Om Alsbrogaard

Skønne Alsbrogaard udlejes nu som sommerhus.

Alsbrogaard er en gammel gård i klassisk dansk landstil med tykt stråtag og sprossede vinduer. Gården er nænsomt sat i stand med respekt for fortiden og stedets natur.

Der er tilføjet moderne faciliteter og luksus med stilren natursten på badeværelser, gedigne trævægge, smukke paneler, rosetter og tykke murede vægge.

Der er udelukkende benyttet kalkmaling, samt plantebaseret, kemikaliefri & økologisk maling– til gavn for indeklima & miljø. Stedet råder desuden over 4 sæt allergenvenligt dyne/pude-sæt.

I kan være op til 14 personer (evt. plus 2 babyer) fordelt på 3 familieværelser og 2 dobbeltværelser – alle indrettet med lækre senge, små loppefund og mange af vores egne arvestykker. Se mere i vores billed-galleri.

Udendørs har vi også sørget for oplevelser til hele familien med bålplads, gas-grill, legehus, trampolin, 2 hektar naturgrund, terrasser, boldspil og overdækket spiseplads.

Ligeledes står der altid en lille velkomstkurv til Jer med afgrøder fra vores egen køkkenhave.

Alsbrogaard er blandt de bedste indkvarteringer i Danmark og betegnes, som “Enestående” på Booking.com og “Outstanding” på Hotels.com

2019, 2020 og 2022 KAYAK Travel Award

“Out of the 2.6 million properties worldwide that we list on our travel site, yours has been rated in the top 1%.”

Dit ophold hos os – henslængt og sund enkelhed – nøglen til fornyet vitalitet

 

Et besøg værd

 

Er du naturmenneske og elsker at komme de lidt uberørte steder eller steder med historisk velbevaret biotoper – så er den jyske vestkyst generelt et godt udgangspunkt og du finder skønne pletter af både lynghede, plantage, strand og skov, samt naturligvis det fascinerende vadehav.

Vi besøger ofte selv Gelsådalen og Stensbæk Plantage, et naturområde med store heder der byder på masser af oplevelser. Stedet er især kendt for det geologiske fænomen “Klimperne” og giver med afmærkede vandreruter gode muligheder for at gå på opdagelse i naturen.

Lige nord for Esbjerg finder du også Marbæk Plantage, der grænser ned til Vadehavet.

Her findes agerskel fra ældre jernalder og husrester fra jernalderen. I Myrthue er der bevaret tre hustomter, hvor husenes ildsteder og brolagte stalde stadig kan ses. Mellem husene er der brolagte stier. Marbæk området udgør 1300 hektar, så også her er der rig mulighed for naturoplevelser med vandresko og madpakke.

Ofte er vi også kørt ud til diget, hvor du kan gå på eller langs diget i mange kilometer fra Esbjerg og til Ribe. Her parkerer vi måske ved Kammerslusen – slusen der regulerer vandstanden mellem Ribe Å og Vesterhavet – og går sydpå til Vadehavscenteret og Mandøtraktoren – og tilbage igen til en kop kaffe, en is eller en frokost på Kammerslusen.

Vi har også gået Skallingen ”rundt” for at slutte af på den smukke strand ved Blåvand. Skallingen er et fredet naturområde i det nordlige Vadehav mellem Blåvand og Fanø. Med sin fantastiske, uberørte natur og sit rige dyreliv er Skallingen en destination, der vil imponere enhver naturinteresseret, og som bare skal opleves ”live”. Området blev først ryddet for de sidste miner fra anden verdenskrig i 2012 og har været utilgængelig indtil da, hvilket har bidraget til stedets uberørthed.

En skøn gåtur fra Alsbrogaard går for os til Hollænderskoven, hvor et lille stykke af den oprindelige vestjyske løvskov kan opleves. Skoven er i dag udlagt som fredsskov.

Omkring Alsbrogaard finder du også legendariske vandreruter som Kongeåstien og Drivvejen – som vi selvfølgelige har betrampet flere gange 😊

På de varme dase-dage er de fantastiske strande på Rømø kun en kort køretur væk. Vi pakker tæpper og madpakker hjemmefra og vælger altid at dreje til venstre i Rømø’s eneste lyskryds for at slå os ned et roligt sted på den enorme Syd-strand.

Her kan du sagtens opholde dig helt privat fra morgen til den vidunderlige solnedgang over Vesterhavet ud på aftenen.

Og ellers er selve Ribe by et yndet sted for os at besøge, når vi skal forkæle os selv med en frokost eller kop kaffe.

Danmarks ældste by byder på en atmosfære vi ikke har oplevet mange andre steder i Danmark og vi kan stadig gå rundt i mange timer og nyde de gamle huse, kanaler og helt særlige unikke små butikker med kunst, brugskunst og lækker mad.

Alsbrogaard er beliggende 4 km fra Vadehavet, 10 km fra Ribe, 25 km fra Esbjerg, 45 km fra Rømø og 42 km fra Blåvand. Området byder på masser af natur og spændende landskaber med både plantager, strand, moser, skov – og vi er naturligvis behjælpelige anvisninger til, hvad I kan tage ud og opleve under Jeres ophold.

Vadehavet

Vadehavet er en del af Nordsøen. Området strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg ned til den hollandske by Den Helder og er karakteristisk ved nogle ganske særlige tidevandsforhold. Vadehavet blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2009.

Oplev Vadehavet
Tag på tur og få en helt uforglemmelig naturoplevelse.
Prøv f.eks.: sort sol ture, sælsafari, kutterture, traktor til Mandø og meget mere

Ribe

Ribe er Danmarks ældste by.

Ribe har bevaret sit gamle bymiljø med Ribe Domkirke som dets majestætiske vartegn. Mange tusinde turister fra hele verden valfarter hvert år til byen for at opleve købstadens særlige atmosfære. Den gamle by kan let ses til fods.

Ribe er i år 2014 blevet valgt til Europe’s Best Big Time Small Destination af Global Grasshoppers og Hotels.com

Esbjerg

Med kæmpeskulturen Mennesket ved Havet åbner Danmarks port mod vest sig mod verden og byder velkommen til Esbjerg.

Esbjerg kan tilbyde sine gæster flot kunst og arkitektur, spændende museer og ikke mindst enestående natur takket være byens beliggenhed lige ved Nationalpark Vadehavet.

Fanø

Fanø er rav, drager, sæler, østersbanker, kite-buggy og meget mere.

Fanø er for børnefamilien, for naturelskeren, for livsnyderen og for den aktive sportsmand.

Fanø er kultur med gallerier og kunstmuseum, med de kulturhistoriske landsbyer Nordby og Sønderho.

Havet omkring Fanø er hjemsted for store bestande af gråsæler og spættede sæler. Om sommeren ligger der ofte mere end 500 sæler på sandbanken sydvest for Fanø.

Rømø

Rømø er en af de danske vadehavsøer i Vadehavet. Den 128,86 km² store ø har 647 indbyggere. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen, og er forbundet med fastlandet med Rømø-dæmningen ved Skærbæk.

Den vestvendte strand er opdelt i Nord-stranden og Syd-stranden.

Ved Nord-stranden finder du alle turist-bekvemmeligheder, shopping og spisesteder. På Syd-stranden kan du opleve mange m2 uden andre gæster, og giver god mulighed for ro og naturoplevelse.

Priser

Vi udlejer minimum 2 dage ad gangen – dog i månederne juli og august kan du ikke leje Alsbrogaard i mindre end 7 dage ad gangen.

I kan frit annullere reservationen inden for 48 timer efter at have modtaget en reservationsbekræftelse eller indtil 30 dage før det aftalte ankomsttidspunkt for fuld refusion. Indtil 14 dage før det aftalte ankomsttidspunkt kan I annullere for 50 % refusion. Afbestiller I mindre end 14 dage før det aftalte ankomsttidspunkt, betales fuld pris.

Book dit ophold her

 

Galleri

Kategorier