Hvorfor blive medlem?

Naturen har løsningen – vi viser dig hvordan

Hvad ville det betyde for dig, hvis du i højere grad kunne identificere og bruge de naturlige vilde planter omkring dig i din mad, som urtemedicin og til at styrke dit helbred?

Hvad ville det betyde for dig, hvis du havde viden og indsigt til, at dyrke , opbevare og præservere dine egne grøntsager, frugter og bær året rundt?

Og hvad ville det betyde for dig, hvis du besad kundskaberne til, at bruge disse planter og urter i din daglige husholdning, til rengøring og personlig pleje?

For os har det betydet suveræn følelse af uafhængighed, stolthed, frihed, sundhed og selvstændighed.

Tusindvis af timer har vi foreløbig brugt på, at blive rigtig gode til alt dette – og de erfaringer vil vi gerne dele med dig <3

Tiden er inde til at vende tilbage til ældgammel sund praksis.

Vær med når vi deler ud af vores viden om både vilde spiselige planter og erfaring med dyrkning af grønsager året rundt – på naturens præmisser.

Se hvordan vi bruger dem i maden – til hverdag og fest, som “medicin” og til rengøring og personlig pleje. Og hvordan vi forsyner os selv fra naturen både forår, sommer, efterår og vinter med planter her fra vores egen jord.

Vi lægger løbende nye – og som regel årstidsrelevante – planter, opskrifter, tinkturer, metoder, så og udplantningsforslag, tips og ideer op (minimum 4 gange om måneden).

Urter, vilde planter, baghaveukrudt, blomster, rødder og bær

I dag kaldes mange af de vilde planter for ukrudt, andre kaldes invasive, men alle fyldte de tidligste kogegryder hos vores forfædre og fortsatte med at blive indsamlet og spist for deres sundhedsfremmende egenskaber – længe efter, at landbruget var etableret.

Langt de fleste af de vilde spiselige planter vi introducerer her er fra vores egen jord. Det er planter, som du kan finde hjemme i din have (hvis du ikke sprøjter for ukrudt eller luger for hårdt) eller på enge, i skoven og ved havet – ja ofte langs de de ruter du vælger til dine gå-ture. Hurtigt kommer du til, at gå med blikket rettet nedad for, at spotte de mange forskellige planter du møder på din vej.

At indsamle og spise, hvad moder natur tilbyder af vilde planter- på det tidspunkt hun tilbyder det – er ikke kun gratis, men også både nemt at lave mad med og samtidig lækkert og godt for dig. Alene det, at indtage bare én vild plante om dagen kan betyde meget i forhold til, at forbedre vores helbred. Og hvis det ikke er begrundelse nok til at lære mere om de vilde fødevarer, der vokser rundt omkring dig – så tænk samtidig på, at det vil hjælpe med at styrke den lokale fødevaresikkerhed og er ideelt til, at genskabe et forhold til naturen, der er godt for både os og planeten.

Nordens køkkenhave

Går du rundt med et lille (eller stort) ønske om, at blive mere selvforsynende og uafhængig af udbuddet og kvaliteten i dit supermarked? Betyder det noget for dig, at du har styr på, hvordan din mad er produceret. Og ønsker du, at lære, at dyrke din egen mad hele året rundt og på naturens præmisser?

Vi dyrker det hele på friland og uden drivhus. Følg med her og få indblik i alle vores tips og ideer og fejltagelser…!

Magiske opskrifter

Du får adgang til Alsbrogaard’s signaturretter, men så sandelig også til alle vores andre sæson-tryllerier med både de vilde og de tamme planter.  I mange år har vi serveret helt vilde gourmet-middage og er blevet sammenlignet med anpriste New Nordic Cuisine og Michelin restauranter, men hverdagen er det der fylder mest – og vores opskrifter er en blanding af begge dele. Især synes mange de mangler plantebaserede forslag til pålæg og til gæstemad – og det vi leverer vi her. Hvor der indgår vilde spiselige planter “har I taget det til et helt nyt niveau”, siger veganermor.dk

Vi er fascinerede af det italienske køkkens respekt for de enkelte råvarer og deres unikke smag. Derfor vil du formentlig også finde opskrifterne både smukke, men samtidig nemme og enkle at gå til.

Urteviden

Faktisk udgjorde vilde fødevarer engang en slags “medicinsk køkken”, som vores forfædre nød godt af rundt omkring i verden – og som naturlæger længe har vidst – er mange vilde fødevarer så propfulde af helbredende næring, at de er veritabel medicin.

Fyld dit medicinskab med næringsrige, kemi-frie, naturlige, helbredende og forebyggende tinkturer, udtræk, te og meget andet – lavet af de vilde planter og urter.

Fermentering og præservering

For os giver det en helt fantastisk følelse, hver gang vi finder nye metoder til, at opbevare vores fødevarer, som ikke involverer elektriske løsninger. Ikke blot sikrer det os en uafhængighed af en dyr (og måske ustabil) løsning, men samtidig giver det os også ofte sundere fødevarer, der i større grad har bevaret den oprindelige næringsværdi og, som vi f.eks. ved fermentering, endda har tilført yderligere kvaliteter.

Lær at opbevare og præservere dine fødevarer, som dine formødre og forfædre gjorde det.

“Low waste” og “Full circle”

Pyha – men det betyder blot, at her giver vi dels tips og ideer til genbrug og genanvendelse og til at lade planter, scrap, affald, emballage og meget andet indgå i udviklinger, som enten fører tilbage det oprindelige udgangspunkt eller til en helt ny brugs-funktion i dit hjem. Hvordan sikrer du at din hverdag og daglige handlinger giver værdi til dit hus og indgår i en samlet meningsfuld cyklus.

Det er hvad man i tidligere tider anså, som fuldstændig naturligt. Selvfølgelig smider man ikke bare noget ud fordi det er gået stykker. det kan måske repareres eller bruges til noget andet. Organisk materiale blev genbrugt på alle mulige måder. Man brugte også i langt højere grad naturens materialer som sæbe og til rengøring. Og mange husholdningsopgaver kunne klares med meget få og enkle midler. Vi kommer med nogle af oldemors og oldefars effektive, miljøvenlige og bæredygtige tips og tricks.

Til stor fordel for pengepung, miljøet og følelsen af meningsfuldhed.

Bliv medlem nu

Vælge mellem Månedligt abonnement eller spar 2 måneder på et Årligt abonnement