Måned: marts 2023

Udgivet den

Skræppe (Rumex)

Rumex er medlem af boghvedefamilien og er meget udbredt med ca. 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle. Her omtales kun nogle af de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Det er opretvoksende planter med kraftige pælerødder. Bladene danner en grundstillet roset. De nye blade høstes nu fra marts måned og indtil de bliver for grove. Butbladet skræppe vil sætte nye små blade i efteråret.

Senere dukker blomsterne op. De er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød. Det er den tørrede blomst du kan høste, som boghvede.

Spiselige anvendelser:

  • De nye blade giver en behagelig mild syrlighed til salaten, og de kan også bruges opvarmet.
  • Til let syrlige lemonader
  • Som syre til søde desserter
  • Frøene kan tørres og anvendes som boghvede og males til mel. Se mere her.

I foråret dukker de nye friske blade op, som du kan bruge i salater og som spinat eller i kompot.

Almindelig syre og skovsyre kan du bruge bladene fra hele sæsonen.

Om efteråret skal du kigge efter de rødbrune frøstængler – de ses på lang afstand, og finder du Butbladet skræppe vil den sætte et nyt hold blade om efteråret – så søg rundt om bunden af planten for nye sprøde blade.

Almindelige arter til køkkenet:

Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius)

 

 

 

 

Kruset skræppe (Rumex crispus)

 

 

 

 

 

 

Rødknæ (Rumex acetosella)

 

 

 

 

 

 

 

Almindelig syre (Rumex acetosa)

 

 

 

 

 

Rødknæ kan almindeligvis forveksles med Almindelig syre (eller havesyre). Almindelig syre er dog kendetegnet ved at den bliver noget større (op til 90 cm i højden med blade op til 10 cm i længden) tilstedeværelsen af ​​en tydelig stik i midten af bladet og tilstedeværelsen af ​​bladspidser i bunden af bladet, der har udvidet sig til brede vinger, der omgiver stilken.

Bladene på Rødknæ bliver 1-8 cm lange, glatte, varierende i form og består primært af tre blad-lapper. Den primære lap er lineær til ægformet og afsluttes i en spids for oven. De to sekundære lapper optræder i bunden af ​​den primære lap og peger udad, hvilket giver et pilespidsformet udseende til bladene. Den har lange basale bladstilke og kortstilkede til fastsiddende blade på den øverste stilk. En hindeagtig kappe omgiver stilken over bladbunden.

 

Rød Havesyre (Rumex sanguineus) – denne kender du nok mest, som dyrket plante og meget populær som pynt.

Udgivet den

Såkalender marts

Hver måned lægger vi vores forslag op til, hvad du kan så og forspire i den pågældende måned.

I dette indlæg finder du således vores forslag til, hvad du kan starte op i marts måned. Klik på linket nederst i opslaget.

Her finder du navnet på planten i kolonnen yderst til venstre. Dernæst kan du fra venstre mod højre se om frøet eventuelt skal lægges i blød inden spiring (typisk for bælgfrugtplanter). Du kan se om den skal forspires eller om du kan så den direkte på friland og den endelig placering/voksested (hvis det er en forspiret plante). Under bemærkninger kan du finde lidt forskellige ekstra oplysninger om planten, anvendelse, tips og tricks.

Læs også altid anvisninger på frøposen.

Næste år udvides hver måneds såkalender med nye forslag.

Husk også at vende tilbage for, at se såkalenderen for alle de andre måneder på året 🙂

Alsbrogårds såkalender – marts 2023

Udgivet den

Græskarfamilien

Mange tænker nok ikke over at agurk og græskar er samme familie, men jeg tror I alle kan se for Jer disse planter, som sætter lange kravlende ranker, med – oftest – smukke gullige blomster.

Under græskar hører udover agurken også squash (også kaldt zucchini eller courgette). Det er måske heller ikke ligefrem disse grøntsager, de fleste af os har i tankerne, når vi omtaler græskar i dagligdagen.

De går under betegnelsen sommergræskar. Fælles for sommergræskar er, at de er små, umodne græskar med en meget tynd skal, hvilket giver en forholdsvis kort holdbarhed. Nogle kan du lade vokse sig ret store, hvor de så også får en noget mere hård skal og dermed en længere opbevaringsholdbarhed.

Sommergræskar vokser hurtigt, og planterne giver typisk et meget stort udbytte, så det kan være svært at følge med, hvis man selv har dem i haven.

Vintergræskar er de græskar, som mange af os vil betegne som “rigtige” græskar, dvs. eksempelvis Halloween-græskar, Hokkaido-græskar og butternutsquash.

I såkalenderen for marts måned kommer jeg med forslag til nogle mindre kendte græskartyper, som til gengæld har en meget lang holdbarhed.

Vintergræskar er længe om at udvikle sig, og farven går gerne fra at være grøn til orange eller gullig, om end modne græskar også kan være grønne, hvide og stribede.

Vi starter de fleste græskartyper op allerede i marts måned for at sikre en god og udbytterig høst.

Du skal dog være meget forsigtig med ikke at sætte dem for tidligt ud, da de overhovedet ikke er glad for kulde. Græskar familien er en tropisk familie.

Mange af Jer har ¨måske hørt talemåden: Tomater til mors dag og agurker til fars dag.

Græskar, squash og agurker er insektbestøvede

Der sker ikke kun bestøvning i din egen have, bierne flyver over lange afstande (1–1,5 km) og er der græskar, squash og agurker i nabohaverne, er der risiko for bestøvning herfra.

Hvis man planlægger at tage frø af en bestemt sort, kan man isolere planten med overdækning med insektnet og selv lege bi med en lille pensel eller slippe insekter derind. Man kan også vælge bare lade dem krydse og se, hvad der kommer ud af det.

Sorter krydser dog kun indenfor arten

Der er flere græskararter og sorter af den enkelte art krydser med hinanden. Jeg har lagt en lille oversigt ind her nedenfor – men den indeholde ikke alle arter.

I 2021 dyrkede vi Butternutsquash, Black Beauty og Hokkaido. Denne kombination giver ingen risiko for krydsbestøvning da de tilhører hver sin sort.

Men sidste år dyrkede vi:

Custard White, Black Beauty og Baby Boo – som alle hører til Mandelgræskar-sorten

Hokkaido, Queensland Blue og Rouge Vif D’etempes – som begge hører til Centnergræskar sorten

Tromboncino og Butternutsquash – som tilhører Moskusgræskar slægten

Dette gjorde vi for at opleve vækst, smag og holdbarhed på forskellige typer, så vi kan udvælge vores favoritter i forhold til vores behov og ønsker og dyrkningsmuligheder.

Sortsoversigt:

Mandelgræskar (Cucurbita pepo)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
All green Bush mørk grøn 58 dage
Baby Bear (pumpkin) orange 105 dage
Black Jack mørk grøn 50 dage
Cocozelle lysgrøn 55 dage
Custard White ufo) hvid, fladrund x
Defender F1 mørkgrøn x
Diamant F1 grøn x
Gold Rush F1 guldgule 50 dage
Golden Zucchini guldgul 55 dage
Jack of All Trades orange 90–120 dg
New England Pie (pumpkin) orange 100 dage
Ronde de Nice grøn x
Storr’s Green F1 grøn 60 dg
Sunburst knald gul 52 dage
Sweet Dumpling hvid/grønstribet 100 dage
Table Dainty lys gul 57 dage
Tondo chiara di Nizza lys grøn 50 dage
Vegetable Marrow gul syltning
Vegetable Spagetti svagt gul 95 dage
White Bush gul syltning
Yellow Crookneck mørk gul 60 dage
Zapallito grøn/blåsort x
Zucchini Elite grøn x
Centnergræskar (Cucurbita maxima)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Atlantic Giant F1 (pumpkin) gul x
Blue Kuri (grøn Hokkaido) mat grøn 98 dage
Buttercup Burgess mørk grøn 95 dage
Delica F1 grøn x
Gele Centenaar gul x
Golden Hubbard rød orange 90 dage
Hokkaido, orange rød orange 92 dg
Kæmpemelon orangegul syltning
Køkkengræskar grøn x
Pompoen mørk grøn 95 dage
Rouge Vif D’etempes rød orange 110 dage
Turks Turban orange m. striber 95 dage
Gold Nugget lys orange 85 dage
Moskusgræskar (Cucurbita moschata)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Tromboncino lime grøn 58 dage
Early Butternut F1 x
Udgivet den

Køleskabe uden el

Engang var jordkældre den eneste måde, folk kunne opbevare deres mad køligt på. Disse vidunderlige kølerum blev mindre almindelige, da køleskabe vandt frem og vores huse blev ikke længere automatisk bygget med en jordkælder under eller i nærheden.

En jordkælder er dog stadig en god måde at opbevare frugt og grønt på, ofte faktisk bedre end i et elektrisk køleskab da et jordkøleskab er bedre ventileret. Og de vil holde frugt og grøntsager friske uden elektricitet.

Du kan du stadig drage fordel af naturens “køleskab”. Det kræver kun en skovl, lidt knofedt og en skraldespand med låg.

Grundkonceptet

Jordkældre bygges under jorden, normalt lige under frostgrænsen. Jorden forbliver kølig på den dybde, men den fryser ikke. En form for ventilation giver mulighed for luftbevægelse for at forhindre råd, selvom ventilationsåbningerne er lukket om vinteren. Grøntsager og frugter opbevares køligt under disse forhold uden at fryse. De forbliver friske og klar til at spise gennem de kolde vintermåneder.

Den moderne jordkælder

Du behøver ikke at leje en frontlæsser for at drage fordel af naturens naturlige fødevarebevarende evner. En meget effektiv moderne jordkælder kan laves med et hul i jorden og en beholder. Denne type jordkælder er faktisk lidt af en forbedring i forhold til den gamle stil. Du kan have et antal mindre, individuelle jordkældre frem for en stor. Grøntsager og frugter kan holdes adskilt, og du kan nemt få adgang til den jordkælder, du har brug for. Du behøver ikke at lede igennem forskellige grøntsager for at få fat i dem, du ønsker.

Hvad skal du bruge:

  • Spade
  • Skraldespand/tønde med låg (galvaniseret stål eller plastik)
  • Bor eller hammer og søm
  • Strå/halm
  • Marksten (sten i en størrelse, der kan sikre luft mellem bunden af hullet og spanden)
  • Krydsfiner og/eller presenning

Hullets dybde skal justeres efter din fryselinje eller hvor dybt jorden fryser i dit område. Sørg for at grave dybt nok til, at tønden kan stå på dine marksten  i bunden af ​​hullet og stadig være ved eller lige under fryselinjen.

Sørg for at placere din jordkælder i et let forhøjet område. Sæt den ikke, hvor vandet har tendens til at samle sig. Du vil opleve noget fugt og kondens under disse forhold, men vi ønsker ikke, at frugterne og grøntsagerne ligger i vand.

Overskydende fugt/vand vil automatisk samle sig i bunden af ​​tønden. For derfor at sikre dig, en vis ventilation borer du huller i bunden af ​​tønden, som tillader eventuelt vand at løbe ud i jorden under og samtidig ventilere luft op igennem.

 

Start nu med at lægge lidt halm i bunden af tønden og fyld herefter dine frugter eller grøntsager i. Bland det gerne med lidt halm for at sikre ventilation. Det er fordelagtigt at installere separate jordkældre til frugt og grøntsager. De bør ikke opbevares i samme tønde – også selvom de er adskilt med halm. Frugter afgiver ethylen, som får grøntsager til at modne og rådne og kartofler til at spire.

 

Kom låget på tønden og dæk af med halm på toppen. Læg tilsidst en krydsfinerplade på som låg, samt eventuelt presenning mod regn og sne – hold på plads med endnu et par marksten. Dette sikrer din jordkælder mod dyr og vind og vejr.

Pot-in-Pot køleskab

 

Har du ikke en have, hvor du kan grave ud til en jordkælder, så er det faktisk muligt, at udnytte fysikkens love på din altan:

Videnskaben bag det er temmelig rudimentær, og den går mere 5000 år tilbage.

 

 

Her har du brug for:

  • 2 store uglaserede krukker i ler – den lille skal kunne være i den store med et lille mellemrum imellem.
  • Sand
  • Vand
  • Marksten
  • En form for vandtæt prop til hullet i bunden af den store krukke
  • Låg med ventilationshul til den lille krukke

Stil den store krukke stabilt på dine marksten, så den ikke kan vælte, men er hævet lidt over gulvet. Prop hullet i bunden af ​​den store krukke til og hæld ca. 5 cm sand i.

Indsæt derefter den mindre krukke og fyld mellemrummet mellem dem med sand og derefter med vand.

Tricket ligger i, at når vandet fordamper, trækkes varmen fra den mindre krukke væk og skaber dermed et kulderum.

Fyld dine madvarer i den lille krukke og læg låg på.

Sørg for at sandet ikke tørrer ud. Du kommer til at justere efter de forhold krukkerne står i. De må ikke stå i direkte sollys.

Udgivet den

Toast med Rød Tvetand og Skvalderkål

Uhhhh alle de lækre vilde spiselige planter og urter pibler op af jorden… Spækket med vitaminer og mineraler og sand energi. Og hvorfor ikke bare kaste dig ud i den helt nemme og superlækre nydelse af de friske små spirer med smukke, smagfulde toasts.

Brug dit favoritbrød og kom lidt smør eller en god mayo på brødet. Drys med urter og eventuelt en smule salt. Spis… Mums

Udgivet den

Rød Tvetand (Lamium purpureum)

Et almindeligt syn sidst på vinteren og det tidlige forår er Rød Tvetand – en stærkt undervurderet plante og ofte overset som almindeligt ukrudt. Men Rød Tvetand en nærende og værdifuld vild spiselig plante. Hvis du finder dem i din baghave, skal du endelig ikke trække dem op. I stedet skal du høste et par af de nye blade og prøve dem i en wok ret eller frisk i en salat.

Rød Tvetand er en urteagtig blomstrende plante, der er hjemmehørende i Europa og Asien. Men også almindelig i hele Nordamerika. Den vokser i plantebede som ukrudt og den er en almindelig plante i vejkanter, på bebyggelser og markkanter – overalt hvor jorden er blevet forstyrret eller opdyrket. Den kan tåle både fuldt sollys og delvis skygge, og den kan vokse i den mindst frugtbare eller dårlige jord, men holder af en næringsrig bund. Som medlem af dødnældefamilien har den ikke brændende blade. Den har sæson fra marts til oktober.

Denne plante er let genkendelig på dens grønne, behårede blade med lilla toppe og lyserøde blomster. På trods af sit ydmyge udseende er Rød Tvetand en værdifuld vild spiselig og medicinsk plante.

Hele planten er spiselig

  • Som mange urter tilhører den myntefamilien, men bladende smager ikke som mynte. I stedet har de en mild sød smag. Unge blade har en mild, let pebret smag, når de spises rå, og de kan være en fantastisk tilføjelse til din salat.
  • De er også en god erstatning for mere almindelige grøntsager, som spinat, grønkål og salat.
  • Eller du kan blende den med andet grønt og lidt citronsaft for at lave en lækker grøn smoothie.
  • Bladene kan også koges med i gryderetter, som urtevisk.
  • Ligesom mange andre grøntsager smager den fantastisk stegt af på panden.
  • Prøv også at dyppe dem i tempura-dej og friturestege dem for en lækker og sprød snack.
  • Eller brug bladene til at lave en sund urtete.

Bladene fra Rød Tvetand er meget nærende. De er en fantastisk kilde til vitamin C, A og K, såvel som jern, fibre og bioflavonoider. Desuden har disse blade også anti-inflammatoriske, antibakterielle og svampedræbende egenskaber samt vanddrivende, astringerende, svedende og rensende virkninger.