En have i perfekt balance

En gammel praksis, der i væsentlig grad øger udbyttet af dine afgrøder ved at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og telluriske strømme (tellursyre strøm er en elektrisk strøm , som cirkulerer i jordskorpen) til at genskabe og forbedre jordens balance, blev allerede introduceret i 1749 af Abbe Nollett, igen i 1920’erne af Justin Christofleau og endnu engang 1940’erne af Viktor Schauberger.

Hvis du beslutter dig for at benytte denne gamle praksis skulle der ikke længere være behov for hverken pesticider eller gødning. (Her finder du måske også årsagen til, at viden og information om metoden er blevet undertrykt i årevis.) For alt du behøver er solen, skyerne, regnen, nitrogenet i luften og evnen til at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og tellurisk strøm.

En stor del af dette opnår du helt enkelt ved hjælp af atmosfæriske antenner, som du selv kan lave af materialer som træ, kobber og messing.

Når du sætter atmosfæriske antenner i din køkkenhave, vil de ikke blot øge udbyttet af dine afgrøder, men også beskytte mod både hård frost og varme. Det vil i væsentlig grad forhindre udtørring af jorden og dermed reducere behovet for kunstvanding. Det vil i stort omfang holde skadedyr væk, men til gengæld vil det tiltrække de vigtige insekter vi skal bruge til bestøvning. Og over tid vil den genskabte balance og energi og øgede magnetisme i din jord føre til flere næringsstoffer i det lange løb.

Hvordan laver du en atmosfærisk antenne?

Atmosfæriske antenner kan laves af træskafter fra byggemarkedet eller et stykke træ fra din baghave. Jo højere du laver antennen, jo større effekt og jo større bliver dine planter. Justin Christofleua anbefalede 2+ meter, men enhver højde vil give resultater. Det giver måske også af og til mening at lave dem kortere, som her, hvor jeg vil bruge dem i potter og de små højbede.

 

Du omvikler nu træskaftet med kobber eller messingtråde. Tråden skal vikles om i hele skaftets længde og gerne have en lille ekstra tråd foroven. Her har jeg blot omviklet blomsterpind på ca. ½ meter, som jeg vil benytte i potter og små højbede.

Du kan også eksperimentere med effekten ved at afslutte med at lave en fibonacci-spiral eller vortex op i luften, som nogle mener helst skal vende mod det magnetiske nord.

 

Eller du kan eksperimentere med at vikle med en kombination af ​​zink og kobber. Dette vil fungere som et batteri, når solen rammer antennen.

Herefter skal du grave antennen ned i jorden og lade Moder Natur udvirke sin magi. Har du lavet en antenne på 2+ meter så grav den omkring 15-20 cm ned i jorden.

Eksperimenter gerne og vær kreativ, prøv forskellige designs.

Kobberhaveredskaber versus jernhaveredskaber: Hvad vi aldrig er blevet fortalt

Da Victor schauburger studerede landbrug, lagde han mærke til, at kobber/messing/bronzeværktøjer ikke påvirkede/ødelagde jordens magnetisme.

Dette gjorde derimod værktøj lavet af jern. Han fandt, at jernværktøj mindskede jordens magnetisme og forårsagede tørkelignende forhold.

Værktøjer lavet af kobber/messing/bronze (kobberlegeringer) skabte jord af høj kvalitet med reduceret udtørring, hvilket samtidig reducerede arbejdsindsatsen fra jordbrugerens side 😉

Victor’s resultater gik tabt i 1950’erne. Modstanden fra kunstgødnings- og pesticidproducenter var for stor og deres propaganda mod Victor’s studier gik sjovt nok på at metoden ville give så meget mere udbytte, at priserne på afgrøderne ville gå ned og bønderne derfor ville tabe penge.

Producenterne fik hjælp til deres historie fra diverse officielle sider, hvor man sad med interesser i kunstgødnings- og pesticidbranchen. Herfra frarådede man direkte at bruge kobberværktøjer.

En ekstra fordel ved ikke at bruge jernværktøj er at snegle kun kommer, når der er store mængder jern i jorden. De kommer simpelthen for at rydde op. Når du bruger kobberværktøj eller atmosfæriske kobberantenner, forsvinder sneglene. Dette gør mig ekstra glad da jeg har været så ked af at måtte bruge alle mulige metoder for at slå de stakkels snegle ihjel.

Find kobberredskaber her

FAQ’s

Hvordan fungerer en atmosfærisk antenne og kobberredskaber?

Det ”udnytter” jordens naturlige atmosfæriske energi fra ​​vibrationer og frekvens (såsom regn, vind og temperaturudsving), magnetisme og telluriske strømme (elektrisk strøm, der cirkulerer i jordskorpen). Det genskaber balance i jordens energi, hvilket giver stærkere planter, mere fugt til jorden og reducerer skadedyrsangreb.

Når du genskaber balance, påvirker du alt i dine omgivelser og du vil tiltrække insekterne, fuglene og de vilde dyr. De mærker at her er et sted de kan heale. Mere og mere giver du mulighed for, at jord, planter og andet levende kan leve i den tiltænkte naturlige sunde balance og måde at interagere på.

Vidste du at der findes studier, som viser, at planter vokser bedre, når de udsættes for de særlige frekvenser, der findes i fuglenes sang?

I årevis har vi gjort det modsatte og i stedet skabt større og større ubalance. Derfor kæmper vi mere og mere mod tørke, frost, udtørring, udpint jord, skadedyr, plantesygdomme og meget mere.

Jeg behøver blot at sammenligne med køkkenhaven fra min barndom og det jeg oplever i dag i min egen køkkenhave…. Jeg husker f.eks. ikke Gulerodsfluer og svampeangreb på ærterne – men dette er noget de fleste både amatør- og professionelle plantedyrkere kæmper med i dag.

Kan jeg bare bruge et kobberrør i stedet for at lave en antenne?

Du kan bruge et kobberrør, men de bedste resultater kommer fra kobberspiraler. Kobberspolen udnytter bedre strømmen af ​​energi.

Virker atmosfæriske antenner på indendørs planter eller potteplanter?

Det fungerer også fantastisk på indendørs planter! En simpel spisepind omviklet med kobber kan bruges til at skabe din indendørs antenne.

Hvor høj skal antennen være?

Du kan lave dine atmosfæriske antenner lige så høje, som du vil. I gennemsnit vil antenner på 2 meter eller mere samle mest atmosfærisk energi.

Hvor mange kvadratmeter dækker en atmosfærisk antenne?

I gennemsnit kan en antenne på 2 meter dække omkring 20 m2.

Hvordan skal jeg dreje kobbertråden på min atmosfæriske antenne?

Det siges, at det kan være en god ide at tænke over, hvordan du drejer din kobbertråd på. Her er der altså nogle, som mener at hvis du bor på den nordlige halvkugle, skal du spole din antenne med uret.

Og hvis du bor på den sydlige halvkugle, skal du spole din antenne mod uret.

Men lav dine egne eksperimenter for, hvad der virker bedst.

Betyder kobbertykkelsen noget for den atmosfæriske antenne?

Enhver tykkelse af kobbertråd vil fungere, men eksperimentér gerne med tykkelsen på kobbertråden.

De fleste kobberlegeringer burde fungere (f.eks. messing og bronze), men vær opmærksom på, at der ikke tilsat bly til legeringen.

Jeg har fundet kobbertråd i forskellig tykkelse her

Og almindelig tynd “blomster” kobbertråd kan du finde i f.eks. Biltema

Atmosfæriske antenner og kobberredskaber repræsenterer en simpel løsning på at genskabe en naturlig balance og det maner effektivt enhver frygt for diverse mangeltilstande i jorden (bogstavelig talt 😊).

Birkesaft

Tak birketræ!

I øjeblikket trækker birketræerne saft op igennem sine stammer for at sætte gang i den nye sæson af blade og vækst.

I saften fra birketræer finder du mange næringsstoffer, som kan give dig et rent vitaminboost – og lige nu – fra februar til slut april (når de første bladknopper springer ud), der stiger saften i birketræerne så meget at du kan tappe og drikke den.

Birkesaft indeholder alle de næringsstoffer, som birketræet skal bruge for at vokse. F.eks. fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. I gamle dage brugte man således også birkesaft i folkemedicinen og jeg forestiller mig at mange virkelig ville opleve forbedringer i helbredet ved at indtage birkesaft i det tidlige forår, hvor vinterforrådet måske har været småt og lavt på vitaminer.

Birkesaften kan også bruges til at brygge vin på og du kan koge den ind til en sirup. Dette kræver dog en del saft da birkesaft kun indeholder omkring 2 % sukker. Men det smager dejligt og er da et eksotisk indslag til desserten.

Hos os drikker vi den helst frisktappet – men du kan også fryse saften ned og tage den op efterhånden, som du ønsker at bruge den.

Birkesaft er en liflig og lokal nordisk specialitet med en meget fin, blød aroma, helt naturlig og let tilgængelig.

Frisktappet birkesaft kan drikkes lige fra træet, smager skønt og har sødlige undertoner. Stikker du næsen i tappespanden, kan du næsten dufte skovens muld og mærke forårets komme. Birkesaft smager dejlig friskt, og har mange fine raffinerede aromaer.

Inden du kaster dig ud i at tappe birkesaft, så gælder det igen om at sætte sig ind i metoden, så du ikke risikerer, at skade træet.

Birketræet skal have nogle “år på bagen” og være af en vis størrelse, for at være et godt tappetræ. Saftmængden er som regel afhængig af størrelsen på kronen. Et birketræ af passende størrelse giver typisk mellem 8 og 10 liter birkesaft om dagen, ældre træer kan du tappe helt op til 30 liter birkesaft om dagen.

Birkesaft smager så skønt, at også de insekter og dyr, der lever hvor dine udvalgte birketræer står, også gerne vil smage på din frisktappede birkesaft. Prøv selv at efterlade din tappespand uden låg nogle timer, så er det let at se, at det ikke kun er dig, der finder birkesaften lækker.

Derfor kan du kun rent fødevaremæssigt forsvare at tappe birkesaft i et helt lukket tappesystem.

Det rigtige birkesaft tapning udstyr kan let rengøres efter endt brug, og benyttes igen og igen.

Værd at vide om birkesaft tappe udstyr:

Når du har boret hul til tapning af birkesaft:

  • Tappehanen skal kunne isættes og udtages uden brug af værktøj
  • Tappehanen skal let kunne forbindes med tappeslangen
  • Tappeslangen skal være fleksibel og af en vis længde
  • Tappeslangen skal slutte helt tæt til åbningen i tappespanden
  • Tappespanden skal have helt tætsluttende låg eller tylle
  • Luk birketræet tæt til igen efter dig, når du er i naturen for at tappe birkesaft
  • Anvend ikke åbne spande og tappesystemer, som tiltrækker dyr og insekter
  • Stik ikke bare en slange i hullet, men anvend tætsluttende tappehane, for at undgå eksponering mod urenheder
  • Sav og bræk ikke grene af birketræet for at tappe; der giver adgang for svampeangreb i træet og forhindrer dig i at lukke træet efter brug
  • Beskyt den skønne frisktappede birkesaft mod lys og varme, så holder birkesaften længst og beholder sin fantastiske aroma

Find birketappesæt af høj kvalitet her i forskellige tappesæt afhængigt af, hvor meget du ønsker at opbevare på køl og frost: Hjemmeproduktion.dk

Sådan kan du tappe din egen birkesaft

  • Vælg de birketræer, der har en vis størrelse, jo større træ, jo mere birkesaft
  • Medbring din boremaskine til birketræerne, og hav det monteret med et rentgjort 10 mm. bor
  • ​Lokaliser et sted på stammen i højden ½ -1 meter fra jordoverfladen, hvor barken ikke er alt for knudret
  • Bor skråt opad i en vinkel på ca. 45 grader
  • Bor mellem 6-10 cm i dybden
  • Skyl boresmulden ud af hullet med en medbragt vandflaske, så det ikke havner i din tappespand
  • Birkesaften vil begynde at løbe fra hullet, hvis du er rettidigt ude
  • Efter du har forboret som anført, isættes tappehanen
  • Forbind tappehanen med din medfølgende slange, og før slangestykket ned i din birketappe spand
  • Tryk låget godt fast og forvis dig om, at den står plant. Nu flyder væsken stille til din spand
  • Se til spanden jævnligt, gerne en til to gange dagligt, afhængigt af, hvor stor en tappespand der er koblet på tappehanen
  • Efter endt aftapning skal hullet lukkes plant langs veddet med dyveler, for at sikre birketræets hurtig opheling

Birkesaften kan opbevares på køl i ca. 5 dage.

 

 

 

Mælkebøtterod tinktur

Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.

Roden står således også i jorden hele vinteren og du kan høste den og bladene og gøre brug af dem året rundt. Både i maden og i dit skab med urtemidler.

Mange siger, at den bedste tid at høste mælkebøtterod er om efteråret, men i min bog er der ikke rigtig en forkert årstid at høste mælkebøtte (eller andre planter). De er der, når du har brug for dem 🙂

De fleste studier af mælkebøttens gavnlige effekter er dog ofte baseret på dele fra mælkebøtten under blomstringstiden.

Her skal vi kigge nærmere på mælkebøtterod tinktur.

Jeg bruger den ved fordøjelsesproblemer – især problemer med sure opstød/refluks – så kan du tage lidt mælkebøtterodtinktur inden dine måltider. Det vil hjælpe din lever og din galdeblære til at fordøje fedt fra maden bedre, hvilket også vil hjælpe dig til bedre at optage de gode fedtsyrer og de gode fedtopløselige næringsstoffer, såsom vitamin E og vitamin A.

Mælkebøtterodtinktur vil også hjælpe din bugspytkirtel og den vil hjælpe din mave til at producere mere saltsyre. Jeg ved at de fleste er af den opfattelse, at sure opstød/refluks skyldes for meget mavesyre – men efterhånden bliver det mere og mere kendt at det i virkeligheden skyldes for lidt mavesyre.

Hvordan laver du mælkebøtterodtinktur

  • Vaskede, grofthakkede mælkebøtterødder
  • Vodka
  • Glaskrukke med låg

Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.

Hvor meget mælkebøtterodtinktur skal du tage

4 til 8 ml rodtinktur eller 10 til 15 dråber rodtinktur to gange om dagen – eller fordelt på hver af dine måltider.

Mælkebøtterod indeholder triterpener, herunder beta-amyrin, taraxol og taraxerol; steroler, herunder beta-sitosterol, stigmasterol, taraxasterol, homotaraxasterol; sukkerarter; cholin; inulin; pektin; glucosider; phenolsyrer; tyggegummi; harpiks; mineraler; og vitaminer. Identificerede syrer omfatter koffeinsyre, p-hydroxyphenyleddikesyre, chlorogensyre, oliesyre og palmitinsyre, og fedtsyrerne linolsyre og linolensyre; gallus- og ascorbinsyrer findes også. Den bitre smag tilskrives tilstedeværelsen af ​​sesquiterpenlaktoner. Sesquiterpenlaktoner tilhører en gruppe af bioaktive stoffer med antibiotiske egenskaber, samt kræfthæmmende og immunstimulerende effekt.