Skræppefrømel

At lade ukrudt vokse på din ejendom kan give mange fordele, ikke kun for dyrelivet, men også for dig.

Skræppe (Rumex) er blot én af de mest talrige og mest nyttige ukrudtsplanter, der vokser her på vores matrikel. Du kan læse lidt mere om planten her.

Skræppe (Rumex) består af en række spiselige planter, der findes i det meste af verden. To af de mest kendte varianter er Kruset Skræppe og Butbladet Skræppe. Typisk er det de vitaminrige blade, der nydes. I dagens indlæg vil jeg dog gerne have dig til at overveje at bruge ​​Skræppe frø i din bagning.

Høst af Skræppefrø

Mange mennesker vil genkende synet af de tørrede brune frøstængler på skræpper fra sensommeren eller det tidlige efterår og helt ind i vinteren. Men få mennesker er klar over, hvor nyttige disse frø kan være.

Skræppen er faktisk i samme familie som boghvede, der er kendt for sine sunde og næringsrige frø. Og for mig er smagen af ​​de malede frø ikke ulig boghvedefrø og -mel.

Hvis du kigger på frøstænglerne tæt på, vil du se, at der på hver stilk er hundredvis af frø indkapslet i papiragtige brune frøhylstre. Selv dem, der er bekendt med frøenes spiselighed, kan måske kan føle sig udfordrede fordi de forestiller sig, at det vil være meget vanskeligt at fjerne frøene fra hylstrene.

Den gode nyhed er, at det behøver du ikke. De papiragtige hylstre vil ikke gøre nogen skade og kan males sammen med frøene for at skabe et mere fiberrigt mel. De giver ikke meget ernæringsmæssigt, men hjælper med at tilføje gode fibre til din kost.

Høsten kan således ikke være nemmere. Træk hånden op igennem de helt tørre frøstilke, og du vil nemt kunne høste en stor mængde af frøene på kort tid. Sørg dog for at gøre dette udenfor, ellers kan det godt svine lidt. Jeg plejer at klippe stænglerne af og ryste dem fri for eventuelle bladrester og smådyr. Træk nu frøene af ned i en skål og voila…

Forberedelse af skræppefrø

Nogle mennesker synes, at frøene smager lidt bitter. Er du derfor ikke begejstret for det bitre kan iblødsætning i vand natten over fjerne denne lille bitterhed.

Næste fase handler om at tørre frøene grundigt, før de kan males. Jeg rister forsigtigt frøene i min ovn i omkring 10 til 15 minutter (lidt længere, hvis frøene har været i blød natten over), så de er tørret grundigt ud, men ikke brændt. Denne skånsomme ristning frembringer også en let nøddeagtig smag.

Fremstilling af Skræppefrømel

For at tjekke om frøene er helt tørre, skal de knække og smuldre lidt, når du gnider dem mellem hænderne.

For at male frøene til mel kan du bruge enten en kaffekværn eller en blender eller endda en morter og støder, selvom det selvfølgelig vil tage meget længere tid. Jeg bruger min lille elektriske kaffekværn, som jeg synes giver det fineste mel.

Sådan bruges Skræppefrømel

Skræppefrømel indeholder ikke gluten, så det vil ikke skabe et let og luftigt brød. Men jeg elsker at tilføje noget af mit skræppefrømel til et traditionelt hvede- og rugbrød.

Min yndlingsopskrift involverer en tredjedel fuldkornsmel, en tredjedel almindeligt hvidt mel og en tredjedel skræppefrømel til at lave et solidt, rustikt brød. Du kan lave et gærbrød eller et surdejssbrød, som begge fungerer godt med en andel af skræppefrømel i blandingen.

Du kan selvfølgelig også udskifte dit boghvedemel med skræppefrømel i de opskrifter du plejer at benytte. Både i glutenfri opskrifter og opskrifter med gluten.

Skræppefrømel fungerer også godt sammen med havre i kiks, rullet meget tyndt med lidt salt, krydderurter og så lidt vand som muligt. Bages kort til de er blevet lidt sprøde.

En klassisk opskrift at bruger skræppefrømel til er at lave pandekager (som boghvedepandekager).

Og du kan bruge det i det søde køkken – det passer for eksempel virkelig godt sammen med chokolade. Chokoladebrownies med chokoladestykker er en lækker måde at bruge denne helt gratis og naturlige fødekilde på.

Langtidsopbevaring af skræppefrømel

Selvom melet ikke vil fordærve som det er, hvis du opbevarer det tørt, mørkt og køligt, så vil denne proces dog hjælpe med at holde dets friskhed.

  • Kom melet i en ovnfast krukke.
  • Forvarm din ovn til 125 grader
  • Uden låg på bages krukken i 1 time.
  • Læg låg på og bag yderligere 10 min.
  • Sluk for ovnen og lad krukken køle af.
  • Når låget er afkølet, skal det være vakuumtæt.

 

Så næste gang du ser skræpper tænker du ikke længere bare på det som et ukrudt. Nu tænker du på denne plante som en vild spiselig plante, der bare giver og giver i rigelige mængder. Om foråret er det blade og unge stængler og sensommer og efterår kan du høste frøene.

MJØDURT – Spirea ulmaria

Mjødurten lyser op med sine hvide skærme midt på sommeren overalt langs åer, små vandløb og fugtige grøftekanter. Vi har dem i stort antal her langs Kongeåen, men den lille video er optaget på en tur til Aars i det sydlige Nordjylland, hvor de står i rigt antal det meste af vejen langs grøftekanterne. Mjødurt vokser i fugtig jord og kan findes langs åer, på enge, i grøfter og moser i hele landet.

Mjødurt blomstrer i juni-august med cremehvide blomsterstande og en krydret duft, der kommer af æteriske olier i blomsterstøvet. Duften gør det svært at forveksle dem med andre skærmplanter.

Som navnet antyder, er den sødtduftende mjødurt blevet brugt til at give en sød smag til det hjemmelavede mjød. Også vin og øl har man tilsat mjødurt for at forbedre smagen.

Mjødurtduften er tung og intens lidt som hyldeblomster, men endnu mere honningagtig og så alligevel helt anderledes. Indeholder en del stoffer som beskytter maven mod de skadelige virkninger som syre har på slimhinderne i maven, og kan bruges mod infektioner i luftvejene, mavesår, bronkitis, hoste, og almindelig forkølelse. Blomster brygges til the, rødderne kan spises som unge, bladene kan spises som unge og drikkes som the. Blomsterne kan give en aromatisk smag i mjødurtsaft og salat. Både blomster og blade kan bruges tørrede til te eller prøv at komme en kvist friske blade i en kande med forfriskende vand. Har man lyst til at træde i vikingernes fodspor, kan man prøve at brygge cider.

Planten har været brugt til at kurere mange forskellige sygdomme, ikke mindst fordi den indeholder store mængder af den smertestillende salicylsyre. Mjødurt har ligesom pil været brugt mod feber og smerter, indtil man kunne fremstille smertestillende medicin kunstigt. Man kan betegne urten som en naturlig aspirin – prøv fx at drikke mjødurt-te som middel mod hovedpine.

Arten er en kendt lægeplante, som bl.a. bruges mod mavesår og halsbrand. I folkemedicinen bruges afkog af rødderne på hudafskrabninger, og af blomsterne og den pulveriserede rod fremstilles en te, der er feber- og smertelindrende. De tørrede blomster eller overjordiske blomstrende dele af Mjødurt anvendes traditionelt til behandling af forkølelser. Planten har febernedsættende og vanddrivende virkning. Særligt blomsterne indeholder salicylatforbindelser og må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor aspirin. Mjødurt var en af de første planter, hvorfra salicylat blev udvundet.

Planten indeholder flavonoider, herunder diverse kaemfeol- og quercetin, som vi kender fra løgplanterne. Den indeholder også garvesyre, antocyanin, mineraler såsom kiselsyre, siliciumdioxid, calcium, jern og svovl. Desuden indeholder mjødurten C-vitamin, vanillin, coumariner, fedtsyrer og citronsyre.

Mjødurt er god for muskler og led og har anti-inflammatorisk effekt. Desuden renser denne lægeurt blodet, styrker bindevæv og muskler samt virker muskelafslappende. Den er således blevet anvendt som lindring for:

• Slidgigt
• Gigt
• Ømme muskler
• Stive led
• Smerter generelt

Urin- og vanddrivende kombineret med en blodrensende virkning medfører en antiseptisk virkning på urinvejene. Aktive stoffer i denne plante arbejder mod følgende bakterier: dysentricae Shigella, Staphylococcus aureus, E. coli og Proteus vulgaris. Med disse kendte medicinske egenskaber af planten kan mjødurt anvendes til følgende indikationer:

• Ødemer
• Oliguri eller for lidt urinproduktion
• Blod rensning, ophobning af affaldsstoffer eller blot en forårskur
• Forebyggelse af nyre- og blæresten
• Fedme fordi det understøtter bindevævet og nogen siger endda virker mod cellulitis
• Udslæt

Mjødurt er desuden god mod maveproblemer, da det virker astringerende på slimhinderne generelt og beroliger maveslimhinden.

Mjødurt indeholder Quercetin der er et flavonoid, som bl.a. virker mod kramper, men det styrker også immunforsvaret og forebygger betændelsestilstande i kroppen, Dens antibakterielle aktivitet er god for maven. Mjødurt anvendes derfor også til følgende indikationer:

• Gastritis eller mavekatar
• Halsbrand eller halsbrand, sure opstød
• Forebyggelse af mavesår
• Diarré og dysenteri, især hos børn
• Kronisk diarré, inflammatoriske tarmsygdomme

En adjuvans er et stof, der gør andre stoffer bedre i deres medicinske virkning, som ikke kan have en effekt af helbredelse på egen hånd. Mjødurt har mange helbredende egenskaber, men kan også som katalysator støtte andre urter i deres helbredende effekt.

Ønsker du denne alsidige urt som en del af dit urte-beredskab, så er det derfor nu du skal ud og høste og hænge til tørre, så du har go-to-mjødurt hele vinteren 🙂

Urtemedicin – oversigt

Planter er universets gave til menneskene og ”Til enhver sygdom er der vokset en plante”, hævdede præsten Sebastian Kneipp i forrige århundre­de. Han vandt godt nok gehør, men man glemte snart hans udsagn igen – fordi syntetiske lægemidler virkede så overbevisende. ”Én tablet tre gange dagligt” blev efterhån­den trylleformularen til helbredelse af enhver form for sygdom. Læger og farmaceuter kom først i tanke om helbredelsesmidlerne fra naturens apotek, da de alt for store forhåbninger, som man havde til fx kemoterapi, ikke blev indfriet, og bagsiden af medaljen i form af uønskede bivirkninger begyndte at blive tydeligere og tydeligere.

Jo mere intensivt videnskaben arbejder, jo flere aktive stoffer opdages der i planterne. Men forsker­ne erkender også, at det oftest ikke er et enkelt, aktivt stof i lægeplanten, der virker helbredende, men kombinationen af indholdsstoffer. Disse virker ofte regulerende både den ene og den anden vej. Det betyder at urtemedicin med almindelige spiselige urter i langt de fleste tilfælde kan benyttes uden bivirkninger.

Denne indsigt kan hjælpe os til et bedre helbred og forebygge sygdomme.

Når du begynder med en ny urtemedicin, så start altid ud med én ny slags urtemedicin ad gangen, så du kan mærke efter på, hvilken effekt du får. Hvis du starter flere op ad gangen vil du ikke kunne afgøre, hvilken urt der gav en eventuel effekt.

Ønsker du at benytte urtemedicin sammen med anden medicin bør du foretage en vurdering af om du skal konsultere din læge inden du begynder.

Begynd altid med små doser og øg efterhånden som du mærker efter på effekten.

Benyttes urterne udvortes vil du som udgangspunkt ikke optage mere end kroppen har behov for.

Tinkturer: begynd med 5 dråber og øg om nødvendigt til højst 20 dråber dagligt.

Te: begynd med 1 kop dagligt og øg eventuelt antallet med 1-2 kopper i takt med at du mærker efter.

Listen er opbygget alfabetisk, så du kan kigge efter den lidelse eller symptom du ønsker urte-behandling for. Her nævnes der 1 eller flere urter du kan afprøve i forskellige former, såsom te, tinktur, salver og eliksir. Fremgangsmåder og opskrifter finder du allernederst og inden da finder du et billede og en smule tekst om hver urt.

Listen udbygges løbende – og du kan også skrive til mig, hvis du har et problem, der ikke er nævnt i listen.

God fornøjelse med dine urte-mediciner:

  • Acne: Matrem, Vejbred (her er det en god ide blot at lave en tonic *) – se nedenfor)
  • Aldring: Tjørn, Tjørnebær
  • Allergier: Matrem, Rosmarin
  • Angst: Prikbladet perikon (blomster), Hjulkrone, Verbena, Kamille, Lavendel, Rosmarin, Tjørn, Tjørnebær
  • Anæmi (blodmangel): Figner
  • Astma: Matrem, Rosmarin, Tjørnebær
  • Bakterier: Figner
  • Beroligende: Citronmelisse
  • Blodrensende: Mjødurt
  • Blodtryk: Figner
  • Blodtryk – for højt: Tjørn, Tjørnebær
  • Blodsukkerubalance: Salvie, Oregano, Hvidløg, Ingefær, Nellike, Kanel
  • Blæresten: Mjødurt
  • Candida overvækst: Figner
  • Cellulitis: Mjødurt
  • Depression: Prikbladet Perikon, Rosmarin
  • Diabetes: Figner, Tjørn, Tjørnebær
  • Diarré – akut (kortvarig): Salvie, Mjødurt
  • Diarré – kronisk: Mjødurt
  • Eksem: Rosmarin
  • Feber: Matrem, Røllike, Mjødurt
  • Fedme: Mjødurt
  • Fordøjelse: Matrem, Salvie, Kamille, Rosmarin, Mjødurt, Tjørnebær, Figner
  • Forkølelsessår: Figner
  • Forstoppelse: Tjørn, Tjørnebær, Figner
  • Fysisk stress: Rosmarin
  • Følelsesmæssig stress: Citronmelisse
  • Gigt: Matrem, Rosmarin, Mjødurt, Tjørn, Tjørnebær, Figner
  • Halsbrand: Mjødurt
  • Hedeture/nattesved: Salvie
  • Hjertesundhed: Figner, Tjørn, Tjørnebær (Tjørn og tjørnebær må IKKE indtages sammen med konventionel hjertemedicin)
  • Hjertesvigt: Tjørn/Tjørnebær (må IKKE indtages sammen med konventionel hjertemedicin)
  • Hoste-slim: Salvie
  • Hovedpine/Migræne: Matrem, Salvie, Lavendel
  • Indvoldsorm – parasitter: Figner
  • Infektioner: Tjørn, Tjørnebær
  • Inflammation: Matrem, Rosmarin, Figner, Tjørn, Tjørnebær
  • Insektbid: Matrem, Vejbred
  • Knogler: Figner
  • Kolesterol: Tjørn, Tjørnebær
  • Kramper: Matrem, Lavendel, Prikbladet Perikon, Rosmarin, Mjødurt
  • Kræft – visse former: Figner, Tjørn, Tjørnebær
  • Kvalme: Matrem, Lavendel, Kamille
  • Leddegigt: Figner
  • Ledsmerter: Matrem, Rosmarin, Tjørn, Tjørnebær
  • Leverbetændelse/skade: Tjørn, Tjørnebær
  • Leversundhed: Figner, Tjørn, Tjørnebær
  • Luftvejsinfektion: Figner
  • Mavekatar: Mjødurt
  • Mavesår: Mjødurt
  • Menstruationsproblemer: Matrem
  • Muskelafslappende: Lavendel
  • Muskelsmerter: Rosmarin
  • Myggespray: Rosmarin, Lavendel og Citronmelisse. Lav salve med alle
  • Migræne/hovedpine: Matrem, Lavendel, Salvie
  • Nervesmerter: Rosmarin
  • Nyresten: Mjødurt
  • Oliguri (nedsat vandladning): Mjødurt
  • Osteoporose: Figner
  • PMS, PMS-kramper: Salvie
  • Psoriasis: Matrem
  • Refluks (sure opstød), Halsbrand: Salvie, Mjødurt, Mælkebøtterod (tinktur)
  • Smerter: Matrem, Rosmarin, Mjødurt
  • Slidgigt: Mjødurt
  • Stive led: Mjødurt
  • Stress: Prikbladet Perikon, Hjulkrone, Verbena, Lavendel, Rosmarin
  • Søvnløshed: Citronmelisse, Lægebaldrianrod, Rosmarin
  • Tandpine: Matrem, Vejbred
  • Tarmsygdomme inflammatoriske (Morbus Crohn, Colitis Ulcerosa): Mjødurt, Figner, Tjørn, Tjørnebær
  • Udbrændthed: Hjulkrone
  • Udslæt: Mjødurt, Figenmælk
  • Vorter: Figenmælk
  • Ødemer: Mjødurt
  • Ømme muskler: Mjødurt

Citronmelisse:

Blade, stængler og blomster. Virker beroligende ved følelsesmæssig stress.

 

 

 

 

Figen:

Blade, umodne og modne frugter, samt figenmælk. Se mere om figen her.

Hjulkrone:

Du kan bruge både blade og blomster.

Kamille:

Brug de duftende blomster. Du finder vil kamille overalt i Danmark i juni, juli og august. Høst blomsterne, når de hvide blomsterblade er faldet lidt nedad fra den gule blomsterknop.

Lavendel:

Vi bruger blomsten. Lavendel er også god at have stående som levende planter i huset eller som tørrede blomster rundt omkring i dit hjem. God i aromaterapi.

Lægebaldrian:

Vokser vildt i Danmark i skove, grøfter og på enge. Det er roden vi bruger og den bruges bedst i en tinktur (se nedenfor). Roden høstes i efteråret.

Matrem:

Meget alsidig urt, som du kan se ovenfor. Den dyrkes nemt i din egen have. Du kan bruge både blomster og blade. Køber du dem i tørret form er det som regel bladene du køber. Må ikke tages med smertestillende fra apoteket eller med blodfortyndende medicin. Frarådes gravide, da det kan sætte gang i fødslen.

Mjødurt:

Mjødurt vokser i fugtig jord og kan findes langs åer, på enge, i grøfter og moser i hele landet.

Mjødurt blomstrer i juni-august med cremehvide blomsterstande og en krydret duft, der kommer af æteriske olier i blomsterstøvet. Duften gør det svært at forveksle dem med andre skærmplanter. Se mere om Mjødurt her.

Prikbladet Perikon:

Som regel bruger man blot de gule blomster og blomsterknopperne, men du kan sagtens blot brække den yderste kvist af med blomster og knopper og blade og proppe det hele i en kop med varmt vand og drikke som te.

Rosmarin:

Blade og stængler. Også god som aromaterapi.

Røllike:

Blomst, blade og stængler. Du finder dem vildtvoksende overalt i Danmark. De findes med blomster i flere farver, men det er opfattelsen, at den oprindelige hvide blomst er den med mest kraft.

Salvie:

Blade og stængler. En såkaldt “Lav-dosis-urt” – d.v.s. at den kun bør tages i små doser og ikke for meget på dagsbasis. Blomster er smukke på salaten.

 

 

Tjørn:

Blomster, blade og bær. Se mere om tjørn her.

 

 

Vejbred:

Vi bruger bladene. Se mere om Vejbred her. 

Verbena:

Blade og blomster. Virker afslappende og beroligende.

Hvordan kan du bruge urterne:

  • Friske i te – se nedenfor
  • Tørrede i te – se nedenfor
  • Tinktur – se nedenfor
  • Salver – se nedenfor
  • I dit karbad
  • Eliksirer – se nedenfor

Te:

  • Friske urter: Ca. 2 tsk. hakkede urter til 1 kop. Overhældes med kogende vand og lad trække i 15-20 minutter. Bruger du rødder så hak rødderne groft og brug samme forhold men lad det simre i en gryde i 15-20 minutter.
  • Tørrede urter: Ca. 1 tsk. hakkede urter til 1 kop. Overhældes med kogende vand og lad trække i 15-20 minutter. Bruger du rødder så brug samme forhold men lad det simre i en gryde i 15-20 minutter.

Tinktur:

  • Frisk plantemateriale fra den plante du ønsker at lave tinktur på (eller tørret)
  • Glaskrukke med låg
  • Vodka med højt alkoholindhold
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)
  • Pipetteflasker (valgfrit)

Blandingsforholdet er ca. 1 del plante og 2 dele vodka. (Bruger du tørret plantemateriale er forholdet 1 del plante til 5 dele vodka.)

Pluk dit plantemateriale et usprøjtet sted. Rengør det og hak det groft.

Kom planterne i et rent glas med låg. Fyld glasset halvt op med plantemateriale (tryk det let sammen) og hæld derefter vodka i glasset, så det er fyldt helt op.

Lad trække 5-8 uger et mørkt og køligt sted. Ryst det 1 gang om dagen i den første uge. Derefter 1-2 gange om ugen.

Efter 4-6 uger sier du plantedelene fra i dit mousselineklæde. Opbevar i mørke flasker – gerne i pipetteflasker.

Start altid med lav dosis på 5 dråber. Du kan øge dosis til 20 dråber mens du mærker efter for virkning.

Salver:

  • Frisk plantemateriale fra den plante du ønsker at lave salve på (eller tørret)
  • Lille glaskrukke med låg
  • Olivenolie
  • Økologisk Carnauba voks (mellem 1:7 og 1:8 i forhold til olivenolien og, hvor blød du ønsker din salve)
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)

Pluk dit plantemateriale et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft.

Kom dem i et rent glas med låg. Fyld glasset næsten helt op med plantemateriale og hæld derefter olivenolie i glasset, så det dækker. Dette er din plante-infusion.

Sæt låg på og stil glasset et mørkt og køligt sted. Lad det stå i 4 uger og trække. Ryst gerne glasset nogle gange om ugen, så olien rigtig kan trække virkestofferne ud af planterne.

Efter 4 uger kan du si olien fra planterne. Brug dit mousselineklæde og vrid klædet så du får det sidste olie ud af plantemassen. Kom nu olien i en metalskål og vej af, hvor meget olie du har.

Vej herefter carnuaba voks i og sæt skålen i et varmt vandbad. Rør rundt i salven til voksen er smeltet og hæld det på små glas- eller metalkrukker.

Når det er kølet af igen har du den lækreste salve.

Eliksir:

  • Frisk plantemateriale fra den plante du ønsker at lave tinktur på. Brug altid frisk materiale ved eliksir, da vi ønsker at udtrække saften fra den virksomme plante.
  • Glaskrukke med låg
  • Vodka med højt alkoholindhold
  • Klassisk benyttes honning – men du kan også benytte en god sirup.
  • Sigte

Blandingsforholdet er ca. 1 del sirup, 1 del plante og 1 del vodka.

Pluk dit plantemateriale et usprøjtet sted. Rengør det og hak det groft.

Kom det hele i et rent glas med låg og bland det godt med spisepinde (eller andet i træ. Brug aldrig metal, hvis du benytter honning).

Lad trække 6-8 uger et mørkt og køligt sted og si plantedelene fra i en sigte.

Brug på din yoghurt eller i din te. Eller tage blot en teskefuld dagligt. (Har du brugt rå honning vil det være synd at opvarme den).

Kan opbevares udenfor køleskab.

*) Tonic:

Mod acne problemer kan det være en god ide blot at lave en tonic, som du vasker dit ansigt med:

  • Frisk plantemateriale fra den plante du ønsker at lave tonic på
  • Glaskrukke med låg
  • Lille gryde
  • Vand
  • Kaffefilter

Pluk dit plantemateriale et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft og kom dem i en lille gryde.

Dæk plantematerialet med vand og lad det simre i 15-20 minutter.

Sigt plantematerialet fra igennem dit kaffefilter og hæld på glaskrukken. Lad det køle ned og brug til at vaske dig i ansigtet med på daglig basis.

Kan holde sig i køleskab i 7-8 dage.

 

 

 

 

 

Fish and chips på planter

Denne utrolig lækre og nemme “Fish and chips på planter” tager udgangspunkt i den traditionelle britiske udgave med ærtemos og sauce tartare, men selve fisken laves med blade fra Lammeøre. Den har fået sit navn p.g.a. de grå, fløjlsbløde blade og stængler – blød og lodden som en elsket teddybjørn. Børn og vi andre barnlige sjæle kan ikke lade være med at ae dem!

Den er forvildet fra dyrkning, dyrkes stadig hyppigt, og optræder stadig tiere som forvildet i især bynære omgivelser.

Den blomstrer juli-august men kan kendes på de hvidfiltede blade det meste af året. Du finder den i grøfter, vejkanter, ruderater og gamle haver.

Du skal bruge:

“Fish”:

  • 8 store blade fra lammeøre
  • Maizena
  • 33 cl. mørkt øl
  • 1 tsk bagepulver
  • 500 gr. frosne ærter
  • 100 gr. smør
  • Citron
  • 175 gr. hvedemel
  • steakpomfritter

Sauce tartar:

  • 2 spsk mayonnaise (Hjemmelavet eller den fra Hellmans)
  • 3 spsk Oatly Imat creme fraiche eller Oatly / Alpro græsk yoghurt
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • 1 spsk hakkede råsyltede agurker (eller andre syltede agurker)
  • 1 tsk fint hakket løg
  • 1 spsk fint hakket kapers
  • 1 tsk hakkede dild (eller ½ tsk. Tørrede)

Øldej: Rør hvedemelet grundigt ud i øllet og rør bagepulver og lidt salt i til en tyktflydende dej. Lad dejen hvile mens alt andet gøres klar.
Lammeøre: Vend dem i maizena og dyp den godt i øldejen, friter i 180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde.

Sauce tartare: Det hele røres sammen og stilles på køl til det skal serveres.

Ærter: Til de “mushy peas” koges ærterne under låg sammen med 100 g smør samt 1 dl vand og  saften fra en ½ citron. Efter 5 minutter hældes væsken fra (lad en lille sjat blive i gryden). Mos ærterne groft med en stavblender, smag til med salt og sort peber. Ærterne skal ikke være en fin puré – men en grov mos.

Brug evt. skal fra citron og ærtespirer til pynt (selvom dette fraviger den helt traditionelle udgave til den sundere side).

 

Oxalsyre i planter

Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:

1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.

2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.

Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.

Så i forhold til oxalsyre:

Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.

Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”

Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.

Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de  bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.

Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.

Sodaurt

Salsola kali, også kendt som Almindelig sodaurt eller russisk tidsel, er en art salt-tolerant busk i Amaranthaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Centralasien men er nu udbredt i store dele af verden, inklusive Danmark. Planten har grønne til grågrønne, kødfulde blade og små, uanselige blomster. Den er mest kendt for sine store, kugleformede frøhoveder, der brækker af fra planten og ruller væk i vinden, hvilket er den måde, den spreder sine frø på.

Almindelig Sodaurt betragtes som en invasiv art mange steder på grund af dens evne til hurtigt at kolonisere sig og udkonkurrere hjemmehørende planter.

Almindelig Sodaurt er en hårdfør og tilpasningsdygtig plante, der ofte findes i kystområder og andre områder med højt saltindhold. Selvom det kan betragtes som et ukrudt af nogle, har denne plante faktisk en række interessante anvendelser og fordele.

Et af de mest karakteristiske træk ved Almindelig Sodaurt er dens spidse, tornede blade. Disse blade hjælper med at beskytte planten mod græssende dyr og andre trusler og gør den også til en knap så behagelig plante at håndtere.

Jordforbedring:

Almindelig Sodaurt er i stand til at trives i barske miljøer, hvor andre planter må kæmpe for at overleve og af de mest bemærkelsesværdige fordele ved Almindelig Sodaurt er dens evne til at forbedre jordkvaliteten i områder med høje niveauer af salt. Det skyldes, at planten er i stand til at optage overskydende salt fra jorden, hvilket kan være med til at reducere saltindholdet og gøre jorden mere egnet til at dyrke andre planter. Derudover er Almindelig Sodaurt også i stand til at absorbere overskydende vand fra jorden, hvilket kan være med til at forhindre jorderosion og andre problemer.

Medicinske egenskaber:

Ud over dets jordforbedrende egenskaber er Almindelig Sodaurt også spiselig og har været brugt i traditionel medicin i århundreder. Planten er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler og er blevet brugt til at behandle en række lidelser, herunder fordøjelsesproblemer, luftvejsproblemer og hudsygdomme.

Spiselige egenskaber:

De unge skud og blade kan også tilberedes og spises som en nærende grøntsag. Se f.eks. denne opskrift.

Udvinding af potaske til sæbefremstilling:

I århundreder blev luden, der var nødvendig for at producere sæbe, fremstillet af asken fra udvalgte planter, deriblandt tang og sodaurt. Man brændte planten, hvorved der fremkom en alkalisk aske man kaldte soda. Ved at blande sodaen med fedt fik man det der nu om dage benævnes som kernesæbe. I Spanien, hvor sodaurten var meget populær til denne proces, blandede man potasken med den lokalt producerede olivenolie og fik dermed en hvid kvalitetssæbe som man kaldte kastiliansk sæbe.

I det 18. århundrede var der en stigende international efterspørgsel efter potaske til fremstilling af sæbe, glas og krudt. Potaske er den rest der er tilbage når en alkalisk opløsning eller lud koges og alt vandet er fordampet. Ved at brænde potasken indtil alle urenhederne er fjernet, fremkommer et fint, hvidt pulver der kaldes perleaske.

Sæber fremstillet på denne måde har ofte haft en ubehagelig lugt (især de der blev blandet med animalske fedtopløsninger) og man tilsatte derfor forskellige former for æteriske olie for at camouflere den grimme lugt.

Selvom Almindelig Sodaurt måske ikke er den mest attraktive eller nemme plante at håndtere, er den bestemt værdifuld og alsidig. Uanset om du ønsker at forbedre jordkvaliteten, benytte den som urtemedicin, kaste sig ud i sæbeproduktion eller blot tilføje nogle unikke smage til din madlavning, er denne hårdføre plante bestemt værd at se nærmere på.

 

Nye kartofler med strandurter

Den skønneste tur i vores lille 70’er camper bragte os til Kaløvig Strand Camping.

En tur på stranden gav god høst af:

 

 

 

 

Strandmælder (Atriplex litturalis), som er en meget almindelig og virkelig anvendelige spiseplante. Det er strandens spinat og den kan bruges alle de steder hvor du normalt vil bruge almindelige spinat og har salt, let syrligt men også mild spinatsmag. Fra august sætter den frø, som du kan kan bruge til at salte din mad eller du kan sylte dem eller fermentere dem.

 

 

Spydmælde (Atriplex Prostrata). Også Spydmældernes smag minder om spinat, men er kraftigere og mere salt. Konsistensen er mere fast end spinat. Stænglerne kan spises, så længe de er sprøde som grønne asparges. Den unge blomsterstand kan bruges som grønsag inden den bliver for hård.

 

 

 

Almindelig Sodaurt (Salsola Kali) indeholder en høj procentdel af natrium- og kaliumsalte. Den kan spises, men mange steder anbefales det, at holde sig til små mængder pga af indholdet af oxalsyre. Jeg har dog et lidt andet syn på dette, som du kan læse om i mit indlæg her. Uanset så opvarmes sodaurten i denne ret, hvilket reducerer mængden af oxalsyre. Indholdet af salte kan give en pikant smag. Helt unge planter eller topskuddene er bedst. Se mere om sodaurt her.

Alle urter kom på panden med løg, hvidløg og svampe. Dertil nye kogte kartofler hjemme fra haven.

Tilberedning:
Lige nu er sodaurten ikke blevet så stor og grov endnu. Jeg snupper de nye skud eller det yderste af en stilk. Skyl og hak dem groft.

Alt på mælderne kan spises – men i dag skyllede jeg urterne og tog de store stilke fra så jeg mest stod med bladene tilbage.

Steg løg, hvidløg og champignon fri for væske og steg urterne med til sidst.

Server ned nye kogte kartofler.

Lav et forsøg, hvor du ikke krydrer din urteblandinger og se om du kan smage salt fra havet og lidt syre fra sodaurten 🙂

På selve pladsen myldrer det endvidere med vilde spiselige planter og jeg valgte lidt blomster fra Katost til at pynte med.

Elsker det…!

Velbekomme 🙂