Vilde spiselige rødder og knolde

Mens bladgrønt er velsmagende og den perfekte godbid om foråret efter en lang vinter på lagret mad, er rødderne og knoldene der, hvor de rigtige kalorier findes i denne kolde periode. Disse stivelsesholdige dele af planterne er her, hvor de opbevarer deres næring (og sukkerarter) til den næste vækstsæson.

Du finder mange flere kalorier i kartofler end salat fra haven, og det samme gælder, hvis du samler vilde rødder.

Der findes også masser af giftige rødder og knolde, så vær forsigtig og lær at kende dine rødder.

I efteråret visner de flerårige planters overjordiske dele nemlig bort, og al energien gemmes i de underjordiske stængler og rødder. Der er en hel del spiselige rødder, men det kræver lidt øvelse at lære at genkende planterne når de er ved at visne ned, eller når de skyder op om foråret. Rødder fra toårige planter skal indsamles når de visner bort efter det første år, eller når de kommer frem det andet år. Når planten blomstrer, er al rodens næring opbrugt, så det er altså nødvendigt at være i stand til at identificere planterne ud fra blade, stængler, duft, voksested og rodens udseende. Flerårige planters underjordiske dele kan ligeledes indsamles fra efterår til forår.

Rødder er næringsrige og mættende, og derfor vigtige.

Er du ny i vilde rødder, så kan du i princippet høste dem, når de stadig står med blade/grønt og kan genkendes – skære dem i skiver og tørre dem og dermed gemme dem til senere.

Her er en række planter hvis underjordiske dele kan spises:

  • Burre (Arctium lappa)
  • Cikorie (Cichorium intybus)
  • Daglilje (Hemerocallis sp.)
  • Dunhammer (Typha latifolia)
  • Horsetidsel (Cirsium vulgare)
  • Hyrdepung (Capsella bursa-pastoris)
  • Peberrod (Armoracia rusticana)
  • Sankt hansurt (Sedum telephium)
  • Vild gulerod (Daucus carota)
  • Vild pastinak (Pastinaca sativa)
  • Vilde løg, ramsløg (Allium, forsk arter)
  • Mælkebøtte (Taraxacum, forsk. arter)

 

Burrerod er sorte og som regel som en meget lang gulerod, men på grund af den stenede jord, den normalt vokser i, kan de blive kløvede eller forkrøblede. Rødderne smager lidt som en mellemting mellem sød kastanje og pastinak.

 

Cikorierod er traditionelt brugt som kaffeerstatning eller som te, men kan også spises rå, når du har skrællet dens hårde ydre lag af, eller den kan rives i salater eller koges og moses som kartofler. Du kan også stege roden i en pande over åben ild som skumfiduser for at lave en velsmagende godbid kaldet cikoriekaffe. På grund af dens jordagtige, bitre smag, kan du prøve at blande cikorierod med søde grøntsager som gulerødder, zucchini eller butternut squash, før du bruger det alene i opskrifter. Lidt rækker langt, så smag til undervejs, så du undgår at fuldstændig overdøve andre smage i din ret.

 

Dagliljer er egentlig ikke liljer. De er ‘hemerocallis’ og vokser fra jordstængler, mens liljer vokser fra løg. Liljer kan ikke spises, mens dagliljer er spiselige. Det er en vigtig sondring, fordi liljer er giftige. Spiser du dem rå smager de lidt som radiser. Og ellers kan du bage dem i ovnen med lidt olie og krydderier eller du kan tilføje dem i dine gryderetter.

 

Dunhammer har et vidt forgrenet net af stivelsesrige underjordiske stængler og rødder, og så er de nemme at få fat på hvis søbunden er blød; Tag fat på planten så langt nede du kan og rok frem og tilbage indtil du får den fri. Ofte vokser mange dunhammer sammen, nogle steder i store mængder. Roden kan tørres og stødes til nærende mel. Unge skud kan tilberedes som asparges, men kræver længere tilberedningstid end asparges for at gøre dem møre. Tilsæt dem i suppen hen imod slutningen af ​​tilberedningen, så bevarer de en forfriskende sprødhed. De er fremragende i stir fry’s og fremragende i stort set enhver sammenhæng.

 

 

Her omkring er det ikke så svært at finde en tidselplante, og vores hovedsort er almindelig tyretidsel (Cirsium vulgare). Roden er spiselig, og smager, som burrerod bare bedre. P.S. Alle tidsler er spiselige.

 

 

 

 

 

Hyrdepung: Roden kan tørres og males og bruges som ingefærerstatning.

 

 

 

Peberrod

 

 

 

 

Vild gulerod er en 2-årig plante, der rigtig sætter rod det første år, og sender en blomsterstilk op og går i frø det andet år. Første års rødder høstes bedst om foråret eller efteråret, hvor de er mest møre. Andet års rødder bliver trævlede og træagtige, når planten går i blomst.

 

 

 

Vild pastinak kan du læse mere om her.

 

 

 

 

 

 

Vilde løg findes der flere arter af. De fleste haveejere har prydløg af en eller anden slags i haven. De hedder prydløg fordi de er smukke, men de kan altså også alle sammen spises. Hele Allium slægten er både spiselig og dejlig. De smager enten af hvidløg, løg eller noget midt imellem. Ramsløg kender de fleste efterhånden, men vi har også skovløg, der minder om en lille porre. Skovløg kaldes også for både strandløg og vildløg og ”fattigmandsporre”. Når du sanker løg skal du kunne dufte løget.

 

 

Mælkebøtte

 

 

 

 

Sankt Hansurt

 

 

 

 

 

Rødder af Sankt hansurt og mælkebøtte er bitre; det hjælper at snitte dem i skiver og koge dem i to hold vand. Desuden hjælper det at blande dem med andre fødevarer, f.eks fede fødevarer og frugt, på den måde blive smagen delikat. Fedt og syre udligner det bitre. Æbler og rønnebær giver f.eks. god smag til bitre planter.

 

 

Bondepasta med tidsel og tomat

Du skal bruge:

4 personer

  • 1 pose pasta
  • 2½ spsk. olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 4 fed hvidløg,
  • Hakket tidselstilk – hvad der svarer til 5 store selleristængler
  • 2 dåser hakket tomat eller 500 ml. tomatpassata
  • 2 dåser kidneybønner, drænet

Kog pasta efter anvisning på posen, afdryp og stil til side.

Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt løg. Svits indtil de er gennemsigtige. Tilsæt hvidløg og tidsel. Svits videre under omrøring i 2 minutter. Tilsæt tomat og salt og peber efter smag. Kog det op og tilsæt bønner.

Vend pastaen. Server med revet Violife Prosociano med Parmesansmag.

Tidsel (Cirsium sp.)

Tidsel opfattes ofte som en stikkende ukrudt, men den er også en rigtig god spiseplante. Der findes flere tidsel-arter i Danmark, fx Ager-Tidsel (Cirsium arvense) Kær-Tidsel (Cirsium palustre), Lav Tidsel (Cirsium acaule), Lancet-Tidsel (Cirsium vulgare) og Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum). Alle kan bruges på den samme måde.

Rødderne kan samles tidligt på foråret eller sent på efteråret mellem plantens første og andet år, når de er fyldt med næring. Og de spidse blomsterhoveder har et spiseligt hjerte, hvis du har tålmodighed til at pille deres spidse rustning væk. (Den dyrkede artiskok er en tidsel fra den nært beslægtede slægt, Cynara.) Men min yndlingsdel af tidslen er den lange stilk.

  • unge blade og skud til salater og stuvninger
  • pæleroden rå eller tilberedt
  • stænglen rå eller tilberedt
  • blomsterbunden kan bruges “som artiskok”

Tidsel er rig på A-vitamin, C-vitamin, kobber, fosfor, kalium, jern, calcium og magnesium.

Tidselolie bruges af og til i madlavningen til salater og dressinger. Olien bliver udvundet af tidselfrø, og har et ekstraordinært højt indhold af flerumættede fedtsyrer.

Tidslens torne kan være temmelig irriterende, men heldigvis bliver de blødere ved kogning. Man kan også blende tidslen til en smoothie for at komme tornene til livs. Skal du bruge bladene rå kan du klippe tornekanten af med en saks.