#koldsåning - ALSBROGAARD

februar 6, 2023februar 16, 2023

Rapunselklokke (Campanula rapunculus)

Rapunselklokke er af den store klokkeslægt, Campanula, og er en høj – 50-100 cm – plante med masser af kønne, blålilla klokkeblomster i juli-august. Den er ikke invasiv, men sår sig selv i behersket omfang og er en fin plante i den lidt vilde have, hvor den bidrager til at tiltrækker bier og andre nyttige insekter.

Den findes vildtvoksende ganske få steder i Danmark, mest i Nordsjælland, men er også interessant i urtehaven for de haveejere, der har lyst til at forsøge sig med lidt andet end de gængse grøntsager.

Navnet rapunselklokke stammer fra det latinske rapa, der betyder roe eller majroe og i middelalderen blev rapunselklokke dyrket i stort omfang på grund af dens

blade, der blev brugt som spinat – friske eller dampede,
og for dens hvide rødder, der kan ligne spinkle pastinakker, og som kan spises både rå og tilberedte. I rå tilstand er de sprøde med lidt skarp, nøddeagtig smag. Det lidt skarpe bid aftager ved let tilberedning, fx kan man dampe dem ganske let og lade dem trække i en god vinaigrette.
og også blomsterne er spiselige.

Rapunselklokke er en toårig plante, men ønsker man at dyrke den som køkkenurt for røddernes skyld, skal man betragte den som etårig. Det første år udvikles en lav bladroset og under jorden de spiselige rødder. Lader man den overvintre vil planten på andetåret skyde den høje stængel og blomstre med klokkeblomster. Så er rødderne dog ofte blevet for gamle og træede til at være en nydelse, så ønsker man at høste rødderne, skal man grave planten op hen på sommeren på første år. Jeg lader nogen stå til blomstring året efter.

Rapunselklokke er en nøjsom plante, der trives godt på let, veldrænet jord, gerne kalkrig og helst i fuld sol, tåler dog også lettere skygge.

Rapunselklokke sås bedst udendørs, gerne allerede i den sene vinter eller det tidlige forår. Sår man direkte på friland, risikerer man et stort spild, når de små kimplanter skal konkurrere med fremspirende ukrudt. Derfor er det bedst at så i plantekasse el.lign. til senere udplantning. Frøene er bitte-bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og spray forsigtigt med vand, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Stil kassen køligt, men lidt beskyttet og i læ, så vind og vejr og strejfende katte ikke får rodet rundt i jorden. Spiring vil så finde sted det efterfølgende forår. Rapunselklokke egner sig dårligt til varm forspiring indendøre. Se mere om koldsåning her.

Har man først en bestand, kan rapunselklokke deles til flere planter ved at dele rødderne.

februar 6, 2023februar 16, 2023

Skotsk lostilk (Ligusticum scoticum)

Skotsk lostilk er en vildtvoksende, flerårig skærmplante. Skotsk lostilk gror vildt enkelte steder i Danmark – der findes bestande langs kysten i Thy og Han Herred. Men den er både sjælden og fredet. Det vil sige, at den vildtvoksende skotsk lostilk hverken må plukkes eller graves op. Men så kan man jo dyrke den selv og få fri adgang til denne velsmagende strandurt.

Skotsk lostilk er en 40-70 cm høj plante med flotte hvide skærmblomster i juni-juli, glatte rødlige stængler og skinnende mørkegrønne, trefinnede blade. Den har en ret kraftig, selleriagtig duft.

På engelsk kaldes skotsk lostilk for Sea lovage eller Scotch lovage – lovage betyder løvstikke på engelsk. Frisk skotsk lostilk har da også toner af løvstikke, men er alligevel helt unik. Smagen er som en fusion af løvstikke, portulak, selleri og persille med et twist af citronskal og bitterhed.

Alle dele af skotsk lostilk kan bruges i køkkenet:

De spæde blade, blomsterne og de umodne frø er alle velegnede til at spise friske, fx i salat eller som pynt ved anretning af maden.
Bladene er mest lækre, mens de er spæde – inden planten blomstrer. De har en let bitter friskhed og smager fantastisk i fx en blandet tomatsalat eller -salsa sammen med agurk, løg, mynteblade og en olie/citron-dressing.
Bladene er også velegnede i en risotto, hvor bladene af skotsk lostilk kun varmes med de sidste minutter.
Stænglerne af skotsk lostilk kan kandiseres som kvan til confiture d’angelique.
Ældre blade, de modne frø og rødderne (hvis man kan nænne at grave planten op) kan bruges i fx gryderetter, ligesom skotsk lostilk naturligt indgår i en suppevisk.
De modne stødte frø kan bruges som en slags substitut for peber.

Skotsk lostilk har tidligere været brugt som lægeurt mod bl.a. fordøjelsesproblemer og reumatisme og saften af planten blev brugt til at fremskynde fødsler. Afkog af roden skulle virke søvndyssende – derfor har skotsk lostilk tidligere været kendt som søvnurt.

Den trives bedst i fuld sol eller let skygge. Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås om foråret. Se mere om koldsåning her.

februar 5, 2023februar 5, 2023

Takkeklap (Bunias orientalis)

Takkeklap er en nem, hårdfør og produktiv, flerårig plante, som man kan høste enten blomsterstande, blomster, blade, stængler, frøstande eller rødder af store dele af året. Den vokser også vildt enkelte steder i Danmark.

Takkeklap er i tæt familie med bl.a. kål, sennep og rucola og vil du have den i køkkenhaven (eller andre steder i haven), så er frøene det vi kalder kuldekimere og skal sås i den kolde periode fra efterår til det tidlige forår.

Takkeklap er flerårig og fra den etablerede plante skyder de grønne skud ihærdigt fra tidligt på foråret – ofte allerede i februar, undertiden også i løbet af en mild vinter.

Disse spæde skud egner sig fint til at blive spist rå: I salater, som et grønt drys, på en pizza i stedet for rucola.
Når bladene bliver større og kraftigere, vinder de ved at blive tilberedt.
I juni giver planten broccoli-lignende blomsterstande og kan fint erstatte broccolien.
Lader man blomsterknopperne stå, springer de ud med gule korsblomster, som er smukke og med deres svage sennepssmag fine at drysse på maden.
Blomsterstænglen har små ’vorter’, men skræller man den friske stængel, kan den tilberedes som asparges.
De større blade, ofte 30-40 cm lange, kan bruges som grøntsag i utallige retter. Ved tilberedning nedbrydes glucosinolater i bladene, som er det stof, der giver planten sin skarpe smag. Når den mildnes, er blade af takkeklap anvendelige i fx supper, tærter, pastaretter, risotto og stirfries.
Bladene af takkeklap er også oplagte at bruge til fermentering, som kan give ’friskt’ grønt i vintermånederne. Tænk på den som kål, når du anvender de store blade.
Også den kraftige pælerod af takkeklap er spiselig og kan anvendes, som man normalt ville bruge peberrod.
Skulle planten sætte frøstande, kaldet skulper, er disse også spiselige: De kan eventuelt syltes som kapers.

Hvad jeg specielt synes er interessant ved Takkeklap er at det er så sund en plante, at den ikke angribes af de sygdomme og insektangreb, som ellers plager kålslægtens medlemmer – kålsommerfugle er fx aldeles uinteresserede i takkeklap! What’s not to like about Takkeklap?

Frøene kan koldsås i løbet af efteråret eller i det tidligste forår, gerne allerede i februar, og vil spire i løbet af foråret. Se mere om koldsåning her. Høst beskedent af planten på dens første år, så den kan bruge kræfterne på at etablere sig. Blomstring kommer først på plantens andet leveår. Takkeklap foretrækker at vokse i en muldet og relativ fugtig jord.

februar 5, 2023februar 6, 2023

Sødskærm (Myrrhis odorata)

Endnu en favorit! Som du kan så i den kolde tid på året. Frøene er nemlig det vi kalder kuldekimere.

Sødskærm er en flerårig, anisduftende krydderurt med en sødlig, lakridsagtig smag, og den er selvskreven i det nye nordiske køkken. Den blomstrer langs levende hegn, biveje, i markkanter og ved flodbredder og stort set hele planten er spiselig: blomster, stængler, blade, umodne såvel som modne frø samt rødder. Sødskærm kendes også som spansk kørvel eller aniskål.

Sødskærm er en bladrig staude med store, smukke og findelte – nærmest bregneagtige – blade, der dufter sødt og lakridsagtigt. De hule, furede stængler bliver 50-150 cm høje. Sødskærm skyder tidligt og har en hurtig vækst. Derfor kan man også finde den dyrket både i Island, Færøerne og Grønland. Allerede i maj blomstrer den med store flade, hvide blomsterskærme, der afløses af to cm lange, oprette frugter, der først er grønne og skifter farve til sortbrun ved modning.

Sødskærm kan ligesom kvan reducere den sure smag i fx rabarber og stikkelsbær, og man kan derfor reducere sukkerforbruget ved at koge blade eller stængler af sødskærm med til syltetøj, frugtgrød og kompot. Bladene af sødskærm kan plukkes fra det helt tidlige forår og til hen mod frostens komme og har mange anvendelsesmuligheder: De kan hakkes fint og bruges i mange madretter, hvor et sødligt twist er et raffinement.

Brug fx blade af sødskærm i supper og saucer,
i en kold urtecreme eller urtesmør.
blade og/eller umodne frø (mens de endnu er relativt bløde) af sødskærm er velegnede til at blande i en salat.
I gamle dage brugte man de tidlige blade af sødskærm til at drøje kålretterne – heraf navnet.
Både blade og blomster af sødskærm kan tørres til te.
De aflange umodne frø har en endnu kraftigere, sødlig lakridssmag end bladene og kan – mens de endnu er grønne – stødes og anvendes i kager, is og andre desserter. De umodne grønne frø er gode at gumle på – i stil med lakridsrod.
De hele modne frø kan bruges på samme måde som hele nelliker – er velegnet fx som krydderi i kålretter.
Også rødderne af sødskærm er spiselige. Man kan rive dem og anvende dem i råkost, de kan koges/dampes som tilbehør eller syltes som asier.
Sødskærm er også velegnet til kryddersnaps – det giver en grøn, anisduftende drik, der kan minde om grækernes ouzo. Man kan lade snapsen trække på både blade, rodstykker og de umodne grønne frø.
Af frøolien får man anethololie, som bruges i Kongen af Danmark-bolcher.

Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås i det tidlige forår. Se mere om koldsåning her.

februar 4, 2023februar 5, 2023

Kvan (Angelica archangelica)

En af mine absolutte favoritter er Kvan – som, når du oversætter dens latinske navn, betyder engel ærkeengel. Frøene er kuldekimere og skal sås i den kolde tid på året.

Og kvan er virkelig en engel i vores have. Det er en 2-årig plante, som det første år står grøn og frodig og i det andet år skyder tykke oprette stængler, som kan blive op over to meter høje. For enden af stænglerne sidder de små gul-grønne blomster samlet i kuglerunde skærme.

Kvan findes nær strande i det meste af landet – dog ret sjældent i Nord- og Vestjylland. Den trives typisk i lidt fugtig jord oppe ved klitterne, hvor der er læ, og hvor højere bevoksning kan få fat. Kig derfor efter kvan, hvor græs og buskads begynder at præge landskabet, og hvor planten ikke står alt for udsat. Kvan kan godt stå som ene plante, men typisk står der et par stykker ad gangen.

Kvan kaldes Nordens ginseng og medicinsk er det særligt roden der bruges.

Kvan er tidligere blevet brugt både i madlavning og medicinsk. Duften fra kvanens blade og stængler er aromatisk krydret og frisk og med det nye nordiske køkken er den ved at blive populær i køkkenet igen. Alle dele af kvan kan spises.

Roden kan koges og anvendes som pastinak.
De aromatiske frø bruges i både frisk og tørret udgave som krydderi
Stænglerne flødestuves, dampes, marineres eller steges med fx løg som tilbehør.
De friske blade bruges som salat, hakkes til dressinger o.lign eller bruges i en suppevisk.
Tørrede, knuste kvanblade bruges som krydderi
De grønne bladskeder, der omgiver blomsterskærmene, kan fyldes med fars og bages i ovnen.
Kvanstilkene er meget velegnede som ingrediens i marmelade, syltetøj og geléer. Ofte bruges den sammen med rabarber, idet den dæmper rabarberens oxalsyre. Kvan giver også en god smag til frugtgrød, kompot og chutney.

Kvan har et meget stort indhold af C-vitamin. Disse bevares bedst når planten spises rå.

Kvan sår flittigt sig selv, så overvej hvor du sætter den. Sår du den som frø, skal du være opmærksom på, at den skal Koldsås. Det kan du læse mere om her.

februar 1, 2023februar 5, 2023

Koldsåning

Koldsåning betyder simpelthen at visse frø sås udenfor om efteråret eller i løbet af vinteren, typisk i potter, så de kan opleve de naturlige op- og nedture i vintertemperaturerne, der vil motivere dem at spire om foråret.

Koldsåning kan gennemføres helt hen i februar/marts måned.

Det kan virke indlysende, men at så (visse) frø om efteråret eller vinteren ‘koldsåning’, gøres af særlige årsager.

Dette er nemlig den bedste måde at behandle nogle – men ikke alle frø på. Nogle få frø af nogle arter kan spire, hvis de sås på dette tidspunkt, men det kan være på trods af, ikke på grund af, denne behandling.

Du bør derfor altid overveje, hvilken type frø du vil så, for at sikre dig, at der er en grund til at så dem henover vinteren. Det nytter således ikke at så frø af sarte eller tropiske planter udenfor i de koldere måneder. De behøver ikke en periode med kulde for at fremkalde spiring, og de vil ikke spire, før det varmere vejr kommer om foråret. Tværtimod kan de dø af kulden, eller blive spist af fugle eller dyr, eller de kan rådne.

Frøene, som egner sig/kræver koldsåning hedder kuldekimere.

Der er to ret forskellige grunde til at så frø om efteråret eller vinteren, og før du sår frø på denne måde, bør du forstå, hvorfor du gør det, så du kan vælge den rigtige slags frø og vide, hvilke resultater du kan forvente.

Såning af frø af hårdføre enårige planter for, at opnå tidlig blomstring/høst det følgende år:

Vil man så frø af hårdføre enårige, eller stauder, der blomstrer/sætter frugt i deres første år, kan de sås om efteråret og stå udenfor hen over vinteren for at give dem et forspring i forhold til forårssåede planter. På den måde vil blomstre tidligere. Sår man også endnu et parti om foråret, kan man få en længere blomstringsperiode, end hvis man kun såede et parti.

Disse frø er generelt nemme at spire, og det er meget muligt, at de spirer inden for få dage efter såning og fortsætter med at vokse (langsomt) henover vinteren, så de er klar til at starte blomsterproduktion, så snart vejret bliver varmt om foråret.

Disse vintersåede etårige planter kan sås på det sted, de skal blomstre, eller de kan sås i celler, potter eller bakker for at blive sat på deres blivende sted om foråret.

Fordi de er hårdføre planter, og ikke er spiret under lunere forhold, behøver de ikke at “hærdes af” inden udplantning.

Såning af frø af hårdføre stauder, der kræver en kuldeperiode for at bryde dvale:

Frø af planter fra fleste alpine, nordiske, tempererede eller kolde områder har brug for en periode med kulde for at bryde dvalen og få dem til at spire.

Frøet kan sås i fugtigt – ikke vådt – plantejord eller kompost blandet med sand. Jeg sår det i potter og er opmærksom på at de står et koldt sted, hvor de ikke fryser. Frysning af våde frø i længere tid vil slå de små frø ihjel.