Takkeklap (Bunias orientalis)

Takkeklap er en nem, hårdfør og produktiv, flerårig plante, som man kan høste enten blomsterstande, blomster, blade, stængler, frøstande eller rødder af store dele af året. Den vokser også vildt enkelte steder i Danmark.

Takkeklap er i tæt familie med bl.a. kål, sennep og rucola og vil du have den i køkkenhaven (eller andre steder i haven), så er frøene det vi kalder kuldekimere og skal sås i den kolde periode fra efterår til det tidlige forår.

Takkeklap er flerårig og fra den etablerede plante skyder de grønne skud ihærdigt fra tidligt på foråret – ofte allerede i februar, undertiden også i løbet af en mild vinter.

  • Disse spæde skud egner sig fint til at blive spist rå: I salater, som et grønt drys, på en pizza i stedet for rucola.
  • Når bladene bliver større og kraftigere, vinder de ved at blive tilberedt.
  • I juni giver planten broccoli-lignende blomsterstande og kan fint erstatte broccolien.
  • Lader man blomsterknopperne stå, springer de ud med gule korsblomster, som er smukke og med deres svage sennepssmag fine at drysse på maden.
  • Blomsterstænglen har små ’vorter’, men skræller man den friske stængel, kan den tilberedes som asparges.
  • De større blade, ofte 30-40 cm lange, kan bruges som grøntsag i utallige retter. Ved tilberedning nedbrydes glucosinolater i bladene, som er det stof, der giver planten sin skarpe smag. Når den mildnes, er blade af takkeklap anvendelige i fx supper, tærter, pastaretter, risotto og stirfries.
  • Bladene af takkeklap er også oplagte at bruge til fermentering, som kan give ’friskt’ grønt i vintermånederne. Tænk på den som kål, når du anvender de store blade.
  • Også den kraftige pælerod af takkeklap er spiselig og kan anvendes, som man normalt ville bruge peberrod.
  • Skulle planten sætte frøstande, kaldet skulper, er disse også spiselige: De kan eventuelt syltes som kapers.

Hvad jeg specielt synes er interessant ved Takkeklap er at  det er så sund en plante, at den ikke angribes af de sygdomme og insektangreb, som ellers plager kålslægtens medlemmer – kålsommerfugle er fx aldeles uinteresserede i takkeklap! What’s not to like about Takkeklap?

Frøene kan koldsås i løbet af efteråret eller i det tidligste forår, gerne allerede i februar, og vil spire i løbet af foråret. Se mere om koldsåning her. Høst beskedent af planten på dens første år, så den kan bruge kræfterne på at etablere sig. Blomstring kommer først på plantens andet leveår. Takkeklap foretrækker at vokse i en muldet og relativ fugtig jord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 − four =