Koldsåning

Koldsåning betyder simpelthen at visse frø sås udenfor om efteråret eller i løbet af vinteren, typisk i potter, så de kan opleve de naturlige op- og nedture i vintertemperaturerne, der vil motivere dem at spire om foråret.

Koldsåning kan gennemføres helt hen i februar/marts måned.

Det kan virke indlysende, men at så (visse) frø om efteråret eller vinteren ‘koldsåning’, gøres af særlige årsager.

Dette er nemlig den bedste måde at behandle nogle – men ikke alle frø på. Nogle få frø af nogle arter kan spire, hvis de sås på dette tidspunkt, men det kan være på trods af, ikke på grund af, denne behandling.

Du bør derfor altid overveje, hvilken type frø du vil så, for at sikre dig, at der er en grund til at så dem henover vinteren. Det nytter således ikke at så frø af sarte eller tropiske planter udenfor i de koldere måneder. De behøver ikke en periode med kulde for at fremkalde spiring, og de vil ikke spire, før det varmere vejr kommer om foråret. Tværtimod kan de dø af kulden, eller blive spist af fugle eller dyr, eller de kan rådne.

Frøene, som egner sig/kræver koldsåning hedder kuldekimere.

Der er to ret forskellige grunde til at så frø om efteråret eller vinteren, og før du sår frø på denne måde, bør du forstå, hvorfor du gør det, så du kan vælge den rigtige slags frø og vide, hvilke resultater du kan forvente.

Såning af frø af hårdføre enårige planter for, at opnå tidlig blomstring/høst det følgende år:

Vil man så frø af hårdføre enårige, eller stauder, der blomstrer/sætter frugt i deres første år, kan de sås om efteråret og stå udenfor hen over vinteren for at give dem et forspring i forhold til forårssåede planter. På den måde vil blomstre tidligere. Sår man også endnu et parti om foråret, kan man få en længere blomstringsperiode, end hvis man kun såede et parti.

Disse frø er generelt nemme at spire, og det er meget muligt, at de spirer inden for få dage efter såning og fortsætter med at vokse (langsomt) henover vinteren, så de er klar til at starte blomsterproduktion, så snart vejret bliver varmt om foråret.

Disse vintersåede etårige planter kan sås på det sted, de skal blomstre, eller de kan sås i celler, potter eller bakker for at blive sat på deres blivende sted om foråret.

Fordi de er hårdføre planter, og ikke er spiret under lunere forhold, behøver de ikke at “hærdes af” inden udplantning.

Såning af frø af hårdføre stauder, der kræver en kuldeperiode for at bryde dvale:

Frø af planter fra fleste alpine, nordiske, tempererede eller kolde områder har brug for en periode med kulde for at bryde dvalen og få dem til at spire.

Frøet kan sås i fugtigt – ikke vådt – plantejord eller kompost blandet med sand. Jeg sår det i potter og er opmærksom på at de står et koldt sted, hvor de ikke fryser. Frysning af våde frø i længere tid vil slå de små frø ihjel.

Spiselige planter i vores have, som enten kan eller skal koldsås:

  • Aniskål / Sødskærm: Koldsås
  • Vild asparges: Koldsås
  • Gederams: Kan sås hele året
  • Vild gulerod: Kan sås hele året
  • Katost: Kan sås hele året
  • Lægebaldrian
  • Matrem: Kan sås hele året
  • Skotsk Lostilk: Koldsås
  • Sæbeurt: Kan sås hele året
  • Takkeklap: Koldsås
  • Tandrod: Koldsås
  • Vinterkarse: Koldsås
  • Østersurt: Koldsås

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − 3 =