Morgendug

Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.

Der er mange alkymistiske og folkelige magiske anvendelser af dug og mulige forbindelser mellem forskellige magiske praksisser og magiske ritualer.

Dug fra himlen: Solen og månen og duggen, der kom fra dem og blev fanget. Dug som et stof, der forbinder himlen og jorden på den måde, som rituelle magikere stræber efter at gøre.

Men ifølge forskningen indeholder morgendug f.eks. ilt på op til 14-16 ppm. (den normale ppm ilt for postevand afhænger af, hvor du bor, men er typisk omkring 8 ppm.).

I dette indlæg deler jeg lidt om nogle af de forskellige sundhedsmæssige fordele ved morgendug, samt hvordan du kan høste det.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved morgendug – her får du et udvalg:

  • Virker opfriskende: Kroppen kan blive træt efter at have arbejdet hele dagen. Der er mangel på energi. Fysisk begynder nogle mennesker at føle sig svækkede på grund af arbejdspres. I dette tilfælde kan du samle morgendug og drikke det. Dette opfrisker kroppen og giver dig mulighed for at forberede dig på alle dagens aktiviteter og holde dig energisk.
  • Hjælper fordøjelsen: Morgendug har også potentialet til at rense dine tarme og lette fordøjelsen. Derfor er det ikke underligt, når nogle mennesker straks føler trang til at gå på toilettet umiddelbart efter at have fået morgendug. Det er helt normalt og sundt.
  • Forebygger bumser: Det høje iltindhold i morgendug gør den velegnet til hudpleje og forebygger bumser og uren hud. Er du allerede plaget af bumser, kan morgendug også bruges som akut behandling. Du kan enten drikke det eller spraye det i ansigtet. Samme metode ved fedtet hud og talg-problemer.
  • Effektiviserer fysiske udfoldelser: Morgendug øger f.eks. atleternes energiudtag. Dette skyldes, at morgendug har evnerne til at øge vores energifrigivelseseffektivitet med 20-30 %, så vi kan maksimere fysiske aktiviteter uden let at blive trætte.
  • Vedligeholder nyrerne: Med høj kropsenergieffektivitet bliver arbejdsbyrden for nyrerene lettet, hvilket betyder en mere afbalanceret nyresundhed. Det skyldes, at nyren er et af de mest vitale organer, som spiller hovedrollen i behandlingen af ​​kropsvæsker.
  • Detoxer kroppen: Indtagelse af morgendug fungerer også som afgiftning og virker befordrende på processen med at fjerne farlige giftstoffer fra vores krop.
  • Forbedrer immunforsvaret: Vira og bakterier strejfer frit omkring os og er med til, at holde vores immunforsvar opdateret og på tæerne. De udvirker også i millionvis af gode opgaver for os i hele det komplekse arbejde det er at holde vores kropsfunktioner effektive og velfungerende. Men hvis vores immunsystem fungerer dårligt, kan nye vira og bakterier betyde alvorligere sygdomme. Derfor er det en god ide at sørge for, at vores immunsystem altid er i topform. Det kan ikke stå alene, men at indtage morgendug kan medvirke til et godt immunsystem.
  • Sænker det dårlige kolesterol: Ifølge forskningen hjælper regelmæssigt indtag af morgendug også til at reducere det dårlige kolesterol i vores krop. Kolesterol har dog også sin funktion i kroppen og det kan være en overvejelse værd, generelt at ændre livsstil for at undgå for høj kolesterol-produktion.
  • Fremmer vægttab: Overvægt er blevet et problem for os i den vestlige verden og igen er det generelt værd at overveje en livsstilsændring og fremme hele processen ved, at indføre et dagligt indtag af morgendug.
  • Passer på cellerne: Vores celler er de mindste enheder i kroppen, men har den største vigtighed. De udgør og understøtter alle kropsfunktioner, derfor skal vi passe på dem og vedligeholde dem. Rutinemæssigt indtag af morgendug tilbyder god vedligeholdelse til vores celler.

Dugvandsdannelse – Kondensationsproces

Dannelse af dugvand sker gennem kondensationsprocessen. I løbet af dagen opvarmer solen luften, hvilket får vand til at fordampe fra forskellige kilder såsom floder, søer og planter. Det fordampede vand bliver til vanddamp og blander sig med luften og skaber fugt.

Når aftenen nærmer sig, falder temperaturerne, og luften mister sin evne til at holde på så meget vanddamp. Højere luftfugtighedsniveauer fører til mere fugt i luften, hvilket øger sandsynligheden for dugdannelse, når temperaturen falder. Når temperaturen på en genstand, såsom et planteblad eller en bilrude, falder under dugpunktet, kondenserer den overskydende vanddamp i luften til vanddråber på objektets overflade. Sådan dannes dug.

At forstå sammenhængen mellem luft, dug, varme, sol og fugt er afgørende for en effektiv dugopsamling. Ved at udnytte de naturlige processer med kondensering og temperaturudsving kan vi høste og gøre brug af denne værdifulde vandkilde.

Teknikker til dughøst

Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.

 

Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.

 

Er du ikke rigtig ”morgenmenneske”, så kan du også etablere et decideret dug-opsamlingsssystem, der høster dug mens du sover: Der er forsket en del i både passive og aktive dug-opsamlingsmetoder, så ønsker du at nørde mere med emnet kan du f.eks. kigge på dette studie: “Analysis of different condensing surfaces for dew harvesting”. Jeg bryder mig dog ikke så meget om de materialer der benyttes i studiet, hvis man skal tænke på de sundhedsmæssige aspekter! Derfor – ønsker du at samle dug i større stil, så overvej dit valg af materialer <3

Når tørken truer køkkenhaven

I dette herrens år 2023 er der dags dato ikke faldet meget regn siden marts. Dette giver selvfølgelig udfordringer i køkkenhaven og for de fleste planter i det hele taget.

Dette bliver ikke et indlæg, som giver tips til, hvordan du kan undvære at vande – men det kan give et par ideer til, hvordan du kan undgå, at vande så meget.

De der har deltaget i mine køkkenhave-workshops ved, at jeg gør et stort nummer ud af at undgå “bar jord”. Det vil sige – jorden kan ikke lide at være udækket. Blandt meget andet tørrer dette nemlig jorden ud. Derfor er tip nummer 1 at få dækket jorden af, så du kan holde bedre på fugten.

Du kan afdække jorden med andet plantemateriale. Dette kunne være:

  • Halm
  • Græsafklip
  • Hækafklip (måske skal det snittes i lidt mindre stykker)
  • Bark

Derudover kan du dække jorden med andre planter. Her foreslår jeg at så eller plante andre spiselige planter. Normalt ville jeg vælge sådan noget som radiser, eller salat eller andre afgrøder, der ikke bliver så høje og derfor ikke konkurrerer med de planter du ønsker at dyrke i dine bede. Problemet med både radiser og salat er dog, at de holder mest af køligt vejr – gerne i skygge (af f.eks. dine kål eller hvad du nu har i køkkenhaven). Når de udsættes for denne konstante varme vil de løbe hurtigt i stok og du står med både ubrugelige afgrøder og bunddække der formentlig er vokset kålplanterne over hovedet.

Under tørke foreslår jeg derfor, at kigge efter andre spiselige bunddæksplanter. Og her skal du selvfølgelig kigge efter planter, der er glade for varme. Dette kunne f.eks. være:

  • krydderurter som timian, rosmarin (både timian og rosmarin findes i krybende udgave), salvie, oregano, lavendel og til dels basilikum.
  • spiselige sukkulenter som Sct. Hans urt, Sommer Portulak (har det højeste indhold af omega-3 af alle kendte landlevende planter), Aloe Vera, Stenurt, Husløg
  • Skovjordbær
  • Lad det spiselige ukrudt stå (det meste er spiseligt 🙂 )

Du kan også vælge helt at dyrke nogle andre spiselige planter end du måske plejer. Her er eksempler på nogle som trives i varme og tørre omgivelser:

  • Artiskok (findes i mange varianter)
  • Artemisia (en slægt af planter med hundredvis af arter, der omfatter hårdføre urter og buske. For eksempel er den kulinariske urt estragon (Artemisia dracunculus) en del af denne slægt)
  • Jordskokker
  • Vindruer
  • Figner
  • Geranium
  • Sød kartoffel (Ipomea Batata)
  • Vild syren
  • Lammeøre
  • Katost
  • Kongelys
  • Echinacea
  • Morgenfrue
  • Mælkebøtte
  • Tidsler
  • Sar

Og skal du vande i køkkenhaven, så er her til sidst et par tips til det:

  • Vand planterne tidligt om morgenen, før temperaturen bliver for høj. Vander du i løbet af dagens varme vil vandet fordampe hurtigere og du ender bare med at spilde det gode vand.
  • Vær opmærksom på, hvornår vand er vigtigst – Ved udplantning og frugtdannelsesperioder. Når først blomstring og frugtsætning er opnået, har planten brug for mindre vand
  • Øv dig på “tør landbrug” (dyrkning af en afgrøde uden kunstvanding), når frugten er sat.
  • Plant dine spiselige planter på et sted, der er beskyttet mod stærk vind. Vinden kan hurtigt udtørre jorden.
  • Reducer gødningen. For meget gødning med for lidt vand kan stresse dine planter under tørkeforhold.
  • Etablerede spiselige træer og buske (mindst 3-5 år gamle) er mere modstandsdygtige og tørketolerante end yngre planter. Når du skal vælge, hvad du skal vande, skal du vælge dine yngre planter.
  • Dyrk, hvad du har brug for til dig selv eller din familie under en tørke. Her er det ikke tiden til at anlægge en stor køkkenhave.

Og ellers – spis løs af de vilde spiselige planter, hvoraf mange har udviklet evnen til, at udstå de værste prøvelser og derfor stadig gror og vokser omkring dig.

 

Fyrrenåle-bagte nye kartofler

Prøv at tilberede de små nye lækre kartofler på en bund af gran eller fyr.

  • 1 kg nye små kartofler
  • 2 spsk avocadoolie (eller anden olie)
  • 1 tsk groft havsalt
  • Fyrre- eller grannåle og små kviste

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 220 grader

Vend kartoflerne godt rundt med avocadoolie og havsalt.

Dæk bunden af ​​en stor støbejernsgryde eller anden ovnfast gryde med fyrre- eller grannåle og små kviste.

Sæt gryden på komfuret over høj varme, indtil dine nåle og kviste begynder at ryge.

Tag gryden af komfuret og læg dine kartofler oven på nåle og kviste.

Dæk kartoflerne med flere nåle og kviste, og læg låg på gryden.

Sæt i en forvarmet ovn og bag i 30 minutter, eller til kartoflerne er møre.

 

Hvorfor skal du spise gran?

Grannåle er usædvanligt høje på C-vitamin – og friske, frosne eller tørrede granspidser er en god kilde til C-vitamin om vinteren.

De indeholder også carotenoider og er rige på mineraler som kalium og magnesium.

Grannåle har længe været brugt af oprindelige folk til at lindre hoste og ondt i halsen.

De indeholder også masser af klorofyl, som hjælper med at hele væv, kontrollere cravings, samt at transportere ilt til cellerne. Klorofyl neutraliserer også frie radikaler, holder blodsukkeret afbalanceret, fremskynder sårheling og binder giftige metaller i din krop.

Hvad kan du bruge granskud og nåle til?

Det er ikke kun de spæde, bløde forårs-granskud du kan bruge i dit køkken. Du kan spise gran- og fyrrenåle hele året og endda vælge at spise juletræet efter jul. Det giver jo helt ny betydning til de disse linjer i julesangen “Højt for træets grønne top”:

“Først skal træet vises – siden skal det spises”

  • Tilføj til smoothies og salater. For eksempel til en Kiwi-Avocado Smoothie
  • Brug tørrede eller friske til te, som beroliger hals og øvre luftvejslidelser.
  • Brug grannåle som rosmarin.
  • Tilsæt hakkede til drikkevandet og lad det trække i mindst en time eller gerne natten over – vand absorberer alt godt fra nålene.
  • Krydr dine supper, pastaer, gryderetter, karryretter osv. med hakkede granspidser. Det er også en fantastisk måde at forbedre mineraloptagelsen fra korn og bælgfrugter.

Hvordan sanker du granskud og nåle?

Vælg et sted mindst 100 meter fra trafikerede veje.

Det anbefales at du ikke plukker for meget fra et træ eller endda fra en gren. Hver ende eller gren, der plukkes, er det samme som at beskære træet og det ikke vokser ud igen.

Fokuser derfor på de grene som vokser inde ved træstammen eller tæt på jorden. Hvis du har et grantræ i din have, der trænger til beskæring, kan du frit vælge alle grene og spidser fra de grene du ønsker at beskære.