Måned: oktober 2023

Udgivet den

Syltede grønne figner

Har du adgang til et figentræ, så lad ikke de sidste grønne umodne figner gå til spilde. I stedet kan du forvandle dem til lækkert tilbehør til ost, dessert eller andet. Se nedenfor, hvordan du bærer dig ad.

Du skal bruge:

  •     500 g. grønne umodne figner
  •     350 g. brun farin
  •     3 spsk. ahornsirup
  •     1/2 spiseske sennepsfrø
  •     5 laurbærblade
  •     5 sorte peberkorn
  •     1/2 tsk kardemomme eller 3 flækkede kardemommekapsler
  •     4 cm. ingefær
  •     1 dl. vand
  •     1/2 l. æbleeddike (se hvordan du laver din egen sunde, fermenterede eddike her)

Vask fignerne og skær toppen (det lille stykke gren) af. Kog dem i rigeligt vand i ca. 45 min. De må ikke blive for bløde, men stadig have bid.

Sæt lagen over. Kom alle ingredienser op i en gryde, og lad den koge op. Sluk så for varmen, og lad lagen stå.

Når fignerne er kogt færdige, drænes vandet fra og fignerne kommes i lagen. Lad det hele få endnu et opkog og kom figner og lage på glas og sæt glassene på køl. Lad det trække minimum en uge.

Brug fignerne til ost eller is eller kager – eller nyd dem alene 🙂

Udgivet den

Hvorfor figner?

De modne, saftige og lækre friske figner er ved at være uden for sæson her i Danmark, så hvorfor skrive om figner nu?

Jo – du finder stadig både blade og de grønne umodne figner på træet og begge dele har stor næringsmæssig og medicinsk værdi.

Figner er en rig kilde til vitaminer, mineraler og fibre med mange sundhedsmæssige fordele. Friske og tørrede figner er traditionelt blevet brugt som naturmedicin til behandling af mange lidelser, og videnskabelig forskning understøtter mange af de sundhedsmæssige fordele ved figner. Du kan også lave en sund figente ved at tilsætte figenblade i varmt vand. Du kan bruge figner til at hjælpe med at lindre forstoppelse, forbedre fordøjelsen, sænke blodtrykket og endda håndtere symptomerne på diabetes.

Friske figner er en lækker snack, der er lav i kalorier og høj i næringsværdi. Figenskindet er også spiseligt, men sørg for at vaske det godt, hvis din figen ikke er økologisk.

 

 

 

Tørrede figner er meget sunde og kan endda indeholde flere næringsstoffer end de friske varianter. Det er ikke kun figner, der er gode for både mænd og kvinder. Figenblade har anti-diabetiske egenskaber og figenmælk (saften fra figenplanten) har antivirale egenskaber, der kan hjælpe med at fjerne vorter.

Hvad er figner?

Det botaniske navn for figner er Ficus carica L. Figner vokser traditionelt i Middelhavsområdet og det sydvestlige Asien og er blevet dyrket i tusindvis af år.

Fordelene ved figner skyldes deres høje indhold af polyfenoler – plantebaserede, naturligt forekommende antioxidanter. Friske og tørrede figner er også en vigtig kilde til phenolforbindelser, som kan hjælpe med at forebygge mange kroniske sygdomme.

Friske figner er normalt tilgængelige mellem juli og september, men du kan købe tørrede figner hele året rundt.

Næringsværdi

Figner er en vigtig kilde til fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Faktisk indeholder figner flere kostfibre end nogen anden frisk eller tørret frugt. En portion figner (3-4 figner) kan give dig 20% ​​af dit anbefalede daglige indtag af fiber.

Næringsindholdet i en mellemstor frisk figen (50 g) er bl.a.:

  •     37 kalorier
  •     1,4 g fiber
  •     9 g kulhydrat
  •     18 mg calcium
  •     0,18 mg jern
  •     116 mg kalium
  •     0,07 mg zink
  •     1 mg C-vitamin
  •     2,4 mcg vitamin K (phylloquinon)
  •     0,05 mg vitamin B6

Tørrede figner er også en rig kilde til vitaminer og mineraler og indeholder gram for gram flere vitaminer og mineraler end friske figner.

De mange sundhedsmæssige fordele ved friske og tørrede figner skyldes deres høje niveau af antioxidanter. Normalt siger man, at “tørrede frugter har antioxidanter af overlegen kvalitet, hvor figner og tørrede blommer er de bedste”. Og figner er altså en god kilde til phenol-antioxidanter og næringsstoffer og et meget højt indhold af fiber.

Forskning har også vist, at figensirup (figenfrugtkoncentrat) indeholder phenolforbindelser og flavonoider. Disse antioxidanter har rensende egenskaber mod frie radikaler og kan beskytte celler mod DNA-skader.

Sundhedsmæssige fordele ved figner

Lad os kigge nærmere på, hvordan indtagelse af friske figner, tørrede figner, figenmælk eller figenbladste kan gavne dit helbred.

Figner kan behandle forstoppelse

En af de mest almindelige fordele ved at indtage figner er at forbedre din fordøjelse og lindre forstoppelse.

Det høje fiberindhold i figner gør dem til et godt middel mod fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse. Figner hjælper med at øge vandindholdet i afføringen, som har den effekt, at det forkorter den tid, det tager afføring at passere gennem fordøjelsessystemet.

En fremragende måde at forbedre din fordøjelsessundhed på er at lægge tørrede figner i blød natten over i lidt vand. Spis frugten og drik figenvandet om morgenen for at afhjælpe forstoppelse og forbedre din fordøjelse.

Figner kan hjælpe med at regulere blodtrykket

Regelmæssig indtagelse af friske eller tørrede figner kan hjælpe med at lindre nogle symptomer på hypertension.

Forbindelser i figner har en effekt på det kardiovaskulære system, der hjælper med at sænke blodtrykket. En undersøgelse viste, at ekstrakter fra figenblade kan have en betydelig blodtrykssænkende effekt. I slutningen af ​​artiklen finder du en opskrift på figenbladste.

Også selve fignen kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Dette skyldes, at de indeholder en stor mængde kalium. 5 små friske figner (40 g hver) indeholder omkring 460 mg kalium og kalium er et vigtigt mineral, der sænker blodtrykket.

Figenbladste kan hjælpe med at håndtere diabetes

Det kan gavne dig, regelmæssigt at drikke te lavet af figenblade, hvis du lider af diabetes. For at lave figenbladste, som hjælp til at håndtere diabetes, skal du blot koge figenblade i vand i mindst 15 minutter.

Forskning i figenbladsekstrakter har fundet ud af, at de indeholder forbindelser, der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og forskere fandt ud af, at figenbladsekstrakt udøver en hypoglykæmisk virkning og har en insulinlignende effekt.

Andre undersøgelser af de fordele figenbladsekstrakt kan yde til mennesker med diabetes har vist, at det også kan hjælpe med at håndtere andre diabetessymptomer. For eksempel kan figenbladsekstrakt hjælpe med at undertrykke betændelse og virke på samme måde som stoffet diclofenac – et populært antiinflammatorisk middel. Ligeledes har undersøgelser vist, at figenbladsekstrakter kunne forhindre vaskulære komplikationer ved diabetes.

Den amerikanske diabetes forening ”American Diabetes Association” anbefaler at spise frisk frugt som figner, blåbær, dadler og æbler for at mindske risikoen for type 2-diabetes.

Figner kan have antibakteriel og anti-svampeaktivitet

De sundhedsmæssige fordele ved figner strækker sig også til at have antibakterielle og anti-svampe egenskaber.

For eksempel fandt en undersøgelse, at ekstrakter fra figenblade var kraftige nok til at dræbe visse stammer af bakterier og forskerene foreslog, at figenbladekstrakt kunne bruges som et naturligt antibakterielt middel mod orale bakterier.

En anden fordel ved figner findes i de terapeutiske forbindelser, der findes i figenmælk, som er den mælkeagtige saft fra figentræet. Videnskabelig forskning har afsløret, at figenmælk har antimikrobiel aktivitet mod svampestammer som f.eks. Candida albicans.

Figner kan afhjælpe parasitter

En anden af fordelene ved figenmælk er de antiparasitære egenskaber.

Således kan figenmælk afhjælpe uønskede tarmparasitter. Forskere har opdagede, at forbindelser i figenmælk har en anthelmintisk (antiparasitisk) virkning. Frisk mælk fra figenplanter hjalp med at dræbe intestinale piskeorme (Trichuris), rundorme (nematoder) og bændelorm (cestoder).

Figenekstrakter kan hjælpe din lever

Figner indeholder medicinske forbindelser, der kan hjælpe med at holde din lever ved godt helbred.

Grunden til, at figner er gode for din lever, er, at de indeholder antioxidanter som phenolforbindelser. Forskning har vist, at disse kemikalier har en beskyttende effekt på leveren og kan beskytte mod oxidativt stress.

Andre undersøgelser har afsløret, at præparater, der indeholder figenbladekstrakter, hjælper med at reducere inflammation og beskytter celler i leveren mod skader.

Figner kan hjælpe med at styrke knoglerne

Regelmæssig indtagelse af friske figner er en fantastisk måde at hjælpe med at fremme knoglesundhed og hjælpe med at forhindre osteoporose.

Tørrede og friske figner indeholder vitaminer og mineraler, der er afgørende for knoglesundheden. Calcium, kalium, fosfor, kobber, jern og vitamin A findes i rigt mål i figner og er alle nødvendige for sunde knogler.

Forskning offentliggjort i 2014 rapporterede, at tørrede figner indeholder mange af de nødvendige mikronæringsstoffer, der kan hjælpe med at forhindre osteoporose. For eksempel indeholder figner også en forbindelse kaldet Strontium, som fremmer god knoglesundhed og øger knogledannelsen.

Faktisk bruges strontiumtilskud nogle gange til at behandle postmenopausal osteoporose.

Ekstrakter fra figner hæmmer også visse typer knogleceller, der kan nedbryde knoglevæv. Forskere mener således, at figner og figenekstrakter kan hjælpe med at forhindre tilstande, der påvirker knoglesundheden som osteoporose og leddegigt.

Figenmælk kan hjælpe med at slippe af med vorter

Den mælkeagtige saft fra figner og figentræet indeholder antivirale egenskaber, så at påføre figenmælk på vorter hjælper med at fjerne dem.

Folk i Mellemøsten og Asien har traditionelt brugt saften fra figentræer til at fjerne vorter. Påfør i ca. 6 uger for at opnå succes uden nogen bivirkninger. Faktisk har en undersøgelse konkluderet, at kryoterapi (frysning) kun er lidt mere effektivt end figenmælk til behandling af vorter.

 

Du kan også fjerne vorter ved hjælp af æblecidereddike/æbleeddike. Se hvordan du laver dine egne eddiker her.

Andre fordele ved udvendig brug

Ekstrakter fra figenblade har også vist sig at være effektive til behandling af forkølelsessår forårsaget af herpes simplex-virus (HSV-1).

Nogle mennesker påfører den mælkeagtige saft fra figner og figentræer direkte på huden for at behandle sår og irriteret hud.

N.B. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken.

Tørrede figner kan hjælpe med at forhindre anæmi (blodmangel)

Tørrede figner kan hjælpe med at øge hæmoglobinniveauet.

En undersøgelse konkluderede, at tørrede figner er nyttige til at forbedre hæmoglobinniveauet i blodet og dermed afhjælpe anæmi.

Det anbefales til folk, der lider af jernmangelanæmi, at tilføje figner til deres kost, da figner er en god kilde til jern. Lær at blive fortrolig med disse jernmangelsymptomer og hvordan du naturligt øger jernniveauet i dit blod.

Figenekstrakter kan have anticancer egenskaber

Forskning har vist, at visse ekstrakter fra figenplanten har anticancer egenskaber.

Ekstrakter fra figenharpiks har hæmmende virkninger på kræftceller for at forhindre dem i at sprede sig.

Andre undersøgelser har afsløret, at figenmælk kan hjælpe med at hæmme spredningen af ​​kræftceller hos mennesker uden at påvirke de raske celler.

Selvfølgelig skal der forskes mere i at bruge figenekstrakter til behandling af kræft. Det anbefaler at nyde en velafbalanceret, sund kost for at hjælpe med at reducere din risiko for kræft. Dette inkluderer at spise fuldkorn og masser af frugt og grønt, der alt i alt har potentiale til at bekæmpe kræft.

Figner til forbedring af hjertesundheden

I dyreforsøg har figenblade vist sig at sænke niveauet af triglycerider.

Når dine triglyceridniveauer er for høje, har du større chance for at få et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Figner kan hjælpe med at lindre luftvejsinfektioner

At drikke figensaft hjælper med at lindre tør hoste, ondt i halsen og hjælper med at slippe af med overskydende slim.

Figensaft: Kog to figner (gerne økologiske) med en halv kop vand i et par minutter, og drik væsken flere gange om dagen.

Bivirkninger af figner

Figner er en lækker saftig frugt, der kan indgå i en sund naturlig kost. Der er generelt ingen bivirkninger, når man spiser figner i normale fødemængder. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken. Benyt i så fald handsker, når du høster fignerne.

Hvordan man laver figenbladste

Udover at opnå fordelene ved figner ved at spise dem friske eller tørrede, kan du lave din egen figenbladste.

Hvis du har adgang til friske figenblade, kan du lave din egen lækre te af figenblade på denne måde:

  •     Vask og hak et stort figenblad.
  •     Læg en stor teskefuld friske hakkede blade i en kop.
  •     Hæld kogende vand over bladene og lad det trække i 10 minutter.
  •     Si figen-teen over i en anden kop og tilsæt en teskefuld sirup eller honning efter smag.
  •     Slap af og nyd fordelene ved figenbladste.

Find en opskrift på syltede grønne figner her.

Udgivet den

Tjørnebærketchup

  • 500 g bær
  • 4 dl vand
  • 2 dl frugteddike
  • 150 g rørsukker
  • Evt. ekstra frugteddike
  • salt og peber

 

Lad frugt og væde koge i ca. 1 time (tilsæt evt. mere væde). Passer bærrene gennem et dørslag og hæld puréen tilbage i gryden, hvor du tilsætter sukker og koger op. Smag til med vineddike, salt og peber.

Afkøl før brug og anvend som du vil anvende almindelig ketchup.

Se mere om tjørnebær her.

Udgivet den

Sundhedsmæssige fordele ved Tjørnebær

Tjørnebær er små frugter, der vokser på træer og buske, der tilhører Crataegus-slægten.

Slægten omfatter hundredvis af arter, der almindeligvis findes i Europa, Nordamerika og Asien.

Disse næringsrige bær har en syrlig, syrlig smag og mild sødme. De varierer i farve fra gul til mørkerød.

I hundredvis af år har folk brugt tjørnebær som et urtemiddel mod fordøjelsesproblemer, hjerteproblemer og forhøjet blodtryk. Faktisk har bærret været en vigtig del af traditionel kinesisk medicin siden mindst 659 e.Kr.

Her får du 8 sundhedsmæssige fordele ved Tjørnebær:

  1. Fyldt med antioxidanter

Tjørnebær er en rig kilde til polyfenoler, som er kraftfulde antioxidantforbindelser, der findes i planter.

Antioxidanter hjælper med at neutralisere ustabile molekyler kaldet frie radikaler, der kan skade din krop, når de er til stede i høje niveauer.

Frie radikaler kan komme fra visse fødevarer. Du kan også have højere niveauer af dem som følge af eksponering for miljøgifte såsom luftforurening og cigaretrøg.

Polyfenoler er forbundet med adskillige sundhedsmæssige fordele på grund af deres antioxidantaktivitet, herunder en lavere risiko for:

  •     nogle kræftformer
  •     type 2 diabetes
  •     astma
  •     nogle infektioner
  •     hjerteproblemer
  •     for tidlig aldring af huden

  1. Anti-inflammatoriske egenskaber

Tjørnebær (og blade) kan have antiinflammatoriske egenskaber, der kan forbedre dit helbred.

Forskning har fundet ud af, at kronisk inflammation er forbundet med rigtig mange sygdomme, herunder type 2-diabetes, astma, gigt og visse kræftformer.

I en undersøgelse af mus med leversygdom reducerede tjørnebærekstrakt signifikant niveauet af inflammatoriske forbindelser, hvilket førte til reduceret leverbetændelse og -skade.

I en undersøgelse gav forskere vitexin – en forbindelse til stede i tjørneblade – til mus med åndedrætsproblemer. Denne behandling reducerede produktionen af ​​molekyler, der udløser betændelse, og reducerede hvide blodlegemers reaktion på inflammation).

Disse lovende resultater fra dyre- og reagensglasstudier tyder på, at tilskuddet kan tilbyde antiinflammatoriske fordele for mennesker. Der er dog behov for mere forskning.

  1. Kan sænke blodtrykket

I traditionel kinesisk medicin er tjørnbær en af ​​de mest almindeligt anbefalede fødevarer til at hjælpe med at behandle forhøjet blodtryk.

Dyreforsøg viser, at tjørn kan fungere som en vasodilator, hvilket betyder, at kroppens blodkar dilaterer, det vil sige at blodkarrenes glatte muskulatur slapper af og karene udvider sig, som i sidste ende vil sænke blodtrykket.

En 10-ugers undersøgelse så på virkningerne af at tage tjørneekstrakt hos 36 personer med let forhøjet blodtryk.

Forskerne fandt ud af, at de, der tog 500 mg af ekstraktet dagligt, havde reduceret det diastoliske blodtryk – det nederste tal for en blodtryksaflæsning.

I en undersøgelse fra 2006 gav forskere 1.200 mg tjørneekstrakt til 79 personer med type 2-diabetes og forhøjet blodtryk hver dag i 16 uger. De personer, der tog ekstraktet, oplevede flere blodtryksforbedringer end dem i placebogruppen.

Stadig flere undersøgelser er nødvendige for at understøtte disse resultater. Det er også vigtigt at bemærke, at brug af et ekstrakt ikke er det samme som at spise bærrene.

  1. Kan reducere indhold af kolesterol i blodet

Nogle undersøgelser indikerer, at tjørneekstrakt kan forbedre blodkolesterolniveauet takket være dets flavonoid- og pektinindhold. Pektin er en type fiber, der er involveret i kolesterolmetabolisme.

Ubalancerede blodkolesterolniveauer – især høje triglycerider og lavt HDL (godt) kolesterol – spiller en rolle i åreforkalkning eller plakopbygning i dine blodkar.

Hvis plak fortsætter med at opbygge sig, kan det fuldstændig blokere et blodkar, hvilket fører til et hjerteanfald eller slagtilfælde.

I et dyreforsøg havde mus, der modtog to doser tjørneekstrakt, lavere total- og LDL-kolesterol (dårligt) samt 28-47 % lavere levertriglyceridniveauer sammenlignet med mus, der ikke modtog ekstraktet.

På samme måde viste en 6-ugers undersøgelse i rotter, at når rotter blev fodret med tjørnebærtilskud, havde de signifikant reducerede niveauer af fastende triglycerider og LDL (dårligt) kolesterol.

Endelig fandt en 6-måneders undersøgelse med 64 personer med åreforkalkning, at indtagelse af tjørneekstrakt i en dosis på 2,3 mg pr. pund (5 mg pr. kg) kropsvægt signifikant reducerede tykkelsen af ​​skadelig plakopbygning i halspulsåren.

  1. Kan bruges til at afhjælpe fordøjelsesproblemer

Folk har brugt tjørnbær og ekstrakt i århundreder til at behandle fordøjelsesproblemer, især fordøjelsesbesvær og mavesmerter.

Bærrene indeholder fibre, som har vist sig at hjælpe fordøjelsen ved at reducere forstoppelse og virker præbiotisk. Præbiotika er fødevarer, der nærer og fremmer sunde tarmbakterier, som er afgørende for at opretholde en sund fordøjelse.

En observationsundersøgelse af mennesker med langsom fordøjelse viste, at hvert ekstra gram kostfibre, som folk indtog, var forbundet med et 30-minutters fald i tiden mellem afføring.

Med andre ord, jo mere fiber folk spiste, jo oftere havde de afføring.

Derudover observerede en rotteundersøgelse, at tjørneekstrakt dramatisk reducerede tarmens transittid for mad i fordøjelsessystemet.

Reduceret tarmpassagetid betyder, at maden bevæger sig hurtigere gennem fordøjelsessystemet, hvilket kan lindre fordøjelsesbesvær.

Desuden tyder forskning hos gnavere på, at forbindelser i tjørnbær kan øge produktionen og aktiviteten af ​​fordøjelsesenzymer – nemlig dem, der er nødvendige for fordøjelsen af ​​fede og proteinrige fødevarer.

  1. Kan have anti-aldrings egenskaber

Tjørnebær kan hjælpe med at forhindre for tidlig aldring af huden forårsaget af kollagennedbrydning i huden efter f.eks. overdreven eksponering for sol eller ultraviolet lys.

En reagensglasundersøgelse viste, at en blanding af tjørn og ginsengekstrakt kunne forhindre ældningstegn ved at hæmme rynkedannelse og øge hudens fugtighed.

Forskning tyder på, at denne effekt kan skyldes tjørnebærrets antioxidantindhold. Ikke desto mindre er forskningen på dette område begrænset, og der er behov for menneskelige undersøgelser.

  1. Kan reducere angst

Forskere har undersøgt tjørn som en potentiel ny terapi for angstlidelser.

I en ældre undersøgelse af 264 mennesker med angst reducerede en kombination af tjørneekstrakt, magnesium og californisk valmueblomst signifikant angstniveauet sammenlignet med placebo. Det er dog uklart, hvilken specifik rolle tjørn spillede.

Tjørnebær ser ud til at have få bivirkninger sammenlignet med traditionelle anti-angst medicin. Det er en af ​​grundene til, at forskerne fortsætter med at forske i det som en potentiel behandling for lidelser i centralnervesystemet såsom angst og depression.

Imidlertid har disse undersøgelser brugt forskellige typer tjørnprodukter, ikke nødvendigvis bærret specifikt. Der er brug for mere forskning.

Hvis du vil prøve et tjørnetilskud til at håndtere din angst, skal du ikke stoppe med at bruge din nuværende medicin, og sørg for at diskutere det med en sundhedspersonale på forhånd for at sikre, at det er sikkert for dig.

  1. Bruges til behandling af hjertesvigt

Tjørnebær er bedst kendt for dets anvendelse til behandling af hjertesvigt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke kan pumpe blodet korrekt.

Flere undersøgelser har antydet, at tjørnebær kan have gavnlige virkninger og uden alvorlige bivirkninger hos mennesker med hjertesvigt.

Undersøgelser viser for det meste forbedringer i hjertefunktion og hjertesvigtssymptomer – såsom åndenød og træthed.

Forskere har foreslået, at forbindelser kaldet flavonoider i tjørn kan være bag disse gavnlige virkninger.

Nogle undersøgelser har dog antydet, at tjørn kan være skadeligt i visse tilfælde af hjertesvigt. En undersøgelse viste, at tager man det sammen med konventionelle behandlinger kunne det øge risikoen for, at hjertesvigt kunne opstå.

Tjørnebær er lette at tilføje til din kost

Du kan tilføje tjørn til din kost på mange måder:

Rå bær. Rå tjørnebær har en syrlig, let sød smag og er en fantastisk snack på farten. Men undgå at spise frøene. Ligesom æblefrø indeholder de giftstoffet cyanid.

Te. Du kan købe færdiglavet tjørnete eller lave din egen med plantens tørrede bær, blomster og blade.

Syltetøj og desserter. I det sydøstlige USA laver folk almindeligvis tjørnebær til marmelade, tærtefyld og sirup.

Her kan du finde min opskrift på tjørnebærketchup.

Vin og eddike. Tjørnebær kan gæres til en velsmagende alkoholisk drik eller en smagfuld eddike, som du kan bruge til at lave salatdressing. Se mine anvisninger til hjemmelavet eddike her.

Kosttilskud. Du kan købe tjørnebærtilskud i både pulver-, pille- eller flydende form.

Tjørnebær-kosttilskud indeholder normalt bærret sammen med blade og blomster, selvom nogle kun inkluderer blade og blomster.

Forskellige mærker og former for tjørnetilskud har forskellige doseringsanbefalinger. Typiske doser er 250-500 mg tre gange dagligt. Forskning har dog endnu ikke fastslået en optimal effektiv dosis

Udgivet den

Hybengazpacho

  • 500 g rensede hybenfrugter
  • 3 stk. æbler
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 stk chili (alt efter hvor stærk man ønsker sin gazpacho)
  • 1 dl god olivenolie
  • 3 spsk. æbleeddike eller rødvinseddike
  • 1 smule salt og peber

 

Rens hybenfrugterne, pil hvidløget og skræl æblerne.

Skær alle grøntsager og frugter i mindre stykker og blend det hele sammen med olivenolie, eddike, salt og peber. Tilsæt gerne en smule vand undervejs så suppen alle bliver for tyk. Smag til med eddike, salt og peber.

Kom suppen i køleskabet til den skal serveres.

Serveres gerne med finthakkede æbler og hyben samt en smule olivenolie og friskkværnet sort peber.

Tip: Når du skal rense dine bær synes jeg det fungerer nemmeste at komme hyben i en blender sammen med ca. den dobbelte mængde vand og herefter blende med ganske korte puls til alle hyben har åbnet sig og stenene er skilt fra kødet. Stenene vil nu flyde ovenpå og er lige til at skimme fra.

Se mere om bær fra vilde roser her.

Udgivet den

Hybenpuré

  • 200 g modne hyben
  • 1 tsk. brun farin (kan udelades)
  • 3 dl vand
  • 1 spsk. citron

Skær stilk og blomst af de friske hyben og vask dem i koldt vand.

Sæt dem over i en gryde med vand og giv dem et opkog.

Skru ned for varmen og lad dem simre 20-30 min. Pres hyben og væde gennem en sigte og tilsæt citronsaft.

Opbevar puréen i køleskab i 1-2 dage eller frys den i mindre portioner.

Du kan også bruge tørrede hybenskaller: Udblød 2 dl tørrede hybenskaller i 3/4 liter vand i 15 min. Sæt det over at koge i ca. 20 min.

Se mere om bær fra vilde roser her.

Udgivet den

Bær fra vilde roser

Der findes over 300 forskellige typer af vilde og dyrkede arter- herunder hyben og hybenbær.

Selvom jeg vil fokusere på vilde roser, har dyrkede roser, der ikke er blevet sprøjtet med kemikalier, alle de samme fordele og anvendelser som deres vilde modstykker.

Hvor og hvornår kan man finde Vilde Roser

Fra den australske outback til det nordlige Canada kan arter af vilde roser findes over hele verden i en lang række naturlige levesteder.

Vilde roser vokser typisk ved marker eller i krat, samt langs skovkanter, vejkanter og stier.

Vilde rosenblomster blomstrer om foråret og sommeren, mens deres bær begynder at dukke op i det tidlige efterår og henover vinteren.

Hvis du har dine egne rosenbuske, skal du bare huske, at bærrene kun dannes der, hvor blomsten har siddet, så du skal ikke klippe alle blomsterne af, hvis du vil have rosenbær.

Hvornår finder man rosenbær

Bærrene er rosenplantens frugt og dukker op, efter at blomsterne er faldet fra planten. Bærrene modner om efteråret og hele den tidlige vinter.

Hvis du bor, hvor vintrene er mildere, kan du muligvis høste hyben langt ind i vintersæsonen.

Identifikation af vild rose

I betragtning af hvor mange hundrede rosearter der vokser i naturen, kan det nogle gange være svært for en nybegynder at skelne mellem en type blomst og en anden.

Der er dog et par fælles funktioner, der hjælper med identifikationsprocessen. Alle roser har krumme torne og skiftevis, finnede blade med 3-9 små blade; blomsterne er symmetriske og er typisk lyserøde eller hvide.

Nogle arter af vild rose er klatrende. Andre sorter mere busk-lignende i udseende.

Identifikation af rosenbær

Rosenbær er frugten af ​​roser, og erstatter de nyfaldne blomster, når temperaturen begynder at blive koldere.

De er røde til orange i farven, aflange eller runde i form, ofte med små “hår” stikker ud fra bunden af ​​bærret.

Rosenbær kommer i alle former og størrelser, fra store til små. Nogle bærer mere aflange i formen og andre er store og runde.

Høst rosenbær

Begynd at høste bærrene om efteråret, jo længere bærret vokser på planten jo sødere bliver de. Det er ok, hvis de endda når, at blive lidt rynkede.

Se efter røde til orange (ikke grønne) bær, der let løsner sig fra stilken – d.v.s. du skal ikke trække meget for at høste dem. Ligesom med vindruer bliver rosenbær sødere og mere smagfulde, hvis de udsættes for frost, inden de høstes.

Alle bær fra enhver type rose, selv dyrkede sorter, er spiselige og fulde af næringsstoffer og har adskillige medicinske anvendelser.

Når de er høstede, kan hyben bruges friske eller de de kan fryses eller tørres til langtidsopbevaring.

Store hybenbær foretrækker jeg at fjerne sten fra inden nedfrysning. På den måde er de nemme at tage op og tilføre i en smoothie.

Jeg synes det fungerer nemmeste at komme de store bær i en blender sammen med ca. den dobbelte mængde vand og herefter blende med ganske korte puls til alle hyben har åbnet sig og stenene er skilt fra kødet. Stenene vil nu flyde ovenpå og er lige til at skimme fra.

Vilde Roser & Look-alikes

Vilde roser (og dyrkede roser) har ingen giftige look-alikes, hvilket gør dem ideelle til begyndere.

Der er virkelig ikke nogen rosenbær-look-alikes, især hvis du ved, at de kom fra en rosenplante. De kan nogle gange minde om tjørnbær, som heller ikke er giftige og også har spiselige og medicinske anvendelser.

Spiselige anvendelser af vilde rosenbær

Rosenbær er en af ​​de højeste plantekilder til C-vitamin, især når de spises friske eller så minimalt opvarmede som muligt. Modne rosenbær har en syrlig og sød smag.

Rosenbær har trådlignende hår inde i og omkring frøene, der kan være irriterende for hals og mave, hvis de indtages. Før du serverer noget lavet med hyben, skal du sørge for at purere det gennem et kaffefilter, flere lag ostelærred eller et andet lige så fint materiale.

Se her min opskrift på Hybenpuré.

Hvis du ønsker at bruge hele hyben, såsom i småkager eller marmelade, kan du benytte min metode ovenfor med at blende bærrene, før du bruger dem. Dette er nemmest med større bær som hyben.

Se her opskrift på Hybengazpacho.

Medicinske anvendelser af hyben

Hyben betragtes som yderst medicinske takket være en potent kombination af C-vitamin og antioxidanter, og derfor kan jeg godt lide at inkludere dem, når jeg laver min immunforstærkende urteteblanding eller en simpel kop hybente.

De samme helbredende egenskaber kan også booste immunsystemet i forkølelses- og influenzasæsonen og kan hjælpe med fordøjelsesforstyrrelser, når de tages som tonic eller te.

Hyben indeholder en række antioxidanter og antiinflammatoriske forbindelser, som kan hjælpe med at reducere inflammation og smerter i led og muskler.

Hyben er perfekte at bruge i hjemmelavet sirup, eller du kan blande dem i honning, olie, eddike eller endda alkohol for at udnytte deres medicinske fordele.

Hvis du tørrer dine rosenbær, kan du efterfølgende male det til helt fint pulver, som kan bruges i smoothies, som drys på din morgenmad eller i salater.

Læs mere om, hvordan du laver dine egne salver, olier, tonics og te forneden i dette indlæg: ”Urtemedicin -oversigt”.