Birkebarkekstrakt

Hvad er birkebarkekstrakt, og hvordan fremstilles det?

Birkebarkekstrakt er et populært kosttilskud, når du ønsker at fremme sundheden i dine led og hud og støtte immunsystemet, men hvad er det præcist? Og hvad gør ekstrakt af birkebark så speciel?

Hvis du kender til Chaga, så ligner birkebarkekstrakt og Chaga hinanden meget. Birkebarkekstrakt og Chaga-svampen deler de samme hovedingredienser, som gør Chaga så populær, nemlig; betulin, betulinsyre og lupeol. Dette skyldes, at Chaga-svampen udvinder og absorberer triterpenerne betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken, som den vokser på.

Birkebarkekstrakt er specielt af alle de samme grunde som gør, at vi er vilde med Chaga, men man kan argumentere for birkebarkekstrakt er bedre end Chaga, da det har en meget højere koncentration af de kraftfulde triterpene ingredienser.

Udvortes brug:

Brug det som naturlig anti-age fugtighedscreme til krævende hud. Den vil give intens hydrering og reducere forekomsten af fine linjer, rynker og minimere porer.

Den er også utrolig effektiv mod overfladiske sår og mange former for eksem.

Hvordan smager birkebarkekstrakt?

Beskrives ofte som: let, frisk, rent, sprødt og lidt mint-agtig smag.

Mange mennesker foretrækker den mere komplekse træagtige og friske smag af birkebarkekstrakt frem for den mere jordagtige smag af Chaga. Jeg er personligt meget glad for den friske træagtige smag og aroma af birkebarkekstrakt, men har heller intet imod smagen af chaga.

Hvordan fremstiller du selv din birkebarkekstrakt?

Processen med at udvinde det meget eftertragtede betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebark kan opdeles i 3 dele: birkebarkhøst, mekanisk forarbejdning og ekstraktion.

Høst af birkebark

Fremstilling af birkebarkekstrakt starter med at finde den rigtige bark. Barken på forskellige typer birketræer indeholder varierende koncentrationer af de triterpenforbindelser, vi er ude efter. Den type birketræ, der er bedst som udgangsråmateriale til vores birkebarkekstrakt, er Betula papyrifera, eller almindeligvis kendt som “papirbirk”, men du kan bruge alle typer birkbark.

Papirbirk er dog ret almindeligt plantet som pryd træ i Danmark og du kan kende dem på at barken har en varmere hvid farve end hos andre birkearter og kan endda have et orange skær. Barken skaller papiragtigt af og på gamle stammer bliver barken mørk og skorpet.

Vigtigt: Den korrekte måde at høste bark på: Som huden på et menneske er barken på et træ den ydre beskyttelse mod indtrængen af skadelige fremmedlegemer. Hver gang du skærer i barken på et træ, åbner du således træets stamme op for insekter, sygdomme og forfald. Hvis du skærer hele vejen rundt om træets stamme, afbrydes tilførslen af ​​næringsstoffer fuldstændigt, og træet vil dø. Så selvfølgelig er det ikke etisk eller bæredygtigt at høste al barken fra et levende træ, men hvor meget er acceptabelt?

Nogle holder sig til en 1/3-regel og siger, at man ikke skal høste mere end 1/3 af barken omkring et træ. Men selv det synes jeg er ret overdrevet. Til din birkebarkekstrakt skal du heller ikke bruge særligt meget for at fremstille nok til eget forbrug!

Det aller-bedste er kun at fjerne bark fra træer, der skal fældes, eller træer, der for nylig er væltet (inden for et par uger efter fald eller fældning). Eller du kan vælge at tage bark fra træets grene. Dette vil ikke have samme indflydelse på træets overlevelsesevne.

Mekanisk behandling af den ydre bark

Når du har valgt dig et birketræ og høstet lidt af barken, skærer eller klipper du barken i så små stykker som muligt for opnå en meget mere effektiv udvinding og et højere procentudbytte af triterpener i din birkebarkekstrakt.

Har du mulighed for at finmale barken giver det højst udbytte.

Ekstrahering med ethanol

Efter alt det forberedende arbejde er det nu den virkelige magi (eller mere korrekt ”kemi”) sker. Grunden til, at vi skal bruge ethanol til at udvinde triterpenerne fra birkebark og ikke vand, er fordi triterpener er ”hydrofobe”. Så for at udvinde betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken skal forbindelserne adskilles og opløses fra resten af ​​det organiske materiale og hvis vi brugte vand i stedet for ethanol, ville triterpenforbindelserne forblive låst i barken.

Kom dit birkebarkpulver i en glaskrukke og dæk det med ethanol. Lad birkebarken trække i ethanol i 4-6 uger og, når triterpenerne hermed er udvundet af birkebarken, sigter du birkebarken fra ethanolen. Husk det er ethanolen du skal bruge, så sigt ned i en skål for at opsamle ethanolen og gerne gennem et ”osteklæde” for at skille alle de små barkstumper fra.

Du kan nu vælge at lade ethanolen fordampe væk for at efterlade en højkoncentrerede birkebarkekstrakt du uden videre kan benytte som kosttilskud eller du kan blande det i dine urtecremer.

Jeg leder som regel efter den nemme løsning og bruger blot ethanolen som den er og blander den op med mandelolie eller kokosolie.

Lidt kemi: Olier er ”ikke-polære”, og som hovedregel kan stoffer med den samme polaritet blandes med hinanden. Vand er f.eks. stærkt ”polært” fordi elektronegativiteten er høj, hvilket betyder, at den ikke blandes med olie uden en emulgator.

Ethanol har dog både ”ikke-polære” og ”polære” egenskaber, men den vil blande sig med olien og adskille sig fra vandet.

Så du kan uden videre dryppe lidt af din ethanolbaserede birkebarkekstrakt i en lille flaske med olie – ryste den godt – og du har nu den skønneste, sundeste olie til at smøre på huden.

Hvis blandingen står et stykke tid kan olie og ethanol skille lidt, men så ryster du blot flasken igen.

Vaskemiddel af kastanjer

Hestekastanje (Aesculus hippocastanum)

Hestekastanjer er en af Moder Jords gaver til dine vaskerutiner og hvis ikke du selv er så heldig at have et træ med hestekastanjer (dem du har lavet i snesevis af små figurer med hvert efterår 😉 ), så finder du dem også vildt i naturen, i parker og måske i venners haver.

Kastanjenødderne smager ikke godt, de er ret bitre. Jeg kan ikke helt få afklaret, om de er “lidt giftige” eller egentlig ugiftige. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan- og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samlede man således over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan.

Det må derfor være på eget ansvar at benytte hestekastanje til menneskeføde, men holder du dyr eller vil du gøre de vilde hjorte en tjeneste så er hestekastanjerne er fulde af stivelse og er gode som vinterfoder til hjorte. Tidligere indsamlede bønderne også kastanjer, fordi de skulle bruge dem som vinterfoder til deres køer og heste.

Derudover virker hestekastanje vanddrivende og styrker et slapt venekredsløb i benene da den virker karsammentrækkende.

Men vidste du, at man kan vaske hænder i kastanjer?

Hvis man knuser kastanjer, kan man lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie og kan både bruges til at vaske tøj, hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemidler af kastanjer. Kastanjernes sæbevirkning skyldes stoffet saponin – det samme aktive stof du finder i de dyre moderne sæbebær.

Hestekastanje er således Nordens sæbebær.

Ved at følge opskriften nedenfor kan du samle et forråd af 100% miljøvenlig vaskemiddel med lang holdbarhed:

Vask dine indsamlede hestekastanjer og skær dem i store stykker. Kom stykkerne i din blender (kræver en stærk blender) og blend det til til du har en form for pulp.

Bred kastanjepulpen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og tør det i ovnen ved lav temperatur eller i en dehydrator til din pulp er helt tør. Det må ikke bage eller brune – så skal du sænke temperaturen! Tørringen er vigtigt for langtidsholdbarheden – og du kan nu komme det i lufttætte beholdere og gemme det.

Til en vask i vaskemaskinen skal du bruge:

  • 250 g. tørret kastanjepulver
  • 750 g. varmt vand
  • 1 tsk. natron (kan udelades – men øger vaske effekten)
  • evt. 1 dråbe essentiel olie med din favoritduft

Hæld det hele sammen i en skål mindst 30 minutter inden det skal bruges. Si nu kastanjepulveret fra og kom den flydende sæbe på et rent glas. Du kan bruge det med det samme eller det kan opbevares på køl i ca. 1 uge. Herefter mister den lidt af sin effektivitet.

Til en tøjvask benytter du ca. 125. ml. pr. vask. Hæld det i din sæbeskuffe eller direkte i vaskemaskinen. Skal du vaske meget beskidt tøj eller ønsker at “blege” hvidt tøj, kan du tilføre ekstra natron.

Din flydende kastanjesæbe kan også benyttes til rengøring – og har du brug for f.eks. at skrubbe kalk eller andet stædigt snavs, så kan du tilføre groft salt til at øge “skrubbe-evnen”.

God fornøjelse 🙂