Skræppefrømel

At lade ukrudt vokse på din ejendom kan give mange fordele, ikke kun for dyrelivet, men også for dig.

Skræppe (Rumex) er blot én af de mest talrige og mest nyttige ukrudtsplanter, der vokser her på vores matrikel. Du kan læse lidt mere om planten her.

Skræppe (Rumex) består af en række spiselige planter, der findes i det meste af verden. To af de mest kendte varianter er Kruset Skræppe og Butbladet Skræppe. Typisk er det de vitaminrige blade, der nydes. I dagens indlæg vil jeg dog gerne have dig til at overveje at bruge ​​Skræppe frø i din bagning.

Høst af Skræppefrø

Mange mennesker vil genkende synet af de tørrede brune frøstængler på skræpper fra sensommeren eller det tidlige efterår og helt ind i vinteren. Men få mennesker er klar over, hvor nyttige disse frø kan være.

Skræppen er faktisk i samme familie som boghvede, der er kendt for sine sunde og næringsrige frø. Og for mig er smagen af ​​de malede frø ikke ulig boghvedefrø og -mel.

Hvis du kigger på frøstænglerne tæt på, vil du se, at der på hver stilk er hundredvis af frø indkapslet i papiragtige brune frøhylstre. Selv dem, der er bekendt med frøenes spiselighed, kan måske kan føle sig udfordrede fordi de forestiller sig, at det vil være meget vanskeligt at fjerne frøene fra hylstrene.

Den gode nyhed er, at det behøver du ikke. De papiragtige hylstre vil ikke gøre nogen skade og kan males sammen med frøene for at skabe et mere fiberrigt mel. De giver ikke meget ernæringsmæssigt, men hjælper med at tilføje gode fibre til din kost.

Høsten kan således ikke være nemmere. Træk hånden op igennem de helt tørre frøstilke, og du vil nemt kunne høste en stor mængde af frøene på kort tid. Sørg dog for at gøre dette udenfor, ellers kan det godt svine lidt. Jeg plejer at klippe stænglerne af og ryste dem fri for eventuelle bladrester og smådyr. Træk nu frøene af ned i en skål og voila…

Forberedelse af skræppefrø

Nogle mennesker synes, at frøene smager lidt bitter. Er du derfor ikke begejstret for det bitre kan iblødsætning i vand natten over fjerne denne lille bitterhed.

Næste fase handler om at tørre frøene grundigt, før de kan males. Jeg rister forsigtigt frøene i min ovn i omkring 10 til 15 minutter (lidt længere, hvis frøene har været i blød natten over), så de er tørret grundigt ud, men ikke brændt. Denne skånsomme ristning frembringer også en let nøddeagtig smag.

Fremstilling af Skræppefrømel

For at tjekke om frøene er helt tørre, skal de knække og smuldre lidt, når du gnider dem mellem hænderne.

For at male frøene til mel kan du bruge enten en kaffekværn eller en blender eller endda en morter og støder, selvom det selvfølgelig vil tage meget længere tid. Jeg bruger min lille elektriske kaffekværn, som jeg synes giver det fineste mel.

Sådan bruges Skræppefrømel

Skræppefrømel indeholder ikke gluten, så det vil ikke skabe et let og luftigt brød. Men jeg elsker at tilføje noget af mit skræppefrømel til et traditionelt hvede- og rugbrød.

Min yndlingsopskrift involverer en tredjedel fuldkornsmel, en tredjedel almindeligt hvidt mel og en tredjedel skræppefrømel til at lave et solidt, rustikt brød. Du kan lave et gærbrød eller et surdejssbrød, som begge fungerer godt med en andel af skræppefrømel i blandingen.

Du kan selvfølgelig også udskifte dit boghvedemel med skræppefrømel i de opskrifter du plejer at benytte. Både i glutenfri opskrifter og opskrifter med gluten.

Skræppefrømel fungerer også godt sammen med havre i kiks, rullet meget tyndt med lidt salt, krydderurter og så lidt vand som muligt. Bages kort til de er blevet lidt sprøde.

En klassisk opskrift at bruger skræppefrømel til er at lave pandekager (som boghvedepandekager).

Og du kan bruge det i det søde køkken – det passer for eksempel virkelig godt sammen med chokolade. Chokoladebrownies med chokoladestykker er en lækker måde at bruge denne helt gratis og naturlige fødekilde på.

Langtidsopbevaring af skræppefrømel

Selvom melet ikke vil fordærve som det er, hvis du opbevarer det tørt, mørkt og køligt, så vil denne proces dog hjælpe med at holde dets friskhed.

  • Kom melet i en ovnfast krukke.
  • Forvarm din ovn til 125 grader
  • Uden låg på bages krukken i 1 time.
  • Læg låg på og bag yderligere 10 min.
  • Sluk for ovnen og lad krukken køle af.
  • Når låget er afkølet, skal det være vakuumtæt.

 

Så næste gang du ser skræpper tænker du ikke længere bare på det som et ukrudt. Nu tænker du på denne plante som en vild spiselig plante, der bare giver og giver i rigelige mængder. Om foråret er det blade og unge stængler og sensommer og efterår kan du høste frøene.

Skræppe (Rumex)

Rumex er medlem af boghvedefamilien og er meget udbredt med ca. 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle. Her omtales kun nogle af de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Det er opretvoksende planter med kraftige pælerødder. Bladene danner en grundstillet roset. De nye blade høstes nu fra marts måned og indtil de bliver for grove. Butbladet skræppe vil sætte nye små blade i efteråret.

Senere dukker blomsterne op. De er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød. Det er den tørrede blomst du kan høste, som boghvede.

Spiselige anvendelser:

  • De nye blade giver en behagelig mild syrlighed til salaten, og de kan også bruges opvarmet.
  • Til let syrlige lemonader
  • Som syre til søde desserter
  • Frøene kan tørres og anvendes som boghvede og males til mel. Se mere her.

I foråret dukker de nye friske blade op, som du kan bruge i salater og som spinat eller i kompot.

Almindelig syre og skovsyre kan du bruge bladene fra hele sæsonen.

Om efteråret skal du kigge efter de rødbrune frøstængler – de ses på lang afstand, og finder du Butbladet skræppe vil den sætte et nyt hold blade om efteråret – så søg rundt om bunden af planten for nye sprøde blade.

Almindelige arter til køkkenet:

Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius)

 

 

 

 

Kruset skræppe (Rumex crispus)

 

 

 

 

 

 

Rødknæ (Rumex acetosella)

 

 

 

 

 

 

 

Almindelig syre (Rumex acetosa)

 

 

 

 

 

Rødknæ kan almindeligvis forveksles med Almindelig syre (eller havesyre). Almindelig syre er dog kendetegnet ved at den bliver noget større (op til 90 cm i højden med blade op til 10 cm i længden) tilstedeværelsen af ​​en tydelig stik i midten af bladet og tilstedeværelsen af ​​bladspidser i bunden af bladet, der har udvidet sig til brede vinger, der omgiver stilken.

Bladene på Rødknæ bliver 1-8 cm lange, glatte, varierende i form og består primært af tre blad-lapper. Den primære lap er lineær til ægformet og afsluttes i en spids for oven. De to sekundære lapper optræder i bunden af ​​den primære lap og peger udad, hvilket giver et pilespidsformet udseende til bladene. Den har lange basale bladstilke og kortstilkede til fastsiddende blade på den øverste stilk. En hindeagtig kappe omgiver stilken over bladbunden.

 

Rød Havesyre (Rumex sanguineus) – denne kender du nok mest, som dyrket plante og meget populær som pynt.