Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hundrede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Mælkebøtte vokser i rigelige mængder i enge og haver og langs vejkanter. Den er let genkendelig og blev tidligere flittigt brugt som urtemedicin og er stadig populær i mad og drikke.

Hele planten er spiselig og kan spises rå, men på grund af nogle bitterstoffer bliver den ofte tilberedt på en eller anden måde.

Smagen på bladene minder lidt om ruccola.

  • unge blade til salater
  • ældre blade til stuvninger og supper
  • blomster til saft- og vin- og honning- og marmeladefremstilling
  • blomsterknopper rå eller kogt eller friteret
  • blomster og blade i bagværk
  • blade til pesto
  • frø males til mel
  • tørrede rødder til mel
  • rødder til stuvninger og supper
  • ristede rødder som kaffeerstatning

Mælkebøtte indeholder masser af calcium og A-vitamin, og også en god kilde til C-vitamin.

Derudover finder du E, K, B6, betacaroten, folat, thiamin, riboflavin, jern, kalium og mangan i mælkebøtte.

Rødder og blade fra mælkebøtten kan sankes hele året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + three =