Judasøre (Auricularia auricula-judae)

Judas øre er en af de få vintersvampe (sæson fra september til marts) og vokser som regel på barken af ​​hyldetræer (gerne døde eller døende træer). Det er en svamp, der ligner et sart brunt øre. Den er blød og gummi-gele-agtig i konsistens og det er generelt bedst at holde sig til de unge eksemplarer. Denne type svampe er populær i det kinesiske køkken og er kendt for sin sprøde konsistens og evne til at suge i smag. I sig selv har øresvampen ikke meget smag, men fordi svampen indeholder mange sprækker, er den god til at optage smagen fra det den bliver blandet med.

Den er faktisk ret almindelig i Danmark – men en helt anderledes svamp end andre kendte danske spisesvampe. Den er meget velegnet til tørring og kan tørres blot med varme fra en radiator eller tæt på en brændeovn. Af og til kan du faktisk finde de tørre svampe på træet. Når du skal bruge den skal den lige opblødes i lidt vand igen. Lad den trække i ca. 30 minutter, hvorefter du kan bruge svampen som andre svampe (den er dog ikke god i rå tilstand).

  • en klassisk ingrediens i supper såvel som kinesisk stirfry.
  • asiatiske nudel- og risretter
  • i stuvninger sammen med andre svampe
  • tilberedte i salater

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − eleven =