Kartoffelmælk

Hvorfor kartoffelmælk?

For vores vedkommende har vi altid vores egne kartofler på lager – så det er et meget tilgængeligt og lokalt produkt. Kartoffelmælk er langt mere bæredygtig end nogen anden plantebaseret mælk. At dyrke kartofler er meget skånsomt for miljøet, da det sammenlignet med sojabønner, mandler, havre eller almindelige mejeriprodukter er dobbelt så jordeffektive. Og sammenlignet med mandler bruger kartofler 56 gange mindre vand for at blive produceret.

Og kartofler indeholder en masse mineraler, vitaminer, men også kulhydrater og fibre. Især er den kolde version fyldt med resistent stivelse og hjælper dermed en bestemt tarmbakterie til at producere det betændelseshæmmende smørsyre. Det har stor gavnlig betydning i forhold til inflammationer i kroppen.

Du kan bruge kartoffelmælk ligesom anden plantebaseret mælk. Så brug det i din morgenmadsprodukter eller morgenkaffe.

Konsistensen er mælkeagtig, og smagen er mild.

Du skal bruge

  • 250 gram rå skrællede kartofler
  • 8 dl. vand
  • 1-2 spsk mandler (malede mandler)
  • en knivspids salt
  • 4 spsk ahornsirup
  • valgfrit: vanilje – som morgenmads- eller dessertprodukt

Skræl kartoflerne og kog. De skal være møre, men ikke falde fra hinanden. Sørg for, at de ikke er rå.

Dræn kartoflerne og afkøl dem.

Kom de afkølede kartofler og det meste af 8 dl. frisk koldt vand i en blender. Start langsomt med vandet, så du kan kontrollere, hvilken konsistens du ønsker.  Hvis du ønsker entynder e mælk kan du blot tilføje mere vand.

Tilsæt også de øvrige ingredienser til blenderen. Salt, (vanilje), mandel og ahornsirup og blend i cirka 5-7 minutter. Si mælken gennem et ostelærred.

NOTER

Kartoffelmælken er ikke god at fryse, men den kan opbevares i køleskabet et par dage. Kartoffelmælk kan opvarmes som al anden plantemælk.

Fermenteret græskarchutney

Græskar er i sæson hos os fra sidst på sommeren og hen over vinteren, hvor vi opbevarer høsten på et tørt køligt sted. Græskar vil have forskellig vinter-holdbarhed, og når vi begynder, at opdage græskar, som er ved, at give op, så tilbereder vi dem på den ene eller den anden måde. Når vi vælger, at fermentere, så er det for, at give græskar en ny holdbarhed uden derved, at ødelægge næringsstoffer.

Du skal bruge:

  • 500 g græskar (fx butternut eller hokaido)
  • 300 g æble
  • 100 g løg (gerne zitauerløg)
  • 20 g frisk ingefær
  • 20 g tørret chipotle eller anden røget chili
  • 1/2 tsk. allehånde
  • 1/2 tsk. nelliker
  • 30 g groft havsalt
  • Fermenteringsnet eller 1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)
  • 1-liters fermenteringsglas, hvis du har det – eller 1-literspatentlågsglas . ANBEFALES: Se mere her Fermentering basisviden

Start med at skære skrællen af græskarret. Fjern frø og fibre fra græskarret, og riv græskarkødet på den grove side af rivejernet.

Skyl æblerne, og skær kernehuset fra. Riv æblerne på den grove side af rivejernet.

Brug evt. resterne af græskar og æble til at lave din egen eddike. Se mere her Hjemmelavet eddiker.

Pil løg, og hak dem fint. Skræl ingefær, og riv den fint.

Tag handsker på, så du undgår at blive brændt af chilien. Bland græskar, æble, løg, ingefær og salt i en røreskål, og vend det hele med hænderne, til at er godt fordelt. Pres gerne på blandingen, så saften frigives, men med lette hænder, så strukturen i blandingen bibeholdes.

Bland krydderierne i græskarblandingen, og vend det hele med hænderne, til alle krydderier er godt fordelt.

Kom græskarblanding og saft ned i patentglasset, og mas den godt ned under sin egen væske. Hvis den ikke har afgivet nok væske kan du tilføre en smule, så du sikrer at det hele er under vand.

Læg dit fermenteringsnet ned over blandingen, så det holdes under vand – eller skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over græskarchutneyen, og pres det ned under lagen, så det ligger som et beskyttende låg.

Hvis du ikke har fermenteringsglas  og fermenteringsnet, men bruger kålblad til, at holde chutneyen under vand, så sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted. I så fald skal glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. Når det ikke bobler intenst mere, kan du åbne glasset med flere dages mellemrum og snart derefter undlade det helt.

Har du fermenteringsglas behøver du ikke gøre andet end, at lade glasset stå på en lille tallerken.

Lad chutneyen fermentere i 7 til 14 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere. Men smag på det undervejs og stop fermenteringen ved at sætte glasset i køleskab.

 

Hjemmelavet eddiker

Smid ikke dine frugt og grønt rester ud, men genbrug det f.eks. til at fremstille dine egne sunde fermenterede eddiker.

Du skal bruge:

  • 1 glaskrukke
  • Vand 1/3 (fordeling mellem vand og grønt og/eller frugt kan du selv justere i forhold til, hvor kraftig smag du ønsker på eddiken)
  • Grønsags- eller frugtrester 2/3 (fordeling mellem vand og grønt og/eller frugt kan du selv justere i forhold til, hvor kraftig smag du ønsker på eddiken)
  • 34 gr. sukker pr. liter (lidt ekstra hvis det er scrap fra grøntsager)
Bland det hele sammen i en glaskrukke og rør grundigt HVER dag. Jeg bruger et par spisepinde.
Der vil dannes lidt  svampe på overfladen, men rører du hver dag i eddiken udvikler det hele sig som det skal.
Du kan sagtens starte din eddike-fermentering med kun en smule rester – og fylde mere på i løbet af nogle dage.
Lad det fermentere – uden låg – men dækket med et stykke stof – i ca. 3 uger (til det ikke længere “bruser” når du rører rundt – og gerne lige et par dage ekstra).
Si frugt/grønt resterne fra i et osteklæde og hæld på flasker eller glas med skruelåg.
Eddiken har nu en pH-værdi på omkring 5 og kan holde sig i årevis et køligt mørkt sted. Se mere om fermentering her.
Der kan både under og efter dannes en kombucha (som regel vil dannes i toppen, hvorefter den synker til bunds) – i så fald tillykke. Det vil være en fast sammenhængende gummi-agtig svamp, som fylder hele glaskrukkens diameter.
Brug dine eddiker til både madlavning og rengøring.