Mange tænker nok ikke over at agurk og græskar er samme familie, men jeg tror I alle kan se for Jer disse planter, som sætter lange kravlende ranker, med – oftest – smukke gullige blomster.
Under græskar hører udover agurken også squash (også kaldt zucchini eller courgette). Det er måske heller ikke ligefrem disse grøntsager, de fleste af os har i tankerne, når vi omtaler græskar i dagligdagen.
De går under betegnelsen sommergræskar. Fælles for sommergræskar er, at de er små, umodne græskar med en meget tynd skal, hvilket giver en forholdsvis kort holdbarhed. Nogle kan du lade vokse sig ret store, hvor de så også får en noget mere hård skal og dermed en længere opbevaringsholdbarhed.
Sommergræskar vokser hurtigt, og planterne giver typisk et meget stort udbytte, så det kan være svært at følge med, hvis man selv har dem i haven.
Vintergræskar er de græskar, som mange af os vil betegne som “rigtige” græskar, dvs. eksempelvis Halloween-græskar, Hokkaido-græskar og butternutsquash.
I såkalenderen for marts måned kommer jeg med forslag til nogle mindre kendte græskartyper, som til gengæld har en meget lang holdbarhed.
Vintergræskar er længe om at udvikle sig, og farven går gerne fra at være grøn til orange eller gullig, om end modne græskar også kan være grønne, hvide og stribede.
Vi starter de fleste græskartyper op allerede i marts måned for at sikre en god og udbytterig høst.
Du skal dog være meget forsigtig med ikke at sætte dem for tidligt ud, da de overhovedet ikke er glad for kulde. Græskar familien er en tropisk familie.
Mange af Jer har ¨måske hørt talemåden: Tomater til mors dag og agurker til fars dag.
Græskar, squash og agurker er insektbestøvede
Der sker ikke kun bestøvning i din egen have, bierne flyver over lange afstande (1–1,5 km) og er der græskar, squash og agurker i nabohaverne, er der risiko for bestøvning herfra.
Hvis man planlægger at tage frø af en bestemt sort, kan man isolere planten med overdækning med insektnet og selv lege bi med en lille pensel eller slippe insekter derind. Man kan også vælge bare lade dem krydse og se, hvad der kommer ud af det.
Sorter krydser dog kun indenfor arten
Der er flere græskararter og sorter af den enkelte art krydser med hinanden. Jeg har lagt en lille oversigt ind her nedenfor – men den indeholde ikke alle arter.
I 2021 dyrkede vi Butternutsquash, Black Beauty og Hokkaido. Denne kombination giver ingen risiko for krydsbestøvning da de tilhører hver sin sort.
Men sidste år dyrkede vi:
Custard White, Black Beauty og Baby Boo – som alle hører til Mandelgræskar-sorten
Hokkaido, Queensland Blue og Rouge Vif D’etempes – som begge hører til Centnergræskar sorten
Tromboncino og Butternutsquash – som tilhører Moskusgræskar slægten
Dette gjorde vi for at opleve vækst, smag og holdbarhed på forskellige typer, så vi kan udvælge vores favoritter i forhold til vores behov og ønsker og dyrkningsmuligheder.
Sortsoversigt:
Mandelgræskar (Cucurbita pepo) | |||
Art/sort | Farve | Squash | Vintergr. |
All green Bush | mørk grøn | 58 dage | |
Baby Bear (pumpkin) | orange | 105 dage | |
Black Jack | mørk grøn | 50 dage | |
Cocozelle | lysgrøn | 55 dage | |
Custard White ufo) | hvid, fladrund | x | |
Defender F1 | mørkgrøn | x | |
Diamant F1 | grøn | x | |
Gold Rush F1 | guldgule | 50 dage | |
Golden Zucchini | guldgul | 55 dage | |
Jack of All Trades | orange | 90–120 dg | |
New England Pie (pumpkin) | orange | 100 dage | |
Ronde de Nice | grøn | x | |
Storr’s Green F1 | grøn | 60 dg | |
Sunburst | knald gul | 52 dage | |
Sweet Dumpling | hvid/grønstribet | 100 dage | |
Table Dainty | lys gul | 57 dage | |
Tondo chiara di Nizza | lys grøn | 50 dage | |
Vegetable Marrow | gul | syltning | |
Vegetable Spagetti | svagt gul | 95 dage | |
White Bush | gul | syltning | |
Yellow Crookneck | mørk gul | 60 dage | |
Zapallito | grøn/blåsort | x | |
Zucchini Elite | grøn | x | |
Centnergræskar (Cucurbita maxima) | |||
Art/sort | Farve | Squash | Vintergr. |
Atlantic Giant F1 (pumpkin) | gul | x | |
Blue Kuri (grøn Hokkaido) | mat grøn | 98 dage | |
Buttercup Burgess | mørk grøn | 95 dage | |
Delica F1 | grøn | x | |
Gele Centenaar | gul | x | |
Golden Hubbard | rød orange | 90 dage | |
Hokkaido, orange | rød orange | 92 dg | |
Kæmpemelon | orangegul | syltning | |
Køkkengræskar | grøn | x | |
Pompoen | mørk grøn | 95 dage | |
Rouge Vif D’etempes | rød orange | 110 dage | |
Turks Turban | orange m. striber | 95 dage | |
Gold Nugget | lys orange | 85 dage | |
Moskusgræskar (Cucurbita moschata) | |||
Art/sort | Farve | Squash | Vintergr. |
Tromboncino | lime grøn | 58 dage | |
Early Butternut F1 | x | ||