Smid ikke dine frugt og grønt rester ud, men genbrug det f.eks. til at fremstille dine egne sunde fermenterede eddiker.
Du skal bruge:
- 1 glaskrukke
- Vand 1/3 (fordeling mellem vand og grønt og/eller frugt kan du selv justere i forhold til, hvor kraftig smag du ønsker på eddiken)
- Grønsags- eller frugtrester 2/3 (fordeling mellem vand og grønt og/eller frugt kan du selv justere i forhold til, hvor kraftig smag du ønsker på eddiken)
- 34 gr. sukker pr. liter (lidt ekstra hvis det er scrap fra grøntsager)
Bland det hele sammen i en glaskrukke og rør grundigt HVER dag. Jeg bruger et par spisepinde.
Der vil dannes lidt svampe på overfladen, men rører du hver dag i eddiken udvikler det hele sig som det skal.
Du kan sagtens starte din eddike-fermentering med kun en smule rester – og fylde mere på i løbet af nogle dage.
Lad det fermentere – uden låg – men dækket med et stykke stof – i ca. 3 uger (til det ikke længere “bruser” når du rører rundt – og gerne lige et par dage ekstra).
Si frugt/grønt resterne fra i et osteklæde og hæld på flasker eller glas med skruelåg.
Eddiken har nu en pH-værdi på omkring 5 og kan holde sig i årevis et køligt mørkt sted. Se mere om fermentering her.
Der kan både under og efter dannes en kombucha (som regel vil dannes i toppen, hvorefter den synker til bunds) – i så fald tillykke. Det vil være en fast sammenhængende gummi-agtig svamp, som fylder hele glaskrukkens diameter.
Brug dine eddiker til både madlavning og rengøring.