Mens bladgrønt er velsmagende og den perfekte godbid om foråret efter en lang vinter på lagret mad, er rødderne og knoldene der, hvor de rigtige kalorier findes i denne kolde periode. Disse stivelsesholdige dele af planterne er her, hvor de opbevarer deres næring (og sukkerarter) til den næste vækstsæson.
Du finder mange flere kalorier i kartofler end salat fra haven, og det samme gælder, hvis du samler vilde rødder.
Der findes også masser af giftige rødder og knolde, så vær forsigtig og lær at kende dine rødder.
I efteråret visner de flerårige planters overjordiske dele nemlig bort, og al energien gemmes i de underjordiske stængler og rødder. Der er en hel del spiselige rødder, men det kræver lidt øvelse at lære at genkende planterne når de er ved at visne ned, eller når de skyder op om foråret. Rødder fra toårige planter skal indsamles når de visner bort efter det første år, eller når de kommer frem det andet år. Når planten blomstrer, er al rodens næring opbrugt, så det er altså nødvendigt at være i stand til at identificere planterne ud fra blade, stængler, duft, voksested og rodens udseende. Flerårige planters underjordiske dele kan ligeledes indsamles fra efterår til forår.
Rødder er næringsrige og mættende, og derfor vigtige.
Er du ny i vilde rødder, så kan du i princippet høste dem, når de stadig står med blade/grønt og kan genkendes – skære dem i skiver og tørre dem og dermed gemme dem til senere.
Her er en række planter hvis underjordiske dele kan spises:
- Burre (Arctium lappa)
- Cikorie (Cichorium intybus)
- Daglilje (Hemerocallis sp.)
- Dunhammer (Typha latifolia)
- Horsetidsel (Cirsium vulgare)
- Hyrdepung (Capsella bursa-pastoris)
- Peberrod (Armoracia rusticana)
- Sankt hansurt (Sedum telephium)
- Vild gulerod (Daucus carota)
- Vild pastinak (Pastinaca sativa)
- Vilde løg, ramsløg (Allium, forsk arter)
- Mælkebøtte (Taraxacum, forsk. arter)
Burrerod er sorte og som regel som en meget lang gulerod, men på grund af den stenede jord, den normalt vokser i, kan de blive kløvede eller forkrøblede. Rødderne smager lidt som en mellemting mellem sød kastanje og pastinak.
Cikorierod er traditionelt brugt som kaffeerstatning eller som te, men kan også spises rå, når du har skrællet dens hårde ydre lag af, eller den kan rives i salater eller koges og moses som kartofler. Du kan også stege roden i en pande over åben ild som skumfiduser for at lave en velsmagende godbid kaldet cikoriekaffe. På grund af dens jordagtige, bitre smag, kan du prøve at blande cikorierod med søde grøntsager som gulerødder, zucchini eller butternut squash, før du bruger det alene i opskrifter. Lidt rækker langt, så smag til undervejs, så du undgår at fuldstændig overdøve andre smage i din ret.
Dagliljer er egentlig ikke liljer. De er ‘hemerocallis’ og vokser fra jordstængler, mens liljer vokser fra løg. Liljer kan ikke spises, mens dagliljer er spiselige. Det er en vigtig sondring, fordi liljer er giftige. Spiser du dem rå smager de lidt som radiser. Og ellers kan du bage dem i ovnen med lidt olie og krydderier eller du kan tilføje dem i dine gryderetter.
Dunhammer har et vidt forgrenet net af stivelsesrige underjordiske stængler og rødder, og så er de nemme at få fat på hvis søbunden er blød; Tag fat på planten så langt nede du kan og rok frem og tilbage indtil du får den fri. Ofte vokser mange dunhammer sammen, nogle steder i store mængder. Roden kan tørres og stødes til nærende mel. Unge skud kan tilberedes som asparges, men kræver længere tilberedningstid end asparges for at gøre dem møre. Tilsæt dem i suppen hen imod slutningen af tilberedningen, så bevarer de en forfriskende sprødhed. De er fremragende i stir fry’s og fremragende i stort set enhver sammenhæng.
Her omkring er det ikke så svært at finde en tidselplante, og vores hovedsort er almindelig tyretidsel (Cirsium vulgare). Roden er spiselig, og smager, som burrerod bare bedre. P.S. Alle tidsler er spiselige.
Hyrdepung: Roden kan tørres og males og bruges som ingefærerstatning.
Peberrod
Vild gulerod er en 2-årig plante, der rigtig sætter rod det første år, og sender en blomsterstilk op og går i frø det andet år. Første års rødder høstes bedst om foråret eller efteråret, hvor de er mest møre. Andet års rødder bliver trævlede og træagtige, når planten går i blomst.
Vild pastinak kan du læse mere om her.
Vilde løg findes der flere arter af. De fleste haveejere har prydløg af en eller anden slags i haven. De hedder prydløg fordi de er smukke, men de kan altså også alle sammen spises. Hele Allium slægten er både spiselig og dejlig. De smager enten af hvidløg, løg eller noget midt imellem. Ramsløg kender de fleste efterhånden, men vi har også skovløg, der minder om en lille porre. Skovløg kaldes også for både strandløg og vildløg og ”fattigmandsporre”. Når du sanker løg skal du kunne dufte løget.
Mælkebøtte
Sankt Hansurt
Rødder af Sankt hansurt og mælkebøtte er bitre; det hjælper at snitte dem i skiver og koge dem i to hold vand. Desuden hjælper det at blande dem med andre fødevarer, f.eks fede fødevarer og frugt, på den måde blive smagen delikat. Fedt og syre udligner det bitre. Æbler og rønnebær giver f.eks. god smag til bitre planter.
Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.
Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.
Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hundrede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Mælkebøtte vokser i rigelige mængder i enge og haver og langs vejkanter. Den er let genkendelig og blev tidligere flittigt brugt som urtemedicin og er stadig populær i mad og drikke.