Toast med Rød Tvetand og Skvalderkål

Uhhhh alle de lækre vilde spiselige planter og urter pibler op af jorden… Spækket med vitaminer og mineraler og sand energi. Og hvorfor ikke bare kaste dig ud i den helt nemme og superlækre nydelse af de friske små spirer med smukke, smagfulde toasts.

Brug dit favoritbrød og kom lidt smør eller en god mayo på brødet. Drys med urter og eventuelt en smule salt. Spis… Mums

Rød Tvetand (Lamium purpureum)

Et almindeligt syn sidst på vinteren og det tidlige forår er Rød Tvetand – en stærkt undervurderet plante og ofte overset som almindeligt ukrudt. Men Rød Tvetand en nærende og værdifuld vild spiselig plante. Hvis du finder dem i din baghave, skal du endelig ikke trække dem op. I stedet skal du høste et par af de nye blade og prøve dem i en wok ret eller frisk i en salat.

Rød Tvetand er en urteagtig blomstrende plante, der er hjemmehørende i Europa og Asien. Men også almindelig i hele Nordamerika. Den vokser i plantebede som ukrudt og den er en almindelig plante i vejkanter, på bebyggelser og markkanter – overalt hvor jorden er blevet forstyrret eller opdyrket. Den kan tåle både fuldt sollys og delvis skygge, og den kan vokse i den mindst frugtbare eller dårlige jord, men holder af en næringsrig bund. Som medlem af dødnældefamilien har den ikke brændende blade. Den har sæson fra marts til oktober.

Denne plante er let genkendelig på dens grønne, behårede blade med lilla toppe og lyserøde blomster. På trods af sit ydmyge udseende er Rød Tvetand en værdifuld vild spiselig og medicinsk plante.

Hele planten er spiselig

  • Som mange urter tilhører den myntefamilien, men bladende smager ikke som mynte. I stedet har de en mild sød smag. Unge blade har en mild, let pebret smag, når de spises rå, og de kan være en fantastisk tilføjelse til din salat.
  • De er også en god erstatning for mere almindelige grøntsager, som spinat, grønkål og salat.
  • Eller du kan blende den med andet grønt og lidt citronsaft for at lave en lækker grøn smoothie.
  • Bladene kan også koges med i gryderetter, som urtevisk.
  • Ligesom mange andre grøntsager smager den fantastisk stegt af på panden.
  • Prøv også at dyppe dem i tempura-dej og friturestege dem for en lækker og sprød snack.
  • Eller brug bladene til at lave en sund urtete.

Bladene fra Rød Tvetand er meget nærende. De er en fantastisk kilde til vitamin C, A og K, såvel som jern, fibre og bioflavonoider. Desuden har disse blade også anti-inflammatoriske, antibakterielle og svampedræbende egenskaber samt vanddrivende, astringerende, svedende og rensende virkninger.