Hvidmelet gåsefod er en et-årig plante, der tilhører amarantfamilien og er forfader til afgrøder som spinat og quinoa. Jeg kalder den for Nordens quinoa.
Den dukker op gennem hele vækstsæsonen, men med den stærkeste fremkomst om foråret. Den er kategoriseret som en tidligt fremspirende art, der begynder at dukke op i det helt tidlige forår. Samtidig har den en af de længste vækstsæsoner af alt ukrudt, der er undersøgt. Den blomstrer fra juni til september.
Vores kroppe kan producere fjorten af de essentielle aminosyrer, men otte af dem skal findes i eksterne kilder. Hvidmelet Gåsefod er en af de værdifulde kilder.
- Det hvide støv, der er til stede på hvert blad, består af mineralsalte fra jorden og er en indikation af dets mineralrige værdi. Har du sanket ved strand vil bladene ofte smage salt og udgør derfor en ganske nærende salterstatning eller tilsætning til retter!
- Krydderier er lavet nemt ved at tørre bladene og blande dem med andre krydderier.
- Bladene kan bruges ligesom spinat. De kan spises friske i salater, juiced, og tilsættes til alle opskrifter, der kræver greens. De spises dog bedst, når de er yngre; når bladene modnes med alderen, kan smagen ændre sig på grund af et forøget indhold af oxalsyrer
- Jeg laver pesto af bladende – uhm
- Frøene udgør en meget nærende fødekilde. De kan høstes om efteråret og males til korn og bruges som mel til brød eller umalede som quinoa.
- En virkelig nærende måde at udnytte frøenes ressourcer er ved ikke at tilberede dem, men i stedet at spire dem til mikrogrønt.
Hvidmelet Gåsefod er fyldt med essentielle vitaminer og mineraler. For eksempel indeholder ca. 250 gr. Gåsefod ca. 73 procent vitamin A og 96 procent C-vitamin af dine anbefalede daglige kvoter. Det er også en fantastisk kilde til B-vitaminer, herunder thiamin, riboflavin, og niacin. Således indeholder de mere jern og protein end rå kål eller spinat, mere calcium og vitamin B1 end rå kål, og mere vitamin B2 end kål eller spinat.