Fuglegræs (Stellaria media)

Saftigt fuglegræs er smagen af “grønt” – mildt og lidt ærteskudsagtigt. Den er ikke dominerende, men alligevel frisk og kan derfor indgå i rigtig mange smagskombinationer. Lidt ligesom salatblade og spinat. Fuglegræs er god at kende i ydersæsonerne, da udvalget af grønne sager ved strandene og i naturen, ikke er så stort i januar-marts – men her finder du stadig fuglegræs.

De små hvide blomster er ca. ½ cm. i diameter og kan sagtens spises med.

  • Blade m stængler anvendes. Planten er grøn, mild og saftig og derfor god rå i sandwich, salater, med kartoffel, til pesto, i grønne supper og saucer.
  • Savner du noget vild pynt til din mad, kan fuglegræs bruges ovenpå det meste.
  • Kan spises rå, men også blancheres eller svitses som spinat

Stellaria arter er rige på næringsstoffer, herunder vitamin C og A, B-vitaminer (såsom thiamin, riboflavin og niacin), magnesium, jern, calcium og zink. Denne plante indeholder endda en anstændig mængde protein, samt en god dosis fiber.

Undersøgelser har vist, at fuglegræs indeholder antioxidanter, herunder phytosteroler, tocopheroler, triterpene saponiner, hentiacontanol, coumarins, organiske syrer og flavonoider, som har evnen til at bekæmpe skader fra frie radikaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × three =