Kategori: Low waste og Full circle

Udgivet den

Åben Blog

Alsbrogaards Planter har netop fejret 1 års fødselsdag og hvordan er det så gået?

Da jeg frisk og frejdig startede bloggen op sidste år – blev jeg allerede der advaret lidt om, at det kunne være svært at få en rentabel medlemsside til at fungere. Og det har jeg desværre måtte konstatere var korrekt.

Jeg aftalte med mig selv, at jeg ville give det 1 år – da jeg herefter skal forny adskillige kostbare abonnementer og licenser for at opretholde den oprindelige platform.

Og kort fortalt hænger indtægter og udgifter altså ikke sammen – og jeg ændrer derfor konceptet en smule.

Bloggen lukker ikke ned – men åbnes op og bliver et gratis opslagsværk for alle interesserede.

Jeg lægger stadig nye blogindlæg op, når jeg føler mig inspireret (og det gør jeg tit 😉 ) og har tid (og det håber jeg faktisk der bliver mere af fremover 🙂 ).

Jeg vil gerne sige 1 million gange tak til Jer der har støtte op og været betalende medlem af Alsbrogaards Planter! Jeg er dybt taknemmelig for Jeres support og interesse! I fik mig til at tro på, at al den viden jeg har samlet sammen over så mange år kan have værdi for andre.

Tak!

 

Udgivet den

Birkebarkekstrakt

Hvad er birkebarkekstrakt, og hvordan fremstilles det?

Birkebarkekstrakt er et populært kosttilskud, når du ønsker at fremme sundheden i dine led og hud og støtte immunsystemet, men hvad er det præcist? Og hvad gør ekstrakt af birkebark så speciel?

Hvis du kender til Chaga, så ligner birkebarkekstrakt og Chaga hinanden meget. Birkebarkekstrakt og Chaga-svampen deler de samme hovedingredienser, som gør Chaga så populær, nemlig; betulin, betulinsyre og lupeol. Dette skyldes, at Chaga-svampen udvinder og absorberer triterpenerne betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken, som den vokser på.

Birkebarkekstrakt er specielt af alle de samme grunde som gør, at vi er vilde med Chaga, men man kan argumentere for birkebarkekstrakt er bedre end Chaga, da det har en meget højere koncentration af de kraftfulde triterpene ingredienser.

Udvortes brug:

Brug det som naturlig anti-age fugtighedscreme til krævende hud. Den vil give intens hydrering og reducere forekomsten af fine linjer, rynker og minimere porer.

Den er også utrolig effektiv mod overfladiske sår og mange former for eksem.

Hvordan smager birkebarkekstrakt?

Beskrives ofte som: let, frisk, rent, sprødt og lidt mint-agtig smag.

Mange mennesker foretrækker den mere komplekse træagtige og friske smag af birkebarkekstrakt frem for den mere jordagtige smag af Chaga. Jeg er personligt meget glad for den friske træagtige smag og aroma af birkebarkekstrakt, men har heller intet imod smagen af chaga.

Hvordan fremstiller du selv din birkebarkekstrakt?

Processen med at udvinde det meget eftertragtede betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebark kan opdeles i 3 dele: birkebarkhøst, mekanisk forarbejdning og ekstraktion.

Høst af birkebark

Fremstilling af birkebarkekstrakt starter med at finde den rigtige bark. Barken på forskellige typer birketræer indeholder varierende koncentrationer af de triterpenforbindelser, vi er ude efter. Den type birketræ, der er bedst som udgangsråmateriale til vores birkebarkekstrakt, er Betula papyrifera, eller almindeligvis kendt som “papirbirk”, men du kan bruge alle typer birkbark.

Papirbirk er dog ret almindeligt plantet som pryd træ i Danmark og du kan kende dem på at barken har en varmere hvid farve end hos andre birkearter og kan endda have et orange skær. Barken skaller papiragtigt af og på gamle stammer bliver barken mørk og skorpet.

Vigtigt: Den korrekte måde at høste bark på: Som huden på et menneske er barken på et træ den ydre beskyttelse mod indtrængen af skadelige fremmedlegemer. Hver gang du skærer i barken på et træ, åbner du således træets stamme op for insekter, sygdomme og forfald. Hvis du skærer hele vejen rundt om træets stamme, afbrydes tilførslen af ​​næringsstoffer fuldstændigt, og træet vil dø. Så selvfølgelig er det ikke etisk eller bæredygtigt at høste al barken fra et levende træ, men hvor meget er acceptabelt?

Nogle holder sig til en 1/3-regel og siger, at man ikke skal høste mere end 1/3 af barken omkring et træ. Men selv det synes jeg er ret overdrevet. Til din birkebarkekstrakt skal du heller ikke bruge særligt meget for at fremstille nok til eget forbrug!

Det aller-bedste er kun at fjerne bark fra træer, der skal fældes, eller træer, der for nylig er væltet (inden for et par uger efter fald eller fældning). Eller du kan vælge at tage bark fra træets grene. Dette vil ikke have samme indflydelse på træets overlevelsesevne.

Mekanisk behandling af den ydre bark

Når du har valgt dig et birketræ og høstet lidt af barken, skærer eller klipper du barken i så små stykker som muligt for opnå en meget mere effektiv udvinding og et højere procentudbytte af triterpener i din birkebarkekstrakt.

Har du mulighed for at finmale barken giver det højst udbytte.

Ekstrahering med ethanol

Efter alt det forberedende arbejde er det nu den virkelige magi (eller mere korrekt ”kemi”) sker. Grunden til, at vi skal bruge ethanol til at udvinde triterpenerne fra birkebark og ikke vand, er fordi triterpener er ”hydrofobe”. Så for at udvinde betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken skal forbindelserne adskilles og opløses fra resten af ​​det organiske materiale og hvis vi brugte vand i stedet for ethanol, ville triterpenforbindelserne forblive låst i barken.

Kom dit birkebarkpulver i en glaskrukke og dæk det med ethanol. Lad birkebarken trække i ethanol i 4-6 uger og, når triterpenerne hermed er udvundet af birkebarken, sigter du birkebarken fra ethanolen. Husk det er ethanolen du skal bruge, så sigt ned i en skål for at opsamle ethanolen og gerne gennem et ”osteklæde” for at skille alle de små barkstumper fra.

Du kan nu vælge at lade ethanolen fordampe væk for at efterlade en højkoncentrerede birkebarkekstrakt du uden videre kan benytte som kosttilskud eller du kan blande det i dine urtecremer.

Jeg leder som regel efter den nemme løsning og bruger blot ethanolen som den er og blander den op med mandelolie eller kokosolie.

Lidt kemi: Olier er ”ikke-polære”, og som hovedregel kan stoffer med den samme polaritet blandes med hinanden. Vand er f.eks. stærkt ”polært” fordi elektronegativiteten er høj, hvilket betyder, at den ikke blandes med olie uden en emulgator.

Ethanol har dog både ”ikke-polære” og ”polære” egenskaber, men den vil blande sig med olien og adskille sig fra vandet.

Så du kan uden videre dryppe lidt af din ethanolbaserede birkebarkekstrakt i en lille flaske med olie – ryste den godt – og du har nu den skønneste, sundeste olie til at smøre på huden.

Hvis blandingen står et stykke tid kan olie og ethanol skille lidt, men så ryster du blot flasken igen.

Udgivet den

Vaskemiddel af kastanjer

Hestekastanje (Aesculus hippocastanum)

Hestekastanjer er en af Moder Jords gaver til dine vaskerutiner og hvis ikke du selv er så heldig at have et træ med hestekastanjer (dem du har lavet i snesevis af små figurer med hvert efterår 😉 ), så finder du dem også vildt i naturen, i parker og måske i venners haver.

Kastanjenødderne smager ikke godt, de er ret bitre. Jeg kan ikke helt få afklaret, om de er “lidt giftige” eller egentlig ugiftige. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan- og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samlede man således over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan.

Det må derfor være på eget ansvar at benytte hestekastanje til menneskeføde, men holder du dyr eller vil du gøre de vilde hjorte en tjeneste så er hestekastanjerne er fulde af stivelse og er gode som vinterfoder til hjorte. Tidligere indsamlede bønderne også kastanjer, fordi de skulle bruge dem som vinterfoder til deres køer og heste.

Derudover virker hestekastanje vanddrivende og styrker et slapt venekredsløb i benene da den virker karsammentrækkende.

Men vidste du, at man kan vaske hænder i kastanjer?

Hvis man knuser kastanjer, kan man lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie og kan både bruges til at vaske tøj, hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemidler af kastanjer. Kastanjernes sæbevirkning skyldes stoffet saponin – det samme aktive stof du finder i de dyre moderne sæbebær.

Hestekastanje er således Nordens sæbebær.

Ved at følge opskriften nedenfor kan du samle et forråd af 100% miljøvenlig vaskemiddel med lang holdbarhed:

Vask dine indsamlede hestekastanjer og skær dem i store stykker. Kom stykkerne i din blender (kræver en stærk blender) og blend det til til du har en form for pulp.

Bred kastanjepulpen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og tør det i ovnen ved lav temperatur eller i en dehydrator til din pulp er helt tør. Det må ikke bage eller brune – så skal du sænke temperaturen! Tørringen er vigtigt for langtidsholdbarheden – og du kan nu komme det i lufttætte beholdere og gemme det.

Til en vask i vaskemaskinen skal du bruge:

  • 250 g. tørret kastanjepulver
  • 750 g. varmt vand
  • 1 tsk. natron (kan udelades – men øger vaske effekten)
  • evt. 1 dråbe essentiel olie med din favoritduft

Hæld det hele sammen i en skål mindst 30 minutter inden det skal bruges. Si nu kastanjepulveret fra og kom den flydende sæbe på et rent glas. Du kan bruge det med det samme eller det kan opbevares på køl i ca. 1 uge. Herefter mister den lidt af sin effektivitet.

Til en tøjvask benytter du ca. 125. ml. pr. vask. Hæld det i din sæbeskuffe eller direkte i vaskemaskinen. Skal du vaske meget beskidt tøj eller ønsker at “blege” hvidt tøj, kan du tilføre ekstra natron.

Din flydende kastanjesæbe kan også benyttes til rengøring – og har du brug for f.eks. at skrubbe kalk eller andet stædigt snavs, så kan du tilføre groft salt til at øge “skrubbe-evnen”.

God fornøjelse 🙂

 

 

 

Udgivet den

Sodaurt

Salsola kali, også kendt som Almindelig sodaurt eller russisk tidsel, er en art salt-tolerant busk i Amaranthaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Centralasien men er nu udbredt i store dele af verden, inklusive Danmark. Planten har grønne til grågrønne, kødfulde blade og små, uanselige blomster. Den er mest kendt for sine store, kugleformede frøhoveder, der brækker af fra planten og ruller væk i vinden, hvilket er den måde, den spreder sine frø på.

Almindelig Sodaurt betragtes som en invasiv art mange steder på grund af dens evne til hurtigt at kolonisere sig og udkonkurrere hjemmehørende planter.

Almindelig Sodaurt er en hårdfør og tilpasningsdygtig plante, der ofte findes i kystområder og andre områder med højt saltindhold. Selvom det kan betragtes som et ukrudt af nogle, har denne plante faktisk en række interessante anvendelser og fordele.

Et af de mest karakteristiske træk ved Almindelig Sodaurt er dens spidse, tornede blade. Disse blade hjælper med at beskytte planten mod græssende dyr og andre trusler og gør den også til en knap så behagelig plante at håndtere.

Jordforbedring:

Almindelig Sodaurt er i stand til at trives i barske miljøer, hvor andre planter må kæmpe for at overleve og af de mest bemærkelsesværdige fordele ved Almindelig Sodaurt er dens evne til at forbedre jordkvaliteten i områder med høje niveauer af salt. Det skyldes, at planten er i stand til at optage overskydende salt fra jorden, hvilket kan være med til at reducere saltindholdet og gøre jorden mere egnet til at dyrke andre planter. Derudover er Almindelig Sodaurt også i stand til at absorbere overskydende vand fra jorden, hvilket kan være med til at forhindre jorderosion og andre problemer.

Medicinske egenskaber:

Ud over dets jordforbedrende egenskaber er Almindelig Sodaurt også spiselig og har været brugt i traditionel medicin i århundreder. Planten er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler og er blevet brugt til at behandle en række lidelser, herunder fordøjelsesproblemer, luftvejsproblemer og hudsygdomme.

Spiselige egenskaber:

De unge skud og blade kan også tilberedes og spises som en nærende grøntsag. Se f.eks. denne opskrift.

Udvinding af potaske til sæbefremstilling:

I århundreder blev luden, der var nødvendig for at producere sæbe, fremstillet af asken fra udvalgte planter, deriblandt tang og sodaurt. Man brændte planten, hvorved der fremkom en alkalisk aske man kaldte soda. Ved at blande sodaen med fedt fik man det der nu om dage benævnes som kernesæbe. I Spanien, hvor sodaurten var meget populær til denne proces, blandede man potasken med den lokalt producerede olivenolie og fik dermed en hvid kvalitetssæbe som man kaldte kastiliansk sæbe.

I det 18. århundrede var der en stigende international efterspørgsel efter potaske til fremstilling af sæbe, glas og krudt. Potaske er den rest der er tilbage når en alkalisk opløsning eller lud koges og alt vandet er fordampet. Ved at brænde potasken indtil alle urenhederne er fjernet, fremkommer et fint, hvidt pulver der kaldes perleaske.

Sæber fremstillet på denne måde har ofte haft en ubehagelig lugt (især de der blev blandet med animalske fedtopløsninger) og man tilsatte derfor forskellige former for æteriske olie for at camouflere den grimme lugt.

Selvom Almindelig Sodaurt måske ikke er den mest attraktive eller nemme plante at håndtere, er den bestemt værdifuld og alsidig. Uanset om du ønsker at forbedre jordkvaliteten, benytte den som urtemedicin, kaste sig ud i sæbeproduktion eller blot tilføje nogle unikke smage til din madlavning, er denne hårdføre plante bestemt værd at se nærmere på.

 

Udgivet den

Morgendug

Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.

Der er mange alkymistiske og folkelige magiske anvendelser af dug og mulige forbindelser mellem forskellige magiske praksisser og magiske ritualer.

Dug fra himlen: Solen og månen og duggen, der kom fra dem og blev fanget. Dug som et stof, der forbinder himlen og jorden på den måde, som rituelle magikere stræber efter at gøre.

Men ifølge forskningen indeholder morgendug f.eks. ilt på op til 14-16 ppm. (den normale ppm ilt for postevand afhænger af, hvor du bor, men er typisk omkring 8 ppm.).

I dette indlæg deler jeg lidt om nogle af de forskellige sundhedsmæssige fordele ved morgendug, samt hvordan du kan høste det.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved morgendug – her får du et udvalg:

  • Virker opfriskende: Kroppen kan blive træt efter at have arbejdet hele dagen. Der er mangel på energi. Fysisk begynder nogle mennesker at føle sig svækkede på grund af arbejdspres. I dette tilfælde kan du samle morgendug og drikke det. Dette opfrisker kroppen og giver dig mulighed for at forberede dig på alle dagens aktiviteter og holde dig energisk.
  • Hjælper fordøjelsen: Morgendug har også potentialet til at rense dine tarme og lette fordøjelsen. Derfor er det ikke underligt, når nogle mennesker straks føler trang til at gå på toilettet umiddelbart efter at have fået morgendug. Det er helt normalt og sundt.
  • Forebygger bumser: Det høje iltindhold i morgendug gør den velegnet til hudpleje og forebygger bumser og uren hud. Er du allerede plaget af bumser, kan morgendug også bruges som akut behandling. Du kan enten drikke det eller spraye det i ansigtet. Samme metode ved fedtet hud og talg-problemer.
  • Effektiviserer fysiske udfoldelser: Morgendug øger f.eks. atleternes energiudtag. Dette skyldes, at morgendug har evnerne til at øge vores energifrigivelseseffektivitet med 20-30 %, så vi kan maksimere fysiske aktiviteter uden let at blive trætte.
  • Vedligeholder nyrerne: Med høj kropsenergieffektivitet bliver arbejdsbyrden for nyrerene lettet, hvilket betyder en mere afbalanceret nyresundhed. Det skyldes, at nyren er et af de mest vitale organer, som spiller hovedrollen i behandlingen af ​​kropsvæsker.
  • Detoxer kroppen: Indtagelse af morgendug fungerer også som afgiftning og virker befordrende på processen med at fjerne farlige giftstoffer fra vores krop.
  • Forbedrer immunforsvaret: Vira og bakterier strejfer frit omkring os og er med til, at holde vores immunforsvar opdateret og på tæerne. De udvirker også i millionvis af gode opgaver for os i hele det komplekse arbejde det er at holde vores kropsfunktioner effektive og velfungerende. Men hvis vores immunsystem fungerer dårligt, kan nye vira og bakterier betyde alvorligere sygdomme. Derfor er det en god ide at sørge for, at vores immunsystem altid er i topform. Det kan ikke stå alene, men at indtage morgendug kan medvirke til et godt immunsystem.
  • Sænker det dårlige kolesterol: Ifølge forskningen hjælper regelmæssigt indtag af morgendug også til at reducere det dårlige kolesterol i vores krop. Kolesterol har dog også sin funktion i kroppen og det kan være en overvejelse værd, generelt at ændre livsstil for at undgå for høj kolesterol-produktion.
  • Fremmer vægttab: Overvægt er blevet et problem for os i den vestlige verden og igen er det generelt værd at overveje en livsstilsændring og fremme hele processen ved, at indføre et dagligt indtag af morgendug.
  • Passer på cellerne: Vores celler er de mindste enheder i kroppen, men har den største vigtighed. De udgør og understøtter alle kropsfunktioner, derfor skal vi passe på dem og vedligeholde dem. Rutinemæssigt indtag af morgendug tilbyder god vedligeholdelse til vores celler.

Dugvandsdannelse – Kondensationsproces

Dannelse af dugvand sker gennem kondensationsprocessen. I løbet af dagen opvarmer solen luften, hvilket får vand til at fordampe fra forskellige kilder såsom floder, søer og planter. Det fordampede vand bliver til vanddamp og blander sig med luften og skaber fugt.

Når aftenen nærmer sig, falder temperaturerne, og luften mister sin evne til at holde på så meget vanddamp. Højere luftfugtighedsniveauer fører til mere fugt i luften, hvilket øger sandsynligheden for dugdannelse, når temperaturen falder. Når temperaturen på en genstand, såsom et planteblad eller en bilrude, falder under dugpunktet, kondenserer den overskydende vanddamp i luften til vanddråber på objektets overflade. Sådan dannes dug.

At forstå sammenhængen mellem luft, dug, varme, sol og fugt er afgørende for en effektiv dugopsamling. Ved at udnytte de naturlige processer med kondensering og temperaturudsving kan vi høste og gøre brug af denne værdifulde vandkilde.

Teknikker til dughøst

Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.

 

Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.

 

Er du ikke rigtig ”morgenmenneske”, så kan du også etablere et decideret dug-opsamlingsssystem, der høster dug mens du sover: Der er forsket en del i både passive og aktive dug-opsamlingsmetoder, så ønsker du at nørde mere med emnet kan du f.eks. kigge på dette studie: “Analysis of different condensing surfaces for dew harvesting”. Jeg bryder mig dog ikke så meget om de materialer der benyttes i studiet, hvis man skal tænke på de sundhedsmæssige aspekter! Derfor – ønsker du at samle dug i større stil, så overvej dit valg af materialer <3

Udgivet den

Droplet #3

“For enhver menneskelig sygdom findes der et sted i verden en plante, som er kuren.”

Rudolf Steiner

Udgivet den

Droplet #1

Moder Jord giver gavmildt, og jo mere omsorg og opmærksomhed vi omfatter hende med, jo mere giver hun os tilbage. Hvis vi giver Jorden lov til det, vil den give os alt, hvad vi behøver, i den mest styrkende og vitale form, så vi kan trives og fortsætte vores ekspansion.

Barbara Wren

Udgivet den

Banante

Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Derudover er serotonin grundlæggende for god søvn, da serotonin omdannes til melatonin – der hjælper os til at sove godt og længe. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, som findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten – og det findes bl.a. i banan.

Allerede i 1979 så forskere, hvorledes tryptofan forbedrede søvnen.

I stedet for at smide vores bananskræller ud, bruger jeg dem til denne godnat-aftente, men du kan også bruge hele bananer. Jeg vasker altid lige mine bananer inden jeg skræller dem. Så er skrællen nemlig rengjort og klar til en eventuel te.

Du skal bruge

Til en kop te:

  • 1 banan eller 2 bananskræller
  • 200 ml. vand
  • evt. 1 kanelstang som smagsgiver (kanel supplere også din tarmfunktion)

Skær enderne af din banan eller skrællerne og om dem i en gryde sammen med vand og kanelstang. Kog i 10 minutter og si bananerne fra. Klar til at drikke.

Vær generelt opmærksom på, at animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen.

En måde at komme af med konkurrenterne på er ved at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.

Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Udgivet den

Grønne madpandekager af rester

Forleden stod jeg med lidt broccoli, der trængte til, at blive brugt. Jeg havde desuden lidt persille, som var på det sidste og en halv banan for at det ikke skal være løgn 🙂

Da vi jo ikke er meget for, at smide noget ud her på gården blev blandingen tryllet om til vildt lækre grønne pandekager.

Du skal bruge

  • ½ agurk
  • 1 håndfuld broccoli uden den store stilk
  • ½ banan
  • 1 knold ingefær
  • en håndfuld persille
  • revet citronskal fra ½ citron
  • 4 dl. vand
  • 4-5 spsk hvedemel (eller en glutenfri version, hvis det ønskes)
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • olie til stegning

Blend broccoli, agurk, banan, ingefær, persille, citronskal, salt og vand og hæld det i en skål. Tilsæt mel og bagepulver og pisk det godt. Blandingen skal være lidt tykkere end almindelig pandekagedej.

Varm nu en lille pande op og kom en tsk. olie på i midten. Når panden er varm kommer du lidt dej på og lader det stege færdig på begge sider. Fortsæt til dine rester er væk.

Jeg har serveret pandekagerne med

  • enten lidt dampet blomkål og ristede hasselnødder
  • eller broccolistilken ristet af i lidt soyasauce drysset med ristede sesamkerner