Banante

Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Derudover er serotonin grundlæggende for god søvn, da serotonin omdannes til melatonin – der hjælper os til at sove godt og længe. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, som findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten – og det findes bl.a. i banan.

Allerede i 1979 så forskere, hvorledes tryptofan forbedrede søvnen.

I stedet for at smide vores bananskræller ud, bruger jeg dem til denne godnat-aftente, men du kan også bruge hele bananer. Jeg vasker altid lige mine bananer inden jeg skræller dem. Så er skrællen nemlig rengjort og klar til en eventuel te.

Du skal bruge

Til en kop te:

  • 1 banan eller 2 bananskræller
  • 200 ml. vand
  • evt. 1 kanelstang som smagsgiver (kanel supplere også din tarmfunktion)

Skær enderne af din banan eller skrællerne og om dem i en gryde sammen med vand og kanelstang. Kog i 10 minutter og si bananerne fra. Klar til at drikke.

Vær generelt opmærksom på, at animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen.

En måde at komme af med konkurrenterne på er ved at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.

Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × four =