Kategori: Nordens køkkenhave

Udgivet den

Åben Blog

Alsbrogaards Planter har netop fejret 1 års fødselsdag og hvordan er det så gået?

Da jeg frisk og frejdig startede bloggen op sidste år – blev jeg allerede der advaret lidt om, at det kunne være svært at få en rentabel medlemsside til at fungere. Og det har jeg desværre måtte konstatere var korrekt.

Jeg aftalte med mig selv, at jeg ville give det 1 år – da jeg herefter skal forny adskillige kostbare abonnementer og licenser for at opretholde den oprindelige platform.

Og kort fortalt hænger indtægter og udgifter altså ikke sammen – og jeg ændrer derfor konceptet en smule.

Bloggen lukker ikke ned – men åbnes op og bliver et gratis opslagsværk for alle interesserede.

Jeg lægger stadig nye blogindlæg op, når jeg føler mig inspireret (og det gør jeg tit 😉 ) og har tid (og det håber jeg faktisk der bliver mere af fremover 🙂 ).

Jeg vil gerne sige 1 million gange tak til Jer der har støtte op og været betalende medlem af Alsbrogaards Planter! Jeg er dybt taknemmelig for Jeres support og interesse! I fik mig til at tro på, at al den viden jeg har samlet sammen over så mange år kan have værdi for andre.

Tak!

 

Udgivet den

Thai stir fry fra den nordiske vinterkøkkenhave

På denne tid af året befinder langt størstedelen af vores grøntsagsguld sig under jorden.

Pastinakker, gulerødder, rødbeder, jordskokker, havrerod, knoldselleri og skorzonerrod står trygt og godt beskyttet til vi beslutter at bruge af dem.

1 måneds ferie i Thailand med dagligt højt indtag af hurtigt stegte friske grøntsager med masser af smag fra det traditionelle Thailandske køkken blev prompte inkluderet i vores hjemlige nordiske madlavning.

Her får I et par eksempler på Thai grøntsags stir fry, hvor stir fry saucen kan anvendes til alle slags grøntsager.

Stir fry sauce:

3 spsk. Thai Mushroom Sauce (eller Oyster Sauce) begge dele kan købes på nettet eller i asiatiske butikker

2 spsk soyasauce

2 tsk palmesukker (eller alm. sukker)

3 spsk vand

1/2 tsk maizena (kan udelades)

Kom Mushroom Sauce, soyasauce og sukker i en gryde og varm op til sukkeret er smeltet. Hvis du ønsker at tykne sauce lidt, så blander du maizena med vand og rører i for lav varme. Ønsker du at udelade maizena tilsætter du blot vandet og lader saucen koge lidt ind. Stil til side.

Tip: du kan lave en større portion sauce og opbevare i køleskabet, så du har GoTo sauce næste gang du får lyst til en hurtig omgang Stir Fry grøntsager.

Stir fry grøntsager:

Ca. 300 gr. rodfrugter skåret i stænger på ca. 4 cm i længde og 1/2 cm i tykkelse

3-4 fed hvidløg grofthakket

1 løg i strimler

100 gr. Champignon I skiver

100 gr. Broccoli I buketter

Evt. chili

1 spsk smagsneutral olie – i Thailand ville man benytte risolie, som du kan købe på nettet eller i asiatiske butikker

Opvarm olien på medium varme i en pande eller i en wok. Svits hvidløgene af i et par minutter og tilføj dine rodfrugter. Skru lidt ned for varmen og lad dem stege nogle minutter. Tilsæt broccoli og champignon og steg det hele til grøntsagerne er næste møre, men stadig har bid.

Tilfør din stir fry sauce og server straks – gerne med dampet/kogt ris, stegt ris eller risnudler og friskhakket forårsløg, ristede cashewnødder og lidt limesaft.

Tip: Jeg holder meget af blot at spise grøntsagerne uden noget til 🙂

Stir fry kål:

Har du masser af grønkål eller palmekål i din køkkenhave kan du benytte nøjagtig samme fremgangsmåde som med rodfrugterne. Det samme gælder med spidskål, hvidkål, rødkål etc.

Jeg laver ofte en stir fry blot med palmekål, grønkål eller spidskål. Op på panden til hvidløgene og stege til det er mørt med bid. Saucen på og mums mums…

Vær blot opmærksom på at de forskellige kål typisk skal have lidt kortere tid på panden end rodfrugterne, men hvis du er opmærksom og holder øje med at det du bruger i din stir fry ikke må få mere varme end at de stadig har bid, så vil du ramme den lækre og sunde thailandske måde at omgås grøntsager på.

Prøv også stir fry med vilde rødder og knolde. Se mere her.

Udgivet den

Vaskemiddel af kastanjer

Hestekastanje (Aesculus hippocastanum)

Hestekastanjer er en af Moder Jords gaver til dine vaskerutiner og hvis ikke du selv er så heldig at have et træ med hestekastanjer (dem du har lavet i snesevis af små figurer med hvert efterår 😉 ), så finder du dem også vildt i naturen, i parker og måske i venners haver.

Kastanjenødderne smager ikke godt, de er ret bitre. Jeg kan ikke helt få afklaret, om de er “lidt giftige” eller egentlig ugiftige. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan- og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samlede man således over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan.

Det må derfor være på eget ansvar at benytte hestekastanje til menneskeføde, men holder du dyr eller vil du gøre de vilde hjorte en tjeneste så er hestekastanjerne er fulde af stivelse og er gode som vinterfoder til hjorte. Tidligere indsamlede bønderne også kastanjer, fordi de skulle bruge dem som vinterfoder til deres køer og heste.

Derudover virker hestekastanje vanddrivende og styrker et slapt venekredsløb i benene da den virker karsammentrækkende.

Men vidste du, at man kan vaske hænder i kastanjer?

Hvis man knuser kastanjer, kan man lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie og kan både bruges til at vaske tøj, hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemidler af kastanjer. Kastanjernes sæbevirkning skyldes stoffet saponin – det samme aktive stof du finder i de dyre moderne sæbebær.

Hestekastanje er således Nordens sæbebær.

Ved at følge opskriften nedenfor kan du samle et forråd af 100% miljøvenlig vaskemiddel med lang holdbarhed:

Vask dine indsamlede hestekastanjer og skær dem i store stykker. Kom stykkerne i din blender (kræver en stærk blender) og blend det til til du har en form for pulp.

Bred kastanjepulpen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og tør det i ovnen ved lav temperatur eller i en dehydrator til din pulp er helt tør. Det må ikke bage eller brune – så skal du sænke temperaturen! Tørringen er vigtigt for langtidsholdbarheden – og du kan nu komme det i lufttætte beholdere og gemme det.

Til en vask i vaskemaskinen skal du bruge:

  • 250 g. tørret kastanjepulver
  • 750 g. varmt vand
  • 1 tsk. natron (kan udelades – men øger vaske effekten)
  • evt. 1 dråbe essentiel olie med din favoritduft

Hæld det hele sammen i en skål mindst 30 minutter inden det skal bruges. Si nu kastanjepulveret fra og kom den flydende sæbe på et rent glas. Du kan bruge det med det samme eller det kan opbevares på køl i ca. 1 uge. Herefter mister den lidt af sin effektivitet.

Til en tøjvask benytter du ca. 125. ml. pr. vask. Hæld det i din sæbeskuffe eller direkte i vaskemaskinen. Skal du vaske meget beskidt tøj eller ønsker at “blege” hvidt tøj, kan du tilføre ekstra natron.

Din flydende kastanjesæbe kan også benyttes til rengøring – og har du brug for f.eks. at skrubbe kalk eller andet stædigt snavs, så kan du tilføre groft salt til at øge “skrubbe-evnen”.

God fornøjelse 🙂

 

 

 

Udgivet den

Hvorfor figner?

De modne, saftige og lækre friske figner er ved at være uden for sæson her i Danmark, så hvorfor skrive om figner nu?

Jo – du finder stadig både blade og de grønne umodne figner på træet og begge dele har stor næringsmæssig og medicinsk værdi.

Figner er en rig kilde til vitaminer, mineraler og fibre med mange sundhedsmæssige fordele. Friske og tørrede figner er traditionelt blevet brugt som naturmedicin til behandling af mange lidelser, og videnskabelig forskning understøtter mange af de sundhedsmæssige fordele ved figner. Du kan også lave en sund figente ved at tilsætte figenblade i varmt vand. Du kan bruge figner til at hjælpe med at lindre forstoppelse, forbedre fordøjelsen, sænke blodtrykket og endda håndtere symptomerne på diabetes.

Friske figner er en lækker snack, der er lav i kalorier og høj i næringsværdi. Figenskindet er også spiseligt, men sørg for at vaske det godt, hvis din figen ikke er økologisk.

 

 

 

Tørrede figner er meget sunde og kan endda indeholde flere næringsstoffer end de friske varianter. Det er ikke kun figner, der er gode for både mænd og kvinder. Figenblade har anti-diabetiske egenskaber og figenmælk (saften fra figenplanten) har antivirale egenskaber, der kan hjælpe med at fjerne vorter.

Hvad er figner?

Det botaniske navn for figner er Ficus carica L. Figner vokser traditionelt i Middelhavsområdet og det sydvestlige Asien og er blevet dyrket i tusindvis af år.

Fordelene ved figner skyldes deres høje indhold af polyfenoler – plantebaserede, naturligt forekommende antioxidanter. Friske og tørrede figner er også en vigtig kilde til phenolforbindelser, som kan hjælpe med at forebygge mange kroniske sygdomme.

Friske figner er normalt tilgængelige mellem juli og september, men du kan købe tørrede figner hele året rundt.

Næringsværdi

Figner er en vigtig kilde til fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Faktisk indeholder figner flere kostfibre end nogen anden frisk eller tørret frugt. En portion figner (3-4 figner) kan give dig 20% ​​af dit anbefalede daglige indtag af fiber.

Næringsindholdet i en mellemstor frisk figen (50 g) er bl.a.:

  •     37 kalorier
  •     1,4 g fiber
  •     9 g kulhydrat
  •     18 mg calcium
  •     0,18 mg jern
  •     116 mg kalium
  •     0,07 mg zink
  •     1 mg C-vitamin
  •     2,4 mcg vitamin K (phylloquinon)
  •     0,05 mg vitamin B6

Tørrede figner er også en rig kilde til vitaminer og mineraler og indeholder gram for gram flere vitaminer og mineraler end friske figner.

De mange sundhedsmæssige fordele ved friske og tørrede figner skyldes deres høje niveau af antioxidanter. Normalt siger man, at “tørrede frugter har antioxidanter af overlegen kvalitet, hvor figner og tørrede blommer er de bedste”. Og figner er altså en god kilde til phenol-antioxidanter og næringsstoffer og et meget højt indhold af fiber.

Forskning har også vist, at figensirup (figenfrugtkoncentrat) indeholder phenolforbindelser og flavonoider. Disse antioxidanter har rensende egenskaber mod frie radikaler og kan beskytte celler mod DNA-skader.

Sundhedsmæssige fordele ved figner

Lad os kigge nærmere på, hvordan indtagelse af friske figner, tørrede figner, figenmælk eller figenbladste kan gavne dit helbred.

Figner kan behandle forstoppelse

En af de mest almindelige fordele ved at indtage figner er at forbedre din fordøjelse og lindre forstoppelse.

Det høje fiberindhold i figner gør dem til et godt middel mod fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse. Figner hjælper med at øge vandindholdet i afføringen, som har den effekt, at det forkorter den tid, det tager afføring at passere gennem fordøjelsessystemet.

En fremragende måde at forbedre din fordøjelsessundhed på er at lægge tørrede figner i blød natten over i lidt vand. Spis frugten og drik figenvandet om morgenen for at afhjælpe forstoppelse og forbedre din fordøjelse.

Figner kan hjælpe med at regulere blodtrykket

Regelmæssig indtagelse af friske eller tørrede figner kan hjælpe med at lindre nogle symptomer på hypertension.

Forbindelser i figner har en effekt på det kardiovaskulære system, der hjælper med at sænke blodtrykket. En undersøgelse viste, at ekstrakter fra figenblade kan have en betydelig blodtrykssænkende effekt. I slutningen af ​​artiklen finder du en opskrift på figenbladste.

Også selve fignen kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Dette skyldes, at de indeholder en stor mængde kalium. 5 små friske figner (40 g hver) indeholder omkring 460 mg kalium og kalium er et vigtigt mineral, der sænker blodtrykket.

Figenbladste kan hjælpe med at håndtere diabetes

Det kan gavne dig, regelmæssigt at drikke te lavet af figenblade, hvis du lider af diabetes. For at lave figenbladste, som hjælp til at håndtere diabetes, skal du blot koge figenblade i vand i mindst 15 minutter.

Forskning i figenbladsekstrakter har fundet ud af, at de indeholder forbindelser, der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og forskere fandt ud af, at figenbladsekstrakt udøver en hypoglykæmisk virkning og har en insulinlignende effekt.

Andre undersøgelser af de fordele figenbladsekstrakt kan yde til mennesker med diabetes har vist, at det også kan hjælpe med at håndtere andre diabetessymptomer. For eksempel kan figenbladsekstrakt hjælpe med at undertrykke betændelse og virke på samme måde som stoffet diclofenac – et populært antiinflammatorisk middel. Ligeledes har undersøgelser vist, at figenbladsekstrakter kunne forhindre vaskulære komplikationer ved diabetes.

Den amerikanske diabetes forening ”American Diabetes Association” anbefaler at spise frisk frugt som figner, blåbær, dadler og æbler for at mindske risikoen for type 2-diabetes.

Figner kan have antibakteriel og anti-svampeaktivitet

De sundhedsmæssige fordele ved figner strækker sig også til at have antibakterielle og anti-svampe egenskaber.

For eksempel fandt en undersøgelse, at ekstrakter fra figenblade var kraftige nok til at dræbe visse stammer af bakterier og forskerene foreslog, at figenbladekstrakt kunne bruges som et naturligt antibakterielt middel mod orale bakterier.

En anden fordel ved figner findes i de terapeutiske forbindelser, der findes i figenmælk, som er den mælkeagtige saft fra figentræet. Videnskabelig forskning har afsløret, at figenmælk har antimikrobiel aktivitet mod svampestammer som f.eks. Candida albicans.

Figner kan afhjælpe parasitter

En anden af fordelene ved figenmælk er de antiparasitære egenskaber.

Således kan figenmælk afhjælpe uønskede tarmparasitter. Forskere har opdagede, at forbindelser i figenmælk har en anthelmintisk (antiparasitisk) virkning. Frisk mælk fra figenplanter hjalp med at dræbe intestinale piskeorme (Trichuris), rundorme (nematoder) og bændelorm (cestoder).

Figenekstrakter kan hjælpe din lever

Figner indeholder medicinske forbindelser, der kan hjælpe med at holde din lever ved godt helbred.

Grunden til, at figner er gode for din lever, er, at de indeholder antioxidanter som phenolforbindelser. Forskning har vist, at disse kemikalier har en beskyttende effekt på leveren og kan beskytte mod oxidativt stress.

Andre undersøgelser har afsløret, at præparater, der indeholder figenbladekstrakter, hjælper med at reducere inflammation og beskytter celler i leveren mod skader.

Figner kan hjælpe med at styrke knoglerne

Regelmæssig indtagelse af friske figner er en fantastisk måde at hjælpe med at fremme knoglesundhed og hjælpe med at forhindre osteoporose.

Tørrede og friske figner indeholder vitaminer og mineraler, der er afgørende for knoglesundheden. Calcium, kalium, fosfor, kobber, jern og vitamin A findes i rigt mål i figner og er alle nødvendige for sunde knogler.

Forskning offentliggjort i 2014 rapporterede, at tørrede figner indeholder mange af de nødvendige mikronæringsstoffer, der kan hjælpe med at forhindre osteoporose. For eksempel indeholder figner også en forbindelse kaldet Strontium, som fremmer god knoglesundhed og øger knogledannelsen.

Faktisk bruges strontiumtilskud nogle gange til at behandle postmenopausal osteoporose.

Ekstrakter fra figner hæmmer også visse typer knogleceller, der kan nedbryde knoglevæv. Forskere mener således, at figner og figenekstrakter kan hjælpe med at forhindre tilstande, der påvirker knoglesundheden som osteoporose og leddegigt.

Figenmælk kan hjælpe med at slippe af med vorter

Den mælkeagtige saft fra figner og figentræet indeholder antivirale egenskaber, så at påføre figenmælk på vorter hjælper med at fjerne dem.

Folk i Mellemøsten og Asien har traditionelt brugt saften fra figentræer til at fjerne vorter. Påfør i ca. 6 uger for at opnå succes uden nogen bivirkninger. Faktisk har en undersøgelse konkluderet, at kryoterapi (frysning) kun er lidt mere effektivt end figenmælk til behandling af vorter.

 

Du kan også fjerne vorter ved hjælp af æblecidereddike/æbleeddike. Se hvordan du laver dine egne eddiker her.

Andre fordele ved udvendig brug

Ekstrakter fra figenblade har også vist sig at være effektive til behandling af forkølelsessår forårsaget af herpes simplex-virus (HSV-1).

Nogle mennesker påfører den mælkeagtige saft fra figner og figentræer direkte på huden for at behandle sår og irriteret hud.

N.B. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken.

Tørrede figner kan hjælpe med at forhindre anæmi (blodmangel)

Tørrede figner kan hjælpe med at øge hæmoglobinniveauet.

En undersøgelse konkluderede, at tørrede figner er nyttige til at forbedre hæmoglobinniveauet i blodet og dermed afhjælpe anæmi.

Det anbefales til folk, der lider af jernmangelanæmi, at tilføje figner til deres kost, da figner er en god kilde til jern. Lær at blive fortrolig med disse jernmangelsymptomer og hvordan du naturligt øger jernniveauet i dit blod.

Figenekstrakter kan have anticancer egenskaber

Forskning har vist, at visse ekstrakter fra figenplanten har anticancer egenskaber.

Ekstrakter fra figenharpiks har hæmmende virkninger på kræftceller for at forhindre dem i at sprede sig.

Andre undersøgelser har afsløret, at figenmælk kan hjælpe med at hæmme spredningen af ​​kræftceller hos mennesker uden at påvirke de raske celler.

Selvfølgelig skal der forskes mere i at bruge figenekstrakter til behandling af kræft. Det anbefaler at nyde en velafbalanceret, sund kost for at hjælpe med at reducere din risiko for kræft. Dette inkluderer at spise fuldkorn og masser af frugt og grønt, der alt i alt har potentiale til at bekæmpe kræft.

Figner til forbedring af hjertesundheden

I dyreforsøg har figenblade vist sig at sænke niveauet af triglycerider.

Når dine triglyceridniveauer er for høje, har du større chance for at få et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Figner kan hjælpe med at lindre luftvejsinfektioner

At drikke figensaft hjælper med at lindre tør hoste, ondt i halsen og hjælper med at slippe af med overskydende slim.

Figensaft: Kog to figner (gerne økologiske) med en halv kop vand i et par minutter, og drik væsken flere gange om dagen.

Bivirkninger af figner

Figner er en lækker saftig frugt, der kan indgå i en sund naturlig kost. Der er generelt ingen bivirkninger, når man spiser figner i normale fødemængder. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken. Benyt i så fald handsker, når du høster fignerne.

Hvordan man laver figenbladste

Udover at opnå fordelene ved figner ved at spise dem friske eller tørrede, kan du lave din egen figenbladste.

Hvis du har adgang til friske figenblade, kan du lave din egen lækre te af figenblade på denne måde:

  •     Vask og hak et stort figenblad.
  •     Læg en stor teskefuld friske hakkede blade i en kop.
  •     Hæld kogende vand over bladene og lad det trække i 10 minutter.
  •     Si figen-teen over i en anden kop og tilsæt en teskefuld sirup eller honning efter smag.
  •     Slap af og nyd fordelene ved figenbladste.

Find en opskrift på syltede grønne figner her.

Udgivet den

Vild pastinak – en misforstået plante

Vild pastinak står lige nu med sine smukke gule skærmblomster og er uden tvivl en af de mest misforståede planter i verden. I Danmark ses planten som en invasiv plage og forfærdeligt ukrudt, der bør udryddes.

Men gør dig klar til et opgør med den myte, for nu vil jeg fortælle dig sandheden: Planten, som nogle mennesker kalder giftig pastinak, er ikke den farlige djævel, den fremstilles som – den er faktisk spiselig, smager fantastisk og er en direkte efterkommer af havens pastinak.

SANDHEDEN

Sandheden bliver måske svær for nogle mennesker, og som med alle vilde fødevarer giver plantens latinske navn nyttig information. Dette gør sig især gældende med vild pastinak.

Det latinske navn på vild pastinak er således Pastinaca sativa. Det latinske navn på havepastinak er også Pastinaca sativa, og nu forstår du sikkert, hvor jeg vil hen med dette. Kort sagt, vild pastinak og havepastinak er bogstaveligt talt den samme plante og identisk på næsten alle måder på artsniveau.

Dyrkede pastinakker, fra den lokale landmand er stort set den samme planteart, der blot vokser vildt.
Du tænker måske: “Det er ikke sandt!” “Vild pastinak er farlig, det er havepastinakker ikke, det ved jeg, fordi jeg har spist dem!”. Faktum er dog en anden og det kræver bare at du graver lidt, bogstaveligt og billedligt talt, for at se, hvorfor der er sådan en dikotomi i de tilgængelige oplysninger om planten. Tænk på det på denne måde: Både vilde og dyrkede pastinakker er potentielt farlige, men også spiselige.

“Vild pastinak Pastinaca sativa er nøjagtig den samme plante som havepastinak, den vokser bare vildt”. Samuel Thayer

HISTORIE

Pastinak, der oprindeligt stammer fra Eurasien, er blevet brugt som grøntsag siden oldtiden.

Ligesom med de andre planter har nogen sikkert plantet pastinakker i deres have. Disse pastinakker har formeret og spredte sig rundt i landet.

UDSLÆT

Det, de fleste er bekymrede over, er, at vild pastinak kan give intense udslæt/forbrændinger og vabler. Faktum er, at pastinak kun er en af en række beslægtede planter i gulerodsfamilien, Apiaceae, der kan gøre dette.

Pastinakudslæt er forårsaget af forbindelser kaldet furanocoumariner i saft fra de overjordiske (grønne) dele af planten, der aktiveres, hvis de kommer i kontakt med huden i sollys. At det kræver eksponering af sollys er også grunden til, at udslættet kaldes “fotodermatitis”.

Fra hvad jeg ved, afhængigt af omfanget af eksponering, kan disse udslæt og blærer være både milde eller intense og i sjældne tilfælde kræve hospitalsindlæggelse, hvilket tager år for det berørte område at hele og vende tilbage til det normale. Jeg har aldrig personligt fået udslæt af at høste vild pastinak.

Det lyder måske alarmerende, men det er altid nyttigt at træde et skridt tilbage, bruge sin sunde fornuft og tænke selvstændigt og kritisk. Hvis du f.eks. går ud i din have og og bruger en ukrudtshakke til at fjerne vild pastinak, vil plantesaften flyve over det hele og formentlig lande på de steder på din hud der er utildækket. Foregår dette i sollys kan det forårsage udslæt.

Ikke alene er det farligt at fjerne vild pastinak med en ukrudtshakke, det er også ineffektivt. Da plantens rod er under jorden, vil det at hakke de grønne fotosyntesedele, der føder den, kun anspore til ny vækst – på samme måde, som når du trimmer urter.

FEJL-IDENTIFIKATION

Jeg tror at en del af årsagen til, at vild pastinak er så dæmoniseret, er, at der er en række planter med lignende navne, som alle kan forårsage fototoksiske forbrændinger og som forveksles med hinanden, hvis man ikke er bekendt med planterne.

ANDRE RELATEREDE PLANTER, DER FORÅRSAGER UDSLÆT

De mest almindelige planter, der kan forveksles med udslæt fra vild pastinak er nok:

kæmpebjørneklo (Heracleum monteggazianum)

 

 

 

 

 

 

og ko-pastinak (Heracleum maximum m.fl.).

 

 

 

 

Vild gulerod og dens farlige fætter,

 

 

 

 

 

skarntyde har også en lighed, men deres blade er meget mere findelte og ligner gulerodsblade fra en købmand.

Bjørneklo og ko-pastinak kan give forbrændinger svarende til vild pastinak, men ligesom pastinak har begge planter også en lang tradition, der går tilbage  til middelalderen, og sandsynligvis længe før, for at blive brugt som føde,

Kvan (Angelica archangelica), en anden beslægtet plante, kan også give udslæt, hvis saften fra de grønne dele kommer på din hud i sollys, og har ligesom de andre også en lang tradition for at blive brugt som fødevare.

Og hvis det ikke er nok til at påvirke dine fordomme, så er almindelig haveselleri – altså den samme selleri, der ligger i frugt- og grøntafdelingen hos din købmand – relateret til pastinak og kan også give udslæt hos nogle mennesker, der er følsomme over for det . Ja læs lige den sidste sætning igen 🙂

SÅDAN FJERNER DU VILD PASTINAK (hvis du overhovedet ønsker det)

For at fjerne vilde pastinakker fra et område er den mest effektive, naturlige måde, at grave rødderne op, hvilket dræber planten og forhindrer dem i at formere sig. Når rødderne er gravet op, kan du forsigtigt klippe de grønne blade fra planten og kassere dem.

Det er en god ide at grave rødderne op om foråret, da der vil være færre af de overjordiske grønne dele af planten, der potentielt kan give dig en forbrænding. Dette betyder, at du er nødt til at kunne identificere unge pastinakblade. Efter at du har gravet rødderne, vil der være “sovende” frø, der kan fortsætte med at spire i et stykke tid, men til sidst vil det ophøre med en smule vedligeholdelse.

HØSTNING

Ligesom havens pastinak, er der bestemte tidspunkter, hvor rødderne er bedst at høste for at spise. Dybest set er dette, når planten er i basalrosetstadiet og ikke har lavet blomsterstilke, hvilket betyder, at de skal graves op om efteråret eller foråret

At høste rødderne om sommeren, når de står med deres blomsterstilke og grønne frøhoveder, vil give dig matte, slappe, utiltalende pastinakker, som du ikke vil nyde.

HØST EFTER EN REGN

Det er nemmest at grave rødderne, når jorden er våd, så hvis du finder pastinak i hård, tør jord, så mind dig selv om at gå tilbage igen dagen efter en god regnbyge.

SPISELIGE DELE

Ligesom havens pastinak har vild pastinak en række spiselige dele, du kan spise, og nogle af dem vil måske overraske dig.

BLADENE

Bladene af vild pastinak er spiselige og kan tilberedes, som du ville bruge gulerodsgrønt. Jeg har aldrig haft problemer med at spise dem, men en veninde har nævnt, at hun følte de kradsede i halsen – en relativt almindelig følsomhed med mange fødevarer. Hvis du høster vild pastinak, så sørg for at bære handsker og undgå plantens saft på din udsat hud i sollys.

RØDDERNE

Rødderne af vild pastinak kan tilberedes på enhver måde, du ville bruge almindelig pastinak, men de kræver lidt mere pleje og rengøring. De store forskelle er at  vilde pastinakrødder vil have mere uregelmæssige former og størrelser alt efter jorden de vokser i.

Jeg skræller også altid vild pastinak, hvilket jeg måske ikke gør med en dyrket eller købe-pastinak, hvis skindet er tyndt. Smagen af vild pastinak vil måske også være kraftigere, og jeg har også prøvet nogle, der smager lidt krydret. Det aftager lidt ved tilberedning.

FRØENE

En af de mere interessante ting ved planterne og nogle af deres slægtninge er, at frøene kan bruges som krydderi. I det persiske køkken er frøene af Heracleum sphondyllium kendt som golpar og bruges til blandt andet at krydre bælgfrugter-retter.

I løbet af mine år med at eksperimentere med forskellige vilde planter har jeg bemærket, at frøene af vild pastinak er næsten identiske i smag og kan bruges som en erstatning for golpar, selvom de er mindre i størrelse end Heracleum frø.

I MADEN

Vild pastinak kan tilberedes på nøjagtig samme måde, som du vil bruge almindelig pastinak. Det vigtigste at vide er blot, at du skal forvente en vis variation i smag og facon afhængigt af, hvor du høster dem.

Hvis vilde pastinakker vokser i jord, der er meget stenet, kan rødderne flække eller splitte sig, og det kan være vanskeligt at arbejde med eller rense. Her plejer jeg at bruge dem som suppegrøntsag.

Udgivet den

Efterårssåning

Er det for sent at så mere i køkkenhaven for i år?

Næææ – der er stadig en masse lækre grønsager du kan så nu og nå at få glæde af enten i år eller tidligt næste forår.

Et tommelfingertip, når du udvælger frø til at så nu, er at kigge på tiden der går fra du sår til du kan høste. Når du sår så sent på sommeren skal du dog lægge lidt ekstra tid til, da planternes vækst også er afhængig af dagslys. Men ligger den derfor på omkring 60-70 dage, så har du stadig tid.

De fleste af Jer er måske klar over, at radiser hører til denne kategori – og at de endda er en plante, som faktisk bedre kan lide de lidt køligere tider på året – såsom forår og efterår. Du opfatter måske mest radiser som “pynt” og lidt ekstra bid til salaten, men de er faktisk også utroligt gode at bage eller smide på grillen.

Hvis du ikke synes der er så meget mad i radiser, da tænk på, at de også fås i lidt større udgaver – som f.eks. kinaradiser/japanræddiker/daikon (det sidste betyder faktisk “stor rod”). Den kan blive op til 40-50 centimeter lang og 8-10 centimeter tyk. Dette er den bedste tid på året at så kinaradiser (fra slut juli til 1-2 uger ind i august), og de er meget taknemmelige at opbevare i køleskabet langt hen på vinteren. Jeg skal nok lige lægge en god opskrift op med kinaradiser, så du ikke står med opfattelsen af at de kun kan bruges til Kimchi.

Der findes dog mange andre typer ræddiker og vi har haft virkelig god held med at dække ræddiker af med halm og fiberdug og lade dem stå i jorden vinteren over.   Vi dyrker:

  • de sorte (med hvidt kød) i både aflange (Raphanus sativus niger)

 

 

 

 

 

  • og runde (Black spanish round) udgaver, men de findes i alle mulige smukke farver.

 

 

 

 

  • Vi har de sidste år ligeledes sået Watermelon ræddike – de er utroligt smukke.

 

 

 

 

 

Du kan også så:

  • bladbeder
  • spinat
  • Feldsalat
  • og mange af de asiatiske bladgrøntsager nu.

Spinaten vil stå fint uden beskyttelse vinteren over og begynder at vokse igen i det tidlige forår, så du har forårshøst igen inden de går i stok.

Af de asiatiske bladgrønsager/sennepssalater kan jeg nævne:

  • pakchoi
  • Tatsoi
  • Komatsuna (grøn og rød)
  • Mitzuna
  • Giant Red
  • Osaka Purple
  • Rucola

Mange salater kan du også nå en ny lille høst af (salater kan også bedst lide det kølige vejr efterår og forår) og vi har også sået et nyt hold gulerødder. Husk her at vælge sommergulerødder, da de er de hurtigst voksende *) En ny salat/bladgrønt idé til dig, som du måske kunne have lyst til at prøve af og som er kulde (ikke frost) tålende kunne være:

  • Aspargessalat (hvor du høster bladende nedefra og slutter af med at spise stænglen som asparges.

 

 

 

 

 

Majroer er et andet godt bud på en efterårssåning og du kan også lade disse stå ude vinteren over, hvis du sørger for at dække dem af med lidt halm og en fiberdug.

Hvis du har et drivhus eller en mistbænk, så kan du løbende så andre sorter fra kålfamilien, som du på den måde kan dels høste af i løbet af vinteren, dels have klar til udplantning i det meget tidlige forår. Her kan jeg f.eks. foreslå:

  • broccoli
  • blomkål
  • glaskål

Du kan også sagtens så ærter igen. Måske når de ikke helt at udvikle ærter, men så kan du nyde de lækre skud i salaten eller på din mad. Kig efter ærter med hurtig vækst.

En absolut favorit og must have hos os er vinterportulak. Den vokser en smule hele vinteren og du kan høste af den fra det tidlige forår. Den er smuk, saftig, og kraftig. Snyd endelig ikke dig selv for denne lækre plante, som du både kan spise rå og braisere på panden som spinat. Så dem et sted, hvor de ikke bliver udsat for alt for meget sol.

 

 

Og hvorfor ikke prøve sådan noget som havrerod. En rod der vokser nogenlunde som en gulerod, men er hvid. Sår du den nu vil du have rødder til foråret. Sår du dem om foråret vil du have rødder i jorden du kan grave op hele vinteren. Det er en 2-årig plante, som guleroden og sætter denne ubeskriveligt smukke blomst på 2. år. Både blomster og blomsterstande er spiselige. Sidstnævnte braiserer vi som asparges og drysser med lidt flagesalt. Mums.

 

*) Benævnelser som “Sommer” og “Vinter” udgaver af dine sorter hentyder oftest til hvor  hurtigt de udvikler sig fra såning til høst.

Udgivet den

Fish and chips på planter

Denne utrolig lækre og nemme “Fish and chips på planter” tager udgangspunkt i den traditionelle britiske udgave med ærtemos og sauce tartare, men selve fisken laves med blade fra Lammeøre. Den har fået sit navn p.g.a. de grå, fløjlsbløde blade og stængler – blød og lodden som en elsket teddybjørn. Børn og vi andre barnlige sjæle kan ikke lade være med at ae dem!

Den er forvildet fra dyrkning, dyrkes stadig hyppigt, og optræder stadig tiere som forvildet i især bynære omgivelser.

Den blomstrer juli-august men kan kendes på de hvidfiltede blade det meste af året. Du finder den i grøfter, vejkanter, ruderater og gamle haver.

Du skal bruge:

“Fish”:

  • 8 store blade fra lammeøre
  • Maizena
  • 33 cl. mørkt øl
  • 1 tsk bagepulver
  • 500 gr. frosne ærter
  • 100 gr. smør
  • Citron
  • 175 gr. hvedemel
  • steakpomfritter

Sauce tartar:

  • 2 spsk mayonnaise (Hjemmelavet eller den fra Hellmans)
  • 3 spsk Oatly Imat creme fraiche eller Oatly / Alpro græsk yoghurt
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • 1 spsk hakkede råsyltede agurker (eller andre syltede agurker)
  • 1 tsk fint hakket løg
  • 1 spsk fint hakket kapers
  • 1 tsk hakkede dild (eller ½ tsk. Tørrede)

Øldej: Rør hvedemelet grundigt ud i øllet og rør bagepulver og lidt salt i til en tyktflydende dej. Lad dejen hvile mens alt andet gøres klar.
Lammeøre: Vend dem i maizena og dyp den godt i øldejen, friter i 180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde.

Sauce tartare: Det hele røres sammen og stilles på køl til det skal serveres.

Ærter: Til de “mushy peas” koges ærterne under låg sammen med 100 g smør samt 1 dl vand og  saften fra en ½ citron. Efter 5 minutter hældes væsken fra (lad en lille sjat blive i gryden). Mos ærterne groft med en stavblender, smag til med salt og sort peber. Ærterne skal ikke være en fin puré – men en grov mos.

Brug evt. skal fra citron og ærtespirer til pynt (selvom dette fraviger den helt traditionelle udgave til den sundere side).

 

Udgivet den

Oxalsyre i planter

Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:

1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.

2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.

Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.

Så i forhold til oxalsyre:

Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.

Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”

Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.

Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de  bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.

Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.

Udgivet den

Morgendug

Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.

Der er mange alkymistiske og folkelige magiske anvendelser af dug og mulige forbindelser mellem forskellige magiske praksisser og magiske ritualer.

Dug fra himlen: Solen og månen og duggen, der kom fra dem og blev fanget. Dug som et stof, der forbinder himlen og jorden på den måde, som rituelle magikere stræber efter at gøre.

Men ifølge forskningen indeholder morgendug f.eks. ilt på op til 14-16 ppm. (den normale ppm ilt for postevand afhænger af, hvor du bor, men er typisk omkring 8 ppm.).

I dette indlæg deler jeg lidt om nogle af de forskellige sundhedsmæssige fordele ved morgendug, samt hvordan du kan høste det.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved morgendug – her får du et udvalg:

  • Virker opfriskende: Kroppen kan blive træt efter at have arbejdet hele dagen. Der er mangel på energi. Fysisk begynder nogle mennesker at føle sig svækkede på grund af arbejdspres. I dette tilfælde kan du samle morgendug og drikke det. Dette opfrisker kroppen og giver dig mulighed for at forberede dig på alle dagens aktiviteter og holde dig energisk.
  • Hjælper fordøjelsen: Morgendug har også potentialet til at rense dine tarme og lette fordøjelsen. Derfor er det ikke underligt, når nogle mennesker straks føler trang til at gå på toilettet umiddelbart efter at have fået morgendug. Det er helt normalt og sundt.
  • Forebygger bumser: Det høje iltindhold i morgendug gør den velegnet til hudpleje og forebygger bumser og uren hud. Er du allerede plaget af bumser, kan morgendug også bruges som akut behandling. Du kan enten drikke det eller spraye det i ansigtet. Samme metode ved fedtet hud og talg-problemer.
  • Effektiviserer fysiske udfoldelser: Morgendug øger f.eks. atleternes energiudtag. Dette skyldes, at morgendug har evnerne til at øge vores energifrigivelseseffektivitet med 20-30 %, så vi kan maksimere fysiske aktiviteter uden let at blive trætte.
  • Vedligeholder nyrerne: Med høj kropsenergieffektivitet bliver arbejdsbyrden for nyrerene lettet, hvilket betyder en mere afbalanceret nyresundhed. Det skyldes, at nyren er et af de mest vitale organer, som spiller hovedrollen i behandlingen af ​​kropsvæsker.
  • Detoxer kroppen: Indtagelse af morgendug fungerer også som afgiftning og virker befordrende på processen med at fjerne farlige giftstoffer fra vores krop.
  • Forbedrer immunforsvaret: Vira og bakterier strejfer frit omkring os og er med til, at holde vores immunforsvar opdateret og på tæerne. De udvirker også i millionvis af gode opgaver for os i hele det komplekse arbejde det er at holde vores kropsfunktioner effektive og velfungerende. Men hvis vores immunsystem fungerer dårligt, kan nye vira og bakterier betyde alvorligere sygdomme. Derfor er det en god ide at sørge for, at vores immunsystem altid er i topform. Det kan ikke stå alene, men at indtage morgendug kan medvirke til et godt immunsystem.
  • Sænker det dårlige kolesterol: Ifølge forskningen hjælper regelmæssigt indtag af morgendug også til at reducere det dårlige kolesterol i vores krop. Kolesterol har dog også sin funktion i kroppen og det kan være en overvejelse værd, generelt at ændre livsstil for at undgå for høj kolesterol-produktion.
  • Fremmer vægttab: Overvægt er blevet et problem for os i den vestlige verden og igen er det generelt værd at overveje en livsstilsændring og fremme hele processen ved, at indføre et dagligt indtag af morgendug.
  • Passer på cellerne: Vores celler er de mindste enheder i kroppen, men har den største vigtighed. De udgør og understøtter alle kropsfunktioner, derfor skal vi passe på dem og vedligeholde dem. Rutinemæssigt indtag af morgendug tilbyder god vedligeholdelse til vores celler.

Dugvandsdannelse – Kondensationsproces

Dannelse af dugvand sker gennem kondensationsprocessen. I løbet af dagen opvarmer solen luften, hvilket får vand til at fordampe fra forskellige kilder såsom floder, søer og planter. Det fordampede vand bliver til vanddamp og blander sig med luften og skaber fugt.

Når aftenen nærmer sig, falder temperaturerne, og luften mister sin evne til at holde på så meget vanddamp. Højere luftfugtighedsniveauer fører til mere fugt i luften, hvilket øger sandsynligheden for dugdannelse, når temperaturen falder. Når temperaturen på en genstand, såsom et planteblad eller en bilrude, falder under dugpunktet, kondenserer den overskydende vanddamp i luften til vanddråber på objektets overflade. Sådan dannes dug.

At forstå sammenhængen mellem luft, dug, varme, sol og fugt er afgørende for en effektiv dugopsamling. Ved at udnytte de naturlige processer med kondensering og temperaturudsving kan vi høste og gøre brug af denne værdifulde vandkilde.

Teknikker til dughøst

Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.

 

Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.

 

Er du ikke rigtig ”morgenmenneske”, så kan du også etablere et decideret dug-opsamlingsssystem, der høster dug mens du sover: Der er forsket en del i både passive og aktive dug-opsamlingsmetoder, så ønsker du at nørde mere med emnet kan du f.eks. kigge på dette studie: “Analysis of different condensing surfaces for dew harvesting”. Jeg bryder mig dog ikke så meget om de materialer der benyttes i studiet, hvis man skal tænke på de sundhedsmæssige aspekter! Derfor – ønsker du at samle dug i større stil, så overvej dit valg af materialer <3

Udgivet den

Når tørken truer køkkenhaven

I dette herrens år 2023 er der dags dato ikke faldet meget regn siden marts. Dette giver selvfølgelig udfordringer i køkkenhaven og for de fleste planter i det hele taget.

Dette bliver ikke et indlæg, som giver tips til, hvordan du kan undvære at vande – men det kan give et par ideer til, hvordan du kan undgå, at vande så meget.

De der har deltaget i mine køkkenhave-workshops ved, at jeg gør et stort nummer ud af at undgå “bar jord”. Det vil sige – jorden kan ikke lide at være udækket. Blandt meget andet tørrer dette nemlig jorden ud. Derfor er tip nummer 1 at få dækket jorden af, så du kan holde bedre på fugten.

Du kan afdække jorden med andet plantemateriale. Dette kunne være:

  • Halm
  • Græsafklip
  • Hækafklip (måske skal det snittes i lidt mindre stykker)
  • Bark

Derudover kan du dække jorden med andre planter. Her foreslår jeg at så eller plante andre spiselige planter. Normalt ville jeg vælge sådan noget som radiser, eller salat eller andre afgrøder, der ikke bliver så høje og derfor ikke konkurrerer med de planter du ønsker at dyrke i dine bede. Problemet med både radiser og salat er dog, at de holder mest af køligt vejr – gerne i skygge (af f.eks. dine kål eller hvad du nu har i køkkenhaven). Når de udsættes for denne konstante varme vil de løbe hurtigt i stok og du står med både ubrugelige afgrøder og bunddække der formentlig er vokset kålplanterne over hovedet.

Under tørke foreslår jeg derfor, at kigge efter andre spiselige bunddæksplanter. Og her skal du selvfølgelig kigge efter planter, der er glade for varme. Dette kunne f.eks. være:

  • krydderurter som timian, rosmarin (både timian og rosmarin findes i krybende udgave), salvie, oregano, lavendel og til dels basilikum.
  • spiselige sukkulenter som Sct. Hans urt, Sommer Portulak (har det højeste indhold af omega-3 af alle kendte landlevende planter), Aloe Vera, Stenurt, Husløg
  • Skovjordbær
  • Lad det spiselige ukrudt stå (det meste er spiseligt 🙂 )

Du kan også vælge helt at dyrke nogle andre spiselige planter end du måske plejer. Her er eksempler på nogle som trives i varme og tørre omgivelser:

  • Artiskok (findes i mange varianter)
  • Artemisia (en slægt af planter med hundredvis af arter, der omfatter hårdføre urter og buske. For eksempel er den kulinariske urt estragon (Artemisia dracunculus) en del af denne slægt)
  • Jordskokker
  • Vindruer
  • Figner
  • Geranium
  • Sød kartoffel (Ipomea Batata)
  • Vild syren
  • Lammeøre
  • Katost
  • Kongelys
  • Echinacea
  • Morgenfrue
  • Mælkebøtte
  • Tidsler
  • Sar

Og skal du vande i køkkenhaven, så er her til sidst et par tips til det:

  • Vand planterne tidligt om morgenen, før temperaturen bliver for høj. Vander du i løbet af dagens varme vil vandet fordampe hurtigere og du ender bare med at spilde det gode vand.
  • Vær opmærksom på, hvornår vand er vigtigst – Ved udplantning og frugtdannelsesperioder. Når først blomstring og frugtsætning er opnået, har planten brug for mindre vand
  • Øv dig på “tør landbrug” (dyrkning af en afgrøde uden kunstvanding), når frugten er sat.
  • Plant dine spiselige planter på et sted, der er beskyttet mod stærk vind. Vinden kan hurtigt udtørre jorden.
  • Reducer gødningen. For meget gødning med for lidt vand kan stresse dine planter under tørkeforhold.
  • Etablerede spiselige træer og buske (mindst 3-5 år gamle) er mere modstandsdygtige og tørketolerante end yngre planter. Når du skal vælge, hvad du skal vande, skal du vælge dine yngre planter.
  • Dyrk, hvad du har brug for til dig selv eller din familie under en tørke. Her er det ikke tiden til at anlægge en stor køkkenhave.

Og ellers – spis løs af de vilde spiselige planter, hvoraf mange har udviklet evnen til, at udstå de værste prøvelser og derfor stadig gror og vokser omkring dig.