Sødskærm (Myrrhis odorata)

Endnu en favorit! Som du kan så i den kolde tid på året. Frøene er nemlig det vi kalder kuldekimere.

Sødskærm er en flerårig, anisduftende krydderurt med en sødlig, lakridsagtig smag, og den er selvskreven i det nye nordiske køkken. Den blomstrer langs levende hegn, biveje, i markkanter og ved flodbredder og stort set hele planten er spiselig: blomster, stængler, blade, umodne såvel som modne frø samt rødder. Sødskærm kendes også som spansk kørvel eller aniskål.

Sødskærm er en bladrig staude med store, smukke og findelte – nærmest bregneagtige – blade, der dufter sødt og lakridsagtigt. De hule, furede stængler bliver 50-150 cm høje. Sødskærm skyder tidligt og har en hurtig vækst. Derfor kan man også finde den dyrket både i Island, Færøerne og Grønland. Allerede i maj blomstrer den med store flade, hvide blomsterskærme, der afløses af to cm lange, oprette frugter, der først er grønne og skifter farve til sortbrun ved modning.

Sødskærm kan ligesom kvan reducere den sure smag i fx rabarber og stikkelsbær, og man kan derfor reducere sukkerforbruget ved at koge blade eller stængler af sødskærm med til syltetøj, frugtgrød og kompot. Bladene af sødskærm kan plukkes fra det helt tidlige forår og til hen mod frostens komme og har mange anvendelsesmuligheder: De kan hakkes fint og bruges i mange madretter, hvor et sødligt twist er et raffinement.

  • Brug fx blade af sødskærm i supper og saucer,
  • i en kold urtecreme eller urtesmør.
  •  blade og/eller umodne frø (mens de endnu er relativt bløde) af sødskærm er velegnede til at blande i en salat.
  • I gamle dage brugte man de tidlige blade af sødskærm til at drøje kålretterne – heraf navnet.
  • Både blade og blomster af sødskærm kan tørres til te.
  • De aflange umodne frø har en endnu kraftigere, sødlig lakridssmag end bladene og kan – mens de endnu er grønne – stødes og anvendes i kager, is og andre desserter. De umodne grønne frø er gode at gumle på – i stil med lakridsrod.
  • De hele modne frø kan bruges på samme måde som hele nelliker – er velegnet fx som krydderi i kålretter.
  • Også rødderne af sødskærm er spiselige. Man kan rive dem og anvende dem i råkost, de kan koges/dampes som tilbehør eller syltes som asier.
  • Sødskærm er også velegnet til kryddersnaps – det giver en grøn, anisduftende drik, der kan minde om grækernes ouzo. Man kan lade snapsen trække på både blade, rodstykker og de umodne grønne frø.
  • Af frøolien får man anethololie, som bruges i Kongen af Danmark-bolcher.

Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås i det tidlige forår. Se mere om koldsåning her.

Droplet #1

Moder Jord giver gavmildt, og jo mere omsorg og opmærksomhed vi omfatter hende med, jo mere giver hun os tilbage. Hvis vi giver Jorden lov til det, vil den give os alt, hvad vi behøver, i den mest styrkende og vitale form, så vi kan trives og fortsætte vores ekspansion.

Barbara Wren

Kvan (Angelica archangelica)

En af mine absolutte favoritter er Kvan – som, når du oversætter dens latinske navn, betyder engel ærkeengel. Frøene er kuldekimere og skal sås i den kolde tid på året.

Og kvan er virkelig en engel i vores have. Det er en 2-årig plante, som det første år står grøn og frodig og i det andet år skyder tykke oprette stængler, som kan blive op over to meter høje. For enden af stænglerne sidder de små gul-grønne blomster samlet i kuglerunde skærme.

Kvan findes nær strande i det meste af landet – dog ret sjældent i Nord- og Vestjylland. Den trives typisk i lidt fugtig jord oppe ved klitterne, hvor der er læ, og hvor højere bevoksning kan få fat. Kig derfor efter kvan, hvor græs og buskads begynder at præge landskabet, og hvor planten ikke står alt for udsat. Kvan kan godt stå som ene plante, men typisk står der et par stykker ad gangen.

Kvan kaldes Nordens ginseng og medicinsk er det særligt roden der bruges.

Kvan er tidligere blevet brugt både i madlavning og medicinsk. Duften fra kvanens blade og stængler er aromatisk krydret og frisk og med det nye nordiske køkken er den ved at blive populær i køkkenet igen. Alle dele af kvan kan spises.

  • Roden kan koges og anvendes som pastinak.
  • De aromatiske frø bruges i både frisk og tørret udgave som krydderi
  • Stænglerne flødestuves, dampes, marineres eller steges med fx løg som tilbehør.
  • De friske blade bruges som salat, hakkes til dressinger o.lign eller bruges i en suppevisk.
  • Tørrede, knuste kvanblade bruges som krydderi
  • De grønne bladskeder, der omgiver blomsterskærmene, kan fyldes med fars og bages i ovnen.
  • Kvanstilkene er meget velegnede som ingrediens i marmelade, syltetøj og geléer. Ofte bruges den sammen med rabarber, idet den dæmper rabarberens oxalsyre. Kvan giver også en god smag til frugtgrød, kompot og chutney.

Kvan har et meget stort indhold af C-vitamin. Disse bevares bedst når planten spises rå.

Kvan sår flittigt sig selv, så overvej hvor du sætter den. Sår du den som frø, skal du være opmærksom på, at den skal Koldsås. Det kan du læse mere om her.

Koldsåning

Koldsåning betyder simpelthen at visse frø sås udenfor om efteråret eller i løbet af vinteren, typisk i potter, så de kan opleve de naturlige op- og nedture i vintertemperaturerne, der vil motivere dem at spire om foråret.

Koldsåning kan gennemføres helt hen i februar/marts måned.

Det kan virke indlysende, men at så (visse) frø om efteråret eller vinteren ‘koldsåning’, gøres af særlige årsager.

Dette er nemlig den bedste måde at behandle nogle – men ikke alle frø på. Nogle få frø af nogle arter kan spire, hvis de sås på dette tidspunkt, men det kan være på trods af, ikke på grund af, denne behandling.

Du bør derfor altid overveje, hvilken type frø du vil så, for at sikre dig, at der er en grund til at så dem henover vinteren. Det nytter således ikke at så frø af sarte eller tropiske planter udenfor i de koldere måneder. De behøver ikke en periode med kulde for at fremkalde spiring, og de vil ikke spire, før det varmere vejr kommer om foråret. Tværtimod kan de dø af kulden, eller blive spist af fugle eller dyr, eller de kan rådne.

Frøene, som egner sig/kræver koldsåning hedder kuldekimere.

Der er to ret forskellige grunde til at så frø om efteråret eller vinteren, og før du sår frø på denne måde, bør du forstå, hvorfor du gør det, så du kan vælge den rigtige slags frø og vide, hvilke resultater du kan forvente.

Såning af frø af hårdføre enårige planter for, at opnå tidlig blomstring/høst det følgende år:

Vil man så frø af hårdføre enårige, eller stauder, der blomstrer/sætter frugt i deres første år, kan de sås om efteråret og stå udenfor hen over vinteren for at give dem et forspring i forhold til forårssåede planter. På den måde vil blomstre tidligere. Sår man også endnu et parti om foråret, kan man få en længere blomstringsperiode, end hvis man kun såede et parti.

Disse frø er generelt nemme at spire, og det er meget muligt, at de spirer inden for få dage efter såning og fortsætter med at vokse (langsomt) henover vinteren, så de er klar til at starte blomsterproduktion, så snart vejret bliver varmt om foråret.

Disse vintersåede etårige planter kan sås på det sted, de skal blomstre, eller de kan sås i celler, potter eller bakker for at blive sat på deres blivende sted om foråret.

Fordi de er hårdføre planter, og ikke er spiret under lunere forhold, behøver de ikke at “hærdes af” inden udplantning.

Såning af frø af hårdføre stauder, der kræver en kuldeperiode for at bryde dvale:

Frø af planter fra fleste alpine, nordiske, tempererede eller kolde områder har brug for en periode med kulde for at bryde dvalen og få dem til at spire.

Frøet kan sås i fugtigt – ikke vådt – plantejord eller kompost blandet med sand. Jeg sår det i potter og er opmærksom på at de står et koldt sted, hvor de ikke fryser. Frysning af våde frø i længere tid vil slå de små frø ihjel.

Spiselige planter i vores have, som enten kan eller skal koldsås:

  • Aniskål / Sødskærm: Koldsås
  • Vild asparges: Koldsås
  • Gederams: Kan sås hele året
  • Vild gulerod: Kan sås hele året
  • Katost: Kan sås hele året
  • Lægebaldrian
  • Matrem: Kan sås hele året
  • Skotsk Lostilk: Koldsås
  • Sæbeurt: Kan sås hele året
  • Takkeklap: Koldsås
  • Tandrod: Koldsås
  • Vinterkarse: Koldsås
  • Østersurt: Koldsås