Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:
1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.
2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.
Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.
Så i forhold til oxalsyre:
Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.
Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”
Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.
Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.
Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.