Kategori: Urteviden

Udgivet den

Oxalsyre i planter

Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:

1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.

2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.

Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.

Så i forhold til oxalsyre:

Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.

Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”

Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.

Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de  bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.

Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.

Udgivet den

Sodaurt

Salsola kali, også kendt som Almindelig sodaurt eller russisk tidsel, er en art salt-tolerant busk i Amaranthaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Centralasien men er nu udbredt i store dele af verden, inklusive Danmark. Planten har grønne til grågrønne, kødfulde blade og små, uanselige blomster. Den er mest kendt for sine store, kugleformede frøhoveder, der brækker af fra planten og ruller væk i vinden, hvilket er den måde, den spreder sine frø på.

Almindelig Sodaurt betragtes som en invasiv art mange steder på grund af dens evne til hurtigt at kolonisere sig og udkonkurrere hjemmehørende planter.

Almindelig Sodaurt er en hårdfør og tilpasningsdygtig plante, der ofte findes i kystområder og andre områder med højt saltindhold. Selvom det kan betragtes som et ukrudt af nogle, har denne plante faktisk en række interessante anvendelser og fordele.

Et af de mest karakteristiske træk ved Almindelig Sodaurt er dens spidse, tornede blade. Disse blade hjælper med at beskytte planten mod græssende dyr og andre trusler og gør den også til en knap så behagelig plante at håndtere.

Jordforbedring:

Almindelig Sodaurt er i stand til at trives i barske miljøer, hvor andre planter må kæmpe for at overleve og af de mest bemærkelsesværdige fordele ved Almindelig Sodaurt er dens evne til at forbedre jordkvaliteten i områder med høje niveauer af salt. Det skyldes, at planten er i stand til at optage overskydende salt fra jorden, hvilket kan være med til at reducere saltindholdet og gøre jorden mere egnet til at dyrke andre planter. Derudover er Almindelig Sodaurt også i stand til at absorbere overskydende vand fra jorden, hvilket kan være med til at forhindre jorderosion og andre problemer.

Medicinske egenskaber:

Ud over dets jordforbedrende egenskaber er Almindelig Sodaurt også spiselig og har været brugt i traditionel medicin i århundreder. Planten er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler og er blevet brugt til at behandle en række lidelser, herunder fordøjelsesproblemer, luftvejsproblemer og hudsygdomme.

Spiselige egenskaber:

De unge skud og blade kan også tilberedes og spises som en nærende grøntsag. Se f.eks. denne opskrift.

Udvinding af potaske til sæbefremstilling:

I århundreder blev luden, der var nødvendig for at producere sæbe, fremstillet af asken fra udvalgte planter, deriblandt tang og sodaurt. Man brændte planten, hvorved der fremkom en alkalisk aske man kaldte soda. Ved at blande sodaen med fedt fik man det der nu om dage benævnes som kernesæbe. I Spanien, hvor sodaurten var meget populær til denne proces, blandede man potasken med den lokalt producerede olivenolie og fik dermed en hvid kvalitetssæbe som man kaldte kastiliansk sæbe.

I det 18. århundrede var der en stigende international efterspørgsel efter potaske til fremstilling af sæbe, glas og krudt. Potaske er den rest der er tilbage når en alkalisk opløsning eller lud koges og alt vandet er fordampet. Ved at brænde potasken indtil alle urenhederne er fjernet, fremkommer et fint, hvidt pulver der kaldes perleaske.

Sæber fremstillet på denne måde har ofte haft en ubehagelig lugt (især de der blev blandet med animalske fedtopløsninger) og man tilsatte derfor forskellige former for æteriske olie for at camouflere den grimme lugt.

Selvom Almindelig Sodaurt måske ikke er den mest attraktive eller nemme plante at håndtere, er den bestemt værdifuld og alsidig. Uanset om du ønsker at forbedre jordkvaliteten, benytte den som urtemedicin, kaste sig ud i sæbeproduktion eller blot tilføje nogle unikke smage til din madlavning, er denne hårdføre plante bestemt værd at se nærmere på.

 

Udgivet den

Morgendug

Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.

Der er mange alkymistiske og folkelige magiske anvendelser af dug og mulige forbindelser mellem forskellige magiske praksisser og magiske ritualer.

Dug fra himlen: Solen og månen og duggen, der kom fra dem og blev fanget. Dug som et stof, der forbinder himlen og jorden på den måde, som rituelle magikere stræber efter at gøre.

Men ifølge forskningen indeholder morgendug f.eks. ilt på op til 14-16 ppm. (den normale ppm ilt for postevand afhænger af, hvor du bor, men er typisk omkring 8 ppm.).

I dette indlæg deler jeg lidt om nogle af de forskellige sundhedsmæssige fordele ved morgendug, samt hvordan du kan høste det.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved morgendug – her får du et udvalg:

  • Virker opfriskende: Kroppen kan blive træt efter at have arbejdet hele dagen. Der er mangel på energi. Fysisk begynder nogle mennesker at føle sig svækkede på grund af arbejdspres. I dette tilfælde kan du samle morgendug og drikke det. Dette opfrisker kroppen og giver dig mulighed for at forberede dig på alle dagens aktiviteter og holde dig energisk.
  • Hjælper fordøjelsen: Morgendug har også potentialet til at rense dine tarme og lette fordøjelsen. Derfor er det ikke underligt, når nogle mennesker straks føler trang til at gå på toilettet umiddelbart efter at have fået morgendug. Det er helt normalt og sundt.
  • Forebygger bumser: Det høje iltindhold i morgendug gør den velegnet til hudpleje og forebygger bumser og uren hud. Er du allerede plaget af bumser, kan morgendug også bruges som akut behandling. Du kan enten drikke det eller spraye det i ansigtet. Samme metode ved fedtet hud og talg-problemer.
  • Effektiviserer fysiske udfoldelser: Morgendug øger f.eks. atleternes energiudtag. Dette skyldes, at morgendug har evnerne til at øge vores energifrigivelseseffektivitet med 20-30 %, så vi kan maksimere fysiske aktiviteter uden let at blive trætte.
  • Vedligeholder nyrerne: Med høj kropsenergieffektivitet bliver arbejdsbyrden for nyrerene lettet, hvilket betyder en mere afbalanceret nyresundhed. Det skyldes, at nyren er et af de mest vitale organer, som spiller hovedrollen i behandlingen af ​​kropsvæsker.
  • Detoxer kroppen: Indtagelse af morgendug fungerer også som afgiftning og virker befordrende på processen med at fjerne farlige giftstoffer fra vores krop.
  • Forbedrer immunforsvaret: Vira og bakterier strejfer frit omkring os og er med til, at holde vores immunforsvar opdateret og på tæerne. De udvirker også i millionvis af gode opgaver for os i hele det komplekse arbejde det er at holde vores kropsfunktioner effektive og velfungerende. Men hvis vores immunsystem fungerer dårligt, kan nye vira og bakterier betyde alvorligere sygdomme. Derfor er det en god ide at sørge for, at vores immunsystem altid er i topform. Det kan ikke stå alene, men at indtage morgendug kan medvirke til et godt immunsystem.
  • Sænker det dårlige kolesterol: Ifølge forskningen hjælper regelmæssigt indtag af morgendug også til at reducere det dårlige kolesterol i vores krop. Kolesterol har dog også sin funktion i kroppen og det kan være en overvejelse værd, generelt at ændre livsstil for at undgå for høj kolesterol-produktion.
  • Fremmer vægttab: Overvægt er blevet et problem for os i den vestlige verden og igen er det generelt værd at overveje en livsstilsændring og fremme hele processen ved, at indføre et dagligt indtag af morgendug.
  • Passer på cellerne: Vores celler er de mindste enheder i kroppen, men har den største vigtighed. De udgør og understøtter alle kropsfunktioner, derfor skal vi passe på dem og vedligeholde dem. Rutinemæssigt indtag af morgendug tilbyder god vedligeholdelse til vores celler.

Dugvandsdannelse – Kondensationsproces

Dannelse af dugvand sker gennem kondensationsprocessen. I løbet af dagen opvarmer solen luften, hvilket får vand til at fordampe fra forskellige kilder såsom floder, søer og planter. Det fordampede vand bliver til vanddamp og blander sig med luften og skaber fugt.

Når aftenen nærmer sig, falder temperaturerne, og luften mister sin evne til at holde på så meget vanddamp. Højere luftfugtighedsniveauer fører til mere fugt i luften, hvilket øger sandsynligheden for dugdannelse, når temperaturen falder. Når temperaturen på en genstand, såsom et planteblad eller en bilrude, falder under dugpunktet, kondenserer den overskydende vanddamp i luften til vanddråber på objektets overflade. Sådan dannes dug.

At forstå sammenhængen mellem luft, dug, varme, sol og fugt er afgørende for en effektiv dugopsamling. Ved at udnytte de naturlige processer med kondensering og temperaturudsving kan vi høste og gøre brug af denne værdifulde vandkilde.

Teknikker til dughøst

Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.

 

Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.

 

Er du ikke rigtig ”morgenmenneske”, så kan du også etablere et decideret dug-opsamlingsssystem, der høster dug mens du sover: Der er forsket en del i både passive og aktive dug-opsamlingsmetoder, så ønsker du at nørde mere med emnet kan du f.eks. kigge på dette studie: “Analysis of different condensing surfaces for dew harvesting”. Jeg bryder mig dog ikke så meget om de materialer der benyttes i studiet, hvis man skal tænke på de sundhedsmæssige aspekter! Derfor – ønsker du at samle dug i større stil, så overvej dit valg af materialer <3

Udgivet den

Mælkebøtterod tinktur

Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.

Roden står således også i jorden hele vinteren og du kan høste den og bladene og gøre brug af dem året rundt. Både i maden og i dit skab med urtemidler.

Mange siger, at den bedste tid at høste mælkebøtterod er om efteråret, men i min bog er der ikke rigtig en forkert årstid at høste mælkebøtte (eller andre planter). De er der, når du har brug for dem 🙂

De fleste studier af mælkebøttens gavnlige effekter er dog ofte baseret på dele fra mælkebøtten under blomstringstiden.

Her skal vi kigge nærmere på mælkebøtterod tinktur.

Jeg bruger den ved fordøjelsesproblemer – især problemer med sure opstød/refluks – så kan du tage lidt mælkebøtterodtinktur inden dine måltider. Det vil hjælpe din lever og din galdeblære til at fordøje fedt fra maden bedre, hvilket også vil hjælpe dig til bedre at optage de gode fedtsyrer og de gode fedtopløselige næringsstoffer, såsom vitamin E og vitamin A.

Mælkebøtterodtinktur vil også hjælpe din bugspytkirtel og den vil hjælpe din mave til at producere mere saltsyre. Jeg ved at de fleste er af den opfattelse, at sure opstød/refluks skyldes for meget mavesyre – men efterhånden bliver det mere og mere kendt at det i virkeligheden skyldes for lidt mavesyre.

Hvordan laver du mælkebøtterodtinktur

  • Vaskede, grofthakkede mælkebøtterødder
  • Vodka
  • Glaskrukke med låg

Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.

Hvor meget mælkebøtterodtinktur skal du tage

4 til 8 ml rodtinktur eller 10 til 15 dråber rodtinktur to gange om dagen – eller fordelt på hver af dine måltider.

Mælkebøtterod indeholder triterpener, herunder beta-amyrin, taraxol og taraxerol; steroler, herunder beta-sitosterol, stigmasterol, taraxasterol, homotaraxasterol; sukkerarter; cholin; inulin; pektin; glucosider; phenolsyrer; tyggegummi; harpiks; mineraler; og vitaminer. Identificerede syrer omfatter koffeinsyre, p-hydroxyphenyleddikesyre, chlorogensyre, oliesyre og palmitinsyre, og fedtsyrerne linolsyre og linolensyre; gallus- og ascorbinsyrer findes også. Den bitre smag tilskrives tilstedeværelsen af ​​sesquiterpenlaktoner. Sesquiterpenlaktoner tilhører en gruppe af bioaktive stoffer med antibiotiske egenskaber, samt kræfthæmmende og immunstimulerende effekt.

Udgivet den

Droplet #3

“For enhver menneskelig sygdom findes der et sted i verden en plante, som er kuren.”

Rudolf Steiner

Udgivet den

Droplet #1

Moder Jord giver gavmildt, og jo mere omsorg og opmærksomhed vi omfatter hende med, jo mere giver hun os tilbage. Hvis vi giver Jorden lov til det, vil den give os alt, hvad vi behøver, i den mest styrkende og vitale form, så vi kan trives og fortsætte vores ekspansion.

Barbara Wren

Udgivet den

Banante

Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Derudover er serotonin grundlæggende for god søvn, da serotonin omdannes til melatonin – der hjælper os til at sove godt og længe. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, som findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten – og det findes bl.a. i banan.

Allerede i 1979 så forskere, hvorledes tryptofan forbedrede søvnen.

I stedet for at smide vores bananskræller ud, bruger jeg dem til denne godnat-aftente, men du kan også bruge hele bananer. Jeg vasker altid lige mine bananer inden jeg skræller dem. Så er skrællen nemlig rengjort og klar til en eventuel te.

Du skal bruge

Til en kop te:

  • 1 banan eller 2 bananskræller
  • 200 ml. vand
  • evt. 1 kanelstang som smagsgiver (kanel supplere også din tarmfunktion)

Skær enderne af din banan eller skrællerne og om dem i en gryde sammen med vand og kanelstang. Kog i 10 minutter og si bananerne fra. Klar til at drikke.

Vær generelt opmærksom på, at animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen.

En måde at komme af med konkurrenterne på er ved at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.

Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Udgivet den

Febernellikerod hurtig salve

Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.

Febernellikerod er ligeledes kendt for sin antibakterielle virkning.

Denne “hurtig salve” er udviklet i forbindelse med en slem tandpine – og den havde en virkelig god smertelindrende effekt.

Du skal bruge

  • Rødder fra Febernellikerod
  • Lidt vand
  • En Morter

Hak rødderne fint og kom dem i morteren. Bland en smule vand i og bearbejd rødderne til du har en sammenhængende paste/salve.

Brug salven direkte på det ømme sted.

 

Udgivet den

Vejbred salve

Vejbred er en af ​​de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til:

  • Loppe, hestebremser eller myggestik
  • Brændenældestik
  • Tør, sprukken hud
  • Ridser og små sår
  • Ru eller revnet hud
  • Udslæt og betændt hud
  • Blødgør og heler sårskorper
  • På kæledyr, hvis de har skorper, små sår eller irriteret hud

Det er utroligt nemt at lave plantesalver, selvom det tager lidt tid at arbejde sig igennem alle trin.

Jeg laver ofte mine salver på friske planter, men tørrer gerne lidt også, så jeg kan lave ekstra salve – også uden for plantens vækstsæson.

Det skal du bruge

  • Vejbredblade fra enten Lancetformede eller Bredbladede
  • Lille glaskrukke med låg
  • Olivenolie
  • Økologisk Carnauba voks (mellem 1:7 og 1:8 i forhold til olivenolien og, hvor blød du ønsker din salve)
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)

Pluk dine Vejbred-blade et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft (eller hæng dem til tørre et mørkt, tørt sted).

Kom dem i et rent glas med låg. Fyld glasset næsten helt op med Vejbred og hæld derefter olivenolie i glasset, så det dækker. Dette er din plante-infusion.

Sæt låg på og stil glasset et mørkt og køligt sted. Lad det stå i 4 uger og trække. Ryst gerne glasset nogle gange om ugen, så olien rigtig kan trække virkestofferne ud af Vejbreden.

Efter 4 uger kan du si olien fra planterne. Brug dit mousselineklæde og vrid klædet så du får det sidste olie ud af plantemassen. Kom nu olien i en metalskål og vej af, hvor meget olie du har.

Vej herefter carnuaba voks i og sæt skålen i et varmt vandbad. Rør rundt i salven til voksen er smeltet og hæld det på små glas- eller metalkrukker.

Når det er kølet af igen har du den lækreste Vejbred salve.

Tips: Vejbredblade kan bruges friske til alle ovenstående formål. Står du pludselig med et insektbid, et lille sår eller er du blevet brændt af en brændenælde, så find lidt vejbred og kom bladende direkte på det skadede sted.