Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:
1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.
2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.
Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.

Så i forhold til oxalsyre:
Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.
Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”
Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.
Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.
Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.


Salsola kali, også kendt som Almindelig sodaurt eller russisk tidsel, er en art salt-tolerant busk i Amaranthaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Centralasien men er nu udbredt i store dele af verden, inklusive Danmark. Planten har grønne til grågrønne, kødfulde blade og små, uanselige blomster. Den er mest kendt for sine store, kugleformede frøhoveder, der brækker af fra planten og ruller væk i vinden, hvilket er den måde, den spreder sine frø på.
Almindelig Sodaurt betragtes som en invasiv art mange steder på grund af dens evne til hurtigt at kolonisere sig og udkonkurrere hjemmehørende planter.
Jordforbedring:
Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.
Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.
Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.
Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.
Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.
Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.
Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.
Vejbred er en af de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til: