Tag: #birk

Udgivet den

Birkebarkekstrakt

Hvad er birkebarkekstrakt, og hvordan fremstilles det?

Birkebarkekstrakt er et populært kosttilskud, når du ønsker at fremme sundheden i dine led og hud og støtte immunsystemet, men hvad er det præcist? Og hvad gør ekstrakt af birkebark så speciel?

Hvis du kender til Chaga, så ligner birkebarkekstrakt og Chaga hinanden meget. Birkebarkekstrakt og Chaga-svampen deler de samme hovedingredienser, som gør Chaga så populær, nemlig; betulin, betulinsyre og lupeol. Dette skyldes, at Chaga-svampen udvinder og absorberer triterpenerne betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken, som den vokser på.

Birkebarkekstrakt er specielt af alle de samme grunde som gør, at vi er vilde med Chaga, men man kan argumentere for birkebarkekstrakt er bedre end Chaga, da det har en meget højere koncentration af de kraftfulde triterpene ingredienser.

Udvortes brug:

Brug det som naturlig anti-age fugtighedscreme til krævende hud. Den vil give intens hydrering og reducere forekomsten af fine linjer, rynker og minimere porer.

Den er også utrolig effektiv mod overfladiske sår og mange former for eksem.

Hvordan smager birkebarkekstrakt?

Beskrives ofte som: let, frisk, rent, sprødt og lidt mint-agtig smag.

Mange mennesker foretrækker den mere komplekse træagtige og friske smag af birkebarkekstrakt frem for den mere jordagtige smag af Chaga. Jeg er personligt meget glad for den friske træagtige smag og aroma af birkebarkekstrakt, men har heller intet imod smagen af chaga.

Hvordan fremstiller du selv din birkebarkekstrakt?

Processen med at udvinde det meget eftertragtede betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebark kan opdeles i 3 dele: birkebarkhøst, mekanisk forarbejdning og ekstraktion.

Høst af birkebark

Fremstilling af birkebarkekstrakt starter med at finde den rigtige bark. Barken på forskellige typer birketræer indeholder varierende koncentrationer af de triterpenforbindelser, vi er ude efter. Den type birketræ, der er bedst som udgangsråmateriale til vores birkebarkekstrakt, er Betula papyrifera, eller almindeligvis kendt som “papirbirk”, men du kan bruge alle typer birkbark.

Papirbirk er dog ret almindeligt plantet som pryd træ i Danmark og du kan kende dem på at barken har en varmere hvid farve end hos andre birkearter og kan endda have et orange skær. Barken skaller papiragtigt af og på gamle stammer bliver barken mørk og skorpet.

Vigtigt: Den korrekte måde at høste bark på: Som huden på et menneske er barken på et træ den ydre beskyttelse mod indtrængen af skadelige fremmedlegemer. Hver gang du skærer i barken på et træ, åbner du således træets stamme op for insekter, sygdomme og forfald. Hvis du skærer hele vejen rundt om træets stamme, afbrydes tilførslen af ​​næringsstoffer fuldstændigt, og træet vil dø. Så selvfølgelig er det ikke etisk eller bæredygtigt at høste al barken fra et levende træ, men hvor meget er acceptabelt?

Nogle holder sig til en 1/3-regel og siger, at man ikke skal høste mere end 1/3 af barken omkring et træ. Men selv det synes jeg er ret overdrevet. Til din birkebarkekstrakt skal du heller ikke bruge særligt meget for at fremstille nok til eget forbrug!

Det aller-bedste er kun at fjerne bark fra træer, der skal fældes, eller træer, der for nylig er væltet (inden for et par uger efter fald eller fældning). Eller du kan vælge at tage bark fra træets grene. Dette vil ikke have samme indflydelse på træets overlevelsesevne.

Mekanisk behandling af den ydre bark

Når du har valgt dig et birketræ og høstet lidt af barken, skærer eller klipper du barken i så små stykker som muligt for opnå en meget mere effektiv udvinding og et højere procentudbytte af triterpener i din birkebarkekstrakt.

Har du mulighed for at finmale barken giver det højst udbytte.

Ekstrahering med ethanol

Efter alt det forberedende arbejde er det nu den virkelige magi (eller mere korrekt ”kemi”) sker. Grunden til, at vi skal bruge ethanol til at udvinde triterpenerne fra birkebark og ikke vand, er fordi triterpener er ”hydrofobe”. Så for at udvinde betulin, betulinsyre og lupeol fra birkebarken skal forbindelserne adskilles og opløses fra resten af ​​det organiske materiale og hvis vi brugte vand i stedet for ethanol, ville triterpenforbindelserne forblive låst i barken.

Kom dit birkebarkpulver i en glaskrukke og dæk det med ethanol. Lad birkebarken trække i ethanol i 4-6 uger og, når triterpenerne hermed er udvundet af birkebarken, sigter du birkebarken fra ethanolen. Husk det er ethanolen du skal bruge, så sigt ned i en skål for at opsamle ethanolen og gerne gennem et ”osteklæde” for at skille alle de små barkstumper fra.

Du kan nu vælge at lade ethanolen fordampe væk for at efterlade en højkoncentrerede birkebarkekstrakt du uden videre kan benytte som kosttilskud eller du kan blande det i dine urtecremer.

Jeg leder som regel efter den nemme løsning og bruger blot ethanolen som den er og blander den op med mandelolie eller kokosolie.

Lidt kemi: Olier er ”ikke-polære”, og som hovedregel kan stoffer med den samme polaritet blandes med hinanden. Vand er f.eks. stærkt ”polært” fordi elektronegativiteten er høj, hvilket betyder, at den ikke blandes med olie uden en emulgator.

Ethanol har dog både ”ikke-polære” og ”polære” egenskaber, men den vil blande sig med olien og adskille sig fra vandet.

Så du kan uden videre dryppe lidt af din ethanolbaserede birkebarkekstrakt i en lille flaske med olie – ryste den godt – og du har nu den skønneste, sundeste olie til at smøre på huden.

Hvis blandingen står et stykke tid kan olie og ethanol skille lidt, men så ryster du blot flasken igen.

Udgivet den

Birkesaft

Tak birketræ!

I øjeblikket trækker birketræerne saft op igennem sine stammer for at sætte gang i den nye sæson af blade og vækst.

I saften fra birketræer finder du mange næringsstoffer, som kan give dig et rent vitaminboost – og lige nu – fra februar til slut april (når de første bladknopper springer ud), der stiger saften i birketræerne så meget at du kan tappe og drikke den.

Birkesaft indeholder alle de næringsstoffer, som birketræet skal bruge for at vokse. F.eks. fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. I gamle dage brugte man således også birkesaft i folkemedicinen og jeg forestiller mig at mange virkelig ville opleve forbedringer i helbredet ved at indtage birkesaft i det tidlige forår, hvor vinterforrådet måske har været småt og lavt på vitaminer.

Birkesaften kan også bruges til at brygge vin på og du kan koge den ind til en sirup. Dette kræver dog en del saft da birkesaft kun indeholder omkring 2 % sukker. Men det smager dejligt og er da et eksotisk indslag til desserten.

Hos os drikker vi den helst frisktappet – men du kan også fryse saften ned og tage den op efterhånden, som du ønsker at bruge den.

Birkesaft er en liflig og lokal nordisk specialitet med en meget fin, blød aroma, helt naturlig og let tilgængelig.

Frisktappet birkesaft kan drikkes lige fra træet, smager skønt og har sødlige undertoner. Stikker du næsen i tappespanden, kan du næsten dufte skovens muld og mærke forårets komme. Birkesaft smager dejlig friskt, og har mange fine raffinerede aromaer.

Inden du kaster dig ud i at tappe birkesaft, så gælder det igen om at sætte sig ind i metoden, så du ikke risikerer, at skade træet.

Birketræet skal have nogle “år på bagen” og være af en vis størrelse, for at være et godt tappetræ. Saftmængden er som regel afhængig af størrelsen på kronen. Et birketræ af passende størrelse giver typisk mellem 8 og 10 liter birkesaft om dagen, ældre træer kan du tappe helt op til 30 liter birkesaft om dagen.

Birkesaft smager så skønt, at også de insekter og dyr, der lever hvor dine udvalgte birketræer står, også gerne vil smage på din frisktappede birkesaft. Prøv selv at efterlade din tappespand uden låg nogle timer, så er det let at se, at det ikke kun er dig, der finder birkesaften lækker.

Derfor kan du kun rent fødevaremæssigt forsvare at tappe birkesaft i et helt lukket tappesystem.

Det rigtige birkesaft tapning udstyr kan let rengøres efter endt brug, og benyttes igen og igen.

Værd at vide om birkesaft tappe udstyr:

Når du har boret hul til tapning af birkesaft:

  • Tappehanen skal kunne isættes og udtages uden brug af værktøj
  • Tappehanen skal let kunne forbindes med tappeslangen
  • Tappeslangen skal være fleksibel og af en vis længde
  • Tappeslangen skal slutte helt tæt til åbningen i tappespanden
  • Tappespanden skal have helt tætsluttende låg eller tylle
  • Luk birketræet tæt til igen efter dig, når du er i naturen for at tappe birkesaft
  • Anvend ikke åbne spande og tappesystemer, som tiltrækker dyr og insekter
  • Stik ikke bare en slange i hullet, men anvend tætsluttende tappehane, for at undgå eksponering mod urenheder
  • Sav og bræk ikke grene af birketræet for at tappe; der giver adgang for svampeangreb i træet og forhindrer dig i at lukke træet efter brug
  • Beskyt den skønne frisktappede birkesaft mod lys og varme, så holder birkesaften længst og beholder sin fantastiske aroma

Find birketappesæt af høj kvalitet her i forskellige tappesæt afhængigt af, hvor meget du ønsker at opbevare på køl og frost: Hjemmeproduktion.dk

Sådan kan du tappe din egen birkesaft

  • Vælg de birketræer, der har en vis størrelse, jo større træ, jo mere birkesaft
  • Medbring din boremaskine til birketræerne, og hav det monteret med et rentgjort 10 mm. bor
  • ​Lokaliser et sted på stammen i højden ½ -1 meter fra jordoverfladen, hvor barken ikke er alt for knudret
  • Bor skråt opad i en vinkel på ca. 45 grader
  • Bor mellem 6-10 cm i dybden
  • Skyl boresmulden ud af hullet med en medbragt vandflaske, så det ikke havner i din tappespand
  • Birkesaften vil begynde at løbe fra hullet, hvis du er rettidigt ude
  • Efter du har forboret som anført, isættes tappehanen
  • Forbind tappehanen med din medfølgende slange, og før slangestykket ned i din birketappe spand
  • Tryk låget godt fast og forvis dig om, at den står plant. Nu flyder væsken stille til din spand
  • Se til spanden jævnligt, gerne en til to gange dagligt, afhængigt af, hvor stor en tappespand der er koblet på tappehanen
  • Efter endt aftapning skal hullet lukkes plant langs veddet med dyveler, for at sikre birketræets hurtig opheling

Birkesaften kan opbevares på køl i ca. 5 dage.

 

 

 

Udgivet den

Birkebarkmel

Birketræer er spiselige på en række forskellige måder. Birketræer kan tappes til sirup, og den nærende saft kan bruges både i madlavning, som næringsrig drik og medicinsk. De tidlige forårsknopper er aromatiske og smagfulde, hvis du snupper dem, før de åbner sig.

Men derudover kan den indre bark laves til et overraskende nærende mel, der indeholder ca. 1000 kalorier pr. kg. mel. Smagen minder meget om boghvedemel.

Traditionel brug af birkebark

Birkebarkmel fremstilles ved at høste den inderste bark, som er den der fører næringsstoffer fra rødderne op til bladene. Den ydre bark bruges til at lave kurve og spande og den indre bark er den spiselige del.

Birkebark blev traditionelt høstet af samerne i det nordlige Sverige. Mens nogle referencer siger, at barkbrød var en overlevelsesfødevare, er der beviser for, at det også blev spist i tider med overflod. Tværtimod tyder det på, at det var en basisfødevarekilde i 1600- og 1700-tallet.

Der er endog nogle beviser på, at det at spise barkmelsbrød faktisk var et tegn på rigdom. “Det er også blevet påpeget, at rige samiske familier med mange tamme rensdyr og stor mælkeproduktion normalt indsamlede de største mængder.” Det skyldes, at barken ofte blev blandet med rensdyrmælk for at lave brød.

Selvom det at spise barkmelsbrød var mere forbundet med rigdom end hungersnød, startede svenske embedsmænd i det 19. århundrede en kampagne for at overbevise folk om, at det var farligt at spise bark. “Svenske myndigheder genererede intens propaganda mod brugen af ​​bark til mad, og fra 1870 og frem forbød svensk lovgivning høst af bark fra træer, der voksede på kronland.”

Den korrekte måde, at høste/sanke birkebark på

Som huden på et menneske er barken på et træ den ydre beskyttelse mod indtrængen af skadelige fremmedlegemer. Hver gang du skærer i barken på et træ, åbner du således træets stamme op for insekter, sygdomme og forfald. Hvis du skærer hele vejen rundt om træets stamme, afbrydes tilførslen af ​​næringsstoffer fuldstændigt, og træet vil dø. Så selvfølgelig er det ikke etisk eller bæredygtigt at høste al barken fra et levende træ, men hvor meget er acceptabelt?

Nogle holder sig til en 1/3-regel og siger, at man ikke skal høste mere end 1/3 af barken omkring et træ. Men selv det er ret overdrevet.

Når gnavere beskadiger æbletræer i en frugthave og fjerner dem for bark, vil landmanden ikke engang forsøge at bringe noget tilbage, hvor mere end 1/3 af barken mangler. Hvis du høster 1/3, skubber du grænserne for det træs muligheder for overlevelse og hæmmer det resten af ​​dets liv.

Det er klart, at man i en overlevelsessituation skal gøre det, der er nødvendigt for at overleve, men i alle andre tilfælde bør bark kun fjernes fra træer, der skal fældes, eller træer, der for nylig er faldet (inden for et par uger efter fald eller fældning).

Det bark jeg her har høstet stammer fra grene vi måtte fjerne fra træer, om står for tæt på huset.

Sådan laver du birkebarkmel

Start med at fjerne den ydre bark. Den ydre papiragtige birkebark kan bruges til at lave kurve og beholdere.

Jeg brugte en hobbykniv til at skære den yderste birkebark af og skød den så ind under for at adskille lagene.

Da jeg først fik startet kunne jeg ret nemt skrælle/trække yderbarken af med hænderne.

Inderbarken er en lille smule tykkere end den papiragtige ydre bark, som du kan se fra enden af ​​denne gren.

Ved hjælp af en båndkniv/afbarker kom den indre bark af i tynde krøller.

Herefter skal den tørres enten i solen eller i nærheden af ​​brændeovnen.

Når birkebarken er tørret kan du male den til mel.

Vi har en større melkværn, som fungerede rigtig godt, men har du ikke det, så start med foodprocessoren og herefter en stenmorter, hvor du kan støde og færdigmalede de sidste stykker. God gammeldags stenkværne har været ideelle til formålet 😊

Sådan bruges birkebarkmel

Gær kan ikke fordøje næringsstofferne i barkmel så let, som de kan i hvedemel, og brødet vil have problemer med at hæve, hvis der er for meget barkmel. Birkebarkmel holder heller ikke godt sammen i bagværk, så det er ofte inkorporeret i små mængder for smag og ernæring.

Udskift ikke mere end 1/4 til 1/3 barkmel i den samlede opskrift.

Birkebarkmel har en lille smule bitter smag, men bitterheden var meget mild, og i en blind smagstest er jeg ikke sikker på, at jeg kunne se forskel på birkebarkmel og boghvedemel.

Tip: Den tørrede bark kan også bruges i te:

  • 1 tsk bark
  • 200 ml. kogende vand
  • Lade trække i 10 minutter

Men dit bedste bud på birkete i de koldere måneder er kviste. Se efter unge kviste, der stadig er fastgjort til træet eller for ganske nyligt er faldet. Måske fra en levende gren, der knækkede af i en storm. Kvistene skal være fleksible når du bøjer dem og svirpe tilbage, når du slipper igen. Hvis de er skøre, er de sandsynligvis døde og ikke nyttige til te.

Udgivet den

Bruschetta med vinterportulak, skvalderkålspesto og birk

Vinterportulak sår sig selv hvert år, men jeg sår også selv for, at være 100% sikke på, at have adgang til denne vidunderlige, sprøde, saftige, smukke vintersalat. Allerede fra februar er den stor nok til, at høste fra – og ofte høster jeg af den til maj måned.

I april måned myldrer de første skvalderkål op af jorden og så er det bare i gang med at nyde de små første blade – proppet med C-vitamin. For at få størst muligt udbytte af den næringsrige urt er det en super løsning, at lave en smagsfuld og lækker pesto.

I denne opskrift kombinerer jeg de 2 smage og jeg viser hvad vinterportulakken kan både stegt som spinat og som det friske sprøde islæt i retten.

Du skal bruge:

2 personer:

  • 2 skiver godt surdejsbrød eller grydebrød
  • 2 store håndfulde vinterportulak med blomster og stængler
  • Birkegrene med enten skud eller nye blade til pynt
  • Lidt olie og plantesmør til stegning
  • 2 store spsk. skvalderkålspesto (eller anden pesto, hvis du ikke kan vente til april :))

Lav først skvalderkålspesto:

  • 1 liter skvalderkål (friske unge blade er bedst)
  • 100 g cashewnødder
  • Saft fra 1 lime eller ½ citron
  • 5-6 fed hvidløg
  • En smule salt
  • Olivenolie efter behov, så man opnår den ønskede konsistens.

Blend det hele til den ønskede konsistens og kom på køl.

Rens og skyl portulakken godt og læg det til afdrypning på et viskestykke. Steg nu brødskiverne af på panden i en smule olivenolie til de har fået farve og er blevet sprøde på begge sider og læg dem på hver sin tallerken. Steg halvdelen af portulakken på en pande i lidt plantesmør til det falder sammen (som spinat). Fordel pesto på begge skiver brød og læg det stegte portulak ovenpå. Herefter lægges det frisk portulak på – få det til, at fylde godt op i højden – og læg til slut en lille birkegren på til pynt. Knopper og blade fra grene kan pilles af og spises sammen med retten.

Ønskes glutenfri kan du udskifte bruschettabrødet med kartoffelskiver af store kartofler, bagt i ovnen til de er møre og har fået lidt farve.

Udgivet den

Birkesaftsirup

Birkesaft er skønt som helt frisk og fyldt med næringsstoffer – men det kan også give et sjovt kulinarisk indslag, at lave sirup af saften og servere den til dine desserter, til frugt og bær eller på pandekagerne.

Der er ikke så meget sukkerstof i birkesaft, så den skal koges meget ind før den begynder at størkne. 1 liter birkesaft giver således omkring 1 dl. birkesaftsirup.

Sådan gør du

  • Hæld birkesaften i gryden og bring den i kog
  • Skru ned på middelvarme, så saften kun lige koger
  • Lad det småsimre til saften er blevet til en tyk masse
  • Hæld på en lille glasflaske og stil på køl
  • Tag siruppen ud af køleskabet et par timer før du skal bruge den
Udgivet den

Birk (Betula sp.)

Allerede i marts måned begynder de fleste træer at trække saft og næring op gennem stammerne til de nye skud og blade. Dette er det første friske, som birk byder på hvert år og du kan -med respekt og måde – tappe saft fra birken. Det kan gøres ved blot at bore et hul i træet – lidt skråt opad og  ca. ind til midten af stammen – og dernæst putte er slange i hullet og ned i en beholder.

Du kan dog også købe lidt mere professionelt udstyr. Det finder du nemt på nettet.

Birk findes i flere arter, hvoraf Dun-Birk (Betula pubescens) og Vorte-Birk (Betula pendula) er oprindelige og de mest almindelige i Danmark. Som spiseplante, bruges de begge på den samme måde:

  • bladknopper som krydderi
  • unge blade til salater, og som hakkede til mad
  • tørrede blade til te
  • tørrede, pulveriserede blade som fiberrig “grøn pulver” til madlavning
  • birkesaft tappes til drikke, og koges til sirup
  • bark fra yngre grene som “tyggegummi”
  • inderbark til te/suppe, og tørret som mel til brød. Barken samles om foråret fra mindre grene og kviste – eller du kan save en gren af og tage inderbark herfra. Jo større og ældre grenene er – jo grovere er barken.
  • Stykker af inderbarken skæres i strimler og koges som spaghetti. Kogetiden er er 15 til 20 minutter. Strimlerne vil da være næsten opløst i vandet – og de fleste af næringsstofferne derved også overført til vandet, som derefter kan drikkes som suppe.

Birkeblade indeholder masser af C-vitamin, mineraler og fibre. Birkesaft indeholder mange sunde næringsstoffer: bla. jern, magnesium, C-vitamin, kalium, frugtsyrer, aminosyrer, glukose, fruktose og calcium.