Skotsk lostilk er en vildtvoksende, flerårig skærmplante. Skotsk lostilk gror vildt enkelte steder i Danmark – der findes bestande langs kysten i Thy og Han Herred. Men den er både sjælden og fredet. Det vil sige, at den vildtvoksende skotsk lostilk hverken må plukkes eller graves op. Men så kan man jo dyrke den selv og få fri adgang til denne velsmagende strandurt.
Skotsk lostilk er en 40-70 cm høj plante med flotte hvide skærmblomster i juni-juli, glatte rødlige stængler og skinnende mørkegrønne, trefinnede blade. Den har en ret kraftig, selleriagtig duft.
På engelsk kaldes skotsk lostilk for Sea lovage eller Scotch lovage – lovage betyder løvstikke på engelsk. Frisk skotsk lostilk har da også toner af løvstikke, men er alligevel helt unik. Smagen er som en fusion af løvstikke, portulak, selleri og persille med et twist af citronskal og bitterhed.
Alle dele af skotsk lostilk kan bruges i køkkenet:
- De spæde blade, blomsterne og de umodne frø er alle velegnede til at spise friske, fx i salat eller som pynt ved anretning af maden.
- Bladene er mest lækre, mens de er spæde – inden planten blomstrer. De har en let bitter friskhed og smager fantastisk i fx en blandet tomatsalat eller -salsa sammen med agurk, løg, mynteblade og en olie/citron-dressing.
- Bladene er også velegnede i en risotto, hvor bladene af skotsk lostilk kun varmes med de sidste minutter.
- Stænglerne af skotsk lostilk kan kandiseres som kvan til confiture d’angelique.
- Ældre blade, de modne frø og rødderne (hvis man kan nænne at grave planten op) kan bruges i fx gryderetter, ligesom skotsk lostilk naturligt indgår i en suppevisk.
- De modne stødte frø kan bruges som en slags substitut for peber.
Skotsk lostilk har tidligere været brugt som lægeurt mod bl.a. fordøjelsesproblemer og reumatisme og saften af planten blev brugt til at fremskynde fødsler. Afkog af roden skulle virke søvndyssende – derfor har skotsk lostilk tidligere været kendt som søvnurt.
Den trives bedst i fuld sol eller let skygge. Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås om foråret. Se mere om koldsåning her.