Syrenmarmelade

Jeg er vild med denne marmelade. Selve syrenblomsten har en lille bitter smag, men bevarer sin skønne syren-aroma.  Så denne marmelade er nok min favoritmarmelade og giver vidunderlig spiseoplevelse <3

  • 1 citron
  • 125 g syrenblomster
  • 8 blade citronmelisse
  • 300 g sukker
  • 1 knivspids kanel
  • 4 dl koldt vand
  • ½ tsk agar agar

Vask citronen grundigt, riv citronskallen fint, og pres saften af citronen. Pisk vand og agaragar godt sammen. Hak citronmelissen fint og kom alle ingredienser i en gryde. Kog det i 9-10 min.

Hæld marmeladen på rene, skoldede glas, og lad den afkøle.

Spiselige blomster – maj

Maj – en af de smukkeste tider på året. Mange planter blomstrer nu for at sætte gang i årets produktion af efterkommere – og mange af disse blomster er spiselige og pynter så flot på de fleste retter.

Nedenfor kan du nyde et lille potpourri fra haven på Alsbrogaard.

Jeg bruger dem både rå i salater, men jeg sylter dem også både til det salt og det søde køkken.

Se eksempler på dette her:

Syltede tusindfryd

Syrenmarmelade

 

 

Bagte karamelliserede rødder med skvalderkålsstuvning

Vi har stadig lidt overvintrende gulerødder og pastinak i jorden i køkkenhaven.  Rødderne har varierende størrelse (er det ikke også sådan i Jeres køkkenhave 😉 ) og i denne ret bruger jeg de små rødder (men du kan også sagtens bruge store rødder – så flækker du dem eventuelt bare eller giver dem lidt længere tid i oven)

 

  • 12 små gulerødder (gerne  med top)
  • 12 små pastinakrødder (gerne med top)
  • 2 spsk ahornsirup
  • lidt saft fra Citron
  • 1 dl. skvalderkålsblade
  • 20 gr. plantesmør
  • 1 dl. havrefløde
  • 1 tsk hvedemel
  • Salt og peber
  • evt. lidt top eller kålblomst eller rapsblomster eller friske timianstilke til pynt

Skyl (og flæk hvis de er meget tykke) rødderne på langs. Gerne med lidt top på hver halvdel. Læg dem i et ovnfast fad og fordel ahornsiruppen på oversiden. Vend dem godt rundt – og gentag dette undervejs i bagningen og lige inden servering.

Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er møre men stadig har lidt bid.

Skyl og hak skvalderkålsbladene fint og svits dem i smørret. Lad dem opsuge smørret. Rør nu melet godt i og lad det koge lidt under omrøring. Tilsæt havrefløden og rør godt op til det igen koger og lad det simre sammen. Smag til med salt og peber og tilfør eventuelt mere fløde eller vand hvis den bliver for tyk.

Fordel dekorativt stuvningen på en tallerken og læg rustikt rødderne ovenpå og dryp med lidt citronsaft. Pynt af med lidt blomster eller blade eller friske urter.

 

Gederams – Epilobium angustifolium – Nordens Asparges

I Danmark er Gederams meget almindelig og kendt fra hele landet. Gederams ynder lysåbne voksesteder og gerne en svagt fugtig og sur bund med et højt indhold af næringsstoffer. Gederams skyder meterhøje blomsterstængler op og blomsterne åbner sig først nederst og senere helt i toppen. Som insektplante er Gederams helt suveræn. Den tiltrækker bier af alle slags, svirrefluer, sommerfugle og planten er desuden vært for larverne fra en af vores største natsommerfugle, Dueurtsværmer.

De spæde skud stikker nu op på heder, enge, i skovbryn og på kanter langs vandløb. De kan spises rå, sauteret eller dampet. Det bedste er, at selvom du klipper af skuddene, vil de vokse frem igen med det samme. Når du høster skuddene, skader det således ikke planten. På den måde kan du høste nogle til at spise nu og derefter lade dem vokse ud igen for at nyde blomsterne senere på sæsonen. De sødeste Gederamsskud er dem, der høstes, når bladene stadig er rødlige. Gederams kaldes også for fattigmandsasparges og er forårets første rigtige grøntsag!

Gederams er ikke bare endnu en smuk vild blomst. Alle dele af gederams er spiselige. De unge blade kan spises rå i salater eller sauteres i en stir fry eller steges sammen med andet grønt. Blomsterne og knopperne er smuk som pynt eller kan bruges til at lave gederamsgele eller saft.

På russisk hedder Gederams Ivan-tjaj  og her laves ofte Ivan-te (eller Johannes-te). Den laves af friske gederamsblade, som fermenteres og tørres. Denne te blev brugt under verdenskrigene, men er stadig meget almindelig i Rusland. Den kan også bruges til at koge suppe på.
Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge kan blive helt sorte og er god til ammende kvinder.

Gederams vokser hurtigt i løbet af en typisk nordlig sommer, da timerne med dagslys strækker sig til mere end 18 timer om dagen. Som følge heraf er sæsonen for høst af skuddene meget kort, og du skal helst høste dem, før de bliver for høje og bitre. Hvis du bor på den nordlige breddegrad, så snyd ikke dig selv for at smage på unge gederamsskud.

De er ligeledes en god kilde til vitamin C og vitamin A