Vinterportulak sår sig selv hvert år, men jeg sår også selv for, at være 100% sikke på, at have adgang til denne vidunderlige, sprøde, saftige, smukke vintersalat. Allerede fra februar er den stor nok til, at høste fra – og ofte høster jeg af den til maj måned.
I april måned myldrer de første skvalderkål op af jorden og så er det bare i gang med at nyde de små første blade – proppet med C-vitamin. For at få størst muligt udbytte af den næringsrige urt er det en super løsning, at lave en smagsfuld og lækker pesto.
I denne opskrift kombinerer jeg de 2 smage og jeg viser hvad vinterportulakken kan både stegt som spinat og som det friske sprøde islæt i retten.
Du skal bruge:
2 personer:
- 2 skiver godt surdejsbrød eller grydebrød
- 2 store håndfulde vinterportulak med blomster og stængler
- Birkegrene med enten skud eller nye blade til pynt
- Lidt olie og plantesmør til stegning
- 2 store spsk. skvalderkålspesto (eller anden pesto, hvis du ikke kan vente til april :))
Lav først skvalderkålspesto:
- 1 liter skvalderkål (friske unge blade er bedst)
- 100 g cashewnødder
- Saft fra 1 lime eller ½ citron
- 5-6 fed hvidløg
- En smule salt
- Olivenolie efter behov, så man opnår den ønskede konsistens.
Blend det hele til den ønskede konsistens og kom på køl.
Rens og skyl portulakken godt og læg det til afdrypning på et viskestykke. Steg nu brødskiverne af på panden i en smule olivenolie til de har fået farve og er blevet sprøde på begge sider og læg dem på hver sin tallerken. Steg halvdelen af portulakken på en pande i lidt plantesmør til det falder sammen (som spinat). Fordel pesto på begge skiver brød og læg det stegte portulak ovenpå. Herefter lægges det frisk portulak på – få det til, at fylde godt op i højden – og læg til slut en lille birkegren på til pynt. Knopper og blade fra grene kan pilles af og spises sammen med retten.
Ønskes glutenfri kan du udskifte bruschettabrødet med kartoffelskiver af store kartofler, bagt i ovnen til de er møre og har fået lidt farve.
Brændenælder er i sæson fra marts til juni, og det er de friske skud, som er mest velegnet til at spise. Man kan dog også plukke brændenælderne senere, hvis der stadig er nye blade.
Brændenælde er nemt at genkende – i hvert fald hvis man rører ved den. Der findes forskellige arter, hvor af Stor Nælde (Urtica dioica) og Liden Nælde (Urtica urens) er de mest almindelige. Bag den brændende ydre gemmer der en alsidig nytteplante, og en af de allerbedste vilde spiseplanter:
Birkesaft er skønt som helt frisk og fyldt med næringsstoffer – men det kan også give et sjovt kulinarisk indslag, at lave sirup af saften og servere den til dine desserter, til frugt og bær eller på pandekagerne.
Allerede i marts måned begynder de fleste træer at trække saft og næring op gennem stammerne til de nye skud og blade. Dette er det første friske, som birk byder på hvert år og du kan -med respekt og måde – tappe saft fra birken. Det kan gøres ved blot at bore et hul i træet – lidt skråt opad og ca. ind til midten af stammen – og dernæst putte er slange i hullet og ned i en beholder.