Alsbrogaards Planter

Udgivet den

Tusindfryd (Bellis perennis)

Tusindfryd eller Bellis er almindelig i græsplænerne og klippede vejkanter, hvor den blomstrer ivrigt næsten hele året igennem.

Det er sådan en lille glad blomst og kan altid give et smukt islæt til dine retter.

Flere dele af planten kan bruges:

  • unge blade til salater eller kogte retter
  • blomsterknopper til supper og salater eller syltes
  • blomster og blomsterknopper som spiselig pynt til salater eller på brødet
  • blomster til te eller syltes

Tusindfryds blade bliver syrlige og bitre med alderen, og derfor er det bedst at samle kun de helt unge blade. De ældre blade kan dog bruges i mindre mængder fx i sammenkogte retter.

Udgivet den

Bondepasta med tidsel og tomat

Du skal bruge:

4 personer

  • 1 pose pasta
  • 2½ spsk. olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 4 fed hvidløg,
  • Hakket tidselstilk – hvad der svarer til 5 store selleristængler
  • 2 dåser hakket tomat eller 500 ml. tomatpassata
  • 2 dåser kidneybønner, drænet

Kog pasta efter anvisning på posen, afdryp og stil til side.

Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt løg. Svits indtil de er gennemsigtige. Tilsæt hvidløg og tidsel. Svits videre under omrøring i 2 minutter. Tilsæt tomat og salt og peber efter smag. Kog det op og tilsæt bønner.

Vend pastaen. Server med revet Violife Prosociano med Parmesansmag.

Udgivet den

Tidsel (Cirsium sp.)

Tidsel opfattes ofte som en stikkende ukrudt, men den er også en rigtig god spiseplante. Der findes flere tidsel-arter i Danmark, fx Ager-Tidsel (Cirsium arvense) Kær-Tidsel (Cirsium palustre), Lav Tidsel (Cirsium acaule), Lancet-Tidsel (Cirsium vulgare) og Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum). Alle kan bruges på den samme måde.

Rødderne kan samles tidligt på foråret eller sent på efteråret mellem plantens første og andet år, når de er fyldt med næring. Og de spidse blomsterhoveder har et spiseligt hjerte, hvis du har tålmodighed til at pille deres spidse rustning væk. (Den dyrkede artiskok er en tidsel fra den nært beslægtede slægt, Cynara.) Men min yndlingsdel af tidslen er den lange stilk.

  • unge blade og skud til salater og stuvninger
  • pæleroden rå eller tilberedt
  • stænglen rå eller tilberedt
  • blomsterbunden kan bruges “som artiskok”

Tidsel er rig på A-vitamin, C-vitamin, kobber, fosfor, kalium, jern, calcium og magnesium.

Tidselolie bruges af og til i madlavningen til salater og dressinger. Olien bliver udvundet af tidselfrø, og har et ekstraordinært højt indhold af flerumættede fedtsyrer.

Tidslens torne kan være temmelig irriterende, men heldigvis bliver de blødere ved kogning. Man kan også blende tidslen til en smoothie for at komme tornene til livs. Skal du bruge bladene rå kan du klippe tornekanten af med en saks.

 

Udgivet den

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hundrede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Mælkebøtte vokser i rigelige mængder i enge og haver og langs vejkanter. Den er let genkendelig og blev tidligere flittigt brugt som urtemedicin og er stadig populær i mad og drikke.

Hele planten er spiselig og kan spises rå, men på grund af nogle bitterstoffer bliver den ofte tilberedt på en eller anden måde.

Smagen på bladene minder lidt om ruccola.

  • unge blade til salater
  • ældre blade til stuvninger og supper
  • blomster til saft- og vin- og honning- og marmeladefremstilling
  • blomsterknopper rå eller kogt eller friteret
  • blomster og blade i bagværk
  • blade til pesto
  • frø males til mel
  • tørrede rødder til mel
  • rødder til stuvninger og supper
  • ristede rødder som kaffeerstatning

Mælkebøtte indeholder masser af calcium og A-vitamin, og også en god kilde til C-vitamin.

Derudover finder du E, K, B6, betacaroten, folat, thiamin, riboflavin, jern, kalium og mangan i mælkebøtte.

Rødder og blade fra mælkebøtten kan sankes hele året.

Udgivet den

Tofubacon og tofuflæsk

Du skal bruge:

  • 200 gr. Røget tofu (blok)
  • 1 dl. olivenolie
  • 4 tsk. Røget paprika
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. Løgpulver
  • Olie til stegning

 

Skær tofuen i den facon du skal bruge (tern eller aflange stykker):

”Bacon”: ca. 1×1 cm.

”Flæsk”: ca. 1×5 cm. (svarer som regel til fuld længde på tofublokken).

Steg tofustykkerne sprøde på alle sider i olie på panden ved mellem varme.

Bland olie, salt, røget paprika og løgpulver og hæld op i panden til tofuen. Bland det godt på panden og lade det stege videre ved mellemvarme i ca. 1 minut. Tag tofustykkerne op og lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.

Klar til at spise.

Udgivet den

Svampestuvning med kløver og timian

Du skal bruge:

  • 250 gr. vilde svampe (eller købe)
  • 2 dl. hakkede kløverblade
  • 1 lille bundt friske timianstængler
  • 2 dl. havrefløde
  • 1 dl. passata (purerede tomater)
  • 1 spsk. Maizena
  • 2 dl- grøntsagsboullion
  • Smag til med salt og peber

Svampene renses og skives og svitses  sammen med den hakkede kløver og timian.

Når det er gyldent tilsættes boullion og passata. Rør maizena i havrefløden og tilsæt denne også. Lad det hele koge op og server på godt brød evt. med tofu stegt som flæsk.

Udgivet den

Gåsefodspesto – mældepesto

Du skal bruge:

  • 1 liter hvidmelet gåsefod (mælder)- friske unge blade er bedst)
  • 100 g cashewnødder
  • Saft fra 1 lime eller ½ citron
  • 5-6 fed hvidløg
  • En smule salt
  • Olivenolie efter behov, så man opnår den ønskede konsistens.

Blend det hele og kom på køl.

 

Udgivet den

Kløver (Trifolium sp.)

Kløver findes i flere arter, hvoraf de mest almindelige i Danmark er Hvidkløver (Trifolium repens) og Rødkløver (Trifolium pratense), som begge bruges på den samme måde.

Ofte kan du også finde kløveren i vintermånederne.

På trods af at Kløver godt kan spises rå, er den ikke let for mennesker at fordøje. Så skal man spise større mængder af kløver, er det bedst at koge eller stege den først.

  • unge blade til salater
  • blade til supper og stuvninger
  • blomster som spiselig pynt til salater osv
  • tørrede blomster til te
  • tørrede knuste blomster som tilsætning i mel
  • tørrede frø og frøbælger males til mel
  • rødder til stuvninger

Kløver er medlemmer af bælgplantefamilien. De er rige på antioxidanter og er blevet brugt af mange kulturer i traditionel medicin til at behandle betændelse i leddene og som et hostemiddel indeholder masser af protein.

Kløver er rig på sundhedsfremmende isoflavoner og polysaccharider, og de er en god kilde til kostfibre, C-vitamin og jern.

 

Udgivet den

Hvidmelet gåsefod – mælder (Chenopodium album)

Hvidmelet gåsefod er en et-årig plante, der tilhører amarantfamilien og er forfader til afgrøder som spinat og quinoa. Jeg kalder den for Nordens quinoa.

Den dukker op gennem hele vækstsæsonen, men med den stærkeste fremkomst om foråret. Den er kategoriseret som en tidligt fremspirende art, der begynder at dukke op i det helt tidlige forår. Samtidig har den en af ​​de længste vækstsæsoner af alt ukrudt, der er undersøgt. Den blomstrer fra juni til september.

Vores kroppe kan producere fjorten af de essentielle aminosyrer, men otte af dem skal findes i eksterne kilder. Hvidmelet Gåsefod er en af de værdifulde kilder.

 

 

 

  • Det hvide støv, der er til stede på hvert blad, består af mineralsalte fra jorden og er en indikation af dets mineralrige værdi. Har du sanket ved strand vil bladene ofte smage salt og udgør derfor en ganske nærende salterstatning eller tilsætning til retter!
  • Krydderier er lavet nemt ved at tørre bladene og blande dem med andre krydderier.
  • Bladene kan bruges ligesom spinat. De kan spises friske i salater, juiced, og tilsættes til alle opskrifter, der kræver greens. De spises dog bedst, når de er yngre; når bladene modnes med alderen, kan smagen ændre sig på grund af et forøget indhold af oxalsyrer
  • Jeg laver pesto af bladende – uhm
  • Frøene udgør en meget nærende fødekilde. De kan høstes om efteråret og males til korn og bruges som mel til brød eller umalede som quinoa.
  • En virkelig nærende måde at udnytte frøenes ressourcer er ved ikke at tilberede dem, men i stedet at spire dem til mikrogrønt.

Hvidmelet Gåsefod er fyldt med essentielle vitaminer og mineraler. For eksempel indeholder ca. 250 gr. Gåsefod ca. 73 procent vitamin A og 96 procent C-vitamin af dine anbefalede daglige kvoter. Det er også en fantastisk kilde til B-vitaminer, herunder thiamin, riboflavin, og niacin. Således indeholder de mere jern og protein end rå kål eller spinat, mere calcium og vitamin B1 end rå kål, og mere vitamin B2 end kål eller spinat.

Udgivet den

Fuglegræs (Stellaria media)

Saftigt fuglegræs er smagen af “grønt” – mildt og lidt ærteskudsagtigt. Den er ikke dominerende, men alligevel frisk og kan derfor indgå i rigtig mange smagskombinationer. Lidt ligesom salatblade og spinat. Fuglegræs er god at kende i ydersæsonerne, da udvalget af grønne sager ved strandene og i naturen, ikke er så stort i januar-marts – men her finder du stadig fuglegræs.

De små hvide blomster er ca. ½ cm. i diameter og kan sagtens spises med.

  • Blade m stængler anvendes. Planten er grøn, mild og saftig og derfor god rå i sandwich, salater, med kartoffel, til pesto, i grønne supper og saucer.
  • Savner du noget vild pynt til din mad, kan fuglegræs bruges ovenpå det meste.
  • Kan spises rå, men også blancheres eller svitses som spinat

Stellaria arter er rige på næringsstoffer, herunder vitamin C og A, B-vitaminer (såsom thiamin, riboflavin og niacin), magnesium, jern, calcium og zink. Denne plante indeholder endda en anstændig mængde protein, samt en god dosis fiber.

Undersøgelser har vist, at fuglegræs indeholder antioxidanter, herunder phytosteroler, tocopheroler, triterpene saponiner, hentiacontanol, coumarins, organiske syrer og flavonoider, som har evnen til at bekæmpe skader fra frie radikaler.