Måned: januar 2023

Udgivet den

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hundrede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Mælkebøtte vokser i rigelige mængder i enge og haver og langs vejkanter. Den er let genkendelig og blev tidligere flittigt brugt som urtemedicin og er stadig populær i mad og drikke.

Hele planten er spiselig og kan spises rå, men på grund af nogle bitterstoffer bliver den ofte tilberedt på en eller anden måde.

Smagen på bladene minder lidt om ruccola.

  • unge blade til salater
  • ældre blade til stuvninger og supper
  • blomster til saft- og vin- og honning- og marmeladefremstilling
  • blomsterknopper rå eller kogt eller friteret
  • blomster og blade i bagværk
  • blade til pesto
  • frø males til mel
  • tørrede rødder til mel
  • rødder til stuvninger og supper
  • ristede rødder som kaffeerstatning

Mælkebøtte indeholder masser af calcium og A-vitamin, og også en god kilde til C-vitamin.

Derudover finder du E, K, B6, betacaroten, folat, thiamin, riboflavin, jern, kalium og mangan i mælkebøtte.

Rødder og blade fra mælkebøtten kan sankes hele året.

Udgivet den

Tofubacon og tofuflæsk

Du skal bruge:

  • 200 gr. Røget tofu (blok)
  • 1 dl. olivenolie
  • 4 tsk. Røget paprika
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. Løgpulver
  • Olie til stegning

 

Skær tofuen i den facon du skal bruge (tern eller aflange stykker):

”Bacon”: ca. 1×1 cm.

”Flæsk”: ca. 1×5 cm. (svarer som regel til fuld længde på tofublokken).

Steg tofustykkerne sprøde på alle sider i olie på panden ved mellem varme.

Bland olie, salt, røget paprika og løgpulver og hæld op i panden til tofuen. Bland det godt på panden og lade det stege videre ved mellemvarme i ca. 1 minut. Tag tofustykkerne op og lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.

Klar til at spise.

Udgivet den

Svampestuvning med kløver og timian

Du skal bruge:

  • 250 gr. vilde svampe (eller købe)
  • 2 dl. hakkede kløverblade
  • 1 lille bundt friske timianstængler
  • 2 dl. havrefløde
  • 1 dl. passata (purerede tomater)
  • 1 spsk. Maizena
  • 2 dl- grøntsagsboullion
  • Smag til med salt og peber

Svampene renses og skives og svitses  sammen med den hakkede kløver og timian.

Når det er gyldent tilsættes boullion og passata. Rør maizena i havrefløden og tilsæt denne også. Lad det hele koge op og server på godt brød evt. med tofu stegt som flæsk.

Udgivet den

Gåsefodspesto – mældepesto

Du skal bruge:

  • 1 liter hvidmelet gåsefod (mælder)- friske unge blade er bedst)
  • 100 g cashewnødder
  • Saft fra 1 lime eller ½ citron
  • 5-6 fed hvidløg
  • En smule salt
  • Olivenolie efter behov, så man opnår den ønskede konsistens.

Blend det hele og kom på køl.

 

Udgivet den

Kløver (Trifolium sp.)

Kløver findes i flere arter, hvoraf de mest almindelige i Danmark er Hvidkløver (Trifolium repens) og Rødkløver (Trifolium pratense), som begge bruges på den samme måde.

Ofte kan du også finde kløveren i vintermånederne.

På trods af at Kløver godt kan spises rå, er den ikke let for mennesker at fordøje. Så skal man spise større mængder af kløver, er det bedst at koge eller stege den først.

  • unge blade til salater
  • blade til supper og stuvninger
  • blomster som spiselig pynt til salater osv
  • tørrede blomster til te
  • tørrede knuste blomster som tilsætning i mel
  • tørrede frø og frøbælger males til mel
  • rødder til stuvninger

Kløver er medlemmer af bælgplantefamilien. De er rige på antioxidanter og er blevet brugt af mange kulturer i traditionel medicin til at behandle betændelse i leddene og som et hostemiddel indeholder masser af protein.

Kløver er rig på sundhedsfremmende isoflavoner og polysaccharider, og de er en god kilde til kostfibre, C-vitamin og jern.

 

Udgivet den

Hvidmelet gåsefod – mælder (Chenopodium album)

Hvidmelet gåsefod er en et-årig plante, der tilhører amarantfamilien og er forfader til afgrøder som spinat og quinoa. Jeg kalder den for Nordens quinoa.

Den dukker op gennem hele vækstsæsonen, men med den stærkeste fremkomst om foråret. Den er kategoriseret som en tidligt fremspirende art, der begynder at dukke op i det helt tidlige forår. Samtidig har den en af ​​de længste vækstsæsoner af alt ukrudt, der er undersøgt. Den blomstrer fra juni til september.

Vores kroppe kan producere fjorten af de essentielle aminosyrer, men otte af dem skal findes i eksterne kilder. Hvidmelet Gåsefod er en af de værdifulde kilder.

 

 

 

  • Det hvide støv, der er til stede på hvert blad, består af mineralsalte fra jorden og er en indikation af dets mineralrige værdi. Har du sanket ved strand vil bladene ofte smage salt og udgør derfor en ganske nærende salterstatning eller tilsætning til retter!
  • Krydderier er lavet nemt ved at tørre bladene og blande dem med andre krydderier.
  • Bladene kan bruges ligesom spinat. De kan spises friske i salater, juiced, og tilsættes til alle opskrifter, der kræver greens. De spises dog bedst, når de er yngre; når bladene modnes med alderen, kan smagen ændre sig på grund af et forøget indhold af oxalsyrer
  • Jeg laver pesto af bladende – uhm
  • Frøene udgør en meget nærende fødekilde. De kan høstes om efteråret og males til korn og bruges som mel til brød eller umalede som quinoa.
  • En virkelig nærende måde at udnytte frøenes ressourcer er ved ikke at tilberede dem, men i stedet at spire dem til mikrogrønt.

Hvidmelet Gåsefod er fyldt med essentielle vitaminer og mineraler. For eksempel indeholder ca. 250 gr. Gåsefod ca. 73 procent vitamin A og 96 procent C-vitamin af dine anbefalede daglige kvoter. Det er også en fantastisk kilde til B-vitaminer, herunder thiamin, riboflavin, og niacin. Således indeholder de mere jern og protein end rå kål eller spinat, mere calcium og vitamin B1 end rå kål, og mere vitamin B2 end kål eller spinat.

Udgivet den

Fuglegræs (Stellaria media)

Saftigt fuglegræs er smagen af “grønt” – mildt og lidt ærteskudsagtigt. Den er ikke dominerende, men alligevel frisk og kan derfor indgå i rigtig mange smagskombinationer. Lidt ligesom salatblade og spinat. Fuglegræs er god at kende i ydersæsonerne, da udvalget af grønne sager ved strandene og i naturen, ikke er så stort i januar-marts – men her finder du stadig fuglegræs.

De små hvide blomster er ca. ½ cm. i diameter og kan sagtens spises med.

  • Blade m stængler anvendes. Planten er grøn, mild og saftig og derfor god rå i sandwich, salater, med kartoffel, til pesto, i grønne supper og saucer.
  • Savner du noget vild pynt til din mad, kan fuglegræs bruges ovenpå det meste.
  • Kan spises rå, men også blancheres eller svitses som spinat

Stellaria arter er rige på næringsstoffer, herunder vitamin C og A, B-vitaminer (såsom thiamin, riboflavin og niacin), magnesium, jern, calcium og zink. Denne plante indeholder endda en anstændig mængde protein, samt en god dosis fiber.

Undersøgelser har vist, at fuglegræs indeholder antioxidanter, herunder phytosteroler, tocopheroler, triterpene saponiner, hentiacontanol, coumarins, organiske syrer og flavonoider, som har evnen til at bekæmpe skader fra frie radikaler.

Udgivet den

Bruschetta med vinterportulak, skvalderkålspesto og birk

Vinterportulak sår sig selv hvert år, men jeg sår også selv for, at være 100% sikke på, at have adgang til denne vidunderlige, sprøde, saftige, smukke vintersalat. Allerede fra februar er den stor nok til, at høste fra – og ofte høster jeg af den til maj måned.

I april måned myldrer de første skvalderkål op af jorden og så er det bare i gang med at nyde de små første blade – proppet med C-vitamin. For at få størst muligt udbytte af den næringsrige urt er det en super løsning, at lave en smagsfuld og lækker pesto.

I denne opskrift kombinerer jeg de 2 smage og jeg viser hvad vinterportulakken kan både stegt som spinat og som det friske sprøde islæt i retten.

Du skal bruge:

2 personer:

  • 2 skiver godt surdejsbrød eller grydebrød
  • 2 store håndfulde vinterportulak med blomster og stængler
  • Birkegrene med enten skud eller nye blade til pynt
  • Lidt olie og plantesmør til stegning
  • 2 store spsk. skvalderkålspesto (eller anden pesto, hvis du ikke kan vente til april :))

Lav først skvalderkålspesto:

  • 1 liter skvalderkål (friske unge blade er bedst)
  • 100 g cashewnødder
  • Saft fra 1 lime eller ½ citron
  • 5-6 fed hvidløg
  • En smule salt
  • Olivenolie efter behov, så man opnår den ønskede konsistens.

Blend det hele til den ønskede konsistens og kom på køl.

Rens og skyl portulakken godt og læg det til afdrypning på et viskestykke. Steg nu brødskiverne af på panden i en smule olivenolie til de har fået farve og er blevet sprøde på begge sider og læg dem på hver sin tallerken. Steg halvdelen af portulakken på en pande i lidt plantesmør til det falder sammen (som spinat). Fordel pesto på begge skiver brød og læg det stegte portulak ovenpå. Herefter lægges det frisk portulak på – få det til, at fylde godt op i højden – og læg til slut en lille birkegren på til pynt. Knopper og blade fra grene kan pilles af og spises sammen med retten.

Ønskes glutenfri kan du udskifte bruschettabrødet med kartoffelskiver af store kartofler, bagt i ovnen til de er møre og har fået lidt farve.

Udgivet den

Brændenældeboller

Brændenælder er i sæson fra marts til juni, og det er de friske skud, som er mest velegnet til at spise. Man kan dog også plukke brændenælderne senere, hvis der stadig er nye blade.

Pluk så kun toppen af planten – de 3-4 øverste bladpar. Men det skal være inden, brændenælderne begynder at blomstre.

Brug tykke havehandsker eller en saks, når du plukker brændenælder. Det er særligt de nye skud, der brænder mest, men også dem, der har den bedste smag.

Du skal bruge

15-20 boller

  • 200 g lunken vand 37-40˚C
  • 200 g plantemælk
  • 50 g frisk gær
  • 350 g fuldkornshvedemel
  • 100-115 g blandede frø og kerner f.eks. chiafrø, hørfrø, hampefrø, solsikkekerner og græskarkerner
  • 25 g salt
  • 200 g friske findelte brændenældeblade. Gem ca. 20 blade til pynt.
  • 90 g olivenolie
  • 50 g sukker
  • 625 g proteinholdigt hvedemel – manitoba mel, tipo 00 eller lignende
  • birkes og sesamfrø eller valgfri frø og kerner

Opløs gæren i det lune vand. Bland fuldkornsmel med frø, kerner, sukker og salt. Rør det i væsken lidt efter lidt. Tilsæt brændenældeblade og mix dem i dejen sammen med olie. Tilsæt dit proteinholdige mel lidt ad gangen og ælt dejen rigtig godt igennem.

Stil dejen til hævning i en tildækket skål, og lad den hæve 1- 1½ time til dobbelt størrelse.

Tænd for ovnenp å 200˚C varmluft, gerne med en bradepande til vand. Form bollerne og læg dem på bagepladen. Lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter. Kog 1 liter vand til bradepanden. Efter 30 minutter smøres bollerne med lidt whipping plantefløde, pyntes med et brændenældeblad og kommes i ovnen.

Når bollerne kommer ind i ovnen, hælder du det kogende vand i bradepanden. Bag nu bollerne 13-18 minutter, til de lyder hult når du banker i bunden af dem.

Afkøl brændenældebollerne på en bagerist. Bollerne bliver bløde, når de har stået lidt, og er også perfekte som sandwichboller.

Udgivet den

Brændenælde (Urtica sp.)

Brændenælde er nemt at genkende – i hvert fald hvis man rører ved den. Der findes forskellige arter, hvor af Stor Nælde (Urtica dioica) og Liden Nælde (Urtica urens) er de mest almindelige. Bag den brændende ydre gemmer der en alsidig nytteplante, og en af de allerbedste vilde spiseplanter:

  • unge blade og skud til supper og stuvninger
  • bruges som spinat
  • friske og tørrede knuste blade tilføjes i fx brøddej og pandekager
  • smoothies og juicer
  • både friske og tørrede bruges i te
  • i den klassiske påskeret, Syvkål

Efter plukning af brændenælder kan du overhælde dem med kogende vand, så holder de op med at brænde.

Brændenælde siges at være den mest sunde og nærende af alle vilde og dyrkede grønsager. Den indeholder 15% kulhydrater, 5,5% protein, 0,6% fedt og 2,3% mineralske salte (jern, kalium, calcium, magnesium, etc). Den har samme kaloriemængde som kartoffel. Brændenælde indeholder 60 gange mere silicium end salat, 5 gange mere C-vitamin end appelsin, 7 gange mere jern end spinat og 3 gange mere calcium end mælk.