Banante

Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Derudover er serotonin grundlæggende for god søvn, da serotonin omdannes til melatonin – der hjælper os til at sove godt og længe. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, som findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten – og det findes bl.a. i banan.

Allerede i 1979 så forskere, hvorledes tryptofan forbedrede søvnen.

I stedet for at smide vores bananskræller ud, bruger jeg dem til denne godnat-aftente, men du kan også bruge hele bananer. Jeg vasker altid lige mine bananer inden jeg skræller dem. Så er skrællen nemlig rengjort og klar til en eventuel te.

Du skal bruge

Til en kop te:

  • 1 banan eller 2 bananskræller
  • 200 ml. vand
  • evt. 1 kanelstang som smagsgiver (kanel supplere også din tarmfunktion)

Skær enderne af din banan eller skrællerne og om dem i en gryde sammen med vand og kanelstang. Kog i 10 minutter og si bananerne fra. Klar til at drikke.

Vær generelt opmærksom på, at animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen.

En måde at komme af med konkurrenterne på er ved at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.

Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Salat med Judasøre

Boost din dag ernæringsmæssigt med denne agurk- og Judasøre-svampesalat. Det er en effektiv måde at få god smag og næringsstoffer i ét og samme måltid.

Du skal bruge

  • 100 gr. Judasøresvampe (friske eller opblødte)
  • 200 gr. agurk, skåret i tynde skiver
  • 1 tsk sesamfrø
  • 1 tsk revet ingefær
  • 15 ml limesaft
  • 15 ml let sojasovs
  • 15 ml sesamolie
  • 1 tsk palmesukker (eller rørsukker)
  • 1/2 tsk chili, hakket

Kog svampene i 2 minutter. Dræn og lad afkøle.

Bland ingefær, limesaft, sojasovs, sesamolie, sukker og chili i en skål.

Bland de skivede agurker, kogte svampe og sesamfrø i.

Stil på køl i mindst en time før servering.

Judasøre (Auricularia auricula-judae)

Judas øre er en af de få vintersvampe (sæson fra september til marts) og vokser som regel på barken af ​​hyldetræer (gerne døde eller døende træer). Det er en svamp, der ligner et sart brunt øre. Den er blød og gummi-gele-agtig i konsistens og det er generelt bedst at holde sig til de unge eksemplarer. Denne type svampe er populær i det kinesiske køkken og er kendt for sin sprøde konsistens og evne til at suge i smag. I sig selv har øresvampen ikke meget smag, men fordi svampen indeholder mange sprækker, er den god til at optage smagen fra det den bliver blandet med.

Den er faktisk ret almindelig i Danmark – men en helt anderledes svamp end andre kendte danske spisesvampe. Den er meget velegnet til tørring og kan tørres blot med varme fra en radiator eller tæt på en brændeovn. Af og til kan du faktisk finde de tørre svampe på træet. Når du skal bruge den skal den lige opblødes i lidt vand igen. Lad den trække i ca. 30 minutter, hvorefter du kan bruge svampen som andre svampe (den er dog ikke god i rå tilstand).

  • en klassisk ingrediens i supper såvel som kinesisk stirfry.
  • asiatiske nudel- og risretter
  • i stuvninger sammen med andre svampe
  • tilberedte i salater

 

Febernellikerod hurtig salve

Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.

Febernellikerod er ligeledes kendt for sin antibakterielle virkning.

Denne “hurtig salve” er udviklet i forbindelse med en slem tandpine – og den havde en virkelig god smertelindrende effekt.

Du skal bruge

  • Rødder fra Febernellikerod
  • Lidt vand
  • En Morter

Hak rødderne fint og kom dem i morteren. Bland en smule vand i og bearbejd rødderne til du har en sammenhængende paste/salve.

Brug salven direkte på det ømme sted.

 

Vejbred salve

Vejbred er en af ​​de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til:

  • Loppe, hestebremser eller myggestik
  • Brændenældestik
  • Tør, sprukken hud
  • Ridser og små sår
  • Ru eller revnet hud
  • Udslæt og betændt hud
  • Blødgør og heler sårskorper
  • På kæledyr, hvis de har skorper, små sår eller irriteret hud

Det er utroligt nemt at lave plantesalver, selvom det tager lidt tid at arbejde sig igennem alle trin.

Jeg laver ofte mine salver på friske planter, men tørrer gerne lidt også, så jeg kan lave ekstra salve – også uden for plantens vækstsæson.

Det skal du bruge

  • Vejbredblade fra enten Lancetformede eller Bredbladede
  • Lille glaskrukke med låg
  • Olivenolie
  • Økologisk Carnauba voks (mellem 1:7 og 1:8 i forhold til olivenolien og, hvor blød du ønsker din salve)
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)

Pluk dine Vejbred-blade et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft (eller hæng dem til tørre et mørkt, tørt sted).

Kom dem i et rent glas med låg. Fyld glasset næsten helt op med Vejbred og hæld derefter olivenolie i glasset, så det dækker. Dette er din plante-infusion.

Sæt låg på og stil glasset et mørkt og køligt sted. Lad det stå i 4 uger og trække. Ryst gerne glasset nogle gange om ugen, så olien rigtig kan trække virkestofferne ud af Vejbreden.

Efter 4 uger kan du si olien fra planterne. Brug dit mousselineklæde og vrid klædet så du får det sidste olie ud af plantemassen. Kom nu olien i en metalskål og vej af, hvor meget olie du har.

Vej herefter carnuaba voks i og sæt skålen i et varmt vandbad. Rør rundt i salven til voksen er smeltet og hæld det på små glas- eller metalkrukker.

Når det er kølet af igen har du den lækreste Vejbred salve.

Tips: Vejbredblade kan bruges friske til alle ovenstående formål. Står du pludselig med et insektbid, et lille sår eller er du blevet brændt af en brændenælde, så find lidt vejbred og kom bladende direkte på det skadede sted.

Sprødstegt febernellikerod

Denne udgave af sprødstegt febernellikerod er supernem og en vinder som lejrbålsmad.

Du skal bruge

  • 6 håndfulde blade fra febernellikerod, hakket
  • 2 hvidløgsfed, finthakkede
  • 2 håndfulde ramsløg (eller forårsløg), hakket
  • Smør til stegning
  • En smule sukker (kan udelades)

Smelt smørret i en stegepande og steg det pressede hvidløg i 30 sekunder. Hak febernellikebladene og ramsløgene og kom dem på stegepanden, og steg forsigtigt til de er sprøde. Du skal muligvis tilføje mere smør, da bladene kan absorbere ret meget.

Spis dem som de er eller server med krydret mad.

 

Febernellikerod (Geum urbanum)

Meget almindelig overalt, hvor der er skyggefuldt, og står som regel stedsegrøn vinteren over. Navnet har den fået fordi rødderne smager i retning af nelliker. Bladende minder lidt om jordbærblade, der vokser i en roset.

Bladstilken har et dunet tre-fliget endeblad og derefter mindre enkelte modstående blade, der aftager i størrelse mod stængelbunden. Den blomster fra juni til august og får små gule blomster med 5 blomsterblade.

 

Du kan høste Febernellikerod hele året, men roden er faktisk bedst om vinteren. Du er sikker på der er Febernellikerod, hvis det dufter af nelliker, når du skraber lidt i overfladen på rødderne.

 

  • Bladene kan tilføjes til salater, smoothies, supper, gryderetter eller frituresteges, hvor de puffer lidt op. De har en mild og ret neutral smag.
  • Roden bruges som krydderi (ofte i likører og snaps), men kan så sandelig også anvendes i maden. Som du ville bruge nelliker. Den er bedst når den vaskes og bruges frisk men kan også tørres til opbevaring til senere brug. Den mister dog noget af sin intensitet men er stadig stærk nok til brug.
  • Frøene blev tidligere anvendt som erstatning for peber.

“Feber” hentyder til plantens tidligere medicinske anvendelse som febersænkende middel – p.g.a. indholdet af Acetylsalicylsyre. Dette betyder også, at den kan anvendes som smertelindrende.

Slægten Geum, omfatter høje mængder af tanniner og phenolsyrer og har derfor et højt antioxidantniveau.

 

 

Koldsåning

Koldsåning betyder simpelthen at visse frø sås udenfor om efteråret eller i løbet af vinteren, typisk i potter, så de kan opleve de naturlige op- og nedture i vintertemperaturerne, der vil motivere dem at spire om foråret.

Koldsåning kan gennemføres helt hen i februar/marts måned.

Det kan virke indlysende, men at så (visse) frø om efteråret eller vinteren ‘koldsåning’, gøres af særlige årsager.

Dette er nemlig den bedste måde at behandle nogle – men ikke alle frø på. Nogle få frø af nogle arter kan spire, hvis de sås på dette tidspunkt, men det kan være på trods af, ikke på grund af, denne behandling.

Du bør derfor altid overveje, hvilken type frø du vil så, for at sikre dig, at der er en grund til at så dem henover vinteren. Det nytter således ikke at så frø af sarte eller tropiske planter udenfor i de koldere måneder. De behøver ikke en periode med kulde for at fremkalde spiring, og de vil ikke spire, før det varmere vejr kommer om foråret. Tværtimod kan de dø af kulden, eller blive spist af fugle eller dyr, eller de kan rådne.

Frøene, som egner sig/kræver koldsåning hedder kuldekimere.

Der er to ret forskellige grunde til at så frø om efteråret eller vinteren, og før du sår frø på denne måde, bør du forstå, hvorfor du gør det, så du kan vælge den rigtige slags frø og vide, hvilke resultater du kan forvente.

Såning af frø af hårdføre enårige planter for, at opnå tidlig blomstring/høst det følgende år:

Vil man så frø af hårdføre enårige, eller stauder, der blomstrer/sætter frugt i deres første år, kan de sås om efteråret og stå udenfor hen over vinteren for at give dem et forspring i forhold til forårssåede planter. På den måde vil blomstre tidligere. Sår man også endnu et parti om foråret, kan man få en længere blomstringsperiode, end hvis man kun såede et parti.

Disse frø er generelt nemme at spire, og det er meget muligt, at de spirer inden for få dage efter såning og fortsætter med at vokse (langsomt) henover vinteren, så de er klar til at starte blomsterproduktion, så snart vejret bliver varmt om foråret.

Disse vintersåede etårige planter kan sås på det sted, de skal blomstre, eller de kan sås i celler, potter eller bakker for at blive sat på deres blivende sted om foråret.

Fordi de er hårdføre planter, og ikke er spiret under lunere forhold, behøver de ikke at “hærdes af” inden udplantning.

Såning af frø af hårdføre stauder, der kræver en kuldeperiode for at bryde dvale:

Frø af planter fra fleste alpine, nordiske, tempererede eller kolde områder har brug for en periode med kulde for at bryde dvalen og få dem til at spire.

Frøet kan sås i fugtigt – ikke vådt – plantejord eller kompost blandet med sand. Jeg sår det i potter og er opmærksom på at de står et koldt sted, hvor de ikke fryser. Frysning af våde frø i længere tid vil slå de små frø ihjel.

Spiselige planter i vores have, som enten kan eller skal koldsås:

  • Aniskål / Sødskærm: Koldsås
  • Vild asparges: Koldsås
  • Gederams: Kan sås hele året
  • Vild gulerod: Kan sås hele året
  • Katost: Kan sås hele året
  • Lægebaldrian
  • Matrem: Kan sås hele året
  • Skotsk Lostilk: Koldsås
  • Sæbeurt: Kan sås hele året
  • Takkeklap: Koldsås
  • Tandrod: Koldsås
  • Vinterkarse: Koldsås
  • Østersurt: Koldsås

Grønne madpandekager af rester

Forleden stod jeg med lidt broccoli, der trængte til, at blive brugt. Jeg havde desuden lidt persille, som var på det sidste og en halv banan for at det ikke skal være løgn 🙂

Da vi jo ikke er meget for, at smide noget ud her på gården blev blandingen tryllet om til vildt lækre grønne pandekager.

Du skal bruge

  • ½ agurk
  • 1 håndfuld broccoli uden den store stilk
  • ½ banan
  • 1 knold ingefær
  • en håndfuld persille
  • revet citronskal fra ½ citron
  • 4 dl. vand
  • 4-5 spsk hvedemel (eller en glutenfri version, hvis det ønskes)
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • olie til stegning

Blend broccoli, agurk, banan, ingefær, persille, citronskal, salt og vand og hæld det i en skål. Tilsæt mel og bagepulver og pisk det godt. Blandingen skal være lidt tykkere end almindelig pandekagedej.

Varm nu en lille pande op og kom en tsk. olie på i midten. Når panden er varm kommer du lidt dej på og lader det stege færdig på begge sider. Fortsæt til dine rester er væk.

Jeg har serveret pandekagerne med

  • enten lidt dampet blomkål og ristede hasselnødder
  • eller broccolistilken ristet af i lidt soyasauce drysset med ristede sesamkerner

Kartoffelmælk

Hvorfor kartoffelmælk?

For vores vedkommende har vi altid vores egne kartofler på lager – så det er et meget tilgængeligt og lokalt produkt. Kartoffelmælk er langt mere bæredygtig end nogen anden plantebaseret mælk. At dyrke kartofler er meget skånsomt for miljøet, da det sammenlignet med sojabønner, mandler, havre eller almindelige mejeriprodukter er dobbelt så jordeffektive. Og sammenlignet med mandler bruger kartofler 56 gange mindre vand for at blive produceret.

Og kartofler indeholder en masse mineraler, vitaminer, men også kulhydrater og fibre. Især er den kolde version fyldt med resistent stivelse og hjælper dermed en bestemt tarmbakterie til at producere det betændelseshæmmende smørsyre. Det har stor gavnlig betydning i forhold til inflammationer i kroppen.

Du kan bruge kartoffelmælk ligesom anden plantebaseret mælk. Så brug det i din morgenmadsprodukter eller morgenkaffe.

Konsistensen er mælkeagtig, og smagen er mild.

Du skal bruge

  • 250 gram rå skrællede kartofler
  • 8 dl. vand
  • 1-2 spsk mandler (malede mandler)
  • en knivspids salt
  • 4 spsk ahornsirup
  • valgfrit: vanilje – som morgenmads- eller dessertprodukt

Skræl kartoflerne og kog. De skal være møre, men ikke falde fra hinanden. Sørg for, at de ikke er rå.

Dræn kartoflerne og afkøl dem.

Kom de afkølede kartofler og det meste af 8 dl. frisk koldt vand i en blender. Start langsomt med vandet, så du kan kontrollere, hvilken konsistens du ønsker.  Hvis du ønsker entynder e mælk kan du blot tilføje mere vand.

Tilsæt også de øvrige ingredienser til blenderen. Salt, (vanilje), mandel og ahornsirup og blend i cirka 5-7 minutter. Si mælken gennem et ostelærred.

NOTER

Kartoffelmælken er ikke god at fryse, men den kan opbevares i køleskabet et par dage. Kartoffelmælk kan opvarmes som al anden plantemælk.