Skræppefrømel

At lade ukrudt vokse på din ejendom kan give mange fordele, ikke kun for dyrelivet, men også for dig.

Skræppe (Rumex) er blot én af de mest talrige og mest nyttige ukrudtsplanter, der vokser her på vores matrikel. Du kan læse lidt mere om planten her.

Skræppe (Rumex) består af en række spiselige planter, der findes i det meste af verden. To af de mest kendte varianter er Kruset Skræppe og Butbladet Skræppe. Typisk er det de vitaminrige blade, der nydes. I dagens indlæg vil jeg dog gerne have dig til at overveje at bruge ​​Skræppe frø i din bagning.

Høst af Skræppefrø

Mange mennesker vil genkende synet af de tørrede brune frøstængler på skræpper fra sensommeren eller det tidlige efterår og helt ind i vinteren. Men få mennesker er klar over, hvor nyttige disse frø kan være.

Skræppen er faktisk i samme familie som boghvede, der er kendt for sine sunde og næringsrige frø. Og for mig er smagen af ​​de malede frø ikke ulig boghvedefrø og -mel.

Hvis du kigger på frøstænglerne tæt på, vil du se, at der på hver stilk er hundredvis af frø indkapslet i papiragtige brune frøhylstre. Selv dem, der er bekendt med frøenes spiselighed, kan måske kan føle sig udfordrede fordi de forestiller sig, at det vil være meget vanskeligt at fjerne frøene fra hylstrene.

Den gode nyhed er, at det behøver du ikke. De papiragtige hylstre vil ikke gøre nogen skade og kan males sammen med frøene for at skabe et mere fiberrigt mel. De giver ikke meget ernæringsmæssigt, men hjælper med at tilføje gode fibre til din kost.

Høsten kan således ikke være nemmere. Træk hånden op igennem de helt tørre frøstilke, og du vil nemt kunne høste en stor mængde af frøene på kort tid. Sørg dog for at gøre dette udenfor, ellers kan det godt svine lidt. Jeg plejer at klippe stænglerne af og ryste dem fri for eventuelle bladrester og smådyr. Træk nu frøene af ned i en skål og voila…

Forberedelse af skræppefrø

Nogle mennesker synes, at frøene smager lidt bitter. Er du derfor ikke begejstret for det bitre kan iblødsætning i vand natten over fjerne denne lille bitterhed.

Næste fase handler om at tørre frøene grundigt, før de kan males. Jeg rister forsigtigt frøene i min ovn i omkring 10 til 15 minutter (lidt længere, hvis frøene har været i blød natten over), så de er tørret grundigt ud, men ikke brændt. Denne skånsomme ristning frembringer også en let nøddeagtig smag.

Fremstilling af Skræppefrømel

For at tjekke om frøene er helt tørre, skal de knække og smuldre lidt, når du gnider dem mellem hænderne.

For at male frøene til mel kan du bruge enten en kaffekværn eller en blender eller endda en morter og støder, selvom det selvfølgelig vil tage meget længere tid. Jeg bruger min lille elektriske kaffekværn, som jeg synes giver det fineste mel.

Sådan bruges Skræppefrømel

Skræppefrømel indeholder ikke gluten, så det vil ikke skabe et let og luftigt brød. Men jeg elsker at tilføje noget af mit skræppefrømel til et traditionelt hvede- og rugbrød.

Min yndlingsopskrift involverer en tredjedel fuldkornsmel, en tredjedel almindeligt hvidt mel og en tredjedel skræppefrømel til at lave et solidt, rustikt brød. Du kan lave et gærbrød eller et surdejssbrød, som begge fungerer godt med en andel af skræppefrømel i blandingen.

Du kan selvfølgelig også udskifte dit boghvedemel med skræppefrømel i de opskrifter du plejer at benytte. Både i glutenfri opskrifter og opskrifter med gluten.

Skræppefrømel fungerer også godt sammen med havre i kiks, rullet meget tyndt med lidt salt, krydderurter og så lidt vand som muligt. Bages kort til de er blevet lidt sprøde.

En klassisk opskrift at bruger skræppefrømel til er at lave pandekager (som boghvedepandekager).

Og du kan bruge det i det søde køkken – det passer for eksempel virkelig godt sammen med chokolade. Chokoladebrownies med chokoladestykker er en lækker måde at bruge denne helt gratis og naturlige fødekilde på.

Langtidsopbevaring af skræppefrømel

Selvom melet ikke vil fordærve som det er, hvis du opbevarer det tørt, mørkt og køligt, så vil denne proces dog hjælpe med at holde dets friskhed.

  • Kom melet i en ovnfast krukke.
  • Forvarm din ovn til 125 grader
  • Uden låg på bages krukken i 1 time.
  • Læg låg på og bag yderligere 10 min.
  • Sluk for ovnen og lad krukken køle af.
  • Når låget er afkølet, skal det være vakuumtæt.

 

Så næste gang du ser skræpper tænker du ikke længere bare på det som et ukrudt. Nu tænker du på denne plante som en vild spiselig plante, der bare giver og giver i rigelige mængder. Om foråret er det blade og unge stængler og sensommer og efterår kan du høste frøene.

MJØDURT – Spirea ulmaria

Mjødurten lyser op med sine hvide skærme midt på sommeren overalt langs åer, små vandløb og fugtige grøftekanter. Vi har dem i stort antal her langs Kongeåen, men den lille video er optaget på en tur til Aars i det sydlige Nordjylland, hvor de står i rigt antal det meste af vejen langs grøftekanterne. Mjødurt vokser i fugtig jord og kan findes langs åer, på enge, i grøfter og moser i hele landet.

Mjødurt blomstrer i juni-august med cremehvide blomsterstande og en krydret duft, der kommer af æteriske olier i blomsterstøvet. Duften gør det svært at forveksle dem med andre skærmplanter.

Som navnet antyder, er den sødtduftende mjødurt blevet brugt til at give en sød smag til det hjemmelavede mjød. Også vin og øl har man tilsat mjødurt for at forbedre smagen.

Mjødurtduften er tung og intens lidt som hyldeblomster, men endnu mere honningagtig og så alligevel helt anderledes. Indeholder en del stoffer som beskytter maven mod de skadelige virkninger som syre har på slimhinderne i maven, og kan bruges mod infektioner i luftvejene, mavesår, bronkitis, hoste, og almindelig forkølelse. Blomster brygges til the, rødderne kan spises som unge, bladene kan spises som unge og drikkes som the. Blomsterne kan give en aromatisk smag i mjødurtsaft og salat. Både blomster og blade kan bruges tørrede til te eller prøv at komme en kvist friske blade i en kande med forfriskende vand. Har man lyst til at træde i vikingernes fodspor, kan man prøve at brygge cider.

Planten har været brugt til at kurere mange forskellige sygdomme, ikke mindst fordi den indeholder store mængder af den smertestillende salicylsyre. Mjødurt har ligesom pil været brugt mod feber og smerter, indtil man kunne fremstille smertestillende medicin kunstigt. Man kan betegne urten som en naturlig aspirin – prøv fx at drikke mjødurt-te som middel mod hovedpine.

Arten er en kendt lægeplante, som bl.a. bruges mod mavesår og halsbrand. I folkemedicinen bruges afkog af rødderne på hudafskrabninger, og af blomsterne og den pulveriserede rod fremstilles en te, der er feber- og smertelindrende. De tørrede blomster eller overjordiske blomstrende dele af Mjødurt anvendes traditionelt til behandling af forkølelser. Planten har febernedsættende og vanddrivende virkning. Særligt blomsterne indeholder salicylatforbindelser og må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor aspirin. Mjødurt var en af de første planter, hvorfra salicylat blev udvundet.

Planten indeholder flavonoider, herunder diverse kaemfeol- og quercetin, som vi kender fra løgplanterne. Den indeholder også garvesyre, antocyanin, mineraler såsom kiselsyre, siliciumdioxid, calcium, jern og svovl. Desuden indeholder mjødurten C-vitamin, vanillin, coumariner, fedtsyrer og citronsyre.

Mjødurt er god for muskler og led og har anti-inflammatorisk effekt. Desuden renser denne lægeurt blodet, styrker bindevæv og muskler samt virker muskelafslappende. Den er således blevet anvendt som lindring for:

• Slidgigt
• Gigt
• Ømme muskler
• Stive led
• Smerter generelt

Urin- og vanddrivende kombineret med en blodrensende virkning medfører en antiseptisk virkning på urinvejene. Aktive stoffer i denne plante arbejder mod følgende bakterier: dysentricae Shigella, Staphylococcus aureus, E. coli og Proteus vulgaris. Med disse kendte medicinske egenskaber af planten kan mjødurt anvendes til følgende indikationer:

• Ødemer
• Oliguri eller for lidt urinproduktion
• Blod rensning, ophobning af affaldsstoffer eller blot en forårskur
• Forebyggelse af nyre- og blæresten
• Fedme fordi det understøtter bindevævet og nogen siger endda virker mod cellulitis
• Udslæt

Mjødurt er desuden god mod maveproblemer, da det virker astringerende på slimhinderne generelt og beroliger maveslimhinden.

Mjødurt indeholder Quercetin der er et flavonoid, som bl.a. virker mod kramper, men det styrker også immunforsvaret og forebygger betændelsestilstande i kroppen, Dens antibakterielle aktivitet er god for maven. Mjødurt anvendes derfor også til følgende indikationer:

• Gastritis eller mavekatar
• Halsbrand eller halsbrand, sure opstød
• Forebyggelse af mavesår
• Diarré og dysenteri, især hos børn
• Kronisk diarré, inflammatoriske tarmsygdomme

En adjuvans er et stof, der gør andre stoffer bedre i deres medicinske virkning, som ikke kan have en effekt af helbredelse på egen hånd. Mjødurt har mange helbredende egenskaber, men kan også som katalysator støtte andre urter i deres helbredende effekt.

Ønsker du denne alsidige urt som en del af dit urte-beredskab, så er det derfor nu du skal ud og høste og hænge til tørre, så du har go-to-mjødurt hele vinteren 🙂

Fish and chips på planter

Denne utrolig lækre og nemme “Fish and chips på planter” tager udgangspunkt i den traditionelle britiske udgave med ærtemos og sauce tartare, men selve fisken laves med blade fra Lammeøre. Den har fået sit navn p.g.a. de grå, fløjlsbløde blade og stængler – blød og lodden som en elsket teddybjørn. Børn og vi andre barnlige sjæle kan ikke lade være med at ae dem!

Den er forvildet fra dyrkning, dyrkes stadig hyppigt, og optræder stadig tiere som forvildet i især bynære omgivelser.

Den blomstrer juli-august men kan kendes på de hvidfiltede blade det meste af året. Du finder den i grøfter, vejkanter, ruderater og gamle haver.

Du skal bruge:

“Fish”:

  • 8 store blade fra lammeøre
  • Maizena
  • 33 cl. mørkt øl
  • 1 tsk bagepulver
  • 500 gr. frosne ærter
  • 100 gr. smør
  • Citron
  • 175 gr. hvedemel
  • steakpomfritter

Sauce tartar:

  • 2 spsk mayonnaise (Hjemmelavet eller den fra Hellmans)
  • 3 spsk Oatly Imat creme fraiche eller Oatly / Alpro græsk yoghurt
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • 1 spsk hakkede råsyltede agurker (eller andre syltede agurker)
  • 1 tsk fint hakket løg
  • 1 spsk fint hakket kapers
  • 1 tsk hakkede dild (eller ½ tsk. Tørrede)

Øldej: Rør hvedemelet grundigt ud i øllet og rør bagepulver og lidt salt i til en tyktflydende dej. Lad dejen hvile mens alt andet gøres klar.
Lammeøre: Vend dem i maizena og dyp den godt i øldejen, friter i 180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde.

Sauce tartare: Det hele røres sammen og stilles på køl til det skal serveres.

Ærter: Til de “mushy peas” koges ærterne under låg sammen med 100 g smør samt 1 dl vand og  saften fra en ½ citron. Efter 5 minutter hældes væsken fra (lad en lille sjat blive i gryden). Mos ærterne groft med en stavblender, smag til med salt og sort peber. Ærterne skal ikke være en fin puré – men en grov mos.

Brug evt. skal fra citron og ærtespirer til pynt (selvom dette fraviger den helt traditionelle udgave til den sundere side).

 

Oxalsyre i planter

Der er hovedsageligt 2 måder at anskue planter på:

1) Fra det botaniske, toksikologiske perspektiv – altså er denne plante giftig eller spiselig, når man kigger på dens kemiske opbygning. Og kigger du på planter på denne måde, så er stort set alt giftigt. Fra et toksikologisk synspunkt vil sådan noget som mynte f.eks. fremstå giftigt.

2) Fra et perspektiv med rødder i menneskets oprindelige traditioner verden over – hvor intet er giftigt og det i stedet handler om dosering eller hvilke dele af planten du kan spise eller hvornår på året du kan spise det.

Jeg hælder meget til perspektivet med rødder i de oprindelige folketraditioner – simpelthen fordi alt jeg efterhånden har erfaret peger i den retning.

Så i forhold til oxalsyre:

Alle planter indholder spor af enten alkoloider eller oxalater eller anti-næringsstoffer, som er plantens måde at beskytte sig selv på og måske naturens måde at beskytte dig på.

Oxalsyre vil absolut være giftig i meget store mængder og vil give problemer, hvis du f.eks. udelukkende levede af kål. Men hvis du udelukkende skulle leve af kål vil du have svært ved at overleve i det hele taget. Du ville hen ad vejen begynde at mangle forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler – og kål fortæller dig dette. Kål siger: “Du kan sagtens spise mig, men du skal ikke spise 10 spandfulde af mig, for så vil du få tegn på at dit helbred bliver dårligere og du vil måske få lidt ondt i maven – men det vil ikke slå dig ihjel.”

Det er kun indenfor de sidste årtier, at der for alvor kom fokus på oxalsyre i mad – og især i nogle former for planter. Pludselig skulle vi ikke spise for meget kål og spinat. Et paradoks er dog, at der er oxalsyre i mange planter og alligevel er det kun nogle få vi advares i mod. Et andet paradoks er som sagt at der skal virkelig meget kål til før det bliver et problem.

Hvis du varierer de grøntsager du spiser er det ikke noget problem da oxalaterne udskilles naturligt gennem dine nyrer og din lever. Hvis du f.eks. følger sæsonernes naturlige variation af grønt og frugt og bær og rødder vil det i endnu mindre grad være et problem, for om foråret spiser du måske masser af mælkebøtter med højt indhold af oxalater, men når de  bliver uinteressante er der dukket nye planter op og du kan nu spise noget andet med et lavere indhold af oxalater.

Er du bekymret for om oxalsyre i kosten kan øge risikoen for at danne nyresten, så kan du læse lidt om emnet her.

Sodaurt

Salsola kali, også kendt som Almindelig sodaurt eller russisk tidsel, er en art salt-tolerant busk i Amaranthaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Centralasien men er nu udbredt i store dele af verden, inklusive Danmark. Planten har grønne til grågrønne, kødfulde blade og små, uanselige blomster. Den er mest kendt for sine store, kugleformede frøhoveder, der brækker af fra planten og ruller væk i vinden, hvilket er den måde, den spreder sine frø på.

Almindelig Sodaurt betragtes som en invasiv art mange steder på grund af dens evne til hurtigt at kolonisere sig og udkonkurrere hjemmehørende planter.

Almindelig Sodaurt er en hårdfør og tilpasningsdygtig plante, der ofte findes i kystområder og andre områder med højt saltindhold. Selvom det kan betragtes som et ukrudt af nogle, har denne plante faktisk en række interessante anvendelser og fordele.

Et af de mest karakteristiske træk ved Almindelig Sodaurt er dens spidse, tornede blade. Disse blade hjælper med at beskytte planten mod græssende dyr og andre trusler og gør den også til en knap så behagelig plante at håndtere.

Jordforbedring:

Almindelig Sodaurt er i stand til at trives i barske miljøer, hvor andre planter må kæmpe for at overleve og af de mest bemærkelsesværdige fordele ved Almindelig Sodaurt er dens evne til at forbedre jordkvaliteten i områder med høje niveauer af salt. Det skyldes, at planten er i stand til at optage overskydende salt fra jorden, hvilket kan være med til at reducere saltindholdet og gøre jorden mere egnet til at dyrke andre planter. Derudover er Almindelig Sodaurt også i stand til at absorbere overskydende vand fra jorden, hvilket kan være med til at forhindre jorderosion og andre problemer.

Medicinske egenskaber:

Ud over dets jordforbedrende egenskaber er Almindelig Sodaurt også spiselig og har været brugt i traditionel medicin i århundreder. Planten er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler og er blevet brugt til at behandle en række lidelser, herunder fordøjelsesproblemer, luftvejsproblemer og hudsygdomme.

Spiselige egenskaber:

De unge skud og blade kan også tilberedes og spises som en nærende grøntsag. Se f.eks. denne opskrift.

Udvinding af potaske til sæbefremstilling:

I århundreder blev luden, der var nødvendig for at producere sæbe, fremstillet af asken fra udvalgte planter, deriblandt tang og sodaurt. Man brændte planten, hvorved der fremkom en alkalisk aske man kaldte soda. Ved at blande sodaen med fedt fik man det der nu om dage benævnes som kernesæbe. I Spanien, hvor sodaurten var meget populær til denne proces, blandede man potasken med den lokalt producerede olivenolie og fik dermed en hvid kvalitetssæbe som man kaldte kastiliansk sæbe.

I det 18. århundrede var der en stigende international efterspørgsel efter potaske til fremstilling af sæbe, glas og krudt. Potaske er den rest der er tilbage når en alkalisk opløsning eller lud koges og alt vandet er fordampet. Ved at brænde potasken indtil alle urenhederne er fjernet, fremkommer et fint, hvidt pulver der kaldes perleaske.

Sæber fremstillet på denne måde har ofte haft en ubehagelig lugt (især de der blev blandet med animalske fedtopløsninger) og man tilsatte derfor forskellige former for æteriske olie for at camouflere den grimme lugt.

Selvom Almindelig Sodaurt måske ikke er den mest attraktive eller nemme plante at håndtere, er den bestemt værdifuld og alsidig. Uanset om du ønsker at forbedre jordkvaliteten, benytte den som urtemedicin, kaste sig ud i sæbeproduktion eller blot tilføje nogle unikke smage til din madlavning, er denne hårdføre plante bestemt værd at se nærmere på.

 

Nye kartofler med strandurter

Den skønneste tur i vores lille 70’er camper bragte os til Kaløvig Strand Camping.

En tur på stranden gav god høst af:

 

 

 

 

Strandmælder (Atriplex litturalis), som er en meget almindelig og virkelig anvendelige spiseplante. Det er strandens spinat og den kan bruges alle de steder hvor du normalt vil bruge almindelige spinat og har salt, let syrligt men også mild spinatsmag. Fra august sætter den frø, som du kan kan bruge til at salte din mad eller du kan sylte dem eller fermentere dem.

 

 

Spydmælde (Atriplex Prostrata). Også Spydmældernes smag minder om spinat, men er kraftigere og mere salt. Konsistensen er mere fast end spinat. Stænglerne kan spises, så længe de er sprøde som grønne asparges. Den unge blomsterstand kan bruges som grønsag inden den bliver for hård.

 

 

 

Almindelig Sodaurt (Salsola Kali) indeholder en høj procentdel af natrium- og kaliumsalte. Den kan spises, men mange steder anbefales det, at holde sig til små mængder pga af indholdet af oxalsyre. Jeg har dog et lidt andet syn på dette, som du kan læse om i mit indlæg her. Uanset så opvarmes sodaurten i denne ret, hvilket reducerer mængden af oxalsyre. Indholdet af salte kan give en pikant smag. Helt unge planter eller topskuddene er bedst. Se mere om sodaurt her.

Alle urter kom på panden med løg, hvidløg og svampe. Dertil nye kogte kartofler hjemme fra haven.

Tilberedning:
Lige nu er sodaurten ikke blevet så stor og grov endnu. Jeg snupper de nye skud eller det yderste af en stilk. Skyl og hak dem groft.

Alt på mælderne kan spises – men i dag skyllede jeg urterne og tog de store stilke fra så jeg mest stod med bladene tilbage.

Steg løg, hvidløg og champignon fri for væske og steg urterne med til sidst.

Server ned nye kogte kartofler.

Lav et forsøg, hvor du ikke krydrer din urteblandinger og se om du kan smage salt fra havet og lidt syre fra sodaurten 🙂

På selve pladsen myldrer det endvidere med vilde spiselige planter og jeg valgte lidt blomster fra Katost til at pynte med.

Elsker det…!

Velbekomme 🙂

 

Morgendug

Morgendug – som de fleste af os nok ikke har tænkt på, som noget særligt – kan faktisk bidrage med mange fordele til helbred og velvære.

Der er mange alkymistiske og folkelige magiske anvendelser af dug og mulige forbindelser mellem forskellige magiske praksisser og magiske ritualer.

Dug fra himlen: Solen og månen og duggen, der kom fra dem og blev fanget. Dug som et stof, der forbinder himlen og jorden på den måde, som rituelle magikere stræber efter at gøre.

Men ifølge forskningen indeholder morgendug f.eks. ilt på op til 14-16 ppm. (den normale ppm ilt for postevand afhænger af, hvor du bor, men er typisk omkring 8 ppm.).

I dette indlæg deler jeg lidt om nogle af de forskellige sundhedsmæssige fordele ved morgendug, samt hvordan du kan høste det.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved morgendug – her får du et udvalg:

  • Virker opfriskende: Kroppen kan blive træt efter at have arbejdet hele dagen. Der er mangel på energi. Fysisk begynder nogle mennesker at føle sig svækkede på grund af arbejdspres. I dette tilfælde kan du samle morgendug og drikke det. Dette opfrisker kroppen og giver dig mulighed for at forberede dig på alle dagens aktiviteter og holde dig energisk.
  • Hjælper fordøjelsen: Morgendug har også potentialet til at rense dine tarme og lette fordøjelsen. Derfor er det ikke underligt, når nogle mennesker straks føler trang til at gå på toilettet umiddelbart efter at have fået morgendug. Det er helt normalt og sundt.
  • Forebygger bumser: Det høje iltindhold i morgendug gør den velegnet til hudpleje og forebygger bumser og uren hud. Er du allerede plaget af bumser, kan morgendug også bruges som akut behandling. Du kan enten drikke det eller spraye det i ansigtet. Samme metode ved fedtet hud og talg-problemer.
  • Effektiviserer fysiske udfoldelser: Morgendug øger f.eks. atleternes energiudtag. Dette skyldes, at morgendug har evnerne til at øge vores energifrigivelseseffektivitet med 20-30 %, så vi kan maksimere fysiske aktiviteter uden let at blive trætte.
  • Vedligeholder nyrerne: Med høj kropsenergieffektivitet bliver arbejdsbyrden for nyrerene lettet, hvilket betyder en mere afbalanceret nyresundhed. Det skyldes, at nyren er et af de mest vitale organer, som spiller hovedrollen i behandlingen af ​​kropsvæsker.
  • Detoxer kroppen: Indtagelse af morgendug fungerer også som afgiftning og virker befordrende på processen med at fjerne farlige giftstoffer fra vores krop.
  • Forbedrer immunforsvaret: Vira og bakterier strejfer frit omkring os og er med til, at holde vores immunforsvar opdateret og på tæerne. De udvirker også i millionvis af gode opgaver for os i hele det komplekse arbejde det er at holde vores kropsfunktioner effektive og velfungerende. Men hvis vores immunsystem fungerer dårligt, kan nye vira og bakterier betyde alvorligere sygdomme. Derfor er det en god ide at sørge for, at vores immunsystem altid er i topform. Det kan ikke stå alene, men at indtage morgendug kan medvirke til et godt immunsystem.
  • Sænker det dårlige kolesterol: Ifølge forskningen hjælper regelmæssigt indtag af morgendug også til at reducere det dårlige kolesterol i vores krop. Kolesterol har dog også sin funktion i kroppen og det kan være en overvejelse værd, generelt at ændre livsstil for at undgå for høj kolesterol-produktion.
  • Fremmer vægttab: Overvægt er blevet et problem for os i den vestlige verden og igen er det generelt værd at overveje en livsstilsændring og fremme hele processen ved, at indføre et dagligt indtag af morgendug.
  • Passer på cellerne: Vores celler er de mindste enheder i kroppen, men har den største vigtighed. De udgør og understøtter alle kropsfunktioner, derfor skal vi passe på dem og vedligeholde dem. Rutinemæssigt indtag af morgendug tilbyder god vedligeholdelse til vores celler.

Dugvandsdannelse – Kondensationsproces

Dannelse af dugvand sker gennem kondensationsprocessen. I løbet af dagen opvarmer solen luften, hvilket får vand til at fordampe fra forskellige kilder såsom floder, søer og planter. Det fordampede vand bliver til vanddamp og blander sig med luften og skaber fugt.

Når aftenen nærmer sig, falder temperaturerne, og luften mister sin evne til at holde på så meget vanddamp. Højere luftfugtighedsniveauer fører til mere fugt i luften, hvilket øger sandsynligheden for dugdannelse, når temperaturen falder. Når temperaturen på en genstand, såsom et planteblad eller en bilrude, falder under dugpunktet, kondenserer den overskydende vanddamp i luften til vanddråber på objektets overflade. Sådan dannes dug.

At forstå sammenhængen mellem luft, dug, varme, sol og fugt er afgørende for en effektiv dugopsamling. Ved at udnytte de naturlige processer med kondensering og temperaturudsving kan vi høste og gøre brug af denne værdifulde vandkilde.

Teknikker til dughøst

Høst fra græs: En effektiv teknik til at samle dug er ved at bruge græs. For at gøre dette skal du finde et rent område med græs, helst væk fra forurenende stoffer. Tidligt om morgenen, når duggen er rigelig, skubbes forsigtigt en ren og tør klud hen over græsstråene for at absorbere duggen. Når den er mættet, vrider du kluden ned i en beholder for at opsamle vandet. Gentag denne proces, indtil du har samlet nok vand til dit behov. Det er vigtigt at filtrere vandet, før det indtages, da det kan indeholde urenheder fra græsset eller omgivelserne.

 

Høst fra blade: En anden metode til dughøst er ved at samle det fra blade. Vælg store blade fra sunde, ikke-giftige planter for at maksimere vandopsamlingen. I lighed med græsopsamlingsmetoden skal du bruge en ren klud til forsigtigt at tørre de dugfyldte blade af og absorbere fugten. Pres vandet ud af kluden i en beholder og fortsæt processen, indtil du har samlet tilstrækkeligt med vand. Husk at filtrere vandet før brug for at sikre dets sikkerhed til forbrug.

 

Er du ikke rigtig ”morgenmenneske”, så kan du også etablere et decideret dug-opsamlingsssystem, der høster dug mens du sover: Der er forsket en del i både passive og aktive dug-opsamlingsmetoder, så ønsker du at nørde mere med emnet kan du f.eks. kigge på dette studie: “Analysis of different condensing surfaces for dew harvesting”. Jeg bryder mig dog ikke så meget om de materialer der benyttes i studiet, hvis man skal tænke på de sundhedsmæssige aspekter! Derfor – ønsker du at samle dug i større stil, så overvej dit valg af materialer <3

Fyrrenåle-bagte nye kartofler

Prøv at tilberede de små nye lækre kartofler på en bund af gran eller fyr.

  • 1 kg nye små kartofler
  • 2 spsk avocadoolie (eller anden olie)
  • 1 tsk groft havsalt
  • Fyrre- eller grannåle og små kviste

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 220 grader

Vend kartoflerne godt rundt med avocadoolie og havsalt.

Dæk bunden af ​​en stor støbejernsgryde eller anden ovnfast gryde med fyrre- eller grannåle og små kviste.

Sæt gryden på komfuret over høj varme, indtil dine nåle og kviste begynder at ryge.

Tag gryden af komfuret og læg dine kartofler oven på nåle og kviste.

Dæk kartoflerne med flere nåle og kviste, og læg låg på gryden.

Sæt i en forvarmet ovn og bag i 30 minutter, eller til kartoflerne er møre.

 

Hvorfor skal du spise gran?

Grannåle er usædvanligt høje på C-vitamin – og friske, frosne eller tørrede granspidser er en god kilde til C-vitamin om vinteren.

De indeholder også carotenoider og er rige på mineraler som kalium og magnesium.

Grannåle har længe været brugt af oprindelige folk til at lindre hoste og ondt i halsen.

De indeholder også masser af klorofyl, som hjælper med at hele væv, kontrollere cravings, samt at transportere ilt til cellerne. Klorofyl neutraliserer også frie radikaler, holder blodsukkeret afbalanceret, fremskynder sårheling og binder giftige metaller i din krop.

Hvad kan du bruge granskud og nåle til?

Det er ikke kun de spæde, bløde forårs-granskud du kan bruge i dit køkken. Du kan spise gran- og fyrrenåle hele året og endda vælge at spise juletræet efter jul. Det giver jo helt ny betydning til de disse linjer i julesangen “Højt for træets grønne top”:

“Først skal træet vises – siden skal det spises”

  • Tilføj til smoothies og salater. For eksempel til en Kiwi-Avocado Smoothie
  • Brug tørrede eller friske til te, som beroliger hals og øvre luftvejslidelser.
  • Brug grannåle som rosmarin.
  • Tilsæt hakkede til drikkevandet og lad det trække i mindst en time eller gerne natten over – vand absorberer alt godt fra nålene.
  • Krydr dine supper, pastaer, gryderetter, karryretter osv. med hakkede granspidser. Det er også en fantastisk måde at forbedre mineraloptagelsen fra korn og bælgfrugter.

Hvordan sanker du granskud og nåle?

Vælg et sted mindst 100 meter fra trafikerede veje.

Det anbefales at du ikke plukker for meget fra et træ eller endda fra en gren. Hver ende eller gren, der plukkes, er det samme som at beskære træet og det ikke vokser ud igen.

Fokuser derfor på de grene som vokser inde ved træstammen eller tæt på jorden. Hvis du har et grantræ i din have, der trænger til beskæring, kan du frit vælge alle grene og spidser fra de grene du ønsker at beskære.

Syrenmarmelade

Jeg er vild med denne marmelade. Selve syrenblomsten har en lille bitter smag, men bevarer sin skønne syren-aroma.  Så denne marmelade er nok min favoritmarmelade og giver vidunderlig spiseoplevelse <3

  • 1 citron
  • 125 g syrenblomster
  • 8 blade citronmelisse
  • 300 g sukker
  • 1 knivspids kanel
  • 4 dl koldt vand
  • ½ tsk agar agar

Vask citronen grundigt, riv citronskallen fint, og pres saften af citronen. Pisk vand og agaragar godt sammen. Hak citronmelissen fint og kom alle ingredienser i en gryde. Kog det i 9-10 min.

Hæld marmeladen på rene, skoldede glas, og lad den afkøle.