Fuglegræs (Stellaria media)

Saftigt fuglegræs er smagen af “grønt” – mildt og lidt ærteskudsagtigt. Den er ikke dominerende, men alligevel frisk og kan derfor indgå i rigtig mange smagskombinationer. Lidt ligesom salatblade og spinat. Fuglegræs er god at kende i ydersæsonerne, da udvalget af grønne sager ved strandene og i naturen, ikke er så stort i januar-marts – men her finder du stadig fuglegræs.

De små hvide blomster er ca. ½ cm. i diameter og kan sagtens spises med.

  • Blade m stængler anvendes. Planten er grøn, mild og saftig og derfor god rå i sandwich, salater, med kartoffel, til pesto, i grønne supper og saucer.
  • Savner du noget vild pynt til din mad, kan fuglegræs bruges ovenpå det meste.
  • Kan spises rå, men også blancheres eller svitses som spinat

Stellaria arter er rige på næringsstoffer, herunder vitamin C og A, B-vitaminer (såsom thiamin, riboflavin og niacin), magnesium, jern, calcium og zink. Denne plante indeholder endda en anstændig mængde protein, samt en god dosis fiber.

Undersøgelser har vist, at fuglegræs indeholder antioxidanter, herunder phytosteroler, tocopheroler, triterpene saponiner, hentiacontanol, coumarins, organiske syrer og flavonoider, som har evnen til at bekæmpe skader fra frie radikaler.

Brændenælde (Urtica sp.)

Brændenælde er nemt at genkende – i hvert fald hvis man rører ved den. Der findes forskellige arter, hvor af Stor Nælde (Urtica dioica) og Liden Nælde (Urtica urens) er de mest almindelige. Bag den brændende ydre gemmer der en alsidig nytteplante, og en af de allerbedste vilde spiseplanter:

  • unge blade og skud til supper og stuvninger
  • bruges som spinat
  • friske og tørrede knuste blade tilføjes i fx brøddej og pandekager
  • smoothies og juicer
  • både friske og tørrede bruges i te
  • i den klassiske påskeret, Syvkål

Efter plukning af brændenælder kan du overhælde dem med kogende vand, så holder de op med at brænde.

Brændenælde siges at være den mest sunde og nærende af alle vilde og dyrkede grønsager. Den indeholder 15% kulhydrater, 5,5% protein, 0,6% fedt og 2,3% mineralske salte (jern, kalium, calcium, magnesium, etc). Den har samme kaloriemængde som kartoffel. Brændenælde indeholder 60 gange mere silicium end salat, 5 gange mere C-vitamin end appelsin, 7 gange mere jern end spinat og 3 gange mere calcium end mælk.

Birk (Betula sp.)

Allerede i marts måned begynder de fleste træer at trække saft og næring op gennem stammerne til de nye skud og blade. Dette er det første friske, som birk byder på hvert år og du kan -med respekt og måde – tappe saft fra birken. Det kan gøres ved blot at bore et hul i træet – lidt skråt opad og  ca. ind til midten af stammen – og dernæst putte er slange i hullet og ned i en beholder.

Du kan dog også købe lidt mere professionelt udstyr. Det finder du nemt på nettet.

Birk findes i flere arter, hvoraf Dun-Birk (Betula pubescens) og Vorte-Birk (Betula pendula) er oprindelige og de mest almindelige i Danmark. Som spiseplante, bruges de begge på den samme måde:

  • bladknopper som krydderi
  • unge blade til salater, og som hakkede til mad
  • tørrede blade til te
  • tørrede, pulveriserede blade som fiberrig “grøn pulver” til madlavning
  • birkesaft tappes til drikke, og koges til sirup
  • bark fra yngre grene som “tyggegummi”
  • inderbark til te/suppe, og tørret som mel til brød. Barken samles om foråret fra mindre grene og kviste – eller du kan save en gren af og tage inderbark herfra. Jo større og ældre grenene er – jo grovere er barken.
  • Stykker af inderbarken skæres i strimler og koges som spaghetti. Kogetiden er er 15 til 20 minutter. Strimlerne vil da være næsten opløst i vandet – og de fleste af næringsstofferne derved også overført til vandet, som derefter kan drikkes som suppe.

Birkeblade indeholder masser af C-vitamin, mineraler og fibre. Birkesaft indeholder mange sunde næringsstoffer: bla. jern, magnesium, C-vitamin, kalium, frugtsyrer, aminosyrer, glukose, fruktose og calcium.