Kategori: Vilde spiselige planter

Udgivet den

Febernellikerod hurtig salve

Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.

Febernellikerod er ligeledes kendt for sin antibakterielle virkning.

Denne “hurtig salve” er udviklet i forbindelse med en slem tandpine – og den havde en virkelig god smertelindrende effekt.

Du skal bruge

  • Rødder fra Febernellikerod
  • Lidt vand
  • En Morter

Hak rødderne fint og kom dem i morteren. Bland en smule vand i og bearbejd rødderne til du har en sammenhængende paste/salve.

Brug salven direkte på det ømme sted.

 

Udgivet den

Vejbred salve

Vejbred er en af ​​de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til:

  • Loppe, hestebremser eller myggestik
  • Brændenældestik
  • Tør, sprukken hud
  • Ridser og små sår
  • Ru eller revnet hud
  • Udslæt og betændt hud
  • Blødgør og heler sårskorper
  • På kæledyr, hvis de har skorper, små sår eller irriteret hud

Det er utroligt nemt at lave plantesalver, selvom det tager lidt tid at arbejde sig igennem alle trin.

Jeg laver ofte mine salver på friske planter, men tørrer gerne lidt også, så jeg kan lave ekstra salve – også uden for plantens vækstsæson.

Det skal du bruge

  • Vejbredblade fra enten Lancetformede eller Bredbladede
  • Lille glaskrukke med låg
  • Olivenolie
  • Økologisk Carnauba voks (mellem 1:7 og 1:8 i forhold til olivenolien og, hvor blød du ønsker din salve)
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)

Pluk dine Vejbred-blade et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft (eller hæng dem til tørre et mørkt, tørt sted).

Kom dem i et rent glas med låg. Fyld glasset næsten helt op med Vejbred og hæld derefter olivenolie i glasset, så det dækker. Dette er din plante-infusion.

Sæt låg på og stil glasset et mørkt og køligt sted. Lad det stå i 4 uger og trække. Ryst gerne glasset nogle gange om ugen, så olien rigtig kan trække virkestofferne ud af Vejbreden.

Efter 4 uger kan du si olien fra planterne. Brug dit mousselineklæde og vrid klædet så du får det sidste olie ud af plantemassen. Kom nu olien i en metalskål og vej af, hvor meget olie du har.

Vej herefter carnuaba voks i og sæt skålen i et varmt vandbad. Rør rundt i salven til voksen er smeltet og hæld det på små glas- eller metalkrukker.

Når det er kølet af igen har du den lækreste Vejbred salve.

Tips: Vejbredblade kan bruges friske til alle ovenstående formål. Står du pludselig med et insektbid, et lille sår eller er du blevet brændt af en brændenælde, så find lidt vejbred og kom bladende direkte på det skadede sted.

Udgivet den

Sprødstegt febernellikerod

Denne udgave af sprødstegt febernellikerod er supernem og en vinder som lejrbålsmad.

Du skal bruge

  • 6 håndfulde blade fra febernellikerod, hakket
  • 2 hvidløgsfed, finthakkede
  • 2 håndfulde ramsløg (eller forårsløg), hakket
  • Smør til stegning
  • En smule sukker (kan udelades)

Smelt smørret i en stegepande og steg det pressede hvidløg i 30 sekunder. Hak febernellikebladene og ramsløgene og kom dem på stegepanden, og steg forsigtigt til de er sprøde. Du skal muligvis tilføje mere smør, da bladene kan absorbere ret meget.

Spis dem som de er eller server med krydret mad.

 

Udgivet den

Febernellikerod (Geum urbanum)

Meget almindelig overalt, hvor der er skyggefuldt, og står som regel stedsegrøn vinteren over. Navnet har den fået fordi rødderne smager i retning af nelliker. Bladende minder lidt om jordbærblade, der vokser i en roset.

Bladstilken har et dunet tre-fliget endeblad og derefter mindre enkelte modstående blade, der aftager i størrelse mod stængelbunden. Den blomster fra juni til august og får små gule blomster med 5 blomsterblade.

 

Du kan høste Febernellikerod hele året, men roden er faktisk bedst om vinteren. Du er sikker på der er Febernellikerod, hvis det dufter af nelliker, når du skraber lidt i overfladen på rødderne.

 

  • Bladene kan tilføjes til salater, smoothies, supper, gryderetter eller frituresteges, hvor de puffer lidt op. De har en mild og ret neutral smag.
  • Roden bruges som krydderi (ofte i likører og snaps), men kan så sandelig også anvendes i maden. Som du ville bruge nelliker. Den er bedst når den vaskes og bruges frisk men kan også tørres til opbevaring til senere brug. Den mister dog noget af sin intensitet men er stadig stærk nok til brug.
  • Frøene blev tidligere anvendt som erstatning for peber.

“Feber” hentyder til plantens tidligere medicinske anvendelse som febersænkende middel – p.g.a. indholdet af Acetylsalicylsyre. Dette betyder også, at den kan anvendes som smertelindrende.

Slægten Geum, omfatter høje mængder af tanniner og phenolsyrer og har derfor et højt antioxidantniveau.

 

 

Udgivet den

Vejbred (Plantago Major)

De mest almindelige vejbred hat enten lancetformede eller brede blade, der er tydeligt buestrengede.

Vokser langs stier og på åbne arealer. Meget udbredt, men de færreste kender til vejbreds helbredende og helende effekt både indvortes og udvortes.

Blade fra Vejbred kan høstes hele året.

Planten kan spises rå eller kogt og bruges tørret eller frisk.

  • Rå som tilskud til salater
  • De unge blade kan sauteres og de lidt ældre planter kan bruges hakket i brød eller boller, eller man kan servere den stuvet ligesom grønlangkål.
  • Frø til birkes på boller.
  • Sårhelende og kan sammen med sukker fjerne svie fra insektstik.

Vejbred er en god kilde til biotilgængeligt zink, calcium og beta-caroten.

Om foråret, når bladene er mere møre, kan de bruges i salater og strimles som sund pynt til enhver ret. Når de tilsættes smoothies, giver de klorofyl, som virker rensede og anti-inflammatorisk.

Senere på året foretrækker du måske at tilberede de hårdere blade. De kan tilføjes til stir fry eller blancheres som tilbehør. Husk at høste og tørre blade hele sommeren til vinterbrug, så de kan smuldres til bouillon eller supper.

Udgivet den

Tusindfryd (Bellis perennis)

Tusindfryd eller Bellis er almindelig i græsplænerne og klippede vejkanter, hvor den blomstrer ivrigt næsten hele året igennem.

Det er sådan en lille glad blomst og kan altid give et smukt islæt til dine retter.

Flere dele af planten kan bruges:

  • unge blade til salater eller kogte retter
  • blomsterknopper til supper og salater eller syltes
  • blomster og blomsterknopper som spiselig pynt til salater eller på brødet
  • blomster til te eller syltes

Tusindfryds blade bliver syrlige og bitre med alderen, og derfor er det bedst at samle kun de helt unge blade. De ældre blade kan dog bruges i mindre mængder fx i sammenkogte retter.

Udgivet den

Tidsel (Cirsium sp.)

Tidsel opfattes ofte som en stikkende ukrudt, men den er også en rigtig god spiseplante. Der findes flere tidsel-arter i Danmark, fx Ager-Tidsel (Cirsium arvense) Kær-Tidsel (Cirsium palustre), Lav Tidsel (Cirsium acaule), Lancet-Tidsel (Cirsium vulgare) og Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum). Alle kan bruges på den samme måde.

Rødderne kan samles tidligt på foråret eller sent på efteråret mellem plantens første og andet år, når de er fyldt med næring. Og de spidse blomsterhoveder har et spiseligt hjerte, hvis du har tålmodighed til at pille deres spidse rustning væk. (Den dyrkede artiskok er en tidsel fra den nært beslægtede slægt, Cynara.) Men min yndlingsdel af tidslen er den lange stilk.

  • unge blade og skud til salater og stuvninger
  • pæleroden rå eller tilberedt
  • stænglen rå eller tilberedt
  • blomsterbunden kan bruges “som artiskok”

Tidsel er rig på A-vitamin, C-vitamin, kobber, fosfor, kalium, jern, calcium og magnesium.

Tidselolie bruges af og til i madlavningen til salater og dressinger. Olien bliver udvundet af tidselfrø, og har et ekstraordinært højt indhold af flerumættede fedtsyrer.

Tidslens torne kan være temmelig irriterende, men heldigvis bliver de blødere ved kogning. Man kan også blende tidslen til en smoothie for at komme tornene til livs. Skal du bruge bladene rå kan du klippe tornekanten af med en saks.

 

Udgivet den

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hundrede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Mælkebøtte vokser i rigelige mængder i enge og haver og langs vejkanter. Den er let genkendelig og blev tidligere flittigt brugt som urtemedicin og er stadig populær i mad og drikke.

Hele planten er spiselig og kan spises rå, men på grund af nogle bitterstoffer bliver den ofte tilberedt på en eller anden måde.

Smagen på bladene minder lidt om ruccola.

  • unge blade til salater
  • ældre blade til stuvninger og supper
  • blomster til saft- og vin- og honning- og marmeladefremstilling
  • blomsterknopper rå eller kogt eller friteret
  • blomster og blade i bagværk
  • blade til pesto
  • frø males til mel
  • tørrede rødder til mel
  • rødder til stuvninger og supper
  • ristede rødder som kaffeerstatning

Mælkebøtte indeholder masser af calcium og A-vitamin, og også en god kilde til C-vitamin.

Derudover finder du E, K, B6, betacaroten, folat, thiamin, riboflavin, jern, kalium og mangan i mælkebøtte.

Rødder og blade fra mælkebøtten kan sankes hele året.

Udgivet den

Kløver (Trifolium sp.)

Kløver findes i flere arter, hvoraf de mest almindelige i Danmark er Hvidkløver (Trifolium repens) og Rødkløver (Trifolium pratense), som begge bruges på den samme måde.

Ofte kan du også finde kløveren i vintermånederne.

På trods af at Kløver godt kan spises rå, er den ikke let for mennesker at fordøje. Så skal man spise større mængder af kløver, er det bedst at koge eller stege den først.

  • unge blade til salater
  • blade til supper og stuvninger
  • blomster som spiselig pynt til salater osv
  • tørrede blomster til te
  • tørrede knuste blomster som tilsætning i mel
  • tørrede frø og frøbælger males til mel
  • rødder til stuvninger

Kløver er medlemmer af bælgplantefamilien. De er rige på antioxidanter og er blevet brugt af mange kulturer i traditionel medicin til at behandle betændelse i leddene og som et hostemiddel indeholder masser af protein.

Kløver er rig på sundhedsfremmende isoflavoner og polysaccharider, og de er en god kilde til kostfibre, C-vitamin og jern.

 

Udgivet den

Hvidmelet gåsefod – mælder (Chenopodium album)

Hvidmelet gåsefod er en et-årig plante, der tilhører amarantfamilien og er forfader til afgrøder som spinat og quinoa. Jeg kalder den for Nordens quinoa.

Den dukker op gennem hele vækstsæsonen, men med den stærkeste fremkomst om foråret. Den er kategoriseret som en tidligt fremspirende art, der begynder at dukke op i det helt tidlige forår. Samtidig har den en af ​​de længste vækstsæsoner af alt ukrudt, der er undersøgt. Den blomstrer fra juni til september.

Vores kroppe kan producere fjorten af de essentielle aminosyrer, men otte af dem skal findes i eksterne kilder. Hvidmelet Gåsefod er en af de værdifulde kilder.

 

 

 

  • Det hvide støv, der er til stede på hvert blad, består af mineralsalte fra jorden og er en indikation af dets mineralrige værdi. Har du sanket ved strand vil bladene ofte smage salt og udgør derfor en ganske nærende salterstatning eller tilsætning til retter!
  • Krydderier er lavet nemt ved at tørre bladene og blande dem med andre krydderier.
  • Bladene kan bruges ligesom spinat. De kan spises friske i salater, juiced, og tilsættes til alle opskrifter, der kræver greens. De spises dog bedst, når de er yngre; når bladene modnes med alderen, kan smagen ændre sig på grund af et forøget indhold af oxalsyrer
  • Jeg laver pesto af bladende – uhm
  • Frøene udgør en meget nærende fødekilde. De kan høstes om efteråret og males til korn og bruges som mel til brød eller umalede som quinoa.
  • En virkelig nærende måde at udnytte frøenes ressourcer er ved ikke at tilberede dem, men i stedet at spire dem til mikrogrønt.

Hvidmelet Gåsefod er fyldt med essentielle vitaminer og mineraler. For eksempel indeholder ca. 250 gr. Gåsefod ca. 73 procent vitamin A og 96 procent C-vitamin af dine anbefalede daglige kvoter. Det er også en fantastisk kilde til B-vitaminer, herunder thiamin, riboflavin, og niacin. Således indeholder de mere jern og protein end rå kål eller spinat, mere calcium og vitamin B1 end rå kål, og mere vitamin B2 end kål eller spinat.