Maj – en af de smukkeste tider på året. Mange planter blomstrer nu for at sætte gang i årets produktion af efterkommere – og mange af disse blomster er spiselige og pynter så flot på de fleste retter.
Nedenfor kan du nyde et lille potpourri fra haven på Alsbrogaard.
Jeg bruger dem både rå i salater, men jeg sylter dem også både til det salt og det søde køkken.
Se eksempler på dette her:
Vi har stadig lidt overvintrende gulerødder og pastinak i jorden i køkkenhaven. Rødderne har varierende størrelse (er det ikke også sådan i Jeres køkkenhave 😉 ) og i denne ret bruger jeg de små rødder (men du kan også sagtens bruge store rødder – så flækker du dem eventuelt bare eller giver dem lidt længere tid i oven)
Skyl (og flæk hvis de er meget tykke) rødderne på langs. Gerne med lidt top på hver halvdel. Læg dem i et ovnfast fad og fordel ahornsiruppen på oversiden. Vend dem godt rundt – og gentag dette undervejs i bagningen og lige inden servering.
Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er møre men stadig har lidt bid.
Skyl og hak skvalderkålsbladene fint og svits dem i smørret. Lad dem opsuge smørret. Rør nu melet godt i og lad det koge lidt under omrøring. Tilsæt havrefløden og rør godt op til det igen koger og lad det simre sammen. Smag til med salt og peber og tilfør eventuelt mere fløde eller vand hvis den bliver for tyk.
Fordel dekorativt stuvningen på en tallerken og læg rustikt rødderne ovenpå og dryp med lidt citronsaft. Pynt af med lidt blomster eller blade eller friske urter.
I Danmark er Gederams meget almindelig og kendt fra hele landet. Gederams ynder lysåbne voksesteder og gerne en svagt fugtig og sur bund med et højt indhold af næringsstoffer. Gederams skyder meterhøje blomsterstængler op og blomsterne åbner sig først nederst og senere helt i toppen. Som insektplante er Gederams helt suveræn. Den tiltrækker bier af alle slags, svirrefluer, sommerfugle og planten er desuden vært for larverne fra en af vores største natsommerfugle, Dueurtsværmer.
De spæde skud stikker nu op på heder, enge, i skovbryn og på kanter langs vandløb. De kan spises rå, sauteret eller dampet. Det bedste er, at selvom du klipper af skuddene, vil de vokse frem igen med det samme. Når du høster skuddene, skader det således ikke planten. På den måde kan du høste nogle til at spise nu og derefter lade dem vokse ud igen for at nyde blomsterne senere på sæsonen. De sødeste Gederamsskud er dem, der høstes, når bladene stadig er rødlige. Gederams kaldes også for fattigmandsasparges og er forårets første rigtige grøntsag!
Gederams er ikke bare endnu en smuk vild blomst. Alle dele af gederams er spiselige. De unge blade kan spises rå i salater eller sauteres i en stir fry eller steges sammen med andet grønt. Blomsterne og knopperne er smuk som pynt eller kan bruges til at lave gederamsgele eller saft.
På russisk hedder Gederams Ivan-tjaj og her laves ofte Ivan-te (eller Johannes-te). Den laves af friske gederamsblade, som fermenteres og tørres. Denne te blev brugt under verdenskrigene, men er stadig meget almindelig i Rusland. Den kan også bruges til at koge suppe på.
Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge kan blive helt sorte og er god til ammende kvinder.
Gederams vokser hurtigt i løbet af en typisk nordlig sommer, da timerne med dagslys strækker sig til mere end 18 timer om dagen. Som følge heraf er sæsonen for høst af skuddene meget kort, og du skal helst høste dem, før de bliver for høje og bitre. Hvis du bor på den nordlige breddegrad, så snyd ikke dig selv for at smage på unge gederamsskud.
De er ligeledes en god kilde til vitamin C og vitamin A
Tak birketræ!
I øjeblikket trækker birketræerne saft op igennem sine stammer for at sætte gang i den nye sæson af blade og vækst.
I saften fra birketræer finder du mange næringsstoffer, som kan give dig et rent vitaminboost – og lige nu – fra februar til slut april (når de første bladknopper springer ud), der stiger saften i birketræerne så meget at du kan tappe og drikke den.
Birkesaft indeholder alle de næringsstoffer, som birketræet skal bruge for at vokse. F.eks. fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. I gamle dage brugte man således også birkesaft i folkemedicinen og jeg forestiller mig at mange virkelig ville opleve forbedringer i helbredet ved at indtage birkesaft i det tidlige forår, hvor vinterforrådet måske har været småt og lavt på vitaminer.
Birkesaften kan også bruges til at brygge vin på og du kan koge den ind til en sirup. Dette kræver dog en del saft da birkesaft kun indeholder omkring 2 % sukker. Men det smager dejligt og er da et eksotisk indslag til desserten.
Hos os drikker vi den helst frisktappet – men du kan også fryse saften ned og tage den op efterhånden, som du ønsker at bruge den.
Birkesaft er en liflig og lokal nordisk specialitet med en meget fin, blød aroma, helt naturlig og let tilgængelig.
Frisktappet birkesaft kan drikkes lige fra træet, smager skønt og har sødlige undertoner. Stikker du næsen i tappespanden, kan du næsten dufte skovens muld og mærke forårets komme. Birkesaft smager dejlig friskt, og har mange fine raffinerede aromaer.
Inden du kaster dig ud i at tappe birkesaft, så gælder det igen om at sætte sig ind i metoden, så du ikke risikerer, at skade træet.
Birketræet skal have nogle “år på bagen” og være af en vis størrelse, for at være et godt tappetræ. Saftmængden er som regel afhængig af størrelsen på kronen. Et birketræ af passende størrelse giver typisk mellem 8 og 10 liter birkesaft om dagen, ældre træer kan du tappe helt op til 30 liter birkesaft om dagen.
Birkesaft smager så skønt, at også de insekter og dyr, der lever hvor dine udvalgte birketræer står, også gerne vil smage på din frisktappede birkesaft. Prøv selv at efterlade din tappespand uden låg nogle timer, så er det let at se, at det ikke kun er dig, der finder birkesaften lækker.
Derfor kan du kun rent fødevaremæssigt forsvare at tappe birkesaft i et helt lukket tappesystem.
Det rigtige birkesaft tapning udstyr kan let rengøres efter endt brug, og benyttes igen og igen.
Når du har boret hul til tapning af birkesaft:
Find birketappesæt af høj kvalitet her i forskellige tappesæt afhængigt af, hvor meget du ønsker at opbevare på køl og frost: Hjemmeproduktion.dk
Birkesaften kan opbevares på køl i ca. 5 dage.
Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.
Roden står således også i jorden hele vinteren og du kan høste den og bladene og gøre brug af dem året rundt. Både i maden og i dit skab med urtemidler.
Mange siger, at den bedste tid at høste mælkebøtterod er om efteråret, men i min bog er der ikke rigtig en forkert årstid at høste mælkebøtte (eller andre planter). De er der, når du har brug for dem 🙂
De fleste studier af mælkebøttens gavnlige effekter er dog ofte baseret på dele fra mælkebøtten under blomstringstiden.
Her skal vi kigge nærmere på mælkebøtterod tinktur.
Jeg bruger den ved fordøjelsesproblemer – især problemer med sure opstød/refluks – så kan du tage lidt mælkebøtterodtinktur inden dine måltider. Det vil hjælpe din lever og din galdeblære til at fordøje fedt fra maden bedre, hvilket også vil hjælpe dig til bedre at optage de gode fedtsyrer og de gode fedtopløselige næringsstoffer, såsom vitamin E og vitamin A.
Mælkebøtterodtinktur vil også hjælpe din bugspytkirtel og den vil hjælpe din mave til at producere mere saltsyre. Jeg ved at de fleste er af den opfattelse, at sure opstød/refluks skyldes for meget mavesyre – men efterhånden bliver det mere og mere kendt at det i virkeligheden skyldes for lidt mavesyre.
Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.
4 til 8 ml rodtinktur eller 10 til 15 dråber rodtinktur to gange om dagen – eller fordelt på hver af dine måltider.
Mælkebøtterod indeholder triterpener, herunder beta-amyrin, taraxol og taraxerol; steroler, herunder beta-sitosterol, stigmasterol, taraxasterol, homotaraxasterol; sukkerarter; cholin; inulin; pektin; glucosider; phenolsyrer; tyggegummi; harpiks; mineraler; og vitaminer. Identificerede syrer omfatter koffeinsyre, p-hydroxyphenyleddikesyre, chlorogensyre, oliesyre og palmitinsyre, og fedtsyrerne linolsyre og linolensyre; gallus- og ascorbinsyrer findes også. Den bitre smag tilskrives tilstedeværelsen af sesquiterpenlaktoner. Sesquiterpenlaktoner tilhører en gruppe af bioaktive stoffer med antibiotiske egenskaber, samt kræfthæmmende og immunstimulerende effekt.
Rumex er medlem af boghvedefamilien og er meget udbredt med ca. 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle. Her omtales kun nogle af de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
Det er opretvoksende planter med kraftige pælerødder. Bladene danner en grundstillet roset. De nye blade høstes nu fra marts måned og indtil de bliver for grove. Butbladet skræppe vil sætte nye små blade i efteråret.
Senere dukker blomsterne op. De er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød. Det er den tørrede blomst du kan høste, som boghvede.
I foråret dukker de nye friske blade op, som du kan bruge i salater og som spinat eller i kompot.
Almindelig syre og skovsyre kan du bruge bladene fra hele sæsonen.
Om efteråret skal du kigge efter de rødbrune frøstængler – de ses på lang afstand, og finder du Butbladet skræppe vil den sætte et nyt hold blade om efteråret – så søg rundt om bunden af planten for nye sprøde blade.
Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius)
Kruset skræppe (Rumex crispus)
Rødknæ (Rumex acetosella)
Almindelig syre (Rumex acetosa)
Rødknæ kan almindeligvis forveksles med Almindelig syre (eller havesyre). Almindelig syre er dog kendetegnet ved at den bliver noget større (op til 90 cm i højden med blade op til 10 cm i længden) tilstedeværelsen af en tydelig stik i midten af bladet og tilstedeværelsen af bladspidser i bunden af bladet, der har udvidet sig til brede vinger, der omgiver stilken.
Bladene på Rødknæ bliver 1-8 cm lange, glatte, varierende i form og består primært af tre blad-lapper. Den primære lap er lineær til ægformet og afsluttes i en spids for oven. De to sekundære lapper optræder i bunden af den primære lap og peger udad, hvilket giver et pilespidsformet udseende til bladene. Den har lange basale bladstilke og kortstilkede til fastsiddende blade på den øverste stilk. En hindeagtig kappe omgiver stilken over bladbunden.
Rød Havesyre (Rumex sanguineus) – denne kender du nok mest, som dyrket plante og meget populær som pynt.
Uhhhh alle de lækre vilde spiselige planter og urter pibler op af jorden… Spækket med vitaminer og mineraler og sand energi. Og hvorfor ikke bare kaste dig ud i den helt nemme og superlækre nydelse af de friske små spirer med smukke, smagfulde toasts.
Brug dit favoritbrød og kom lidt smør eller en god mayo på brødet. Drys med urter og eventuelt en smule salt. Spis… Mums
Et almindeligt syn sidst på vinteren og det tidlige forår er Rød Tvetand – en stærkt undervurderet plante og ofte overset som almindeligt ukrudt. Men Rød Tvetand en nærende og værdifuld vild spiselig plante. Hvis du finder dem i din baghave, skal du endelig ikke trække dem op. I stedet skal du høste et par af de nye blade og prøve dem i en wok ret eller frisk i en salat.
Rød Tvetand er en urteagtig blomstrende plante, der er hjemmehørende i Europa og Asien. Men også almindelig i hele Nordamerika. Den vokser i plantebede som ukrudt og den er en almindelig plante i vejkanter, på bebyggelser og markkanter – overalt hvor jorden er blevet forstyrret eller opdyrket. Den kan tåle både fuldt sollys og delvis skygge, og den kan vokse i den mindst frugtbare eller dårlige jord, men holder af en næringsrig bund. Som medlem af dødnældefamilien har den ikke brændende blade. Den har sæson fra marts til oktober.
Denne plante er let genkendelig på dens grønne, behårede blade med lilla toppe og lyserøde blomster. På trods af sit ydmyge udseende er Rød Tvetand en værdifuld vild spiselig og medicinsk plante.
Hele planten er spiselig
Bladene fra Rød Tvetand er meget nærende. De er en fantastisk kilde til vitamin C, A og K, såvel som jern, fibre og bioflavonoider. Desuden har disse blade også anti-inflammatoriske, antibakterielle og svampedræbende egenskaber samt vanddrivende, astringerende, svedende og rensende virkninger.
Kvikgræs er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter. Almindelig Kvik er et velkendt ukrudt. Jordstænglerne kan vokse 60 cm eller mere ud fra den oprindelige plante, og de kan findes ned i 20 cm dybde. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante.
Den er rig på kiselsyre, ligesom den indeholder jern, planteslim og A- og B-vitamin. Endelig virker den antibiotisk.
Rødder fra kvikgræs kan sankes hele året.
“For enhver menneskelig sygdom findes der et sted i verden en plante, som er kuren.”
Rudolf Steiner
