Alsbrogaards Planter

Udgivet den

Syrenmarmelade

Jeg er vild med denne marmelade. Selve syrenblomsten har en lille bitter smag, men bevarer sin skønne syren-aroma.  Så denne marmelade er nok min favoritmarmelade og giver vidunderlig spiseoplevelse <3

  • 1 citron
  • 125 g syrenblomster
  • 8 blade citronmelisse
  • 300 g sukker
  • 1 knivspids kanel
  • 4 dl koldt vand
  • ½ tsk agar agar

Vask citronen grundigt, riv citronskallen fint, og pres saften af citronen. Pisk vand og agaragar godt sammen. Hak citronmelissen fint og kom alle ingredienser i en gryde. Kog det i 9-10 min.

Hæld marmeladen på rene, skoldede glas, og lad den afkøle.

Udgivet den

Spiselige blomster – maj

Maj – en af de smukkeste tider på året. Mange planter blomstrer nu for at sætte gang i årets produktion af efterkommere – og mange af disse blomster er spiselige og pynter så flot på de fleste retter.

Nedenfor kan du nyde et lille potpourri fra haven på Alsbrogaard.

Jeg bruger dem både rå i salater, men jeg sylter dem også både til det salt og det søde køkken.

Se eksempler på dette her:

Syltede tusindfryd

Syrenmarmelade

 

 

Udgivet den

Bagte karamelliserede rødder med skvalderkålsstuvning

Vi har stadig lidt overvintrende gulerødder og pastinak i jorden i køkkenhaven.  Rødderne har varierende størrelse (er det ikke også sådan i Jeres køkkenhave 😉 ) og i denne ret bruger jeg de små rødder (men du kan også sagtens bruge store rødder – så flækker du dem eventuelt bare eller giver dem lidt længere tid i oven)

 

  • 12 små gulerødder (gerne  med top)
  • 12 små pastinakrødder (gerne med top)
  • 2 spsk ahornsirup
  • lidt saft fra Citron
  • 1 dl. skvalderkålsblade
  • 20 gr. plantesmør
  • 1 dl. havrefløde
  • 1 tsk hvedemel
  • Salt og peber
  • evt. lidt top eller kålblomst eller rapsblomster eller friske timianstilke til pynt

Skyl (og flæk hvis de er meget tykke) rødderne på langs. Gerne med lidt top på hver halvdel. Læg dem i et ovnfast fad og fordel ahornsiruppen på oversiden. Vend dem godt rundt – og gentag dette undervejs i bagningen og lige inden servering.

Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er møre men stadig har lidt bid.

Skyl og hak skvalderkålsbladene fint og svits dem i smørret. Lad dem opsuge smørret. Rør nu melet godt i og lad det koge lidt under omrøring. Tilsæt havrefløden og rør godt op til det igen koger og lad det simre sammen. Smag til med salt og peber og tilfør eventuelt mere fløde eller vand hvis den bliver for tyk.

Fordel dekorativt stuvningen på en tallerken og læg rustikt rødderne ovenpå og dryp med lidt citronsaft. Pynt af med lidt blomster eller blade eller friske urter.

 

Udgivet den

Gederams – Epilobium angustifolium – Nordens Asparges

I Danmark er Gederams meget almindelig og kendt fra hele landet. Gederams ynder lysåbne voksesteder og gerne en svagt fugtig og sur bund med et højt indhold af næringsstoffer. Gederams skyder meterhøje blomsterstængler op og blomsterne åbner sig først nederst og senere helt i toppen. Som insektplante er Gederams helt suveræn. Den tiltrækker bier af alle slags, svirrefluer, sommerfugle og planten er desuden vært for larverne fra en af vores største natsommerfugle, Dueurtsværmer.

De spæde skud stikker nu op på heder, enge, i skovbryn og på kanter langs vandløb. De kan spises rå, sauteret eller dampet. Det bedste er, at selvom du klipper af skuddene, vil de vokse frem igen med det samme. Når du høster skuddene, skader det således ikke planten. På den måde kan du høste nogle til at spise nu og derefter lade dem vokse ud igen for at nyde blomsterne senere på sæsonen. De sødeste Gederamsskud er dem, der høstes, når bladene stadig er rødlige. Gederams kaldes også for fattigmandsasparges og er forårets første rigtige grøntsag!

Gederams er ikke bare endnu en smuk vild blomst. Alle dele af gederams er spiselige. De unge blade kan spises rå i salater eller sauteres i en stir fry eller steges sammen med andet grønt. Blomsterne og knopperne er smuk som pynt eller kan bruges til at lave gederamsgele eller saft.

På russisk hedder Gederams Ivan-tjaj  og her laves ofte Ivan-te (eller Johannes-te). Den laves af friske gederamsblade, som fermenteres og tørres. Denne te blev brugt under verdenskrigene, men er stadig meget almindelig i Rusland. Den kan også bruges til at koge suppe på.
Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge kan blive helt sorte og er god til ammende kvinder.

Gederams vokser hurtigt i løbet af en typisk nordlig sommer, da timerne med dagslys strækker sig til mere end 18 timer om dagen. Som følge heraf er sæsonen for høst af skuddene meget kort, og du skal helst høste dem, før de bliver for høje og bitre. Hvis du bor på den nordlige breddegrad, så snyd ikke dig selv for at smage på unge gederamsskud.

De er ligeledes en god kilde til vitamin C og vitamin A

Udgivet den

En have i perfekt balance

En gammel praksis, der i væsentlig grad øger udbyttet af dine afgrøder ved at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og telluriske strømme (tellursyre strøm er en elektrisk strøm , som cirkulerer i jordskorpen) til at genskabe og forbedre jordens balance, blev allerede introduceret i 1749 af Abbe Nollett, igen i 1920’erne af Justin Christofleau og endnu engang 1940’erne af Viktor Schauberger.

Hvis du beslutter dig for at benytte denne gamle praksis skulle der ikke længere være behov for hverken pesticider eller gødning. (Her finder du måske også årsagen til, at viden og information om metoden er blevet undertrykt i årevis.) For alt du behøver er solen, skyerne, regnen, nitrogenet i luften og evnen til at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og tellurisk strøm.

En stor del af dette opnår du helt enkelt ved hjælp af atmosfæriske antenner, som du selv kan lave af materialer som træ, kobber og messing.

Når du sætter atmosfæriske antenner i din køkkenhave, vil de ikke blot øge udbyttet af dine afgrøder, men også beskytte mod både hård frost og varme. Det vil i væsentlig grad forhindre udtørring af jorden og dermed reducere behovet for kunstvanding. Det vil i stort omfang holde skadedyr væk, men til gengæld vil det tiltrække de vigtige insekter vi skal bruge til bestøvning. Og over tid vil den genskabte balance og energi og øgede magnetisme i din jord føre til flere næringsstoffer i det lange løb.

Hvordan laver du en atmosfærisk antenne?

Atmosfæriske antenner kan laves af træskafter fra byggemarkedet eller et stykke træ fra din baghave. Jo højere du laver antennen, jo større effekt og jo større bliver dine planter. Justin Christofleua anbefalede 2+ meter, men enhver højde vil give resultater. Det giver måske også af og til mening at lave dem kortere, som her, hvor jeg vil bruge dem i potter og de små højbede.

 

Du omvikler nu træskaftet med kobber eller messingtråde. Tråden skal vikles om i hele skaftets længde og gerne have en lille ekstra tråd foroven. Her har jeg blot omviklet blomsterpind på ca. ½ meter, som jeg vil benytte i potter og små højbede.

Du kan også eksperimentere med effekten ved at afslutte med at lave en fibonacci-spiral eller vortex op i luften, som nogle mener helst skal vende mod det magnetiske nord.

 

Eller du kan eksperimentere med at vikle med en kombination af ​​zink og kobber. Dette vil fungere som et batteri, når solen rammer antennen.

Herefter skal du grave antennen ned i jorden og lade Moder Natur udvirke sin magi. Har du lavet en antenne på 2+ meter så grav den omkring 15-20 cm ned i jorden.

Eksperimenter gerne og vær kreativ, prøv forskellige designs.

Kobberhaveredskaber versus jernhaveredskaber: Hvad vi aldrig er blevet fortalt

Da Victor schauburger studerede landbrug, lagde han mærke til, at kobber/messing/bronzeværktøjer ikke påvirkede/ødelagde jordens magnetisme.

Dette gjorde derimod værktøj lavet af jern. Han fandt, at jernværktøj mindskede jordens magnetisme og forårsagede tørkelignende forhold.

Værktøjer lavet af kobber/messing/bronze (kobberlegeringer) skabte jord af høj kvalitet med reduceret udtørring, hvilket samtidig reducerede arbejdsindsatsen fra jordbrugerens side 😉

Victor’s resultater gik tabt i 1950’erne. Modstanden fra kunstgødnings- og pesticidproducenter var for stor og deres propaganda mod Victor’s studier gik sjovt nok på at metoden ville give så meget mere udbytte, at priserne på afgrøderne ville gå ned og bønderne derfor ville tabe penge.

Producenterne fik hjælp til deres historie fra diverse officielle sider, hvor man sad med interesser i kunstgødnings- og pesticidbranchen. Herfra frarådede man direkte at bruge kobberværktøjer.

En ekstra fordel ved ikke at bruge jernværktøj er at snegle kun kommer, når der er store mængder jern i jorden. De kommer simpelthen for at rydde op. Når du bruger kobberværktøj eller atmosfæriske kobberantenner, forsvinder sneglene. Dette gør mig ekstra glad da jeg har været så ked af at måtte bruge alle mulige metoder for at slå de stakkels snegle ihjel.

Find kobberredskaber her

FAQ’s

Hvordan fungerer en atmosfærisk antenne og kobberredskaber?

Det ”udnytter” jordens naturlige atmosfæriske energi fra ​​vibrationer og frekvens (såsom regn, vind og temperaturudsving), magnetisme og telluriske strømme (elektrisk strøm, der cirkulerer i jordskorpen). Det genskaber balance i jordens energi, hvilket giver stærkere planter, mere fugt til jorden og reducerer skadedyrsangreb.

Når du genskaber balance, påvirker du alt i dine omgivelser og du vil tiltrække insekterne, fuglene og de vilde dyr. De mærker at her er et sted de kan heale. Mere og mere giver du mulighed for, at jord, planter og andet levende kan leve i den tiltænkte naturlige sunde balance og måde at interagere på.

Vidste du at der findes studier, som viser, at planter vokser bedre, når de udsættes for de særlige frekvenser, der findes i fuglenes sang?

I årevis har vi gjort det modsatte og i stedet skabt større og større ubalance. Derfor kæmper vi mere og mere mod tørke, frost, udtørring, udpint jord, skadedyr, plantesygdomme og meget mere.

Jeg behøver blot at sammenligne med køkkenhaven fra min barndom og det jeg oplever i dag i min egen køkkenhave…. Jeg husker f.eks. ikke Gulerodsfluer og svampeangreb på ærterne – men dette er noget de fleste både amatør- og professionelle plantedyrkere kæmper med i dag.

Kan jeg bare bruge et kobberrør i stedet for at lave en antenne?

Du kan bruge et kobberrør, men de bedste resultater kommer fra kobberspiraler. Kobberspolen udnytter bedre strømmen af ​​energi.

Virker atmosfæriske antenner på indendørs planter eller potteplanter?

Det fungerer også fantastisk på indendørs planter! En simpel spisepind omviklet med kobber kan bruges til at skabe din indendørs antenne.

Hvor høj skal antennen være?

Du kan lave dine atmosfæriske antenner lige så høje, som du vil. I gennemsnit vil antenner på 2 meter eller mere samle mest atmosfærisk energi.

Hvor mange kvadratmeter dækker en atmosfærisk antenne?

I gennemsnit kan en antenne på 2 meter dække omkring 20 m2.

Hvordan skal jeg dreje kobbertråden på min atmosfæriske antenne?

Det siges, at det kan være en god ide at tænke over, hvordan du drejer din kobbertråd på. Her er der altså nogle, som mener at hvis du bor på den nordlige halvkugle, skal du spole din antenne med uret.

Og hvis du bor på den sydlige halvkugle, skal du spole din antenne mod uret.

Men lav dine egne eksperimenter for, hvad der virker bedst.

Betyder kobbertykkelsen noget for den atmosfæriske antenne?

Enhver tykkelse af kobbertråd vil fungere, men eksperimentér gerne med tykkelsen på kobbertråden.

De fleste kobberlegeringer burde fungere (f.eks. messing og bronze), men vær opmærksom på, at der ikke tilsat bly til legeringen.

Jeg har fundet kobbertråd i forskellig tykkelse her

Og almindelig tynd “blomster” kobbertråd kan du finde i f.eks. Biltema

Atmosfæriske antenner og kobberredskaber repræsenterer en simpel løsning på at genskabe en naturlig balance og det maner effektivt enhver frygt for diverse mangeltilstande i jorden (bogstavelig talt 😊).

Udgivet den

Birkesaft

Tak birketræ!

I øjeblikket trækker birketræerne saft op igennem sine stammer for at sætte gang i den nye sæson af blade og vækst.

I saften fra birketræer finder du mange næringsstoffer, som kan give dig et rent vitaminboost – og lige nu – fra februar til slut april (når de første bladknopper springer ud), der stiger saften i birketræerne så meget at du kan tappe og drikke den.

Birkesaft indeholder alle de næringsstoffer, som birketræet skal bruge for at vokse. F.eks. fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. I gamle dage brugte man således også birkesaft i folkemedicinen og jeg forestiller mig at mange virkelig ville opleve forbedringer i helbredet ved at indtage birkesaft i det tidlige forår, hvor vinterforrådet måske har været småt og lavt på vitaminer.

Birkesaften kan også bruges til at brygge vin på og du kan koge den ind til en sirup. Dette kræver dog en del saft da birkesaft kun indeholder omkring 2 % sukker. Men det smager dejligt og er da et eksotisk indslag til desserten.

Hos os drikker vi den helst frisktappet – men du kan også fryse saften ned og tage den op efterhånden, som du ønsker at bruge den.

Birkesaft er en liflig og lokal nordisk specialitet med en meget fin, blød aroma, helt naturlig og let tilgængelig.

Frisktappet birkesaft kan drikkes lige fra træet, smager skønt og har sødlige undertoner. Stikker du næsen i tappespanden, kan du næsten dufte skovens muld og mærke forårets komme. Birkesaft smager dejlig friskt, og har mange fine raffinerede aromaer.

Inden du kaster dig ud i at tappe birkesaft, så gælder det igen om at sætte sig ind i metoden, så du ikke risikerer, at skade træet.

Birketræet skal have nogle “år på bagen” og være af en vis størrelse, for at være et godt tappetræ. Saftmængden er som regel afhængig af størrelsen på kronen. Et birketræ af passende størrelse giver typisk mellem 8 og 10 liter birkesaft om dagen, ældre træer kan du tappe helt op til 30 liter birkesaft om dagen.

Birkesaft smager så skønt, at også de insekter og dyr, der lever hvor dine udvalgte birketræer står, også gerne vil smage på din frisktappede birkesaft. Prøv selv at efterlade din tappespand uden låg nogle timer, så er det let at se, at det ikke kun er dig, der finder birkesaften lækker.

Derfor kan du kun rent fødevaremæssigt forsvare at tappe birkesaft i et helt lukket tappesystem.

Det rigtige birkesaft tapning udstyr kan let rengøres efter endt brug, og benyttes igen og igen.

Værd at vide om birkesaft tappe udstyr:

Når du har boret hul til tapning af birkesaft:

  • Tappehanen skal kunne isættes og udtages uden brug af værktøj
  • Tappehanen skal let kunne forbindes med tappeslangen
  • Tappeslangen skal være fleksibel og af en vis længde
  • Tappeslangen skal slutte helt tæt til åbningen i tappespanden
  • Tappespanden skal have helt tætsluttende låg eller tylle
  • Luk birketræet tæt til igen efter dig, når du er i naturen for at tappe birkesaft
  • Anvend ikke åbne spande og tappesystemer, som tiltrækker dyr og insekter
  • Stik ikke bare en slange i hullet, men anvend tætsluttende tappehane, for at undgå eksponering mod urenheder
  • Sav og bræk ikke grene af birketræet for at tappe; der giver adgang for svampeangreb i træet og forhindrer dig i at lukke træet efter brug
  • Beskyt den skønne frisktappede birkesaft mod lys og varme, så holder birkesaften længst og beholder sin fantastiske aroma

Find birketappesæt af høj kvalitet her i forskellige tappesæt afhængigt af, hvor meget du ønsker at opbevare på køl og frost: Hjemmeproduktion.dk

Sådan kan du tappe din egen birkesaft

  • Vælg de birketræer, der har en vis størrelse, jo større træ, jo mere birkesaft
  • Medbring din boremaskine til birketræerne, og hav det monteret med et rentgjort 10 mm. bor
  • ​Lokaliser et sted på stammen i højden ½ -1 meter fra jordoverfladen, hvor barken ikke er alt for knudret
  • Bor skråt opad i en vinkel på ca. 45 grader
  • Bor mellem 6-10 cm i dybden
  • Skyl boresmulden ud af hullet med en medbragt vandflaske, så det ikke havner i din tappespand
  • Birkesaften vil begynde at løbe fra hullet, hvis du er rettidigt ude
  • Efter du har forboret som anført, isættes tappehanen
  • Forbind tappehanen med din medfølgende slange, og før slangestykket ned i din birketappe spand
  • Tryk låget godt fast og forvis dig om, at den står plant. Nu flyder væsken stille til din spand
  • Se til spanden jævnligt, gerne en til to gange dagligt, afhængigt af, hvor stor en tappespand der er koblet på tappehanen
  • Efter endt aftapning skal hullet lukkes plant langs veddet med dyveler, for at sikre birketræets hurtig opheling

Birkesaften kan opbevares på køl i ca. 5 dage.

 

 

 

Udgivet den

Mælkebøtterod tinktur

Nu pibler det frem med en masse nye små skud. Også fra mælkebøtten. Den står faktisk hele vinteren med blade – men nu sætter den nye sæson i gang.

Roden står således også i jorden hele vinteren og du kan høste den og bladene og gøre brug af dem året rundt. Både i maden og i dit skab med urtemidler.

Mange siger, at den bedste tid at høste mælkebøtterod er om efteråret, men i min bog er der ikke rigtig en forkert årstid at høste mælkebøtte (eller andre planter). De er der, når du har brug for dem 🙂

De fleste studier af mælkebøttens gavnlige effekter er dog ofte baseret på dele fra mælkebøtten under blomstringstiden.

Her skal vi kigge nærmere på mælkebøtterod tinktur.

Jeg bruger den ved fordøjelsesproblemer – især problemer med sure opstød/refluks – så kan du tage lidt mælkebøtterodtinktur inden dine måltider. Det vil hjælpe din lever og din galdeblære til at fordøje fedt fra maden bedre, hvilket også vil hjælpe dig til bedre at optage de gode fedtsyrer og de gode fedtopløselige næringsstoffer, såsom vitamin E og vitamin A.

Mælkebøtterodtinktur vil også hjælpe din bugspytkirtel og den vil hjælpe din mave til at producere mere saltsyre. Jeg ved at de fleste er af den opfattelse, at sure opstød/refluks skyldes for meget mavesyre – men efterhånden bliver det mere og mere kendt at det i virkeligheden skyldes for lidt mavesyre.

Hvordan laver du mælkebøtterodtinktur

  • Vaskede, grofthakkede mælkebøtterødder
  • Vodka
  • Glaskrukke med låg

Fyld så meget grofthakket mælkebøtterod i glasset som du kan og hæld vodka på. Sørg for at glasset er fyldt helt op og at vodkaen dækker mælkebøtteroden. Kom nu et label på så du ved, hvad der i glasset og hvornår du har lavet det (dato). Lad det stå i ca. 6 uger og si derefter mælkebøtteroden fra. Kom tinkturen tilbage på glas eller på små pipetteflasker.

Hvor meget mælkebøtterodtinktur skal du tage

4 til 8 ml rodtinktur eller 10 til 15 dråber rodtinktur to gange om dagen – eller fordelt på hver af dine måltider.

Mælkebøtterod indeholder triterpener, herunder beta-amyrin, taraxol og taraxerol; steroler, herunder beta-sitosterol, stigmasterol, taraxasterol, homotaraxasterol; sukkerarter; cholin; inulin; pektin; glucosider; phenolsyrer; tyggegummi; harpiks; mineraler; og vitaminer. Identificerede syrer omfatter koffeinsyre, p-hydroxyphenyleddikesyre, chlorogensyre, oliesyre og palmitinsyre, og fedtsyrerne linolsyre og linolensyre; gallus- og ascorbinsyrer findes også. Den bitre smag tilskrives tilstedeværelsen af ​​sesquiterpenlaktoner. Sesquiterpenlaktoner tilhører en gruppe af bioaktive stoffer med antibiotiske egenskaber, samt kræfthæmmende og immunstimulerende effekt.

Udgivet den

Skræppe (Rumex)

Rumex er medlem af boghvedefamilien og er meget udbredt med ca. 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle. Her omtales kun nogle af de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Det er opretvoksende planter med kraftige pælerødder. Bladene danner en grundstillet roset. De nye blade høstes nu fra marts måned og indtil de bliver for grove. Butbladet skræppe vil sætte nye små blade i efteråret.

Senere dukker blomsterne op. De er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød. Det er den tørrede blomst du kan høste, som boghvede.

Spiselige anvendelser:

  • De nye blade giver en behagelig mild syrlighed til salaten, og de kan også bruges opvarmet.
  • Til let syrlige lemonader
  • Som syre til søde desserter
  • Frøene kan tørres og anvendes som boghvede og males til mel. Se mere her.

I foråret dukker de nye friske blade op, som du kan bruge i salater og som spinat eller i kompot.

Almindelig syre og skovsyre kan du bruge bladene fra hele sæsonen.

Om efteråret skal du kigge efter de rødbrune frøstængler – de ses på lang afstand, og finder du Butbladet skræppe vil den sætte et nyt hold blade om efteråret – så søg rundt om bunden af planten for nye sprøde blade.

Almindelige arter til køkkenet:

Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius)

 

 

 

 

Kruset skræppe (Rumex crispus)

 

 

 

 

 

 

Rødknæ (Rumex acetosella)

 

 

 

 

 

 

 

Almindelig syre (Rumex acetosa)

 

 

 

 

 

Rødknæ kan almindeligvis forveksles med Almindelig syre (eller havesyre). Almindelig syre er dog kendetegnet ved at den bliver noget større (op til 90 cm i højden med blade op til 10 cm i længden) tilstedeværelsen af ​​en tydelig stik i midten af bladet og tilstedeværelsen af ​​bladspidser i bunden af bladet, der har udvidet sig til brede vinger, der omgiver stilken.

Bladene på Rødknæ bliver 1-8 cm lange, glatte, varierende i form og består primært af tre blad-lapper. Den primære lap er lineær til ægformet og afsluttes i en spids for oven. De to sekundære lapper optræder i bunden af ​​den primære lap og peger udad, hvilket giver et pilespidsformet udseende til bladene. Den har lange basale bladstilke og kortstilkede til fastsiddende blade på den øverste stilk. En hindeagtig kappe omgiver stilken over bladbunden.

 

Rød Havesyre (Rumex sanguineus) – denne kender du nok mest, som dyrket plante og meget populær som pynt.

Udgivet den

Såkalender marts

Hver måned lægger vi vores forslag op til, hvad du kan så og forspire i den pågældende måned.

I dette indlæg finder du således vores forslag til, hvad du kan starte op i marts måned. Klik på linket nederst i opslaget.

Her finder du navnet på planten i kolonnen yderst til venstre. Dernæst kan du fra venstre mod højre se om frøet eventuelt skal lægges i blød inden spiring (typisk for bælgfrugtplanter). Du kan se om den skal forspires eller om du kan så den direkte på friland og den endelig placering/voksested (hvis det er en forspiret plante). Under bemærkninger kan du finde lidt forskellige ekstra oplysninger om planten, anvendelse, tips og tricks.

Læs også altid anvisninger på frøposen.

Næste år udvides hver måneds såkalender med nye forslag.

Husk også at vende tilbage for, at se såkalenderen for alle de andre måneder på året 🙂

Alsbrogårds såkalender – marts 2023

Udgivet den

Græskarfamilien

Mange tænker nok ikke over at agurk og græskar er samme familie, men jeg tror I alle kan se for Jer disse planter, som sætter lange kravlende ranker, med – oftest – smukke gullige blomster.

Under græskar hører udover agurken også squash (også kaldt zucchini eller courgette). Det er måske heller ikke ligefrem disse grøntsager, de fleste af os har i tankerne, når vi omtaler græskar i dagligdagen.

De går under betegnelsen sommergræskar. Fælles for sommergræskar er, at de er små, umodne græskar med en meget tynd skal, hvilket giver en forholdsvis kort holdbarhed. Nogle kan du lade vokse sig ret store, hvor de så også får en noget mere hård skal og dermed en længere opbevaringsholdbarhed.

Sommergræskar vokser hurtigt, og planterne giver typisk et meget stort udbytte, så det kan være svært at følge med, hvis man selv har dem i haven.

Vintergræskar er de græskar, som mange af os vil betegne som “rigtige” græskar, dvs. eksempelvis Halloween-græskar, Hokkaido-græskar og butternutsquash.

I såkalenderen for marts måned kommer jeg med forslag til nogle mindre kendte græskartyper, som til gengæld har en meget lang holdbarhed.

Vintergræskar er længe om at udvikle sig, og farven går gerne fra at være grøn til orange eller gullig, om end modne græskar også kan være grønne, hvide og stribede.

Vi starter de fleste græskartyper op allerede i marts måned for at sikre en god og udbytterig høst.

Du skal dog være meget forsigtig med ikke at sætte dem for tidligt ud, da de overhovedet ikke er glad for kulde. Græskar familien er en tropisk familie.

Mange af Jer har ¨måske hørt talemåden: Tomater til mors dag og agurker til fars dag.

Græskar, squash og agurker er insektbestøvede

Der sker ikke kun bestøvning i din egen have, bierne flyver over lange afstande (1–1,5 km) og er der græskar, squash og agurker i nabohaverne, er der risiko for bestøvning herfra.

Hvis man planlægger at tage frø af en bestemt sort, kan man isolere planten med overdækning med insektnet og selv lege bi med en lille pensel eller slippe insekter derind. Man kan også vælge bare lade dem krydse og se, hvad der kommer ud af det.

Sorter krydser dog kun indenfor arten

Der er flere græskararter og sorter af den enkelte art krydser med hinanden. Jeg har lagt en lille oversigt ind her nedenfor – men den indeholde ikke alle arter.

I 2021 dyrkede vi Butternutsquash, Black Beauty og Hokkaido. Denne kombination giver ingen risiko for krydsbestøvning da de tilhører hver sin sort.

Men sidste år dyrkede vi:

Custard White, Black Beauty og Baby Boo – som alle hører til Mandelgræskar-sorten

Hokkaido, Queensland Blue og Rouge Vif D’etempes – som begge hører til Centnergræskar sorten

Tromboncino og Butternutsquash – som tilhører Moskusgræskar slægten

Dette gjorde vi for at opleve vækst, smag og holdbarhed på forskellige typer, så vi kan udvælge vores favoritter i forhold til vores behov og ønsker og dyrkningsmuligheder.

Sortsoversigt:

Mandelgræskar (Cucurbita pepo)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
All green Bush mørk grøn 58 dage
Baby Bear (pumpkin) orange 105 dage
Black Jack mørk grøn 50 dage
Cocozelle lysgrøn 55 dage
Custard White ufo) hvid, fladrund x
Defender F1 mørkgrøn x
Diamant F1 grøn x
Gold Rush F1 guldgule 50 dage
Golden Zucchini guldgul 55 dage
Jack of All Trades orange 90–120 dg
New England Pie (pumpkin) orange 100 dage
Ronde de Nice grøn x
Storr’s Green F1 grøn 60 dg
Sunburst knald gul 52 dage
Sweet Dumpling hvid/grønstribet 100 dage
Table Dainty lys gul 57 dage
Tondo chiara di Nizza lys grøn 50 dage
Vegetable Marrow gul syltning
Vegetable Spagetti svagt gul 95 dage
White Bush gul syltning
Yellow Crookneck mørk gul 60 dage
Zapallito grøn/blåsort x
Zucchini Elite grøn x
Centnergræskar (Cucurbita maxima)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Atlantic Giant F1 (pumpkin) gul x
Blue Kuri (grøn Hokkaido) mat grøn 98 dage
Buttercup Burgess mørk grøn 95 dage
Delica F1 grøn x
Gele Centenaar gul x
Golden Hubbard rød orange 90 dage
Hokkaido, orange rød orange 92 dg
Kæmpemelon orangegul syltning
Køkkengræskar grøn x
Pompoen mørk grøn 95 dage
Rouge Vif D’etempes rød orange 110 dage
Turks Turban orange m. striber 95 dage
Gold Nugget lys orange 85 dage
Moskusgræskar (Cucurbita moschata)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Tromboncino lime grøn 58 dage
Early Butternut F1 x