Kategori: Vilde spiselige planter

Udgivet den

Vintersalat med friterede Judasøre

Jubiiieee det er Judas øre tid igen…! Og jeg har eksperimenteret lidt med tilberedningen af den og nåede frem til denne sprøde lækre vintersalat, hvor de bløde sjove svampe bliver friteret i olie. Du kan læse mere om Judasøre her.

Kunne du tænke dig at smage, så får du opskriften til 2 personer her:

 

 

  • 2 bøtter brøndkarse
  • 2 fine håndfulde Judasøre
  • 1 bakke østershatte
  • 1 dl. solbær (friske eller fra frost)
  • ½ spsk. balsamico
  • 1 spsk. ahorn sirup
  • 2 stilke frisk timian
  • 2-3 skiver daggammelt surdejsbrød (eller hvad du nu har)
  • 2 spsk. Imat creme fraiche (fra Oatly)
  • Skallen fra 1 citron
  • Salt
  • Olie til friturestegning
  • Plantesmør til stegning

Start med at sylte dine solbær: Kog balsamico, ahornsirup og timian op i en gryde og kom derefter solbærrene i. Vend rundt i 15 sekunder og hæld blandingen på et sylteglas og stil på køl.

Rens alle dine svampe og skær eventuelt store judasøre i lidt mindre stykker, men ikke for små, da de svinder en del ind under friteringen.

Skær det daggamle brød i firkanter på ca. 1×1 cm. Kom dem i en skål og vend dem i lidt olie og salt. Kom dem på en bageplade og bag dem sprøde i ovnen ved 180 grader. Tag dem ud og stil til side.

Skær også store østershatte i lidt mindre stykker. Skær dem på langs. Smelt smørret på en pande og læge dine østershatte på. Skru ned på næsten laveste blus og lad dine svampe braissere langsomt i smørret (10-15 minutter på hver side). Vend dem om på den anden side, når de er brunet af og har fået lidt karamellisering. Drys lidt flagesalt på, når de er ved at være færdige.

Riv halvdelen af citronskallen ned i din cremefraiche og bland godt sammen.

Varm din olie op i en lille gryde med låg. Når temperaturen har nået 140-150 grader kommer du dine Judasøre i. Afhængig af størrelsen på din gryde bør du dele friteringen op i et par omgange. Det er en god ide at sætte låget på gryden unden friteringen, da de små væskeholdige Judasøre kan finde på at sprænge under påvirkningen af varmen. Rør i dem et par gange undervejs og hold da grydelåget som et lille skjold ind mod dig selv. Når Judasørerne er helt sprøde og friterede tager du dem op med en hulske og lægger dem på fedtsugende papir og drysser med salt.

Nu er du klar til at samle din salat: Klip brøndkarsen af i lange stængler og fordel dem hen over midten af din tallerken. Lad det gerne se lidt vildt og tilfældigt ud 😉 Læg nu dine østershatte på så de stikker lidt skråt fra hver side af din bane med brøndkarse. Fordel herefter de syltede solbær og croutonerne og kom en spiseskefuld citrus-cremefraice i midten. Riv eller skær lange og meget tynde strimler citronskal hen over din cremefraice og pynt til sidst hele retten med de sprøde friterede Judasøre.

 

Udgivet den

Åben Blog

Alsbrogaards Planter har netop fejret 1 års fødselsdag og hvordan er det så gået?

Da jeg frisk og frejdig startede bloggen op sidste år – blev jeg allerede der advaret lidt om, at det kunne være svært at få en rentabel medlemsside til at fungere. Og det har jeg desværre måtte konstatere var korrekt.

Jeg aftalte med mig selv, at jeg ville give det 1 år – da jeg herefter skal forny adskillige kostbare abonnementer og licenser for at opretholde den oprindelige platform.

Og kort fortalt hænger indtægter og udgifter altså ikke sammen – og jeg ændrer derfor konceptet en smule.

Bloggen lukker ikke ned – men åbnes op og bliver et gratis opslagsværk for alle interesserede.

Jeg lægger stadig nye blogindlæg op, når jeg føler mig inspireret (og det gør jeg tit 😉 ) og har tid (og det håber jeg faktisk der bliver mere af fremover 🙂 ).

Jeg vil gerne sige 1 million gange tak til Jer der har støtte op og været betalende medlem af Alsbrogaards Planter! Jeg er dybt taknemmelig for Jeres support og interesse! I fik mig til at tro på, at al den viden jeg har samlet sammen over så mange år kan have værdi for andre.

Tak!

 

Udgivet den

Vild burger med friteret rensdyrlav

I denne opskrift er der masser af vilde planter og wauw-effekt – både hvad angår, smag, konsistens og visuel effekt…

Du skal bruge:

Svampe/bønnebøffer med inspiration fra Kirsten Skaarup (4-6 bøffer):

  • 100 g løg
  • 200 g svampe (gerne halvt champignon/halvt østershatte)
  • 1 dåse kidneybønner eller andre bønner (drænet vægt 240 g)
  • 3/4 dl olivenolie
  • 6 fed hvidløg
  •  3 spsk havre cremefraiche eller plantefløde
  • 1 ½ spsk loppefrøskaller
  • 50 g rasp
  • 50 g valnødder
  • 1 økologisk citron
  • 2 spsk tamari, salt, peber

Burger rub:

  • en håndfuld tørrede Karl Johan svampe
  • 10 enebær
  • 1 tsk salt

Burgerfyld:

  • 2 ½-3 ½ dl friske eller tørrede kantareller (tørrede opblødes natten over i vand)
  • 1½ dl friske eller tørrede Karl Johan svampe (tørrede opblødes natten over i vand)
  • 1 hakket løg
  • smør til stegning
  • Syltede agurker
  • Tjørnebærketchup – se opskrift her (fik du ikke lavet tjørnebærketchup i efteråret og kan du ikke finde nogle nu – så kan du f.eks. bruge tyttebærsyltetøj istedet)

Friteret rensdyrlav:

  • Hederensdyrlav – vaskes og renses og tørres ved 65 grader i ovnen i 8 -10 timer (kan du ikke få fat i rensdyrlav, så kan du benytte mos istedet)
  • olie til fritering
  • salt

Tilberedning:

Bøffer:

Skær løgene i både og svampene i skiver. Skyl bønnerne og afdryp dem. Svits hakkede løg, hvidløg og svampe i lidt olivenolie, til svampe og løg er bløde. Kom de svitsede svampe og løg, samt afdryppede bønner i en foodprocessor og blend det groft. Kom farsen over i en skål.

Pisk cremefraiche og loppefrøskaller godt sammen og rør det i farsen sammen med så meget rasp, at farsen bliver fast – men endelig ikke tør.

Hak valnødderne og rør dem i.

Smag farsen godt til med citronsaft, lidt reven citronskal, tamari, salt og peber.

Lad farsen hvile en times tid.

Tjek konsistens og smag til igen. Form 6-7 bøffer af farsen.

Burger rub:

Kværn de tørrede Karl Johansvampe, enebærrene og 1 tsk. salt i en morter, indtil det er blevet reduceret til groft pulver. Dæk begge sider af burgerne med rub’en.

Burgerfyld:

Varm en stegepande op og tilsæt en lille smule plantesmør eller margarine. Skær kantareller og Karl Johansvampe i mindre stykker, og steg dem med løgene.

Tag svampe- og løgblandingen op af panden og steg nu burgerne med plantesmør for svag til medium varme 10-15 minutter på begge sider.

Friturestegt rensdyrlav:

Rensdyrlav vaskes og renses og tørres ved 65 grader i ovnen i 8 -10 timer.

Umiddelbart før servering friteres det tørrede rensdyrlav i 150 grader varm olie til det er sprødt.

Placer det på fedtsugende papir og drys med en smule salt.

Saml din burger

på mørkt rugbrød derefter syltede agurker, så burgerbøf, svampe/løg, tjørnebærketchup og sprød friteret hederensdyrlav.

Udgivet den

Rensdyrlav

Rensdyrlav dækker over 6 arter herhjemme, hvoraf hede-rensdyrlav er den mest almindelige og som regel den vi bruger i juledekorationer.

Laver består af mindst en svamp og en alge, der har indgået et samarbejde, hvor algerne udfører fotosyntesen og leverer sukkerstoffer til svampen.

Det kan ligne mos, men mosser er ofte meget mere ”våd” end laver. Rensdyrmos ligner en lillebitte skov af lysegrønt rensdyrgevir, der vokser i totter. Den bliver omkring 8 cm høj.

Hvor og hvornår:

Hederensdyrlav er faktisk den vigtigste fødekilde for rensdyr og de kan heldigvis finde den hele året og er den mest almindelige danske rensdyrlav.

Du finder den på ekstremt næringsfattigt og lysåben jord. Derfor finder du hederensdyrlav i de fleste klitheder.

Tip: Hederensdyrlav vokser også i granplantager og her har du et sikkert findested for kantareller.

Som føde for mennesker:

Mennesker i Skandinavien har i sult-perioder også benyttet rensdyrlav. Her har man f.eks. pulveriseret det og blandet det med mel.

Hos grønlændere , inuitter i Nordamerika og blandt folk i Sibirien har de været kendt, at man spiste rendyrlav.

Rensdyrlav har været brugt som mad og medicin, så længe der har været mennesker.

Da det er ret sejt og fibrøst, er dette en vild spiselig plante, der egner sig til iblødsætning, simreretter og langvarig stuvning.

Du kan også male laven sammen med andre fødevarer som nødder, tørret frugt og krydderier for at lave energikugler – ligesom det kan bruges som fortykningsmiddel , meget ligesom tang.

Den danske Michelin Restaurant, Noma, indførte for alvor laven i New Nordic Cuisine ved at friturestege den i cirka 10 sekunder. Smagen er som svampe og lidt jordagtig, og konsistensen er super let og sprød. Drys en smule salt på toppen og du har en sprød, luftig, umami chips, der kan anvendes på utallige spændende måder. Se mit forslag til en Vild burger her.

Brug dem også i det søde køkken. Frituresteg dem f.eks. i form af en kugle og dyp dem derefter i mørk chokolade. Du har nu en superspændende ”skov-chokolade” (lidt som en super fin ris-sprød kage), som du kan pifte din dessert op med. Server den til is, kage, custard…

Medicinske anvendelser:

Som symbionter af svampe og alger har disse lav både nogle af svampenes immunbeskyttende og antimikrobielle egenskaber og nogle af algenes antioxidantegenskaber.

Anvend f.eks. både frisk og tørret som te.

Denne lav har historisk især fundet anvendelse mod nyresten. Du kunne sige, at dette har en vis logik, når man tænker på, at den kan leve på en sten.

Denne forudvidenskabelige måde at definere en plantes signatur på kaldes for ”Signatur Doktrinen” – eller ” The Doctrine of Signatures” (DOS)

Doctrine of Signatures (DOS) benyttes over hele verden. DOS er grundlæggende en mnemonisk (husketeknik) og er derfor overordentlig værdifuld i traditionelle kulturer.

De fleste forskere afviser det, som en “primitiv” eller “forvidenskabelig” idé. Trods dens lange historie har doktrinen dog kun haft lidt kritisk gennemgang.

Du kan læse mere om DOS her.

 

Udgivet den

Vilde spiselige rødder og knolde

Mens bladgrønt er velsmagende og den perfekte godbid om foråret efter en lang vinter på lagret mad, er rødderne og knoldene der, hvor de rigtige kalorier findes i denne kolde periode. Disse stivelsesholdige dele af planterne er her, hvor de opbevarer deres næring (og sukkerarter) til den næste vækstsæson.

Du finder mange flere kalorier i kartofler end salat fra haven, og det samme gælder, hvis du samler vilde rødder.

Der findes også masser af giftige rødder og knolde, så vær forsigtig og lær at kende dine rødder.

I efteråret visner de flerårige planters overjordiske dele nemlig bort, og al energien gemmes i de underjordiske stængler og rødder. Der er en hel del spiselige rødder, men det kræver lidt øvelse at lære at genkende planterne når de er ved at visne ned, eller når de skyder op om foråret. Rødder fra toårige planter skal indsamles når de visner bort efter det første år, eller når de kommer frem det andet år. Når planten blomstrer, er al rodens næring opbrugt, så det er altså nødvendigt at være i stand til at identificere planterne ud fra blade, stængler, duft, voksested og rodens udseende. Flerårige planters underjordiske dele kan ligeledes indsamles fra efterår til forår.

Rødder er næringsrige og mættende, og derfor vigtige.

Er du ny i vilde rødder, så kan du i princippet høste dem, når de stadig står med blade/grønt og kan genkendes – skære dem i skiver og tørre dem og dermed gemme dem til senere.

Her er en række planter hvis underjordiske dele kan spises:

  • Burre (Arctium lappa)
  • Cikorie (Cichorium intybus)
  • Daglilje (Hemerocallis sp.)
  • Dunhammer (Typha latifolia)
  • Horsetidsel (Cirsium vulgare)
  • Hyrdepung (Capsella bursa-pastoris)
  • Peberrod (Armoracia rusticana)
  • Sankt hansurt (Sedum telephium)
  • Vild gulerod (Daucus carota)
  • Vild pastinak (Pastinaca sativa)
  • Vilde løg, ramsløg (Allium, forsk arter)
  • Mælkebøtte (Taraxacum, forsk. arter)

 

Burrerod er sorte og som regel som en meget lang gulerod, men på grund af den stenede jord, den normalt vokser i, kan de blive kløvede eller forkrøblede. Rødderne smager lidt som en mellemting mellem sød kastanje og pastinak.

 

Cikorierod er traditionelt brugt som kaffeerstatning eller som te, men kan også spises rå, når du har skrællet dens hårde ydre lag af, eller den kan rives i salater eller koges og moses som kartofler. Du kan også stege roden i en pande over åben ild som skumfiduser for at lave en velsmagende godbid kaldet cikoriekaffe. På grund af dens jordagtige, bitre smag, kan du prøve at blande cikorierod med søde grøntsager som gulerødder, zucchini eller butternut squash, før du bruger det alene i opskrifter. Lidt rækker langt, så smag til undervejs, så du undgår at fuldstændig overdøve andre smage i din ret.

 

Dagliljer er egentlig ikke liljer. De er ‘hemerocallis’ og vokser fra jordstængler, mens liljer vokser fra løg. Liljer kan ikke spises, mens dagliljer er spiselige. Det er en vigtig sondring, fordi liljer er giftige. Spiser du dem rå smager de lidt som radiser. Og ellers kan du bage dem i ovnen med lidt olie og krydderier eller du kan tilføje dem i dine gryderetter.

 

Dunhammer har et vidt forgrenet net af stivelsesrige underjordiske stængler og rødder, og så er de nemme at få fat på hvis søbunden er blød; Tag fat på planten så langt nede du kan og rok frem og tilbage indtil du får den fri. Ofte vokser mange dunhammer sammen, nogle steder i store mængder. Roden kan tørres og stødes til nærende mel. Unge skud kan tilberedes som asparges, men kræver længere tilberedningstid end asparges for at gøre dem møre. Tilsæt dem i suppen hen imod slutningen af ​​tilberedningen, så bevarer de en forfriskende sprødhed. De er fremragende i stir fry’s og fremragende i stort set enhver sammenhæng.

 

 

Her omkring er det ikke så svært at finde en tidselplante, og vores hovedsort er almindelig tyretidsel (Cirsium vulgare). Roden er spiselig, og smager, som burrerod bare bedre. P.S. Alle tidsler er spiselige.

 

 

 

 

 

Hyrdepung: Roden kan tørres og males og bruges som ingefærerstatning.

 

 

 

Peberrod

 

 

 

 

Vild gulerod er en 2-årig plante, der rigtig sætter rod det første år, og sender en blomsterstilk op og går i frø det andet år. Første års rødder høstes bedst om foråret eller efteråret, hvor de er mest møre. Andet års rødder bliver trævlede og træagtige, når planten går i blomst.

 

 

 

Vild pastinak kan du læse mere om her.

 

 

 

 

 

 

Vilde løg findes der flere arter af. De fleste haveejere har prydløg af en eller anden slags i haven. De hedder prydløg fordi de er smukke, men de kan altså også alle sammen spises. Hele Allium slægten er både spiselig og dejlig. De smager enten af hvidløg, løg eller noget midt imellem. Ramsløg kender de fleste efterhånden, men vi har også skovløg, der minder om en lille porre. Skovløg kaldes også for både strandløg og vildløg og ”fattigmandsporre”. Når du sanker løg skal du kunne dufte løget.

 

 

Mælkebøtte

 

 

 

 

Sankt Hansurt

 

 

 

 

 

Rødder af Sankt hansurt og mælkebøtte er bitre; det hjælper at snitte dem i skiver og koge dem i to hold vand. Desuden hjælper det at blande dem med andre fødevarer, f.eks fede fødevarer og frugt, på den måde blive smagen delikat. Fedt og syre udligner det bitre. Æbler og rønnebær giver f.eks. god smag til bitre planter.

 

 

Udgivet den

Hvorfor figner?

De modne, saftige og lækre friske figner er ved at være uden for sæson her i Danmark, så hvorfor skrive om figner nu?

Jo – du finder stadig både blade og de grønne umodne figner på træet og begge dele har stor næringsmæssig og medicinsk værdi.

Figner er en rig kilde til vitaminer, mineraler og fibre med mange sundhedsmæssige fordele. Friske og tørrede figner er traditionelt blevet brugt som naturmedicin til behandling af mange lidelser, og videnskabelig forskning understøtter mange af de sundhedsmæssige fordele ved figner. Du kan også lave en sund figente ved at tilsætte figenblade i varmt vand. Du kan bruge figner til at hjælpe med at lindre forstoppelse, forbedre fordøjelsen, sænke blodtrykket og endda håndtere symptomerne på diabetes.

Friske figner er en lækker snack, der er lav i kalorier og høj i næringsværdi. Figenskindet er også spiseligt, men sørg for at vaske det godt, hvis din figen ikke er økologisk.

 

 

 

Tørrede figner er meget sunde og kan endda indeholde flere næringsstoffer end de friske varianter. Det er ikke kun figner, der er gode for både mænd og kvinder. Figenblade har anti-diabetiske egenskaber og figenmælk (saften fra figenplanten) har antivirale egenskaber, der kan hjælpe med at fjerne vorter.

Hvad er figner?

Det botaniske navn for figner er Ficus carica L. Figner vokser traditionelt i Middelhavsområdet og det sydvestlige Asien og er blevet dyrket i tusindvis af år.

Fordelene ved figner skyldes deres høje indhold af polyfenoler – plantebaserede, naturligt forekommende antioxidanter. Friske og tørrede figner er også en vigtig kilde til phenolforbindelser, som kan hjælpe med at forebygge mange kroniske sygdomme.

Friske figner er normalt tilgængelige mellem juli og september, men du kan købe tørrede figner hele året rundt.

Næringsværdi

Figner er en vigtig kilde til fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Faktisk indeholder figner flere kostfibre end nogen anden frisk eller tørret frugt. En portion figner (3-4 figner) kan give dig 20% ​​af dit anbefalede daglige indtag af fiber.

Næringsindholdet i en mellemstor frisk figen (50 g) er bl.a.:

  •     37 kalorier
  •     1,4 g fiber
  •     9 g kulhydrat
  •     18 mg calcium
  •     0,18 mg jern
  •     116 mg kalium
  •     0,07 mg zink
  •     1 mg C-vitamin
  •     2,4 mcg vitamin K (phylloquinon)
  •     0,05 mg vitamin B6

Tørrede figner er også en rig kilde til vitaminer og mineraler og indeholder gram for gram flere vitaminer og mineraler end friske figner.

De mange sundhedsmæssige fordele ved friske og tørrede figner skyldes deres høje niveau af antioxidanter. Normalt siger man, at “tørrede frugter har antioxidanter af overlegen kvalitet, hvor figner og tørrede blommer er de bedste”. Og figner er altså en god kilde til phenol-antioxidanter og næringsstoffer og et meget højt indhold af fiber.

Forskning har også vist, at figensirup (figenfrugtkoncentrat) indeholder phenolforbindelser og flavonoider. Disse antioxidanter har rensende egenskaber mod frie radikaler og kan beskytte celler mod DNA-skader.

Sundhedsmæssige fordele ved figner

Lad os kigge nærmere på, hvordan indtagelse af friske figner, tørrede figner, figenmælk eller figenbladste kan gavne dit helbred.

Figner kan behandle forstoppelse

En af de mest almindelige fordele ved at indtage figner er at forbedre din fordøjelse og lindre forstoppelse.

Det høje fiberindhold i figner gør dem til et godt middel mod fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse. Figner hjælper med at øge vandindholdet i afføringen, som har den effekt, at det forkorter den tid, det tager afføring at passere gennem fordøjelsessystemet.

En fremragende måde at forbedre din fordøjelsessundhed på er at lægge tørrede figner i blød natten over i lidt vand. Spis frugten og drik figenvandet om morgenen for at afhjælpe forstoppelse og forbedre din fordøjelse.

Figner kan hjælpe med at regulere blodtrykket

Regelmæssig indtagelse af friske eller tørrede figner kan hjælpe med at lindre nogle symptomer på hypertension.

Forbindelser i figner har en effekt på det kardiovaskulære system, der hjælper med at sænke blodtrykket. En undersøgelse viste, at ekstrakter fra figenblade kan have en betydelig blodtrykssænkende effekt. I slutningen af ​​artiklen finder du en opskrift på figenbladste.

Også selve fignen kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Dette skyldes, at de indeholder en stor mængde kalium. 5 små friske figner (40 g hver) indeholder omkring 460 mg kalium og kalium er et vigtigt mineral, der sænker blodtrykket.

Figenbladste kan hjælpe med at håndtere diabetes

Det kan gavne dig, regelmæssigt at drikke te lavet af figenblade, hvis du lider af diabetes. For at lave figenbladste, som hjælp til at håndtere diabetes, skal du blot koge figenblade i vand i mindst 15 minutter.

Forskning i figenbladsekstrakter har fundet ud af, at de indeholder forbindelser, der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og forskere fandt ud af, at figenbladsekstrakt udøver en hypoglykæmisk virkning og har en insulinlignende effekt.

Andre undersøgelser af de fordele figenbladsekstrakt kan yde til mennesker med diabetes har vist, at det også kan hjælpe med at håndtere andre diabetessymptomer. For eksempel kan figenbladsekstrakt hjælpe med at undertrykke betændelse og virke på samme måde som stoffet diclofenac – et populært antiinflammatorisk middel. Ligeledes har undersøgelser vist, at figenbladsekstrakter kunne forhindre vaskulære komplikationer ved diabetes.

Den amerikanske diabetes forening ”American Diabetes Association” anbefaler at spise frisk frugt som figner, blåbær, dadler og æbler for at mindske risikoen for type 2-diabetes.

Figner kan have antibakteriel og anti-svampeaktivitet

De sundhedsmæssige fordele ved figner strækker sig også til at have antibakterielle og anti-svampe egenskaber.

For eksempel fandt en undersøgelse, at ekstrakter fra figenblade var kraftige nok til at dræbe visse stammer af bakterier og forskerene foreslog, at figenbladekstrakt kunne bruges som et naturligt antibakterielt middel mod orale bakterier.

En anden fordel ved figner findes i de terapeutiske forbindelser, der findes i figenmælk, som er den mælkeagtige saft fra figentræet. Videnskabelig forskning har afsløret, at figenmælk har antimikrobiel aktivitet mod svampestammer som f.eks. Candida albicans.

Figner kan afhjælpe parasitter

En anden af fordelene ved figenmælk er de antiparasitære egenskaber.

Således kan figenmælk afhjælpe uønskede tarmparasitter. Forskere har opdagede, at forbindelser i figenmælk har en anthelmintisk (antiparasitisk) virkning. Frisk mælk fra figenplanter hjalp med at dræbe intestinale piskeorme (Trichuris), rundorme (nematoder) og bændelorm (cestoder).

Figenekstrakter kan hjælpe din lever

Figner indeholder medicinske forbindelser, der kan hjælpe med at holde din lever ved godt helbred.

Grunden til, at figner er gode for din lever, er, at de indeholder antioxidanter som phenolforbindelser. Forskning har vist, at disse kemikalier har en beskyttende effekt på leveren og kan beskytte mod oxidativt stress.

Andre undersøgelser har afsløret, at præparater, der indeholder figenbladekstrakter, hjælper med at reducere inflammation og beskytter celler i leveren mod skader.

Figner kan hjælpe med at styrke knoglerne

Regelmæssig indtagelse af friske figner er en fantastisk måde at hjælpe med at fremme knoglesundhed og hjælpe med at forhindre osteoporose.

Tørrede og friske figner indeholder vitaminer og mineraler, der er afgørende for knoglesundheden. Calcium, kalium, fosfor, kobber, jern og vitamin A findes i rigt mål i figner og er alle nødvendige for sunde knogler.

Forskning offentliggjort i 2014 rapporterede, at tørrede figner indeholder mange af de nødvendige mikronæringsstoffer, der kan hjælpe med at forhindre osteoporose. For eksempel indeholder figner også en forbindelse kaldet Strontium, som fremmer god knoglesundhed og øger knogledannelsen.

Faktisk bruges strontiumtilskud nogle gange til at behandle postmenopausal osteoporose.

Ekstrakter fra figner hæmmer også visse typer knogleceller, der kan nedbryde knoglevæv. Forskere mener således, at figner og figenekstrakter kan hjælpe med at forhindre tilstande, der påvirker knoglesundheden som osteoporose og leddegigt.

Figenmælk kan hjælpe med at slippe af med vorter

Den mælkeagtige saft fra figner og figentræet indeholder antivirale egenskaber, så at påføre figenmælk på vorter hjælper med at fjerne dem.

Folk i Mellemøsten og Asien har traditionelt brugt saften fra figentræer til at fjerne vorter. Påfør i ca. 6 uger for at opnå succes uden nogen bivirkninger. Faktisk har en undersøgelse konkluderet, at kryoterapi (frysning) kun er lidt mere effektivt end figenmælk til behandling af vorter.

 

Du kan også fjerne vorter ved hjælp af æblecidereddike/æbleeddike. Se hvordan du laver dine egne eddiker her.

Andre fordele ved udvendig brug

Ekstrakter fra figenblade har også vist sig at være effektive til behandling af forkølelsessår forårsaget af herpes simplex-virus (HSV-1).

Nogle mennesker påfører den mælkeagtige saft fra figner og figentræer direkte på huden for at behandle sår og irriteret hud.

N.B. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken.

Tørrede figner kan hjælpe med at forhindre anæmi (blodmangel)

Tørrede figner kan hjælpe med at øge hæmoglobinniveauet.

En undersøgelse konkluderede, at tørrede figner er nyttige til at forbedre hæmoglobinniveauet i blodet og dermed afhjælpe anæmi.

Det anbefales til folk, der lider af jernmangelanæmi, at tilføje figner til deres kost, da figner er en god kilde til jern. Lær at blive fortrolig med disse jernmangelsymptomer og hvordan du naturligt øger jernniveauet i dit blod.

Figenekstrakter kan have anticancer egenskaber

Forskning har vist, at visse ekstrakter fra figenplanten har anticancer egenskaber.

Ekstrakter fra figenharpiks har hæmmende virkninger på kræftceller for at forhindre dem i at sprede sig.

Andre undersøgelser har afsløret, at figenmælk kan hjælpe med at hæmme spredningen af ​​kræftceller hos mennesker uden at påvirke de raske celler.

Selvfølgelig skal der forskes mere i at bruge figenekstrakter til behandling af kræft. Det anbefaler at nyde en velafbalanceret, sund kost for at hjælpe med at reducere din risiko for kræft. Dette inkluderer at spise fuldkorn og masser af frugt og grønt, der alt i alt har potentiale til at bekæmpe kræft.

Figner til forbedring af hjertesundheden

I dyreforsøg har figenblade vist sig at sænke niveauet af triglycerider.

Når dine triglyceridniveauer er for høje, har du større chance for at få et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Figner kan hjælpe med at lindre luftvejsinfektioner

At drikke figensaft hjælper med at lindre tør hoste, ondt i halsen og hjælper med at slippe af med overskydende slim.

Figensaft: Kog to figner (gerne økologiske) med en halv kop vand i et par minutter, og drik væsken flere gange om dagen.

Bivirkninger af figner

Figner er en lækker saftig frugt, der kan indgå i en sund naturlig kost. Der er generelt ingen bivirkninger, når man spiser figner i normale fødemængder. Nogle mennesker kan have en hudallergi overfor figenmælken. Benyt i så fald handsker, når du høster fignerne.

Hvordan man laver figenbladste

Udover at opnå fordelene ved figner ved at spise dem friske eller tørrede, kan du lave din egen figenbladste.

Hvis du har adgang til friske figenblade, kan du lave din egen lækre te af figenblade på denne måde:

  •     Vask og hak et stort figenblad.
  •     Læg en stor teskefuld friske hakkede blade i en kop.
  •     Hæld kogende vand over bladene og lad det trække i 10 minutter.
  •     Si figen-teen over i en anden kop og tilsæt en teskefuld sirup eller honning efter smag.
  •     Slap af og nyd fordelene ved figenbladste.

Find en opskrift på syltede grønne figner her.

Udgivet den

Sundhedsmæssige fordele ved Tjørnebær

Tjørnebær er små frugter, der vokser på træer og buske, der tilhører Crataegus-slægten.

Slægten omfatter hundredvis af arter, der almindeligvis findes i Europa, Nordamerika og Asien.

Disse næringsrige bær har en syrlig, syrlig smag og mild sødme. De varierer i farve fra gul til mørkerød.

I hundredvis af år har folk brugt tjørnebær som et urtemiddel mod fordøjelsesproblemer, hjerteproblemer og forhøjet blodtryk. Faktisk har bærret været en vigtig del af traditionel kinesisk medicin siden mindst 659 e.Kr.

Her får du 8 sundhedsmæssige fordele ved Tjørnebær:

  1. Fyldt med antioxidanter

Tjørnebær er en rig kilde til polyfenoler, som er kraftfulde antioxidantforbindelser, der findes i planter.

Antioxidanter hjælper med at neutralisere ustabile molekyler kaldet frie radikaler, der kan skade din krop, når de er til stede i høje niveauer.

Frie radikaler kan komme fra visse fødevarer. Du kan også have højere niveauer af dem som følge af eksponering for miljøgifte såsom luftforurening og cigaretrøg.

Polyfenoler er forbundet med adskillige sundhedsmæssige fordele på grund af deres antioxidantaktivitet, herunder en lavere risiko for:

  •     nogle kræftformer
  •     type 2 diabetes
  •     astma
  •     nogle infektioner
  •     hjerteproblemer
  •     for tidlig aldring af huden

  1. Anti-inflammatoriske egenskaber

Tjørnebær (og blade) kan have antiinflammatoriske egenskaber, der kan forbedre dit helbred.

Forskning har fundet ud af, at kronisk inflammation er forbundet med rigtig mange sygdomme, herunder type 2-diabetes, astma, gigt og visse kræftformer.

I en undersøgelse af mus med leversygdom reducerede tjørnebærekstrakt signifikant niveauet af inflammatoriske forbindelser, hvilket førte til reduceret leverbetændelse og -skade.

I en undersøgelse gav forskere vitexin – en forbindelse til stede i tjørneblade – til mus med åndedrætsproblemer. Denne behandling reducerede produktionen af ​​molekyler, der udløser betændelse, og reducerede hvide blodlegemers reaktion på inflammation).

Disse lovende resultater fra dyre- og reagensglasstudier tyder på, at tilskuddet kan tilbyde antiinflammatoriske fordele for mennesker. Der er dog behov for mere forskning.

  1. Kan sænke blodtrykket

I traditionel kinesisk medicin er tjørnbær en af ​​de mest almindeligt anbefalede fødevarer til at hjælpe med at behandle forhøjet blodtryk.

Dyreforsøg viser, at tjørn kan fungere som en vasodilator, hvilket betyder, at kroppens blodkar dilaterer, det vil sige at blodkarrenes glatte muskulatur slapper af og karene udvider sig, som i sidste ende vil sænke blodtrykket.

En 10-ugers undersøgelse så på virkningerne af at tage tjørneekstrakt hos 36 personer med let forhøjet blodtryk.

Forskerne fandt ud af, at de, der tog 500 mg af ekstraktet dagligt, havde reduceret det diastoliske blodtryk – det nederste tal for en blodtryksaflæsning.

I en undersøgelse fra 2006 gav forskere 1.200 mg tjørneekstrakt til 79 personer med type 2-diabetes og forhøjet blodtryk hver dag i 16 uger. De personer, der tog ekstraktet, oplevede flere blodtryksforbedringer end dem i placebogruppen.

Stadig flere undersøgelser er nødvendige for at understøtte disse resultater. Det er også vigtigt at bemærke, at brug af et ekstrakt ikke er det samme som at spise bærrene.

  1. Kan reducere indhold af kolesterol i blodet

Nogle undersøgelser indikerer, at tjørneekstrakt kan forbedre blodkolesterolniveauet takket være dets flavonoid- og pektinindhold. Pektin er en type fiber, der er involveret i kolesterolmetabolisme.

Ubalancerede blodkolesterolniveauer – især høje triglycerider og lavt HDL (godt) kolesterol – spiller en rolle i åreforkalkning eller plakopbygning i dine blodkar.

Hvis plak fortsætter med at opbygge sig, kan det fuldstændig blokere et blodkar, hvilket fører til et hjerteanfald eller slagtilfælde.

I et dyreforsøg havde mus, der modtog to doser tjørneekstrakt, lavere total- og LDL-kolesterol (dårligt) samt 28-47 % lavere levertriglyceridniveauer sammenlignet med mus, der ikke modtog ekstraktet.

På samme måde viste en 6-ugers undersøgelse i rotter, at når rotter blev fodret med tjørnebærtilskud, havde de signifikant reducerede niveauer af fastende triglycerider og LDL (dårligt) kolesterol.

Endelig fandt en 6-måneders undersøgelse med 64 personer med åreforkalkning, at indtagelse af tjørneekstrakt i en dosis på 2,3 mg pr. pund (5 mg pr. kg) kropsvægt signifikant reducerede tykkelsen af ​​skadelig plakopbygning i halspulsåren.

  1. Kan bruges til at afhjælpe fordøjelsesproblemer

Folk har brugt tjørnbær og ekstrakt i århundreder til at behandle fordøjelsesproblemer, især fordøjelsesbesvær og mavesmerter.

Bærrene indeholder fibre, som har vist sig at hjælpe fordøjelsen ved at reducere forstoppelse og virker præbiotisk. Præbiotika er fødevarer, der nærer og fremmer sunde tarmbakterier, som er afgørende for at opretholde en sund fordøjelse.

En observationsundersøgelse af mennesker med langsom fordøjelse viste, at hvert ekstra gram kostfibre, som folk indtog, var forbundet med et 30-minutters fald i tiden mellem afføring.

Med andre ord, jo mere fiber folk spiste, jo oftere havde de afføring.

Derudover observerede en rotteundersøgelse, at tjørneekstrakt dramatisk reducerede tarmens transittid for mad i fordøjelsessystemet.

Reduceret tarmpassagetid betyder, at maden bevæger sig hurtigere gennem fordøjelsessystemet, hvilket kan lindre fordøjelsesbesvær.

Desuden tyder forskning hos gnavere på, at forbindelser i tjørnbær kan øge produktionen og aktiviteten af ​​fordøjelsesenzymer – nemlig dem, der er nødvendige for fordøjelsen af ​​fede og proteinrige fødevarer.

  1. Kan have anti-aldrings egenskaber

Tjørnebær kan hjælpe med at forhindre for tidlig aldring af huden forårsaget af kollagennedbrydning i huden efter f.eks. overdreven eksponering for sol eller ultraviolet lys.

En reagensglasundersøgelse viste, at en blanding af tjørn og ginsengekstrakt kunne forhindre ældningstegn ved at hæmme rynkedannelse og øge hudens fugtighed.

Forskning tyder på, at denne effekt kan skyldes tjørnebærrets antioxidantindhold. Ikke desto mindre er forskningen på dette område begrænset, og der er behov for menneskelige undersøgelser.

  1. Kan reducere angst

Forskere har undersøgt tjørn som en potentiel ny terapi for angstlidelser.

I en ældre undersøgelse af 264 mennesker med angst reducerede en kombination af tjørneekstrakt, magnesium og californisk valmueblomst signifikant angstniveauet sammenlignet med placebo. Det er dog uklart, hvilken specifik rolle tjørn spillede.

Tjørnebær ser ud til at have få bivirkninger sammenlignet med traditionelle anti-angst medicin. Det er en af ​​grundene til, at forskerne fortsætter med at forske i det som en potentiel behandling for lidelser i centralnervesystemet såsom angst og depression.

Imidlertid har disse undersøgelser brugt forskellige typer tjørnprodukter, ikke nødvendigvis bærret specifikt. Der er brug for mere forskning.

Hvis du vil prøve et tjørnetilskud til at håndtere din angst, skal du ikke stoppe med at bruge din nuværende medicin, og sørg for at diskutere det med en sundhedspersonale på forhånd for at sikre, at det er sikkert for dig.

  1. Bruges til behandling af hjertesvigt

Tjørnebær er bedst kendt for dets anvendelse til behandling af hjertesvigt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke kan pumpe blodet korrekt.

Flere undersøgelser har antydet, at tjørnebær kan have gavnlige virkninger og uden alvorlige bivirkninger hos mennesker med hjertesvigt.

Undersøgelser viser for det meste forbedringer i hjertefunktion og hjertesvigtssymptomer – såsom åndenød og træthed.

Forskere har foreslået, at forbindelser kaldet flavonoider i tjørn kan være bag disse gavnlige virkninger.

Nogle undersøgelser har dog antydet, at tjørn kan være skadeligt i visse tilfælde af hjertesvigt. En undersøgelse viste, at tager man det sammen med konventionelle behandlinger kunne det øge risikoen for, at hjertesvigt kunne opstå.

Tjørnebær er lette at tilføje til din kost

Du kan tilføje tjørn til din kost på mange måder:

Rå bær. Rå tjørnebær har en syrlig, let sød smag og er en fantastisk snack på farten. Men undgå at spise frøene. Ligesom æblefrø indeholder de giftstoffet cyanid.

Te. Du kan købe færdiglavet tjørnete eller lave din egen med plantens tørrede bær, blomster og blade.

Syltetøj og desserter. I det sydøstlige USA laver folk almindeligvis tjørnebær til marmelade, tærtefyld og sirup.

Her kan du finde min opskrift på tjørnebærketchup.

Vin og eddike. Tjørnebær kan gæres til en velsmagende alkoholisk drik eller en smagfuld eddike, som du kan bruge til at lave salatdressing. Se mine anvisninger til hjemmelavet eddike her.

Kosttilskud. Du kan købe tjørnebærtilskud i både pulver-, pille- eller flydende form.

Tjørnebær-kosttilskud indeholder normalt bærret sammen med blade og blomster, selvom nogle kun inkluderer blade og blomster.

Forskellige mærker og former for tjørnetilskud har forskellige doseringsanbefalinger. Typiske doser er 250-500 mg tre gange dagligt. Forskning har dog endnu ikke fastslået en optimal effektiv dosis

Udgivet den

Hybengazpacho

  • 500 g rensede hybenfrugter
  • 3 stk. æbler
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 stk chili (alt efter hvor stærk man ønsker sin gazpacho)
  • 1 dl god olivenolie
  • 3 spsk. æbleeddike eller rødvinseddike
  • 1 smule salt og peber

 

Rens hybenfrugterne, pil hvidløget og skræl æblerne.

Skær alle grøntsager og frugter i mindre stykker og blend det hele sammen med olivenolie, eddike, salt og peber. Tilsæt gerne en smule vand undervejs så suppen alle bliver for tyk. Smag til med eddike, salt og peber.

Kom suppen i køleskabet til den skal serveres.

Serveres gerne med finthakkede æbler og hyben samt en smule olivenolie og friskkværnet sort peber.

Tip: Når du skal rense dine bær synes jeg det fungerer nemmeste at komme hyben i en blender sammen med ca. den dobbelte mængde vand og herefter blende med ganske korte puls til alle hyben har åbnet sig og stenene er skilt fra kødet. Stenene vil nu flyde ovenpå og er lige til at skimme fra.

Se mere om bær fra vilde roser her.

Udgivet den

Bær fra vilde roser

Der findes over 300 forskellige typer af vilde og dyrkede arter- herunder hyben og hybenbær.

Selvom jeg vil fokusere på vilde roser, har dyrkede roser, der ikke er blevet sprøjtet med kemikalier, alle de samme fordele og anvendelser som deres vilde modstykker.

Hvor og hvornår kan man finde Vilde Roser

Fra den australske outback til det nordlige Canada kan arter af vilde roser findes over hele verden i en lang række naturlige levesteder.

Vilde roser vokser typisk ved marker eller i krat, samt langs skovkanter, vejkanter og stier.

Vilde rosenblomster blomstrer om foråret og sommeren, mens deres bær begynder at dukke op i det tidlige efterår og henover vinteren.

Hvis du har dine egne rosenbuske, skal du bare huske, at bærrene kun dannes der, hvor blomsten har siddet, så du skal ikke klippe alle blomsterne af, hvis du vil have rosenbær.

Hvornår finder man rosenbær

Bærrene er rosenplantens frugt og dukker op, efter at blomsterne er faldet fra planten. Bærrene modner om efteråret og hele den tidlige vinter.

Hvis du bor, hvor vintrene er mildere, kan du muligvis høste hyben langt ind i vintersæsonen.

Identifikation af vild rose

I betragtning af hvor mange hundrede rosearter der vokser i naturen, kan det nogle gange være svært for en nybegynder at skelne mellem en type blomst og en anden.

Der er dog et par fælles funktioner, der hjælper med identifikationsprocessen. Alle roser har krumme torne og skiftevis, finnede blade med 3-9 små blade; blomsterne er symmetriske og er typisk lyserøde eller hvide.

Nogle arter af vild rose er klatrende. Andre sorter mere busk-lignende i udseende.

Identifikation af rosenbær

Rosenbær er frugten af ​​roser, og erstatter de nyfaldne blomster, når temperaturen begynder at blive koldere.

De er røde til orange i farven, aflange eller runde i form, ofte med små “hår” stikker ud fra bunden af ​​bærret.

Rosenbær kommer i alle former og størrelser, fra store til små. Nogle bærer mere aflange i formen og andre er store og runde.

Høst rosenbær

Begynd at høste bærrene om efteråret, jo længere bærret vokser på planten jo sødere bliver de. Det er ok, hvis de endda når, at blive lidt rynkede.

Se efter røde til orange (ikke grønne) bær, der let løsner sig fra stilken – d.v.s. du skal ikke trække meget for at høste dem. Ligesom med vindruer bliver rosenbær sødere og mere smagfulde, hvis de udsættes for frost, inden de høstes.

Alle bær fra enhver type rose, selv dyrkede sorter, er spiselige og fulde af næringsstoffer og har adskillige medicinske anvendelser.

Når de er høstede, kan hyben bruges friske eller de de kan fryses eller tørres til langtidsopbevaring.

Store hybenbær foretrækker jeg at fjerne sten fra inden nedfrysning. På den måde er de nemme at tage op og tilføre i en smoothie.

Jeg synes det fungerer nemmeste at komme de store bær i en blender sammen med ca. den dobbelte mængde vand og herefter blende med ganske korte puls til alle hyben har åbnet sig og stenene er skilt fra kødet. Stenene vil nu flyde ovenpå og er lige til at skimme fra.

Vilde Roser & Look-alikes

Vilde roser (og dyrkede roser) har ingen giftige look-alikes, hvilket gør dem ideelle til begyndere.

Der er virkelig ikke nogen rosenbær-look-alikes, især hvis du ved, at de kom fra en rosenplante. De kan nogle gange minde om tjørnbær, som heller ikke er giftige og også har spiselige og medicinske anvendelser.

Spiselige anvendelser af vilde rosenbær

Rosenbær er en af ​​de højeste plantekilder til C-vitamin, især når de spises friske eller så minimalt opvarmede som muligt. Modne rosenbær har en syrlig og sød smag.

Rosenbær har trådlignende hår inde i og omkring frøene, der kan være irriterende for hals og mave, hvis de indtages. Før du serverer noget lavet med hyben, skal du sørge for at purere det gennem et kaffefilter, flere lag ostelærred eller et andet lige så fint materiale.

Se her min opskrift på Hybenpuré.

Hvis du ønsker at bruge hele hyben, såsom i småkager eller marmelade, kan du benytte min metode ovenfor med at blende bærrene, før du bruger dem. Dette er nemmest med større bær som hyben.

Se her opskrift på Hybengazpacho.

Medicinske anvendelser af hyben

Hyben betragtes som yderst medicinske takket være en potent kombination af C-vitamin og antioxidanter, og derfor kan jeg godt lide at inkludere dem, når jeg laver min immunforstærkende urteteblanding eller en simpel kop hybente.

De samme helbredende egenskaber kan også booste immunsystemet i forkølelses- og influenzasæsonen og kan hjælpe med fordøjelsesforstyrrelser, når de tages som tonic eller te.

Hyben indeholder en række antioxidanter og antiinflammatoriske forbindelser, som kan hjælpe med at reducere inflammation og smerter i led og muskler.

Hyben er perfekte at bruge i hjemmelavet sirup, eller du kan blande dem i honning, olie, eddike eller endda alkohol for at udnytte deres medicinske fordele.

Hvis du tørrer dine rosenbær, kan du efterfølgende male det til helt fint pulver, som kan bruges i smoothies, som drys på din morgenmad eller i salater.

Læs mere om, hvordan du laver dine egne salver, olier, tonics og te forneden i dette indlæg: ”Urtemedicin -oversigt”.

Udgivet den

Vild pastinak – en misforstået plante

Vild pastinak står lige nu med sine smukke gule skærmblomster og er uden tvivl en af de mest misforståede planter i verden. I Danmark ses planten som en invasiv plage og forfærdeligt ukrudt, der bør udryddes.

Men gør dig klar til et opgør med den myte, for nu vil jeg fortælle dig sandheden: Planten, som nogle mennesker kalder giftig pastinak, er ikke den farlige djævel, den fremstilles som – den er faktisk spiselig, smager fantastisk og er en direkte efterkommer af havens pastinak.

SANDHEDEN

Sandheden bliver måske svær for nogle mennesker, og som med alle vilde fødevarer giver plantens latinske navn nyttig information. Dette gør sig især gældende med vild pastinak.

Det latinske navn på vild pastinak er således Pastinaca sativa. Det latinske navn på havepastinak er også Pastinaca sativa, og nu forstår du sikkert, hvor jeg vil hen med dette. Kort sagt, vild pastinak og havepastinak er bogstaveligt talt den samme plante og identisk på næsten alle måder på artsniveau.

Dyrkede pastinakker, fra den lokale landmand er stort set den samme planteart, der blot vokser vildt.
Du tænker måske: “Det er ikke sandt!” “Vild pastinak er farlig, det er havepastinakker ikke, det ved jeg, fordi jeg har spist dem!”. Faktum er dog en anden og det kræver bare at du graver lidt, bogstaveligt og billedligt talt, for at se, hvorfor der er sådan en dikotomi i de tilgængelige oplysninger om planten. Tænk på det på denne måde: Både vilde og dyrkede pastinakker er potentielt farlige, men også spiselige.

“Vild pastinak Pastinaca sativa er nøjagtig den samme plante som havepastinak, den vokser bare vildt”. Samuel Thayer

HISTORIE

Pastinak, der oprindeligt stammer fra Eurasien, er blevet brugt som grøntsag siden oldtiden.

Ligesom med de andre planter har nogen sikkert plantet pastinakker i deres have. Disse pastinakker har formeret og spredte sig rundt i landet.

UDSLÆT

Det, de fleste er bekymrede over, er, at vild pastinak kan give intense udslæt/forbrændinger og vabler. Faktum er, at pastinak kun er en af en række beslægtede planter i gulerodsfamilien, Apiaceae, der kan gøre dette.

Pastinakudslæt er forårsaget af forbindelser kaldet furanocoumariner i saft fra de overjordiske (grønne) dele af planten, der aktiveres, hvis de kommer i kontakt med huden i sollys. At det kræver eksponering af sollys er også grunden til, at udslættet kaldes “fotodermatitis”.

Fra hvad jeg ved, afhængigt af omfanget af eksponering, kan disse udslæt og blærer være både milde eller intense og i sjældne tilfælde kræve hospitalsindlæggelse, hvilket tager år for det berørte område at hele og vende tilbage til det normale. Jeg har aldrig personligt fået udslæt af at høste vild pastinak.

Det lyder måske alarmerende, men det er altid nyttigt at træde et skridt tilbage, bruge sin sunde fornuft og tænke selvstændigt og kritisk. Hvis du f.eks. går ud i din have og og bruger en ukrudtshakke til at fjerne vild pastinak, vil plantesaften flyve over det hele og formentlig lande på de steder på din hud der er utildækket. Foregår dette i sollys kan det forårsage udslæt.

Ikke alene er det farligt at fjerne vild pastinak med en ukrudtshakke, det er også ineffektivt. Da plantens rod er under jorden, vil det at hakke de grønne fotosyntesedele, der føder den, kun anspore til ny vækst – på samme måde, som når du trimmer urter.

FEJL-IDENTIFIKATION

Jeg tror at en del af årsagen til, at vild pastinak er så dæmoniseret, er, at der er en række planter med lignende navne, som alle kan forårsage fototoksiske forbrændinger og som forveksles med hinanden, hvis man ikke er bekendt med planterne.

ANDRE RELATEREDE PLANTER, DER FORÅRSAGER UDSLÆT

De mest almindelige planter, der kan forveksles med udslæt fra vild pastinak er nok:

kæmpebjørneklo (Heracleum monteggazianum)

 

 

 

 

 

 

og ko-pastinak (Heracleum maximum m.fl.).

 

 

 

 

Vild gulerod og dens farlige fætter,

 

 

 

 

 

skarntyde har også en lighed, men deres blade er meget mere findelte og ligner gulerodsblade fra en købmand.

Bjørneklo og ko-pastinak kan give forbrændinger svarende til vild pastinak, men ligesom pastinak har begge planter også en lang tradition, der går tilbage  til middelalderen, og sandsynligvis længe før, for at blive brugt som føde,

Kvan (Angelica archangelica), en anden beslægtet plante, kan også give udslæt, hvis saften fra de grønne dele kommer på din hud i sollys, og har ligesom de andre også en lang tradition for at blive brugt som fødevare.

Og hvis det ikke er nok til at påvirke dine fordomme, så er almindelig haveselleri – altså den samme selleri, der ligger i frugt- og grøntafdelingen hos din købmand – relateret til pastinak og kan også give udslæt hos nogle mennesker, der er følsomme over for det . Ja læs lige den sidste sætning igen 🙂

SÅDAN FJERNER DU VILD PASTINAK (hvis du overhovedet ønsker det)

For at fjerne vilde pastinakker fra et område er den mest effektive, naturlige måde, at grave rødderne op, hvilket dræber planten og forhindrer dem i at formere sig. Når rødderne er gravet op, kan du forsigtigt klippe de grønne blade fra planten og kassere dem.

Det er en god ide at grave rødderne op om foråret, da der vil være færre af de overjordiske grønne dele af planten, der potentielt kan give dig en forbrænding. Dette betyder, at du er nødt til at kunne identificere unge pastinakblade. Efter at du har gravet rødderne, vil der være “sovende” frø, der kan fortsætte med at spire i et stykke tid, men til sidst vil det ophøre med en smule vedligeholdelse.

HØSTNING

Ligesom havens pastinak, er der bestemte tidspunkter, hvor rødderne er bedst at høste for at spise. Dybest set er dette, når planten er i basalrosetstadiet og ikke har lavet blomsterstilke, hvilket betyder, at de skal graves op om efteråret eller foråret

At høste rødderne om sommeren, når de står med deres blomsterstilke og grønne frøhoveder, vil give dig matte, slappe, utiltalende pastinakker, som du ikke vil nyde.

HØST EFTER EN REGN

Det er nemmest at grave rødderne, når jorden er våd, så hvis du finder pastinak i hård, tør jord, så mind dig selv om at gå tilbage igen dagen efter en god regnbyge.

SPISELIGE DELE

Ligesom havens pastinak har vild pastinak en række spiselige dele, du kan spise, og nogle af dem vil måske overraske dig.

BLADENE

Bladene af vild pastinak er spiselige og kan tilberedes, som du ville bruge gulerodsgrønt. Jeg har aldrig haft problemer med at spise dem, men en veninde har nævnt, at hun følte de kradsede i halsen – en relativt almindelig følsomhed med mange fødevarer. Hvis du høster vild pastinak, så sørg for at bære handsker og undgå plantens saft på din udsat hud i sollys.

RØDDERNE

Rødderne af vild pastinak kan tilberedes på enhver måde, du ville bruge almindelig pastinak, men de kræver lidt mere pleje og rengøring. De store forskelle er at  vilde pastinakrødder vil have mere uregelmæssige former og størrelser alt efter jorden de vokser i.

Jeg skræller også altid vild pastinak, hvilket jeg måske ikke gør med en dyrket eller købe-pastinak, hvis skindet er tyndt. Smagen af vild pastinak vil måske også være kraftigere, og jeg har også prøvet nogle, der smager lidt krydret. Det aftager lidt ved tilberedning.

FRØENE

En af de mere interessante ting ved planterne og nogle af deres slægtninge er, at frøene kan bruges som krydderi. I det persiske køkken er frøene af Heracleum sphondyllium kendt som golpar og bruges til blandt andet at krydre bælgfrugter-retter.

I løbet af mine år med at eksperimentere med forskellige vilde planter har jeg bemærket, at frøene af vild pastinak er næsten identiske i smag og kan bruges som en erstatning for golpar, selvom de er mindre i størrelse end Heracleum frø.

I MADEN

Vild pastinak kan tilberedes på nøjagtig samme måde, som du vil bruge almindelig pastinak. Det vigtigste at vide er blot, at du skal forvente en vis variation i smag og facon afhængigt af, hvor du høster dem.

Hvis vilde pastinakker vokser i jord, der er meget stenet, kan rødderne flække eller splitte sig, og det kan være vanskeligt at arbejde med eller rense. Her plejer jeg at bruge dem som suppegrøntsag.