Sødskærm (Myrrhis odorata)

Endnu en favorit! Som du kan så i den kolde tid på året. Frøene er nemlig det vi kalder kuldekimere.

Sødskærm er en flerårig, anisduftende krydderurt med en sødlig, lakridsagtig smag, og den er selvskreven i det nye nordiske køkken. Den blomstrer langs levende hegn, biveje, i markkanter og ved flodbredder og stort set hele planten er spiselig: blomster, stængler, blade, umodne såvel som modne frø samt rødder. Sødskærm kendes også som spansk kørvel eller aniskål.

Sødskærm er en bladrig staude med store, smukke og findelte – nærmest bregneagtige – blade, der dufter sødt og lakridsagtigt. De hule, furede stængler bliver 50-150 cm høje. Sødskærm skyder tidligt og har en hurtig vækst. Derfor kan man også finde den dyrket både i Island, Færøerne og Grønland. Allerede i maj blomstrer den med store flade, hvide blomsterskærme, der afløses af to cm lange, oprette frugter, der først er grønne og skifter farve til sortbrun ved modning.

Sødskærm kan ligesom kvan reducere den sure smag i fx rabarber og stikkelsbær, og man kan derfor reducere sukkerforbruget ved at koge blade eller stængler af sødskærm med til syltetøj, frugtgrød og kompot. Bladene af sødskærm kan plukkes fra det helt tidlige forår og til hen mod frostens komme og har mange anvendelsesmuligheder: De kan hakkes fint og bruges i mange madretter, hvor et sødligt twist er et raffinement.

  • Brug fx blade af sødskærm i supper og saucer,
  • i en kold urtecreme eller urtesmør.
  •  blade og/eller umodne frø (mens de endnu er relativt bløde) af sødskærm er velegnede til at blande i en salat.
  • I gamle dage brugte man de tidlige blade af sødskærm til at drøje kålretterne – heraf navnet.
  • Både blade og blomster af sødskærm kan tørres til te.
  • De aflange umodne frø har en endnu kraftigere, sødlig lakridssmag end bladene og kan – mens de endnu er grønne – stødes og anvendes i kager, is og andre desserter. De umodne grønne frø er gode at gumle på – i stil med lakridsrod.
  • De hele modne frø kan bruges på samme måde som hele nelliker – er velegnet fx som krydderi i kålretter.
  • Også rødderne af sødskærm er spiselige. Man kan rive dem og anvende dem i råkost, de kan koges/dampes som tilbehør eller syltes som asier.
  • Sødskærm er også velegnet til kryddersnaps – det giver en grøn, anisduftende drik, der kan minde om grækernes ouzo. Man kan lade snapsen trække på både blade, rodstykker og de umodne grønne frø.
  • Af frøolien får man anethololie, som bruges i Kongen af Danmark-bolcher.

Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås i det tidlige forår. Se mere om koldsåning her.

Droplet #1

Moder Jord giver gavmildt, og jo mere omsorg og opmærksomhed vi omfatter hende med, jo mere giver hun os tilbage. Hvis vi giver Jorden lov til det, vil den give os alt, hvad vi behøver, i den mest styrkende og vitale form, så vi kan trives og fortsætte vores ekspansion.

Barbara Wren

Kvan (Angelica archangelica)

En af mine absolutte favoritter er Kvan – som, når du oversætter dens latinske navn, betyder engel ærkeengel. Frøene er kuldekimere og skal sås i den kolde tid på året.

Og kvan er virkelig en engel i vores have. Det er en 2-årig plante, som det første år står grøn og frodig og i det andet år skyder tykke oprette stængler, som kan blive op over to meter høje. For enden af stænglerne sidder de små gul-grønne blomster samlet i kuglerunde skærme.

Kvan findes nær strande i det meste af landet – dog ret sjældent i Nord- og Vestjylland. Den trives typisk i lidt fugtig jord oppe ved klitterne, hvor der er læ, og hvor højere bevoksning kan få fat. Kig derfor efter kvan, hvor græs og buskads begynder at præge landskabet, og hvor planten ikke står alt for udsat. Kvan kan godt stå som ene plante, men typisk står der et par stykker ad gangen.

Kvan kaldes Nordens ginseng og medicinsk er det særligt roden der bruges.

Kvan er tidligere blevet brugt både i madlavning og medicinsk. Duften fra kvanens blade og stængler er aromatisk krydret og frisk og med det nye nordiske køkken er den ved at blive populær i køkkenet igen. Alle dele af kvan kan spises.

  • Roden kan koges og anvendes som pastinak.
  • De aromatiske frø bruges i både frisk og tørret udgave som krydderi
  • Stænglerne flødestuves, dampes, marineres eller steges med fx løg som tilbehør.
  • De friske blade bruges som salat, hakkes til dressinger o.lign eller bruges i en suppevisk.
  • Tørrede, knuste kvanblade bruges som krydderi
  • De grønne bladskeder, der omgiver blomsterskærmene, kan fyldes med fars og bages i ovnen.
  • Kvanstilkene er meget velegnede som ingrediens i marmelade, syltetøj og geléer. Ofte bruges den sammen med rabarber, idet den dæmper rabarberens oxalsyre. Kvan giver også en god smag til frugtgrød, kompot og chutney.

Kvan har et meget stort indhold af C-vitamin. Disse bevares bedst når planten spises rå.

Kvan sår flittigt sig selv, så overvej hvor du sætter den. Sår du den som frø, skal du være opmærksom på, at den skal Koldsås. Det kan du læse mere om her.

Banante

Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Derudover er serotonin grundlæggende for god søvn, da serotonin omdannes til melatonin – der hjælper os til at sove godt og længe. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, som findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten – og det findes bl.a. i banan.

Allerede i 1979 så forskere, hvorledes tryptofan forbedrede søvnen.

I stedet for at smide vores bananskræller ud, bruger jeg dem til denne godnat-aftente, men du kan også bruge hele bananer. Jeg vasker altid lige mine bananer inden jeg skræller dem. Så er skrællen nemlig rengjort og klar til en eventuel te.

Du skal bruge

Til en kop te:

  • 1 banan eller 2 bananskræller
  • 200 ml. vand
  • evt. 1 kanelstang som smagsgiver (kanel supplere også din tarmfunktion)

Skær enderne af din banan eller skrællerne og om dem i en gryde sammen med vand og kanelstang. Kog i 10 minutter og si bananerne fra. Klar til at drikke.

Vær generelt opmærksom på, at animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen.

En måde at komme af med konkurrenterne på er ved at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.

Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Salat med Judasøre

Boost din dag ernæringsmæssigt med denne agurk- og Judasøre-svampesalat. Det er en effektiv måde at få god smag og næringsstoffer i ét og samme måltid.

Du skal bruge

  • 100 gr. Judasøresvampe (friske eller opblødte)
  • 200 gr. agurk, skåret i tynde skiver
  • 1 tsk sesamfrø
  • 1 tsk revet ingefær
  • 15 ml limesaft
  • 15 ml let sojasovs
  • 15 ml sesamolie
  • 1 tsk palmesukker (eller rørsukker)
  • 1/2 tsk chili, hakket

Kog svampene i 2 minutter. Dræn og lad afkøle.

Bland ingefær, limesaft, sojasovs, sesamolie, sukker og chili i en skål.

Bland de skivede agurker, kogte svampe og sesamfrø i.

Stil på køl i mindst en time før servering.

Judasøre (Auricularia auricula-judae)

Judas øre er en af de få vintersvampe (sæson fra september til marts) og vokser som regel på barken af ​​hyldetræer (gerne døde eller døende træer). Det er en svamp, der ligner et sart brunt øre. Den er blød og gummi-gele-agtig i konsistens og det er generelt bedst at holde sig til de unge eksemplarer. Denne type svampe er populær i det kinesiske køkken og er kendt for sin sprøde konsistens og evne til at suge i smag. I sig selv har øresvampen ikke meget smag, men fordi svampen indeholder mange sprækker, er den god til at optage smagen fra det den bliver blandet med.

Den er faktisk ret almindelig i Danmark – men en helt anderledes svamp end andre kendte danske spisesvampe. Den er meget velegnet til tørring og kan tørres blot med varme fra en radiator eller tæt på en brændeovn. Af og til kan du faktisk finde de tørre svampe på træet. Når du skal bruge den skal den lige opblødes i lidt vand igen. Lad den trække i ca. 30 minutter, hvorefter du kan bruge svampen som andre svampe (den er dog ikke god i rå tilstand).

  • en klassisk ingrediens i supper såvel som kinesisk stirfry.
  • asiatiske nudel- og risretter
  • i stuvninger sammen med andre svampe
  • tilberedte i salater

 

Febernellikerod hurtig salve

Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.

Febernellikerod er ligeledes kendt for sin antibakterielle virkning.

Denne “hurtig salve” er udviklet i forbindelse med en slem tandpine – og den havde en virkelig god smertelindrende effekt.

Du skal bruge

  • Rødder fra Febernellikerod
  • Lidt vand
  • En Morter

Hak rødderne fint og kom dem i morteren. Bland en smule vand i og bearbejd rødderne til du har en sammenhængende paste/salve.

Brug salven direkte på det ømme sted.

 

Vejbred salve

Vejbred er en af ​​de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til:

  • Loppe, hestebremser eller myggestik
  • Brændenældestik
  • Tør, sprukken hud
  • Ridser og små sår
  • Ru eller revnet hud
  • Udslæt og betændt hud
  • Blødgør og heler sårskorper
  • På kæledyr, hvis de har skorper, små sår eller irriteret hud

Det er utroligt nemt at lave plantesalver, selvom det tager lidt tid at arbejde sig igennem alle trin.

Jeg laver ofte mine salver på friske planter, men tørrer gerne lidt også, så jeg kan lave ekstra salve – også uden for plantens vækstsæson.

Det skal du bruge

  • Vejbredblade fra enten Lancetformede eller Bredbladede
  • Lille glaskrukke med låg
  • Olivenolie
  • Økologisk Carnauba voks (mellem 1:7 og 1:8 i forhold til olivenolien og, hvor blød du ønsker din salve)
  • Mousselineklæde (meget fintvævet stof)

Pluk dine Vejbred-blade et usprøjtet sted. Rengør dem og hak dem groft (eller hæng dem til tørre et mørkt, tørt sted).

Kom dem i et rent glas med låg. Fyld glasset næsten helt op med Vejbred og hæld derefter olivenolie i glasset, så det dækker. Dette er din plante-infusion.

Sæt låg på og stil glasset et mørkt og køligt sted. Lad det stå i 4 uger og trække. Ryst gerne glasset nogle gange om ugen, så olien rigtig kan trække virkestofferne ud af Vejbreden.

Efter 4 uger kan du si olien fra planterne. Brug dit mousselineklæde og vrid klædet så du får det sidste olie ud af plantemassen. Kom nu olien i en metalskål og vej af, hvor meget olie du har.

Vej herefter carnuaba voks i og sæt skålen i et varmt vandbad. Rør rundt i salven til voksen er smeltet og hæld det på små glas- eller metalkrukker.

Når det er kølet af igen har du den lækreste Vejbred salve.

Tips: Vejbredblade kan bruges friske til alle ovenstående formål. Står du pludselig med et insektbid, et lille sår eller er du blevet brændt af en brændenælde, så find lidt vejbred og kom bladende direkte på det skadede sted.

Sprødstegt febernellikerod

Denne udgave af sprødstegt febernellikerod er supernem og en vinder som lejrbålsmad.

Du skal bruge

  • 6 håndfulde blade fra febernellikerod, hakket
  • 2 hvidløgsfed, finthakkede
  • 2 håndfulde ramsløg (eller forårsløg), hakket
  • Smør til stegning
  • En smule sukker (kan udelades)

Smelt smørret i en stegepande og steg det pressede hvidløg i 30 sekunder. Hak febernellikebladene og ramsløgene og kom dem på stegepanden, og steg forsigtigt til de er sprøde. Du skal muligvis tilføje mere smør, da bladene kan absorbere ret meget.

Spis dem som de er eller server med krydret mad.

 

Febernellikerod (Geum urbanum)

Meget almindelig overalt, hvor der er skyggefuldt, og står som regel stedsegrøn vinteren over. Navnet har den fået fordi rødderne smager i retning af nelliker. Bladende minder lidt om jordbærblade, der vokser i en roset.

Bladstilken har et dunet tre-fliget endeblad og derefter mindre enkelte modstående blade, der aftager i størrelse mod stængelbunden. Den blomster fra juni til august og får små gule blomster med 5 blomsterblade.

 

Du kan høste Febernellikerod hele året, men roden er faktisk bedst om vinteren. Du er sikker på der er Febernellikerod, hvis det dufter af nelliker, når du skraber lidt i overfladen på rødderne.

 

  • Bladene kan tilføjes til salater, smoothies, supper, gryderetter eller frituresteges, hvor de puffer lidt op. De har en mild og ret neutral smag.
  • Roden bruges som krydderi (ofte i likører og snaps), men kan så sandelig også anvendes i maden. Som du ville bruge nelliker. Den er bedst når den vaskes og bruges frisk men kan også tørres til opbevaring til senere brug. Den mister dog noget af sin intensitet men er stadig stærk nok til brug.
  • Frøene blev tidligere anvendt som erstatning for peber.

“Feber” hentyder til plantens tidligere medicinske anvendelse som febersænkende middel – p.g.a. indholdet af Acetylsalicylsyre. Dette betyder også, at den kan anvendes som smertelindrende.

Slægten Geum, omfatter høje mængder af tanniner og phenolsyrer og har derfor et højt antioxidantniveau.