Endnu en favorit! Som du kan så i den kolde tid på året. Frøene er nemlig det vi kalder kuldekimere.
Sødskærm er en flerårig, anisduftende krydderurt med en sødlig, lakridsagtig smag, og den er selvskreven i det nye nordiske køkken. Den blomstrer langs levende hegn, biveje, i markkanter og ved flodbredder og stort set hele planten er spiselig: blomster, stængler, blade, umodne såvel som modne frø samt rødder. Sødskærm kendes også som spansk kørvel eller aniskål.
Sødskærm er en bladrig staude med store, smukke og findelte – nærmest bregneagtige – blade, der dufter sødt og lakridsagtigt. De hule, furede stængler bliver 50-150 cm høje. Sødskærm skyder tidligt og har en hurtig vækst. Derfor kan man også finde den dyrket både i Island, Færøerne og Grønland. Allerede i maj blomstrer den med store flade, hvide blomsterskærme, der afløses af to cm lange, oprette frugter, der først er grønne og skifter farve til sortbrun ved modning.
Sødskærm kan ligesom kvan reducere den sure smag i fx rabarber og stikkelsbær, og man kan derfor reducere sukkerforbruget ved at koge blade eller stængler af sødskærm med til syltetøj, frugtgrød og kompot. Bladene af sødskærm kan plukkes fra det helt tidlige forår og til hen mod frostens komme og har mange anvendelsesmuligheder: De kan hakkes fint og bruges i mange madretter, hvor et sødligt twist er et raffinement.
- Brug fx blade af sødskærm i supper og saucer,
- i en kold urtecreme eller urtesmør.
- blade og/eller umodne frø (mens de endnu er relativt bløde) af sødskærm er velegnede til at blande i en salat.
- I gamle dage brugte man de tidlige blade af sødskærm til at drøje kålretterne – heraf navnet.
- Både blade og blomster af sødskærm kan tørres til te.
- De aflange umodne frø har en endnu kraftigere, sødlig lakridssmag end bladene og kan – mens de endnu er grønne – stødes og anvendes i kager, is og andre desserter. De umodne grønne frø er gode at gumle på – i stil med lakridsrod.
- De hele modne frø kan bruges på samme måde som hele nelliker – er velegnet fx som krydderi i kålretter.
- Også rødderne af sødskærm er spiselige. Man kan rive dem og anvende dem i råkost, de kan koges/dampes som tilbehør eller syltes som asier.
- Sødskærm er også velegnet til kryddersnaps – det giver en grøn, anisduftende drik, der kan minde om grækernes ouzo. Man kan lade snapsen trække på både blade, rodstykker og de umodne grønne frø.
- Af frøolien får man anethololie, som bruges i Kongen af Danmark-bolcher.
Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås i det tidlige forår. Se mere om koldsåning her.
En af mine absolutte favoritter er Kvan – som, når du oversætter dens latinske navn, betyder engel ærkeengel. Frøene er kuldekimere og skal sås i den kolde tid på året.
Denne te er rigtig god at sove på. Bananer indeholder nemlig stoffet Tryptofan.
Boost din dag ernæringsmæssigt med denne agurk- og Judasøre-svampesalat. Det er en effektiv måde at få god smag og næringsstoffer i ét og samme måltid.
Judas øre er en af de få vintersvampe (sæson fra september til marts) og vokser som regel på barken af hyldetræer (gerne døde eller døende træer). Det er en svamp, der ligner et sart brunt øre. Den er blød og gummi-gele-agtig i konsistens og det er generelt bedst at holde sig til de unge eksemplarer. Denne type svampe er populær i det kinesiske køkken og er kendt for sin sprøde konsistens og evne til at suge i smag. I sig selv har øresvampen ikke meget smag, men fordi svampen indeholder mange sprækker, er den god til at optage smagen fra det den bliver blandet med.
Den er faktisk ret almindelig i Danmark – men en helt anderledes svamp end andre kendte danske spisesvampe. Den er meget velegnet til tørring og kan tørres blot med varme fra en radiator eller tæt på en brændeovn. Af og til kan du faktisk finde de tørre svampe på træet. Når du skal bruge den skal den lige opblødes i lidt vand igen. Lad den trække i ca. 30 minutter, hvorefter du kan bruge svampen som andre svampe (den er dog ikke god i rå tilstand).
Febernellikerod har gode evner, som smertelindring og de samme stoffer der giver smertelindring har som regel også en antiinflammatorisk effekt.
Vejbred er en af de nemmeste vilde planter at finde og her i huset bruger vi Vejbred salve til:
Denne udgave af sprødstegt febernellikerod er supernem og en vinder som lejrbålsmad.
Meget almindelig overalt, hvor der er skyggefuldt, og står som regel stedsegrøn vinteren over. Navnet har den fået fordi rødderne smager i retning af nelliker. Bladende minder lidt om jordbærblade, der vokser i en roset.
dunet tre-fliget endeblad og derefter mindre enkelte modstående blade, der aftager i størrelse mod stængelbunden. Den blomster fra juni til august og får små gule blomster med 5 blomsterblade.
Du kan høste Febernellikerod hele året, men roden er faktisk bedst om vinteren. Du er sikker på der er Febernellikerod, hvis det dufter af nelliker, når du skraber lidt i overfladen på rødderne.