Spiselige blomster – maj

Maj – en af de smukkeste tider på året. Mange planter blomstrer nu for at sætte gang i årets produktion af efterkommere – og mange af disse blomster er spiselige og pynter så flot på de fleste retter.

Nedenfor kan du nyde et lille potpourri fra haven på Alsbrogaard.

Jeg bruger dem både rå i salater, men jeg sylter dem også både til det salt og det søde køkken.

Se eksempler på dette her:

Syltede tusindfryd

Syrenmarmelade

 

 

Bagte karamelliserede rødder med skvalderkålsstuvning

Vi har stadig lidt overvintrende gulerødder og pastinak i jorden i køkkenhaven.  Rødderne har varierende størrelse (er det ikke også sådan i Jeres køkkenhave 😉 ) og i denne ret bruger jeg de små rødder (men du kan også sagtens bruge store rødder – så flækker du dem eventuelt bare eller giver dem lidt længere tid i oven)

 

  • 12 små gulerødder (gerne  med top)
  • 12 små pastinakrødder (gerne med top)
  • 2 spsk ahornsirup
  • lidt saft fra Citron
  • 1 dl. skvalderkålsblade
  • 20 gr. plantesmør
  • 1 dl. havrefløde
  • 1 tsk hvedemel
  • Salt og peber
  • evt. lidt top eller kålblomst eller rapsblomster eller friske timianstilke til pynt

Skyl (og flæk hvis de er meget tykke) rødderne på langs. Gerne med lidt top på hver halvdel. Læg dem i et ovnfast fad og fordel ahornsiruppen på oversiden. Vend dem godt rundt – og gentag dette undervejs i bagningen og lige inden servering.

Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er møre men stadig har lidt bid.

Skyl og hak skvalderkålsbladene fint og svits dem i smørret. Lad dem opsuge smørret. Rør nu melet godt i og lad det koge lidt under omrøring. Tilsæt havrefløden og rør godt op til det igen koger og lad det simre sammen. Smag til med salt og peber og tilfør eventuelt mere fløde eller vand hvis den bliver for tyk.

Fordel dekorativt stuvningen på en tallerken og læg rustikt rødderne ovenpå og dryp med lidt citronsaft. Pynt af med lidt blomster eller blade eller friske urter.

 

En have i perfekt balance

En gammel praksis, der i væsentlig grad øger udbyttet af dine afgrøder ved at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og telluriske strømme (tellursyre strøm er en elektrisk strøm , som cirkulerer i jordskorpen) til at genskabe og forbedre jordens balance, blev allerede introduceret i 1749 af Abbe Nollett, igen i 1920’erne af Justin Christofleau og endnu engang 1940’erne af Viktor Schauberger.

Hvis du beslutter dig for at benytte denne gamle praksis skulle der ikke længere være behov for hverken pesticider eller gødning. (Her finder du måske også årsagen til, at viden og information om metoden er blevet undertrykt i årevis.) For alt du behøver er solen, skyerne, regnen, nitrogenet i luften og evnen til at udnytte atmosfærisk energi, magnetisme og tellurisk strøm.

En stor del af dette opnår du helt enkelt ved hjælp af atmosfæriske antenner, som du selv kan lave af materialer som træ, kobber og messing.

Når du sætter atmosfæriske antenner i din køkkenhave, vil de ikke blot øge udbyttet af dine afgrøder, men også beskytte mod både hård frost og varme. Det vil i væsentlig grad forhindre udtørring af jorden og dermed reducere behovet for kunstvanding. Det vil i stort omfang holde skadedyr væk, men til gengæld vil det tiltrække de vigtige insekter vi skal bruge til bestøvning. Og over tid vil den genskabte balance og energi og øgede magnetisme i din jord føre til flere næringsstoffer i det lange løb.

Hvordan laver du en atmosfærisk antenne?

Atmosfæriske antenner kan laves af træskafter fra byggemarkedet eller et stykke træ fra din baghave. Jo højere du laver antennen, jo større effekt og jo større bliver dine planter. Justin Christofleua anbefalede 2+ meter, men enhver højde vil give resultater. Det giver måske også af og til mening at lave dem kortere, som her, hvor jeg vil bruge dem i potter og de små højbede.

 

Du omvikler nu træskaftet med kobber eller messingtråde. Tråden skal vikles om i hele skaftets længde og gerne have en lille ekstra tråd foroven. Her har jeg blot omviklet blomsterpind på ca. ½ meter, som jeg vil benytte i potter og små højbede.

Du kan også eksperimentere med effekten ved at afslutte med at lave en fibonacci-spiral eller vortex op i luften, som nogle mener helst skal vende mod det magnetiske nord.

 

Eller du kan eksperimentere med at vikle med en kombination af ​​zink og kobber. Dette vil fungere som et batteri, når solen rammer antennen.

Herefter skal du grave antennen ned i jorden og lade Moder Natur udvirke sin magi. Har du lavet en antenne på 2+ meter så grav den omkring 15-20 cm ned i jorden.

Eksperimenter gerne og vær kreativ, prøv forskellige designs.

Kobberhaveredskaber versus jernhaveredskaber: Hvad vi aldrig er blevet fortalt

Da Victor schauburger studerede landbrug, lagde han mærke til, at kobber/messing/bronzeværktøjer ikke påvirkede/ødelagde jordens magnetisme.

Dette gjorde derimod værktøj lavet af jern. Han fandt, at jernværktøj mindskede jordens magnetisme og forårsagede tørkelignende forhold.

Værktøjer lavet af kobber/messing/bronze (kobberlegeringer) skabte jord af høj kvalitet med reduceret udtørring, hvilket samtidig reducerede arbejdsindsatsen fra jordbrugerens side 😉

Victor’s resultater gik tabt i 1950’erne. Modstanden fra kunstgødnings- og pesticidproducenter var for stor og deres propaganda mod Victor’s studier gik sjovt nok på at metoden ville give så meget mere udbytte, at priserne på afgrøderne ville gå ned og bønderne derfor ville tabe penge.

Producenterne fik hjælp til deres historie fra diverse officielle sider, hvor man sad med interesser i kunstgødnings- og pesticidbranchen. Herfra frarådede man direkte at bruge kobberværktøjer.

En ekstra fordel ved ikke at bruge jernværktøj er at snegle kun kommer, når der er store mængder jern i jorden. De kommer simpelthen for at rydde op. Når du bruger kobberværktøj eller atmosfæriske kobberantenner, forsvinder sneglene. Dette gør mig ekstra glad da jeg har været så ked af at måtte bruge alle mulige metoder for at slå de stakkels snegle ihjel.

Find kobberredskaber her

FAQ’s

Hvordan fungerer en atmosfærisk antenne og kobberredskaber?

Det ”udnytter” jordens naturlige atmosfæriske energi fra ​​vibrationer og frekvens (såsom regn, vind og temperaturudsving), magnetisme og telluriske strømme (elektrisk strøm, der cirkulerer i jordskorpen). Det genskaber balance i jordens energi, hvilket giver stærkere planter, mere fugt til jorden og reducerer skadedyrsangreb.

Når du genskaber balance, påvirker du alt i dine omgivelser og du vil tiltrække insekterne, fuglene og de vilde dyr. De mærker at her er et sted de kan heale. Mere og mere giver du mulighed for, at jord, planter og andet levende kan leve i den tiltænkte naturlige sunde balance og måde at interagere på.

Vidste du at der findes studier, som viser, at planter vokser bedre, når de udsættes for de særlige frekvenser, der findes i fuglenes sang?

I årevis har vi gjort det modsatte og i stedet skabt større og større ubalance. Derfor kæmper vi mere og mere mod tørke, frost, udtørring, udpint jord, skadedyr, plantesygdomme og meget mere.

Jeg behøver blot at sammenligne med køkkenhaven fra min barndom og det jeg oplever i dag i min egen køkkenhave…. Jeg husker f.eks. ikke Gulerodsfluer og svampeangreb på ærterne – men dette er noget de fleste både amatør- og professionelle plantedyrkere kæmper med i dag.

Kan jeg bare bruge et kobberrør i stedet for at lave en antenne?

Du kan bruge et kobberrør, men de bedste resultater kommer fra kobberspiraler. Kobberspolen udnytter bedre strømmen af ​​energi.

Virker atmosfæriske antenner på indendørs planter eller potteplanter?

Det fungerer også fantastisk på indendørs planter! En simpel spisepind omviklet med kobber kan bruges til at skabe din indendørs antenne.

Hvor høj skal antennen være?

Du kan lave dine atmosfæriske antenner lige så høje, som du vil. I gennemsnit vil antenner på 2 meter eller mere samle mest atmosfærisk energi.

Hvor mange kvadratmeter dækker en atmosfærisk antenne?

I gennemsnit kan en antenne på 2 meter dække omkring 20 m2.

Hvordan skal jeg dreje kobbertråden på min atmosfæriske antenne?

Det siges, at det kan være en god ide at tænke over, hvordan du drejer din kobbertråd på. Her er der altså nogle, som mener at hvis du bor på den nordlige halvkugle, skal du spole din antenne med uret.

Og hvis du bor på den sydlige halvkugle, skal du spole din antenne mod uret.

Men lav dine egne eksperimenter for, hvad der virker bedst.

Betyder kobbertykkelsen noget for den atmosfæriske antenne?

Enhver tykkelse af kobbertråd vil fungere, men eksperimentér gerne med tykkelsen på kobbertråden.

De fleste kobberlegeringer burde fungere (f.eks. messing og bronze), men vær opmærksom på, at der ikke tilsat bly til legeringen.

Jeg har fundet kobbertråd i forskellig tykkelse her

Og almindelig tynd “blomster” kobbertråd kan du finde i f.eks. Biltema

Atmosfæriske antenner og kobberredskaber repræsenterer en simpel løsning på at genskabe en naturlig balance og det maner effektivt enhver frygt for diverse mangeltilstande i jorden (bogstavelig talt 😊).

Såkalender marts

Hver måned lægger vi vores forslag op til, hvad du kan så og forspire i den pågældende måned.

I dette indlæg finder du således vores forslag til, hvad du kan starte op i marts måned. Klik på linket nederst i opslaget.

Her finder du navnet på planten i kolonnen yderst til venstre. Dernæst kan du fra venstre mod højre se om frøet eventuelt skal lægges i blød inden spiring (typisk for bælgfrugtplanter). Du kan se om den skal forspires eller om du kan så den direkte på friland og den endelig placering/voksested (hvis det er en forspiret plante). Under bemærkninger kan du finde lidt forskellige ekstra oplysninger om planten, anvendelse, tips og tricks.

Læs også altid anvisninger på frøposen.

Næste år udvides hver måneds såkalender med nye forslag.

Husk også at vende tilbage for, at se såkalenderen for alle de andre måneder på året 🙂

Alsbrogårds såkalender – marts 2023

Græskarfamilien

Mange tænker nok ikke over at agurk og græskar er samme familie, men jeg tror I alle kan se for Jer disse planter, som sætter lange kravlende ranker, med – oftest – smukke gullige blomster.

Under græskar hører udover agurken også squash (også kaldt zucchini eller courgette). Det er måske heller ikke ligefrem disse grøntsager, de fleste af os har i tankerne, når vi omtaler græskar i dagligdagen.

De går under betegnelsen sommergræskar. Fælles for sommergræskar er, at de er små, umodne græskar med en meget tynd skal, hvilket giver en forholdsvis kort holdbarhed. Nogle kan du lade vokse sig ret store, hvor de så også får en noget mere hård skal og dermed en længere opbevaringsholdbarhed.

Sommergræskar vokser hurtigt, og planterne giver typisk et meget stort udbytte, så det kan være svært at følge med, hvis man selv har dem i haven.

Vintergræskar er de græskar, som mange af os vil betegne som “rigtige” græskar, dvs. eksempelvis Halloween-græskar, Hokkaido-græskar og butternutsquash.

I såkalenderen for marts måned kommer jeg med forslag til nogle mindre kendte græskartyper, som til gengæld har en meget lang holdbarhed.

Vintergræskar er længe om at udvikle sig, og farven går gerne fra at være grøn til orange eller gullig, om end modne græskar også kan være grønne, hvide og stribede.

Vi starter de fleste græskartyper op allerede i marts måned for at sikre en god og udbytterig høst.

Du skal dog være meget forsigtig med ikke at sætte dem for tidligt ud, da de overhovedet ikke er glad for kulde. Græskar familien er en tropisk familie.

Mange af Jer har ¨måske hørt talemåden: Tomater til mors dag og agurker til fars dag.

Græskar, squash og agurker er insektbestøvede

Der sker ikke kun bestøvning i din egen have, bierne flyver over lange afstande (1–1,5 km) og er der græskar, squash og agurker i nabohaverne, er der risiko for bestøvning herfra.

Hvis man planlægger at tage frø af en bestemt sort, kan man isolere planten med overdækning med insektnet og selv lege bi med en lille pensel eller slippe insekter derind. Man kan også vælge bare lade dem krydse og se, hvad der kommer ud af det.

Sorter krydser dog kun indenfor arten

Der er flere græskararter og sorter af den enkelte art krydser med hinanden. Jeg har lagt en lille oversigt ind her nedenfor – men den indeholde ikke alle arter.

I 2021 dyrkede vi Butternutsquash, Black Beauty og Hokkaido. Denne kombination giver ingen risiko for krydsbestøvning da de tilhører hver sin sort.

Men sidste år dyrkede vi:

Custard White, Black Beauty og Baby Boo – som alle hører til Mandelgræskar-sorten

Hokkaido, Queensland Blue og Rouge Vif D’etempes – som begge hører til Centnergræskar sorten

Tromboncino og Butternutsquash – som tilhører Moskusgræskar slægten

Dette gjorde vi for at opleve vækst, smag og holdbarhed på forskellige typer, så vi kan udvælge vores favoritter i forhold til vores behov og ønsker og dyrkningsmuligheder.

Sortsoversigt:

Mandelgræskar (Cucurbita pepo)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
All green Bush mørk grøn 58 dage
Baby Bear (pumpkin) orange 105 dage
Black Jack mørk grøn 50 dage
Cocozelle lysgrøn 55 dage
Custard White ufo) hvid, fladrund x
Defender F1 mørkgrøn x
Diamant F1 grøn x
Gold Rush F1 guldgule 50 dage
Golden Zucchini guldgul 55 dage
Jack of All Trades orange 90–120 dg
New England Pie (pumpkin) orange 100 dage
Ronde de Nice grøn x
Storr’s Green F1 grøn 60 dg
Sunburst knald gul 52 dage
Sweet Dumpling hvid/grønstribet 100 dage
Table Dainty lys gul 57 dage
Tondo chiara di Nizza lys grøn 50 dage
Vegetable Marrow gul syltning
Vegetable Spagetti svagt gul 95 dage
White Bush gul syltning
Yellow Crookneck mørk gul 60 dage
Zapallito grøn/blåsort x
Zucchini Elite grøn x
Centnergræskar (Cucurbita maxima)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Atlantic Giant F1 (pumpkin) gul x
Blue Kuri (grøn Hokkaido) mat grøn 98 dage
Buttercup Burgess mørk grøn 95 dage
Delica F1 grøn x
Gele Centenaar gul x
Golden Hubbard rød orange 90 dage
Hokkaido, orange rød orange 92 dg
Kæmpemelon orangegul syltning
Køkkengræskar grøn x
Pompoen mørk grøn 95 dage
Rouge Vif D’etempes rød orange 110 dage
Turks Turban orange m. striber 95 dage
Gold Nugget lys orange 85 dage
Moskusgræskar (Cucurbita moschata)
Art/sort Farve Squash Vintergr.
Tromboncino lime grøn 58 dage
Early Butternut F1 x

Droplet #3

“For enhver menneskelig sygdom findes der et sted i verden en plante, som er kuren.”

Rudolf Steiner

Rapunselklokke (Campanula rapunculus)

Rapunselklokke er af den store klokkeslægt, Campanula, og er en høj – 50-100 cm – plante med masser af kønne, blålilla klokkeblomster i juli-august. Den er ikke invasiv, men sår sig selv i behersket omfang og er en fin plante i den lidt vilde have, hvor den bidrager til at tiltrækker bier og andre nyttige insekter.

Den findes vildtvoksende ganske få steder i Danmark, mest i Nordsjælland, men er også interessant i urtehaven for de haveejere, der har lyst til at forsøge sig med lidt andet end de gængse grøntsager.

Navnet rapunselklokke stammer fra det latinske rapa, der betyder roe eller majroe og  i middelalderen blev rapunselklokke dyrket i stort omfang på grund af dens

  • blade, der blev brugt som spinat – friske eller dampede,
  • og for dens hvide rødder, der kan ligne spinkle pastinakker, og som kan spises både rå og tilberedte. I rå tilstand er de sprøde med lidt skarp, nøddeagtig smag. Det lidt skarpe bid aftager ved let tilberedning, fx kan man dampe dem ganske let og lade dem trække i en god vinaigrette.
  • og også blomsterne er spiselige.

Rapunselklokke er en toårig plante, men ønsker man at dyrke den som køkkenurt for røddernes skyld, skal man betragte den som etårig. Det første år udvikles en lav bladroset og under jorden de spiselige rødder. Lader man den overvintre vil planten på andetåret skyde den høje stængel og blomstre med klokkeblomster. Så er rødderne dog ofte blevet for gamle og træede til at være en nydelse, så ønsker man at høste rødderne, skal man grave planten op hen på sommeren på første år. Jeg lader nogen stå til blomstring året efter.

Rapunselklokke er en nøjsom plante, der trives godt på let, veldrænet jord, gerne kalkrig og helst i fuld sol, tåler dog også lettere skygge.

Rapunselklokke sås bedst udendørs, gerne allerede i den sene vinter eller det tidlige forår. Sår man direkte på friland, risikerer man et stort spild, når de små kimplanter skal konkurrere med fremspirende ukrudt. Derfor er det bedst at så i plantekasse el.lign. til senere udplantning. Frøene er bitte-bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og spray forsigtigt med vand, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Stil kassen køligt, men lidt beskyttet og i læ, så vind og vejr og strejfende katte ikke får rodet rundt i jorden. Spiring vil så finde sted det efterfølgende forår. Rapunselklokke egner sig dårligt til varm forspiring indendøre. Se mere om koldsåning her.

Har man først en bestand, kan rapunselklokke deles til flere planter ved at dele rødderne.

Skotsk lostilk (Ligusticum scoticum)

Skotsk lostilk er en vildtvoksende, flerårig skærmplante. Skotsk lostilk gror vildt enkelte steder i Danmark – der findes bestande langs kysten i Thy og Han Herred. Men den er både sjælden og fredet. Det vil sige, at den vildtvoksende skotsk lostilk hverken må plukkes eller graves op. Men så kan man jo dyrke den selv og få fri adgang til denne velsmagende strandurt.

Skotsk lostilk er en 40-70 cm høj plante med flotte hvide skærmblomster i juni-juli, glatte rødlige stængler og skinnende mørkegrønne, trefinnede blade. Den har en ret kraftig, selleriagtig duft.

På engelsk kaldes skotsk lostilk for Sea lovage eller Scotch lovage – lovage betyder løvstikke på engelsk. Frisk skotsk lostilk har da også toner af løvstikke, men er alligevel helt unik. Smagen er som en fusion af løvstikke, portulak, selleri og persille med et twist af citronskal og bitterhed.

Alle dele af skotsk lostilk kan bruges i køkkenet:

  • De spæde blade, blomsterne og de umodne frø er alle velegnede til at spise friske, fx i salat eller som pynt ved anretning af maden.
  • Bladene er mest lækre, mens de er spæde – inden planten blomstrer. De har en let bitter friskhed og smager fantastisk i fx en blandet tomatsalat eller -salsa sammen med agurk, løg, mynteblade og en olie/citron-dressing.
  • Bladene er også velegnede i en risotto, hvor bladene af skotsk lostilk kun varmes med de sidste minutter.
  • Stænglerne af skotsk lostilk kan kandiseres som kvan til confiture d’angelique.
  • Ældre blade, de modne frø og rødderne (hvis man kan nænne at grave planten op) kan bruges i fx gryderetter, ligesom skotsk lostilk naturligt indgår i en suppevisk.
  • De modne stødte frø kan bruges som en slags substitut for peber.

Skotsk lostilk har tidligere været brugt som lægeurt mod bl.a. fordøjelsesproblemer og reumatisme og saften af planten blev brugt til at fremskynde fødsler. Afkog af roden skulle virke søvndyssende – derfor har skotsk lostilk tidligere været kendt som søvnurt.

Den trives bedst i fuld sol eller let skygge. Frøene kræver en kuldeperiode for at spire, så det er derfor en god ide at så dem på friland i løbet af efterår/tidlig vinter. De kan dog også sagtens sås om foråret. Se mere om koldsåning her.

Takkeklap (Bunias orientalis)

Takkeklap er en nem, hårdfør og produktiv, flerårig plante, som man kan høste enten blomsterstande, blomster, blade, stængler, frøstande eller rødder af store dele af året. Den vokser også vildt enkelte steder i Danmark.

Takkeklap er i tæt familie med bl.a. kål, sennep og rucola og vil du have den i køkkenhaven (eller andre steder i haven), så er frøene det vi kalder kuldekimere og skal sås i den kolde periode fra efterår til det tidlige forår.

Takkeklap er flerårig og fra den etablerede plante skyder de grønne skud ihærdigt fra tidligt på foråret – ofte allerede i februar, undertiden også i løbet af en mild vinter.

  • Disse spæde skud egner sig fint til at blive spist rå: I salater, som et grønt drys, på en pizza i stedet for rucola.
  • Når bladene bliver større og kraftigere, vinder de ved at blive tilberedt.
  • I juni giver planten broccoli-lignende blomsterstande og kan fint erstatte broccolien.
  • Lader man blomsterknopperne stå, springer de ud med gule korsblomster, som er smukke og med deres svage sennepssmag fine at drysse på maden.
  • Blomsterstænglen har små ’vorter’, men skræller man den friske stængel, kan den tilberedes som asparges.
  • De større blade, ofte 30-40 cm lange, kan bruges som grøntsag i utallige retter. Ved tilberedning nedbrydes glucosinolater i bladene, som er det stof, der giver planten sin skarpe smag. Når den mildnes, er blade af takkeklap anvendelige i fx supper, tærter, pastaretter, risotto og stirfries.
  • Bladene af takkeklap er også oplagte at bruge til fermentering, som kan give ’friskt’ grønt i vintermånederne. Tænk på den som kål, når du anvender de store blade.
  • Også den kraftige pælerod af takkeklap er spiselig og kan anvendes, som man normalt ville bruge peberrod.
  • Skulle planten sætte frøstande, kaldet skulper, er disse også spiselige: De kan eventuelt syltes som kapers.

Hvad jeg specielt synes er interessant ved Takkeklap er at  det er så sund en plante, at den ikke angribes af de sygdomme og insektangreb, som ellers plager kålslægtens medlemmer – kålsommerfugle er fx aldeles uinteresserede i takkeklap! What’s not to like about Takkeklap?

Frøene kan koldsås i løbet af efteråret eller i det tidligste forår, gerne allerede i februar, og vil spire i løbet af foråret. Se mere om koldsåning her. Høst beskedent af planten på dens første år, så den kan bruge kræfterne på at etablere sig. Blomstring kommer først på plantens andet leveår. Takkeklap foretrækker at vokse i en muldet og relativ fugtig jord.